Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Present Truth d. 1. november 1850

Kære Brødre og Søstre

1. november, 1850 Kære Brødre og Søstre.
Jeg ønsker at jeg kunne give jer en kort skildring af hvad Herren for nylig har vist mig i et syn. Jeg fik vist Jesu elskelighed, og den kærlighed som englene har for hinanden. Englen sagde: Kan I ikke se deres kærlighed? – og følge den. Præcis sådan må Guds folk elske hinanden. Lad der hellere falde skam over dig selv end over en bror. Jeg så at ingen havde givet budskabet ”sælg hvad du har og giv almisse”, i sit klare lys; da det sande formål i vore frelsers ord ikke var blevet vist klart. Jeg så at formålet med at sælge ikke var at give til dem som kan arbejde og underholde sig selv; men til at sprede sandheden. Det er en synd at understøtte og føje dem, som er i stand til at arbejde, i dovenskab. Nogle har været nidkære for at følge møderne; ikke for at ære Gud, men for ”brødene og søstrene.” For disse var det meget bedre om de var hjemme og arbejdede med deres hænder, ”ting der er gode,” for at forsørge deres familier, og få noget at støtte den dyrebare nærværende sandhedssag med.   ret

Jeg så at nogle havde fejlet ved at bede om helbredelse for syge, i ikke-troendes påhør. Hvis nogen blandt os er syge, og beder de ældste menigheden om at bede for dem, ifølge Jakob v. 14,15, bør vi følge Jesu eksempel. Han tager de ikke-troende ud af lokalet, så helbreder den syge; så vi søger adskillelse fra deres vantro som ikke har tro, når vi beder for syge iblandt os.   ret

Da blev jeg vist tilbage til den tid da Jesus trak sine disciple afsides alene, til et værelse oven for, og først vaskede deres fødder, og så gav ham dem det brudte brød at spise, for at repræsentere sit brudte legeme, og druevin for at repræsentere sit udgydte blod. Jeg så at alle bør handle med forståelse, og følge Jesu eksempel i disse ting, og de deltager i disse forordninger, bør de så vidt muligt være adskilt fra ikke-troende.   ret

Da fik jeg vist at de syv sidste plager vil udgydes efter at Jesus forlader helligdommen. Englen sagde: Det er Guds og Lammets vrede der skaber dødens udslettelse over de onde. Ved Guds røst vil de hellige være mægtige og frygtelige som en hær med bannere; men der vil de ikke eksekvere den foreskrevne dom. Eksekveringen af dommen vil være ved slutningen af de 1000 år.   ret

Efter at de hellige er forandret til udødelighed, og er samlet sammen, og modtager deres harper, kroner, m.m. og går ind i den hellige stad, sætter Jesus og de hellige dommen. Bøgerne åbnes, livets bog og dødens bog; livets bog indeholder de helliges gode gerninger, og dødens bog indeholder de ondes onde gerninger. Disse bøger sammenlignes med lovbogen, og efter den vil de blive dømt. De hellighed gennemgår i samstemmighed med Jesus deres domme over de onde døde. Se en gang” sagde englen, de hellige sidder i dommen i samstemmighed med Jesus, og umåler enhver af de onde, efter de gerninger der er gjort legemligt, og de sættes op imod deres navne hvad de måtte modtage, ved afsigelsen af dommen. Jeg så at dette var de helliges arbejde sammen med Jesus, i den hellige stad, før den stiger ned på jorden, i løbet af de 1000 år. Ved afslutningen af de 1000 år, forlader Jesus, og englene, og alle de hellige med ham, den hellige by, og når han stiger ned på jorden med dem, rejser de onde sig, og så vil de mennesker som har ”gennemboret ham”, rejse sig op og se ham langt bort i al hans herlighed, englene og de hellige hos sig, og vil jamre sig på grund af ham. De vil se mærkerne af sømmene i hans hænder, og i hans fødder, og hvor de jog spyddet ind i hans side. Aftrykkene af sømmene og spyddet vil da være hans herlighed. Det er ved slutningen af de 1000 år at Jesus står på Oliebjerget, og bjerget deler sig i to, og det bliver til en mægtig slette, og dem som flyer på det tidspunkt er de onde, som netop har rejst sig op. Da kommer de hellige by ned og sætter sig på sletten.   ret

Da indgyder Satan de onde, som har rejst sig, med sin ånd. Han bilder dem ind at hære i byen er lille, og at hans hær er stor, og at de kan overvinde de hellige og indtage byen. Medens Satan samler sin hær, beskuer de hellige i Staden skønheden og herligheden i Guds paradis. Jesus var deres hoved og leder dem. Den elskelige frelser går på en gang fra vor gruppe; men vi hører hurtigt hans elskede stemme sige: ”Kom I min Faders velsignede og arv det rige der er beredt for jer, fra verdens grundvold af.” Vi samles omkring Jesus, og lige så snart han lukker Stadens porte, udsiges forbandelsen mod de onde. Portene var lukkede. Da bruger de hellige deres vinger og stiger op på bymurens top. Jesus var også , hans krone var strålende og herlig. Da brugte de hellige deres vinger og steg op til toppen af bymuren. Jesus var også hos dem; hans krone var funklende og herlig. Der var en krone inden for en krone, syv i alt. De helliges kroner var af det reneste guld, dækket af stjerner. Deres ansigter skinnede af herlighed, for de var Jesu udtrykte billede; og idet de rejste sig op, og bevægede sig sammen til Stadens top, blev jeg henrykket i øjnene.   ret

Da så de onde hvad de var gået tabt af; og Gud udåndede en ild over dem, og fortærede dem. Dette var eksekveringen af dommen. De onde modtog ligesom de hellige i samstemmighed med Jesus havde udmålt over dem i løbet af de 1000 år. Den samme ild fra Gud som havde fortæret de onde, rensede hele jorden. De brudte bjerge, smeltet af hede, atmosfæren, og også alle stubbene blev fortæret. Da åbnede vor arv sig op for os, herlig og skøn, og vi arvede hele den nydannede jord. Da stødte vi alle i med høj røst: Ære halleluja.   ret

Jeg så også at hyrderne kunne rådføre dem som de havde grund til at have tillid til, dem som har været i alle budskaberne, og som står fast i hele den nærværende sandhed, før de forsvarer et nyt betydningspunkt punkt, som de tænker bibelen understøtter. Da vil hyrderne forenes fuldstændigt, og hyrdernes union vil kunne mærkes i kirken. En sådan handlemåde så jeg ville forhindre uheldige delinger, og så vil der ikke være fare for at den dyrebare hjort deles, og fårene spredes, uden en hyrde.   ret

Den 23. september, viste Herren mig at han havde udrakt sin hånd for anden gang for at genoprette sit restfolk, og at anstrengelserne må fordobles i denne samlingstid. I spredningstiden blev Israel slået og sønderrevet; men nu i samlingstiden vil Gud helbrede og binde op om sit folk. Under spredningen, havde anstrengelser for at sprede sandheden kun lille effekt, der blev kun udrettet lidt eller intet; men i samlingen når Gud har lagt sin hånd for at samle sit folk, vis anstrengelser for at sprede sandheden have sin tiltænkte effekt. Alle bør være forenede og nidkære i arbejdet. Jeg så at det var en skamplet for nogen at referere til spredningen, for eksempel at styre os i samlingen; for hvis Gud ikke gør mere for os nu end han gjorde den gang, vil Israel aldrig samles. Det er lige så nødvendigt at sandheden publiceres i blade, som den forkyndes.   ret

Herren viste mig at 1843-diagrammet var styret af hans hånd, og at ingen dele af det skulle ændres; at figurerne var sådan som han ønskede det. At hans hånd var over og dækket over en misforståelse i nogle tal, så at ingen kunne se det, indtil hans hånd blev fjernet.   ret

Så, så jeg med hensyn til ”det daglige,” at ordet ”offer” blev suppleret af menneskelig visdom, og ikke hører til teksten; og at Herren gav det rigtige syn om det til dem som gav domstimens råb. Da unionen eksisterede, før 1844, blev næsten alle enige om at det korrekte syn på ”det daglige;” men siden 1844, blev andre syn antaget i forvirring, og mørke og mørke og forvirring fulgte efter.   ret

Herren viste mig at tidspunktet ikke vil være en prøve siden 1844, og at tidspunktet aldrig igen vil blive en prøve.   ret

Så blev jeg vist hen til nogle som er i stor vildfarelse, at de hellige stadig skal tage til det gamle Jerusalem, m.m. før Herren kommer. Et sådant syn er udregnet for at tage tankerne og interessen fra Guds nærværende arbejde, under den tredje engels budskab; for hvis vi skal tage til Jerusalem, så vil vore sind naturligt være der, og vore midler vil holdes tilbage fra andet brug, for at få de hellige til Jerusalem. Jeg så at grunden til at de var i denne store vildfarelse, er fordi de ikke har bekendt og afsagt deres vildfarelse, som de har været i inden for de sidste antal år.
E. G. White.   ret