Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 1. november 1892

Nødvendigt at samarbejde med Gud. (konkluderet)

I ser altså, at mennesket bliver gjort retfærdigt af gerninger og ikke af tro alene. ..... For en tro uden gerninger lige så død som et legeme uden åndedræt" (Jak 2,24-26). At tro på Jesus er absolut nødvendigt, for ved tro på ham bliver du frelst. Men det er farligt at have den indstilling mange har når de siger at de er frelst. Mange har sagt: "Du må gøre gode gerninger, så vil du leve." Mange i vor tid siger: "Tro, bare tro og lev." Tro og gerninger hører sammen. At tro og at handle går over i hverandre. Herren kræver ikke mindre i dag end han gjorde af Adam i Paradiset før faldet: fuldkommen lydighed og lydefri retfærdighed. Guds krav er lige store under nådens pagt som de krav han kom med i Paradiset: harmoni med Guds lov som er hellig, retfærdig og god. Evangeliet svækker ikke lovens krav, men gør loven stor og herlig. Kravene er ikke mindre under den nye pagt end under den gamle. Ingen må slå sig til ro med det bedrag som er så tiltalende for det naturlige hjerte, at Gud vil godtage den som er oprigtig, uden at spørge efter tro og uden hensyn til hvor ufuldkomment livet er. Gud kræver fuldkommen lydighed af sine børn.   ret

For at kunne møde lovens krav må vi i tro tage imod Kristi retfærdighed som vor retfærdighed. Ved forening med Kristus, ved at tage imod hans retfærdighed i tro, kan vi blive skikket til at gøre Guds gerning og være Kristi medarbejdere. Hvis I er villige til at lade jer drive af sted med strømmen af det onde og ikke samarbejder med himmelen i at holde overtrædelser i familien og i menigheden i tømme, for at en evig retfærdighed kan blive resultatet, mangler I tro. Troen er virksom i kærlighed og renser sjælen. Gennem tro arbejder Helligånden i hjertet for at skabe hellighed, men dette kan ikke gøres, uden at mennesket ønsker at samarbejde med Kristus vi kan kun blive skikket for himmeln gennem Helligåndens arbejde i hjertet. For vi må have Kristi retfærdighed som vort adgangstegn, hvis Gud skal kunne tage imod os. For at kunne få Kristi retfærdighed og få del i guddommelig natur, må vi dagligt blive forvandlet ved indflydelsen fra Den Hellige Ånd. Det er Helligåndens arbejde, der skal ophøje smagen, helliggøre hjertet og forædle hele mennesket."   ret

Sjælen må være optaget af Jesus. "Se, det er Guds lam, som bære verdens synd" (Joh 1,29). Ingen vil blive tvunget til at se på Kristus, men stemmen som formidler indbydelsen, siger indtrængende: "Se og lev!" Når vi ser på Kristus, opdager vi at hans kærlighed er uden parallel, at han har taget den skyldige synders plads og at han har tilregnet ham sin lydefri retfærdighed. Når synderen ser Frelseren hænge døende på korset under syndens forbandelse og i hans sted og oplever en sådan tilgivende nåde, vågner kærligheden i ham. Synderen elsker Kristus fordi Kristus har elsket ham først og kærligheden opfylder loven. Når menneskene angrer og vender om, forstår de at "han er trofast og retfærdig, så han tilgiver os synden og renser os for al uret" (1Joh 1,9). Guds Ånd er i virksomhed i den troendes sjæl og sætter ham i stand til at gå fremad fra lydighed på et felt til lydighed på et andet og til at vokse i styrke og nåde i Jesus Kristus.   ret

Med rette vil Gud fordømme alle som ikke tager imod Kristus som deres personlige frelser, men han tilgiver alle som kommer til ham i tro og han sætter dem i stand til at gøre Guds gerning og ved tro blive et med Kristus. Jesus siger om dem: "Jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig." (Joh 17,23). Denne enhed gør karakteren fuldkommen. Herren har lagt alt til rette for menneskers fulde og frie frelse og for at de kan være fuldkomne i ham. Gud vil at hans folk skal modtage strålerne fra retfærdighedens sol, for at alle skal have sandhedens lys. For en uendelig pris har Gud sørget for verdens frelse ved at give sin enbårne Søn. Apostlen stiller dette spørgsmål: "Han som ikke sparede sin egen Søn, men gav hav hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt?" (Rom 8,32). Hvis vi ikke bliver frelst, vil det ikke være Guds fejl, men vor egen, fordi vi ikke har samarbejdet med himmelen. Vor vilje har ikke været i overensstemmelse med Guds vilje.   ret

Verdens frelser klædte sin guddommelighed i menneskelighed, for at han skulle kunne nå menneskeheden. Både det guddommelige og det menneskelige var nødvendigt for at kunne give verden den frelse som faldne mennesker behøver. Det guddommelige behøvede det menneskelige, for at det menneskelige kunne tjene som et bindeled mellem Gud og mennesket. Menneskene behøver en magt udenom og over dem selv, som kan genoprette Guds billede i dem. Men at de behøver guddommelig hjælp, betyder ikke at deres egen indsats er unødvendig. Der kræves at mennesket skal tro, for tro, virksom i kærlighed renser sjælen. Troen tilegner sig Kristi fortjeneste. Det er ikke Guds plan at lamme menneskenes egne evner, for i samarbejde med Gud kan deres evner blive benyttet til det gode. Herren ønsker ikke at ødelægge vor vilje, for det er ved hjælp af den vi kan udføre det han ønsker vi skal gøre både ude og hjemme. Han har givet hver enkelt en opgave og enhver trofast arbejder sender lyset ud i verden fordi han er forenet med Gud og Kristus og de hellige engle i den store opgave at frelse det fortabte. Fordi han er forenet med himmelen, bliver han mere og mere skikket til at udføre Guds gerning. Ved at omsætte i praksis det som Guds nåde skaber i hjertet, vokser den troende åndeligt. Den som samarbejder med sin naturlige udrustning, vil blive en klog bygningsarbejder for Mesteren, for han er i lære hos Kristus. Der lærer han at gøre Guds gerning. Han vil ikke prøve at undgå ansvarets byrder, for han vil indse at hver enkelt må være med til løfte i Guds værk så langt evnerne rækker og han giver sig ind under arbejdsbyrden. Men Jesus overlader ikke sin villige og lydige tjener til at blive knust. Der er ikke synd på dem som bærer tunge ansvar i Guds værk, for de samarbejder trofast med Gud og ved denne forening af guddommelig og menneskelig indsats bliver arbejdet fuldført. Derimod er det synd for dem som undgår ansvaret, som ikke har nogen forståelse af det privilegium de er kaldet til.   ret

Opbyggelsen af Guds rige forhales eller fremskønnes efter menneskeagenternes upålidelig eller flid. Upålidelighed mod Kristi sag gør det tydeligt at der mangler kærlighed hos menneskeagenten. Det er Kristi kærlighed som tvang ham til at komme og søge og frelse det fortabte. Men Kristi kærlighed virker ikke til at betvinge dem som bekender hans navn; for en dødslignende slummer er over menneskeagenterne, og værket forhindres af svigtende mennesker der ikke samarbejder med det guddommelige. Mennesker kan bede: ”Komme dit rige. Din vilje ske på jorden, som den sker i himlen,” men handler ikke på denne bøn i deres liv. Den levende kristen er en som har forladt sin første kærlighed, og hans lysestage fjernes ikke fra dens sted. Men dem som ikke fastholder deres helligelse til Gud, er blinde, og kan ikke så langt væk, og har glemt at de var renset for deres gamle synder. Men selvom du er svag, fejlende, skrøbelig, syndig og ufuldkommen, rækker Herren partnerskabets hånd frem til dig, indbyder dig til at komme under guddommelig belæring. Forenet med Kristus, må du gøre Guds gerninger. ”Uden mig,” sagde Kristus, ”kan i ingenting gøre.”   ret

Vi skal gøre Kristi gerninger, lære den lektie han bragte sine disciple, og genspejle hans karakter for verden. Esajas siger: ”Foran dig vandrer din retfærd, Herrens herlighed slutter toget (eng.- være vor belønning).” Det er Kristi retfærdighed som går foran os, og Herrens herlighed skal være vor belønning. I levende Guds menigheder, studer dette løfte, og tænk over jeres manglene tro, manglende åndelighed og mangel på guddommelig kraft, forhindrer jer fra at komme i Guds rige. Hvor i alle er levende missionærer, vil evangeliet proklameres hurtigt i alle lande til alle folk, nationer og tungemål. Dette er det arbejde der må gøres før Kristus skal komme kraft og megen herlighed. Jeg kalder på menigheden til at bede alvorligt, at i må forstå jeres ansvar. ER i hver i sær medarbejdere sammen med Gud? Hvis ikke, hvorfor? Hvornår mener i at I gør det Gudsbestemte arbejde. Gud arbejder, himlens agenter arbejder, så bønnen opfyldes: ”Dit rige komme. Din vilje ske på jorden som den er i himlen.” Mennesket er den agent som Gud arbejder for mennesker, og alligevel hvor få har givet sig selv uforbeholdent til at gøre Guds gerninger. Mennesker kan ikke gøre noget uden Jesus, og alligevel er det så involveret i frelsesplanen, at dets store formål ikke kan fuldbyrdes uden menneskers medvirken. Vort arbejde kan virke lille og ubetydeligt, og alligevel er vi Guds medarbejdere. Jesus har givet os alle timelig og åndelig velsignelse, han døde for at gøre soning for vore synder og for at forlige os med Gud. Han har udsendt lys og sandhed, for at vi skal vandre i retfærdighedens Sols klare stråler, og ikke gnisterne fra vor egen optænding.   ret

”Se, hvor stor en kærlighed Faderen har vist os, at vi må kaldes Guds børn; og vi er det. Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke har kendt ham. I elskede, nu er vi Guds børn, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi engang skal blive. Men vi ved, at når Han åbenbares, skal vi blive ham lige, thi vi skal se ham, som han er. Og enhver, der har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom Han er ren.” Han som har dette håb til ham lærer fra skriften at han må være Guds medarbejder. Der er ikke noget værre end en magelig kristen. ”Thi Guds nåde blev åbenbaret til frelse for alle mennesker og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige: begæringer og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i den nuværende verden i forventning om det salige håb og den store Guds og vor frelsers Jesu Kristi herlige tilsynekomst, han, som hengav sig selv for os for at løskøbe os fra al vor lovløshed og rense sig et ejendomsfolk, der er ivrigt efter at gøre gode, gerninger.”   ret

De, som forventer, at en magisk forandring i deres karakter vil finde sted, vil blive skuffede. Med vore begrænsede evner skal vi være lige så fuldkomme her, som Gud er i Himmelen. Af yderste evne skal vi søge at opnå en sand, kærlig og fuldkommen karakter. Derfor må vi drikke af den levende kilde. Ligesom voks modtager seglets aftryk, skal sjælen modtage Helligåndens præg og genspejle Kristi billede. Vi skal få del i Guddommelig natur og opleve det åndelige livs styrke og fuldkommenhed.   ret

Vi skal se hen til Jesus, og beskue ham, vi skal ændres. " Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Kristus." " Den, der kom mer ovenfra, er over alle; den, der er af jorden, han er af jorden og taler af jorden. Den, der kommer fra Himmelen, er over alle; . . . . Thi den, Gud udsendte, taler Guds ord; Gud giver jo ikke Ånden efter mål. Faderen elsker Sønnen, og alt har ham givet i hans hånd. Den, som tror på Sønnen har evigt liv; den, som ikke lyder Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham.”   ret

Jesus "kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. Men alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn." Om disse siger Frelseren: "Thi Faderen selv elsker jer, fordi I har elsket mig og troet; at jeg er udgået fra Gud." "Retfærdige Fader! Verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og disse har erkendt, at du har sendt mig. Og jeg har kundgjort dem dit navn og vil kundgøre dem det, for at den kærlighed, du har elsket mig med, skal være i dem, og jeg i dem.”   ret

Kristus kom for at åbenbare verden kundskab om Guds karakter, som verden var forladt for. Denne kundskab var den største rigdom som han betroede sine disciple at bringe til mennesker. Guds sandhed har været skjult under en masse tradition og vildfarelse. Brændofrene som var blevet indført for at undervise mennesker om Kristi stedfortrædende forsoning, og lære dem at uden blodsudgydelse var der ingen syndstilgivelse, var blevet en anstødssten for dem. Alt der var åndelig og helligt var blevet fordrejet i deres formørkede forståelse. De var forblændet af stolthed og fordomme, så at de ikke kunne se hen til enden af det som var ophævet. Jesus kom for at ændre på den orden som havde eksisteret, og åbenbare dem Faderens karakter. Han trak forhænget til side som skjulte hans herlighed fra dødelige mennesker øjne, og gjorde den eneste sande og livende Gud tydelig for verden, Gud hvem egentlig er det evige liv.   ret