Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 4. november 1884

Rejsenoter. Worcester, Mass.

Vi kom til Worcester d. 26. august. Den aften begyndte det at regne, og stormen fortsætte om natten og hele tirsdagen, men onsdag formiddag klarede vejret op.   ret

Mødet var fem dage henne. Meget hårdt arbejde er blevet gjort, med nogle gode resultater; men det gode var udrettet stod ikke mål med det arbejde der var lagt i det. Fra tid til anden mødte vi ting på lejrgrunden, som virkede til at stå imod alle de råd eller det arbejde som kan gøres; og dette gør prædikantens arbejde meget modløst. For nogle af de unges side lod der til at være megen opmærksom på unge damer. Når denne ånd engang fik lov at finde sted, virkede det som surdej, men gjorde kun lidt indtryk på de unge. Indtil denne ånd blev helt ryddet ud, og Kristi sagtmodighed og ydmyghed finder sted, og deres åndelige vækst får fred, og alle de ord der er sagt til dem, er som vand der spildes på en klippe.   ret

Unge mænd som har fået lov til at prædike, vil blive prøvet. De vil vise om de er anbefaling værdig til Folks tillid, og betros det hellige ansvarsarbejde for sjæle. Det er en stor ting at modtage Guds ord og bringe dem til folk. Det er en hellig tillid at besidde en hyrdes position for Guds hjord. Alle som har en fornemmelse af dette store ansvar, vil være ædelsindet, eftertænksomme og bedende mænd.   ret

Det er ikke ved forelæsning eller prædikener at prædikanten vil kunne møde denne tids moralske mørke, og ophøje sandhedens standard på jorden. Der må være en hjertekultur. Det er ved opelske af sandhed, renhed, kærlighed og tilbøjelighed til at hjælpe andre, at denne indflydelse helliggøres. Han som overvåger sjæle, som må aflægge regnskab, må vogte sig selv. Han vil overveje Kristi bøn, den Store Hyrde, som er mønster for alle underhyrder: ”De ikke er af verden, ligesom jeg ikke er af verden. Jeg beder ikke om, at du vil tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde. . . . . Hellige dem ved sandheden! dit ord er sandhed. Ligesom du har sendt mig til verden, således har jeg også sendt dem til verden. Og jeg helliger mig selv for dem, for at også de må være helligede ved sandheden.”   ret

Jesus ledte den vej han ønskede andre skulle følge, og de som arbejder forstandigt med at bringe sandheden vil også gøre sådan. De vil ikke give sig af med letsindig omgang. En stor nyttig mark åbner sig op for dem; og hvis de erkender dens storhed og vigtighed, vil de bære byrder sjæle, og vil have en vægtig indflydelse. Men vi møder nogle hvis optræden og indflydelse ikke anbefaler sandheden. Hvis de har en forbindelse med Guds arbejde, vil det ødelægges når det påvirkes af deres mangelfulde uddannelse og forkerte levevaner.   ret

De som er forfængelige og indbildske, som har givet sig af med at spøge og skæmte, kaste skam over Guds sag; for vor tro og principper dømmes ved deres handlemåde. De vildfarelser og fejl upålidelige prædikanter gør, bebyrder hele organet. Lad ham som tjener med hellige ting, være forsigtig med at gøre det rigtige. Lad ham få en karakter så fri for ufuldkommenheder som det er muligt, og lad ham vandre stille på den retskafne sti, beherske alle lidenskaber og vaner som på enhver måde kan ødelægge Guds arbejde eller efterlade en plet på dens hellighed. Det er prædikantens arbejde at modstå de fristelser der ligger på hans stivej, og hæve sig højt over de nedværdigelser som sætter sindet på lavet niveau.   ret

Gode vaner er af stor værdi for enhver ung person. Selvhævdelse, selvophøjelse og frækhed skal beklages hos enhver ung eller enhver bekendende Kristi efterfølger; men hvor meget mere i ham, som håndterer de helligste sandheder, der nogen sinde er betroet dødelige mennesker. Når nogen optræder sådan uden for talerstolen, at det ikke er i overensstemmelse med sit kald og hans talerstolearbejde, er det et onde der ikke kan fordømmes for meget. De som går sådan, viser at de ikke er kristne; selvom de vil undervise andre, har de behov for at nogen underviser dem. De studerer ikke i Kristi skole; de bærer ikke hans åg eller bærer hans byrder. De er en forhånelse for Gud.   ret

Jeg er stærkt betynget; for jeg ved at unge mænd accepteres som medarbejdere, hvis liv og karakter ikke er til ære for Guds sag. De kunne have angret deres tidligere letsindighed; men viser de så at Kristi forvandlende nåde har sin indflydelse på deres hjerter og liv? De som tager ud som kolportørere, lægfolk eller som forelæsere, burde bære deres legitimation for verden i et velordnet liv og forsigtig omgang. Vi disse unge mænd overveje hvilken slags regnskab de laver i himlens bøger? I nogle tilfælde hvis deres optræden mod unge damer kunne lægges åben frem for menneskenes øjne, som for englenes øjne, hvilket bille ville det så vise! Et lege med hjerter er en ikke så ubetydelig forbrydelse i en hellig Guds øjne. Og alligevel udviser nogle deres forkærlighed for unge damer og fremkalder deres hengivenhed, og så går de deres vej og glemmer alt om det de har sagt og dens virkning. Et nyt ansigt tiltrækker dem, og de gentager de samme ord, udviser den samme opmærksomhed mod andre.   ret

Denne natur vil vise sig i ægteskabslivet. Ægteskabsrelationen gør ikke altid det omstrejfende tankesind roligt, det vaklende roligt og oprigtigt. De bliver trætte af roen, og uhellige tanker viser sig selv i uhellige handlinger. Hvor væsenteligt er dette, så at de unger således binder op om deres tankesind, og vogter deres optræden, så Satan ikke fortryller dem fra retskaffenhedens sti. Vi såres over at se mænd med gode evner, som er blevet betroet dyrebare talenter, der gør sig helt uegnede til at undervise sandheden. Deres tanker er ved lave og fornedrende temaer der besmitter sindet, så at det aldrig når den højere standard som giver karakteren adel og principfasthed.   ret

Lad enhver menighed hæve øjnbrynene over deres handlemåde, som kommer hos dem som prædikant, men alligevel vanærer Guds sag, idet de selv tiltrækker sig damer, hvad enten det er gifte eller enlige. De hellige og højtidlige sandheder foragtes og sættes ud af kraft ved letsindig omgang med nogle, der glemmer den højtidlighed og værdighed som burde karakterisere Kristi ambassadøer, Fornøjer sig væk fra talerstolen, ved at flirte med unge damer, og derved hjælpe dem til at bortlægge al alvorlige tanker fra deres sind. Disse mænd viser at de ikke har ophøjet syn for sandheden; at de ikke ved noget om dets helliggørende indflydelse; og at de ikke er i harmoni med sjælevindingsarbedjet. Herren spørger dem: ”Hvad har du gjort for at erklære mine forordning, eller at du skal tage min magt i din mund?!”   ret

Enhver vil stå på dommens dag i den karakter han virkelig er; han vil give et personligt regnskab til gud. Alle ord der er blevet sagt, når der viges fra renheden, alle handlinger som besudler sjælen, vil vejes på helligdommens vægtskåle. Den skyldige, som bliver fordømt, vil have en skarp og god hukommelse, den dag han bliver fundet for let. Sindet vil mindes alle tanker og handlinger i den forgangne tid; hele livet vil passere revy som i et panorama. Således vil enhver fordømmes eller frikendes fra hans mund, og Guds retfærdighed vil hævdes.   ret

For hvert eneste menneskes vedkommende er der en proces i gang, som er endnu mere forunderlig end den, hvorved ansigtstrækkene bliver overført til fotografens polerede plade. Ved fotografering præges blot et billede af forgængeligt materiale, men i fortegnelsen over vort liv er det karakteren, som bliver beskrevet helt nøjagtigt, og denne fortegnelse, hvor mørk den end er, kan kun udslettes med sonofferets blod. Vil I da ikke, unge venner, stoppe op og tænke over hvad der står i himlens bøger om deres liv og karakter? Hvilket billede danner i, at møde til den endelige dom? Vil I ikke overveje at de urene tanker der huses, danne en dårlig, selvisk vane, som fornedrer jeres egne sjæle og fordærver andre, er en plet på den rapport som en dag vil vises imod jer? Kan I tillade jer dette?   ret

Husk på at det er en frygtelig ting at skabe mistanke eller skam over Guds sag. Det er at korsfæste Guds Søn på ny, og lægge ham til åben skam for sine fjender. De som gør dette er uden undskyldning, og deres kurs vil stå imod dem på regnskabets dag. Gud har givet unge mænd dyrebare talenter; men alle har ikke gjort bedst brug af disse gaver; nogle har forvansket disse kræfter, og brugt dem til at stille deres egne ønsker, og tjene deres egne hensigter. En sådan tjeneste accepterer Gud ikke.   ret

Guds sande forkyndertjener vil ikke prøve at stå frem for folk før han selv er forvandlet ved nåde. Lad sandhedens lys skinne i hjertet og helligøre livet, og Guds kærlighed spredes i hjertet, og nogen kan knapt fatte hvilken forandring der er sket. Det er vanskeligt at indrømme hvad et menneske kan blive, og hvilket solidt arbejde Gud kan gøre. Han samtale er i himlen. Han har kyske tanker, rene hensigter, følsom samvittighed, urokkelig integritet.   ret

Tænk et øjeblik på modsætningen mellem en forstandig kristen, og en mand som lever for selvet, en tilhænger af synd. Der står to mænd begavet med samme evner. De har haft samme muligheder, samme bevæggrunde har de fået. Den ene har studeret sin Bibel for at gøre den til sit livs leveregl. Han kender sin styrkes Kilde, og stoler på Jesu fortjenester, hænger sin hjælpeløse sjæl på hans barmhjertighed. Hans liv er selvfornægtende. Han lever ikke for at behage sig selv, men det er hans fornøjelse at blive medarbejder sammen med Gud. Hans ansigt oplyse med forstand; hans erfaring er rig og dyb; han holdning er af en kristen adelsmand: rolig, fattet og værdig.   ret

Lad os nu se på det modsatte billede. Er står en som Gud har betroet dyrebare talenter. Han er fortrolig med Skrifterne, med hans hjerte har aldrig været helliggjort gennem de sandheder de lærer. Hans hengivenhed har aldrig om Gud, men er som vinen der kryber hen ad jorden, slår sine slyngtråde over jordens træstubbe og snavs. Hele hans karakter viser smålighed, en jordiskhed, og fornedrelse som er vidne for dem der lægger mærke til hans veje, som sandhedens ånd ikke har indtaget i sjælens inderste helligdom, og renses ud for snavs.   ret

Ingen kan helt sikkert tøve med at vælge mellem disse to repræsentative karaktertræk. Men lad enhver huske på at renheden og sand ædelsind er kvaliteter som aldrig kommer ved en chance. Det er kun ved den enkeltes personlige anstrengelser, hjulpet ved Guds nåde, at den høje standard for moraludmærkelse kan nås.   ret