Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 4. november 1890

Kristus er vejen til livet

Efter at Johannes var blevet sat i fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds evangelium og sagde: Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet! (Mark 1,14-15).   ret

Anger og omvendelse hører sammen med troen og bliver i evangeliet fremholdt som nødvendige for at blive frelst. Paulus forkyndte omvendelsen. Han sagde: I ved, at jeg ikke har fortiet noget, som kunne være jer til hjælp, men jeg har forkyndt for jer og undervist jer, offentligt og privat. Både for jøder og grækere har jeg vidnet om omvendelsen til Gud og om troen på vor Herre Jesus. (Apg 20,20-21). Der bliver ingen frelse uden anger og omvendelse. En synder som ikke angrer sin synd, kan ikke tro til omvendelse. Om anger og omvendelse siger Paulus: For bedrøvelse efter Guds vilje virker omvendelse til frelse, som ikke fortrydes, men bedrøvelse i verdens forstand virker død. (2Kor 7,10). Man kan ikke gøre sig fortjent til noget ved omvendelsen, men den bereder hjertet til at tage imod Kristus som den eneste som kan frelse og som er den fortabte synders eneste håb.   ret

Når synderen vender sig til loven, bliver han klar over at han er strafskyldig. Hans samvittighed anklager ham og han føler sig fordømt. Hans eneste kilde til trøst og håb er korset på Golgata. Når han vover at tro på løfterne og tager Gud på hans ord, fylder fred og glæde hans sjæl. Han råber: Herre, du har lovet at frelse alle som kommer til dig i din Søns navn. Jeg er et fortabt og hjælpeløst menneske uden håb. Herre frels mig, ellers er jeg fortabt! I tro sætter han sin lid til Kristus og han står retfærdiggjort for Gud.   ret

Men selv om Gud kan være retfærdig og alligevel erklære dén retfærdig som tror på Jesus, kan ingen være klædt i Jesu Kristi retfærdigheds klædning så længe han synder med fuldt overlæg, eller undrager sig pligten han ved han skulle udføre. Gud kræver en hel og fuld overgivelse af hjertet før retfærdiggørelsen kan finde sted. For at et menneske skal kunne blive stående i retfærdiggørelsen, må det være en stadig lydighed som ved hjælp af en aktiv, levende tro er virksom i kærlighed og renser sjælen.   ret

Jakob skriver om Abraham: Blev vor fader Abraham ikke gjort retfærdig af gerninger, da han bragte sin søn Isak som offer på alteret? Som du ser, virkede troen sammen med hans gerninger og det var af gerningerne, hans tro blev fuldkommen. Dermed gik det skrift ord i opfyldelse, som lyder: Abraham troede Gud og det blev regnet ham til retfærdighed, og han blev kaldt Guds ven. (Jak 2,21-24) For at et menneske skal kunne blive retfærdiggjort ved tro, må troen nå det punkt hvor den vil kunne kontrollere hjertets følelser og impulser og det er ved lydigheden troen bliver fuldendt.   ret

Uden Kristi nåde et synderen i en håbløs situation. Ingenting kan blive gjort for ham, men gennem guddommelig nåde bliver overnaturlig kraft tildelt mennesket og den virker på sind, hjerte og karakter. Den som får del i Kristi nåde, vil føle synden som noget afskyeligt og til sidst bliver den drevet ud af sjælens tempel. Gennem nåden opnår vi samfund med Kristus og vi bliver hans medarbejdere i frelses værket. Troen er den betingelse Gud har sat for at kunne love syndere tilgivelse. Ikke sådan at forstå, at der i troen er nogen kraft som fortjener frelsen, men fordi troen kan give os del i Kristi liv og forsoning, det bods middel som er skaffet til veje for synden. Troen kan påberåbe sig Kristi fuldkomne lydighed i stedet for synderens overtrædelse og frafald. Når synderen tror på Kristus som sin personlige frelser, tilgiver Gud synden og retfærdiggør synderen. Den som angrer sin synd, forstår at retfærdiggørelsen sker fordi Kristus som er hans stedfortræder og garanti, døde for ham og er hans forsoning og retfærdighed.   ret

Abraham troede Gud og det blev regnet ham til retfærdighed. Den, der arbejder, får ikke løn som en nådesbevisning, men efter fortjeneste. Den derimod, der ikke arbejder, men tror på ham, som gør den ugudelige retfærdig, ham regnes hans tro til retfærdighed. (Rom 4,3-5) Retfærdighed er lydighed mod loven. Loven kræver retfærdighed og det er hvad synderen skylder loven, men han magter ikke at yde det. Den eneste måde han kan opnå retfærdighed på, er ved tro. Ved tro kan han komme frem for Gud med Kristi fortjeneste og Herren tilregner synderen sin Søns lydighed. Kristi retfærdighed bliver godartet i stedet for menneskets nederlag og Gud modtager, tilgiver og retfærdiggør den som angrer og tror. Han behandler ham som om han skulle være retfærdig og elsker ham som han elsker sin egen Søn. Det er sådan troen bliver regnet til retfærdighed og den som er tilgivet, vokser i nåde og får stadigt større lys. Jublende kan han sige: Frelste han os, ikke fordi vi havde gjort retfærdige gerninger, men fordi han er barmhjertig; og det gjorde han ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden, som han i rigt mål udgød over os ved Jesus Kristus, vor frelser, for at vi, gjort retfærdige ved hans nåde, i håbet skulle blive arvinger til evigt liv. (Tit. 3,5-7)   ret

Der står også skrevet: "Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud." (Joh 1,12-13). Jesus svarede ham: "Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige" (Joh 3,3). "Jesus svarede: "Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige." (vers 5). Der er ingen lav form som er sat for os, for vi skal være Guds børn. Vi bliver frelst enkeltvis og på prøvens dag vil vi kunne se forskel på den som tjener Gud og den som ikke tjener ham. Vi bliver frelst fordi vi personligt tror på Jesus Kristus.   ret

Mange bliver ledt på vildspor fordi de tror de selv må klatre op til himmelen, at de må gøre noget for at kunne blive godtaget af Gud. De prøver at forbedre sig ved egne anstrengelser og uden hjælp. Det kan de aldrig magte. Kristus har banet vejen ved at dø som vort sonoffer, ved at leve som vort eksempel og ved at blive vor ypperstepræst. Han siger: "Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig." (Joh 14,6). Hvis vi ved egne anstrengelser kunne klatre et eneste trin op ad stigen, ville Kristi ord ikke være sande. Men når vi tager imod Kristus, vil gode gerninger komme som frugt og som bevis for at vi er på livets vej, at Kristus er vor vej og at vi vandrer på den sande sti som leder til himmelen.   ret