Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 6. november 1883

Rejsenoter

Søndag, 12. aug., forlod jeg i selskab med Sr. Sarah McEnterfer, Stillehavskysten, på min vej mod Øststaterne. Selvom vi led meget under hede og af støv, havde vi en behagelig rejse over sletterne. Vi konstaterede at konduktøren og portørerne gjorde alt i deres magt, for vor komfort og velbefindende.   ret

Lige fra vi steg på toget, følte jeg mig helt klar over at jeg var på pligtens vej. Jeg havde et lifligt samfund med vor Frelser, og jeg mærkede at han var min tilflugt og min fæstning, og at ingen skade kunne komme over mig, når jeg var i gang med det arbejde, som han har givet mig at gøre. Jeg får en vedvarende tillid til Guds løfter, og nyder den fred som kun kommer fra Jesus.   ret

På sædet over for os i vognen var en skuspillerinde, tydeligvis en dygtig kvinde, og besad mange gode kvaliteter, som, hvis hun brugte det til Guds tjeneste, kunne vinde Frelserens domsafsigelse: ”Vel du gode og tro tjener.” Både denne kvinde og jeg selv er aktører på livets rejsetrin, men oh, hvor forskelligt er vort arbejde dog! Jeg nærer ikke den mindste fristelse til at ønske ære. Jeg tørster ikke efter ørkesløse og fornøjelses-elskende skarers bifald, som søger dramaets unaturlige spænding.   ret

Teateret er et fattigt tilflugtssted hvor livsvigtige principper kan få styrke. Dens indflydelse er mere skadelig for både sundhed og moral. Damens ledsager bemærkede at det var noget prøvende at blive berøvet søvn nat efter nat indtil klokken to og nogle gange klokken tre om morgnen, så tilbringe en stor del af dagen i sengen. Dagens og nattens guddommeligt udpegede ordning vanrøgtes, på bekostning af sundhed, til for at kunne fornøje dem der elsker mere er fornøjelseselskere end Gudselskere. Det har en demoraliserende virkning på alle det angår. De to eller tre aftener om ugen der tilbringes i balaftener eller med teater- eller operaunderholdning, vil både udmarve sind og legeme, og forhindrer karakterstyrken i at blive udviklet, som er så væsentlig for brugen i samfundet. De eneste sikre fornøjelser er de som ikke forbander alvorlige og religiøse tanker; de eneste sikre tilflugtssteder er de hvor vi kan tage Jesus med.   ret

Vi nåede Battle Creek fredag d. 17. august. Efterfølgende nat var det umuligt for mig at sove. Jeg havde ikke besøgt dette sted siden jeg forlod stedet meget svækket, efter min mands begravelse. Nu kom det store tab frem som sagen fik ved hans død, det store tab som jeg led, ved at være berøvet hans selskab og hjælp i mit arbejde, nu kom det livagtigt frem for mig, og jeg kunne ikke få mig selv til at sove. Jeg genkaldte den pagt som jeg havde med Gud, ved min mands dødsleje, - at jeg ikke ville miste modet under byrden, men ville arbejde mere alvorligt og helliget end nogen sinde før, for at bringe sandheden bade ved pen og stemme; at jeg ville bringe Jehovas fremragende forordninger og forskrifter frem for folk, og vil pege dem hen til den rensende kilde, hvorved de kan vaske alle syndspletter bort.   ret

Hele natten kæmpede jeg med Gud i bøn, om han vil give mig styrke til mit arbejde, og besjæle mig med hans Ånd, så jeg kan holde min højtidelige overenskomst. Jeg ønskede ikke noget bedre end at bruge min tid og kræfter på at tilskynde dem der bekender sandheden, at komme i tættere forhold med Gud, så de kan glæde sig over fuldkomment fællesskab med ham, end det gamle Israels gjorde i deres store dage.   ret

Sabbats formiddag talte jeg til en stor forsamling, der var samlet i Tabernaklet. Herren gav mig styrke go frihed, idet jeg bragte ordene i Åb. 7,9-17.   ret

Sidste gang jeg talte der, var om sabbaten ved min mands begravelse. På det tidspunkt så mange det som næsten formasteligt for mig, i min svage tilstand, at anstrenge mig; men mit store ønske om at sige formanende og advarende ord til menigheden, fik mig til det. Var der givet agt på disse ord, ville de vanskeligheder der siden kom, ikke være sket. Mit budskabs byrde var en formaning til menigheden om at være medynkende, belevende, venlig og medfølende, og elske hinanden ligesom Kristus havde elsket dem. Jeg tilskyndte dem til at bortlægge deres uvenlige tanker imod deres brødre, og ikke tale om Andres fejl og vildfarelser, og ransage deres egne hjerter nøje, og rette op deres egne karaktermangler, og rense deres egne sjæle i lydighed mod sandheden. Jeg bad indstændigt alle om at værne om Kristuslignende ømhed for hinanden, og vogte om deres brødres renommé, huske at tungen er et uregerligt medlem, som kan gøre stor skade mod dem som Gud elsker, og som han bruger til at, bruge i hans værk, hvis tungen ikke helliggøres tøjles.   ret

Uanset hvilken kurs vi har haft over for den døde, så kender de ikke til vor sorg og anger. Det vi fortryder vi har gjort over for dem kan kun bevises ved en reformation i vor ånd og handling imod dem der lever. Lad ingen fortryde fortidens fejl. Kristi ånd vil lede os til at tænke venligt om vore brødre. Det er Satrans arbejde at opsøge nogle pletter på Kristi efterfølgeres karakter, og tale om deres fejl og forstørre deres vildfarelser. Satan er brødrenes anklager, og alle som går ind i dette arbejde, viser at de er ansporet af samme ånd. Alle vore bønner vil være forgæves så længe vi gemmer på følelser af misundelse, jalousi, onde tanker og fjendskab. Vi tilgives kun når vi tilgiver. Det er ikke bedre end at forhåne Gud for at gå i religiøs tilbedelse, med hjerter der tænker ondt, og fuld af bitterhed mod vore brødre eller vore medmennesker.   ret

Jesus, som vort eksempel, ser med væmmelse på alle der gemmer på uvenlighed. Den elskede Johannes siger: ”Enhver der hader sin broder er en morder.” Hvordan er det muligt at disse bønner skal være andet end til forhånelse i Guds øjne?   ret

Var vore hjerter og liv fri for mangler, vil det stadig være vor pligt at ynkes over og hjælpe den fejlende. Meget mere end det, siden vi selv er genstand for vildfarelser og skavanker, påhviler det os at udvise stor ærbarhed og omsorg for at dømme og fordømme vore medsyndere. Alle bør tage sig i agt for apostlens ord: ”Jer selv skal I ransage, om I er i troen; jer selv skal I prøve!” Forhør jer om den natur jeres tanker, hensigter, temperement, ord og handlinger har. Sammenlign dem med den krakter der åbenbares i Kristi liv. Se om I har hans ånd, hvadenten om det er retfærdighedens synlige frugter der bevidner at I har troen.   ret

Dette og mange tanker af lignende art blev vist for folket. Jeg forvisser dem om at al uvenlighed mod døden og levende, har jeg gravet ned i min mands grav. Alt blev tilgivet frit. Mit sidste vidnesbyrd før jeg forlod kirken var en advarsel og indtrængende anmodning om at søge enighed og kærlighed.   ret

Efter at jeg nu har været væk i to år, stod jeg for dem igen. Jeg var meget træt, og næsten syg efter fem dages og fem nætters rejse; men Kristi kærlighed og min interesse for deres sjæle tvang mig til at tale til dem.   ret

Søndag morgen talte til jeg til omkring femoghalvfjerds medarbejdere knyttet til Review and Herald- kontoret. En uge før, den 12. august, havde jeg stået foran et lignende selskab i Pacific Press, og lagt dem alvorligt på sinde at handle ud fra princippet. Nu kommer jeg med det samme emne, og formaner alle til at ikke lade noget rigtigt gå forbi sig. Jeg advarede dem at de ville møde modstand, og presses af fristelser, og enhver som ikke er rodfæstet og funderet i sandheden ville flyttes fra den sikre grundvold.   ret

Alle doktrinernes vinde vil blæse. Alt som kan rystes vil blive rystet og kun de ting som ikke kan rystes vil forblive. Satan anstrenger sig på desperate måde for at få sjæle til at sætte sig under hans banner, og alle som giver efter for hans bedrag vil føre krig imod Fyrsten Immanuels tjenere. Årvågenhed og bøn må være vor sikre grund i disse farefulde dage.   ret

Alle som er upålidelige i deres arbejde på Embedskontoret må møde et stort tab. Dem som ikke er helt på Herrens side, vil ikke se vigtigheden af disciplin og orden. Således er det nødvendigt at alle, som har Gudsfrygt for sig, forener sig og fastholder en standard, som han anerkende. Hvis dem i ansvarlige stillinger undskylder en på gal vej, opmuntrer de ikke kun den ene, men også andre til at gøre forkert. Dette giver et meget vanskeligt arbejde for dem der fastholder sådanne regler og handler på en sådan måde som Gud forlanger.   ret

Der er altid nogle som, om de har nydt store fordele i åndelig vækst, ikke er fast befæstede i Bibelsandhed. De lader til at være uden anker, slås hud og did af tvivlens og vantroens bølger. De er uden den glæde og befæstelse som kommer fra en fast og beslutsom tro, og de lader til at ikke være beskyttet mod Satans pile. Jeg føler dyb bekymring for disse; for jeg ved hvor stærk Satans kraft er over dem.   ret

Vor frelser erklærede ved en lejlighed: ”Verdens fyrste kommer, og i mig er der intet, som hører ham til.” Der var absolut intet i Kristus som Satan kunne udnytte. Jesus havde ikke besmittet sin sjæl af en forkert handling, tvivl eller endog en knurrende tanke. Vi kan åbne sindets dør og byde Satans antydninger ind, eller resse os tæt til Jesu side, kan vi få styrke til at modstå al ond indflydelse. Satan har sine agenter, endog på vore forlagskontorer, og han arbejder gennem dem for at rokke ved troen og forvirre alle de mennesker som giver dem mulighed for det. Vor eneste sikre vej er at våge i bøn. De spørgsmål som de halvhjertede og ikke-troende vil stille kan sikkert besvares ved upartisk bedømmelse og alvorlig bøn. Vi må passe på at vore tanker ikke påvirkes af antydning, udtalelser eller efterretninger; for alt dette kan resultere i misundelse, hævngerrig, lidenskab, fordom, eller åndelig blindhed. Gud ønsker at trofaste mænd, på Kontoret eller I menigheden, som har øjne til at skelsne det onde fra det gode, som ikke vil kalde synd for retfærdighed eller retfærdighed for synd, - mennesker som kalder tingene ved deres rette navn, hvad enten de får kritik eller bifald for det.   ret

Den største ulykke som kom over folk er at de bliver forblindet af Satan, så at de ikke kan se hans list. Han arbejder ofte i forklædning, lukker sig selv inde i retfærdighedens klæder, så at dem som ikke har åndelig skarpsyn, ikke ved at det er ham; og ofte får Satan fodfæste, og tvivl og vantro over for dem i de ansvarsbetyngede stillinger, og vantro gensyrer lejren. Ingen behøver at opdyrke vantro, eller frygt for at de har for megen tro. Vantro vokser, ligesom iøjnefaldende og giftigt ukrudt, op uden at blive passet, medens der ikke værnes nøje om troen, ellers vil den dø ud i sjælen.   ret

Jeg værdsatte denne anledning til at sige nogle advarende og formanende ord, i bevidstheden om at dem jeg talte til må vækkes op, og vogte deres sjæle mod Satans list.   ret

På Mrs. Robinson indtrængende opfordring, som er et aktivt medlem i Kvinders kristne afholdsunion, har jeg indvilget at tale om afholdenhed til et møde der holdes i public par søndag eftermiddag. Omkring fem hundrede personer var forsamlet kl fire om eftermiddagen. Pastor Mather, som først talte til forsamlingen, gav nogle tanker af største værdi. Hans ord vandt tilslutning i vore hjerter. Han fortalte ikke underholdende anekdoter, eller prøve at skabe sensation, men bragte sunde og stærke argumenter, som folk kunne huske på og tænke over når de var hjemme igen. Han sagde at mange bilder sig selv ind at det onde bliver mindre, at reformerne kommer frem, at afholdenheden snart vil sejre, retfærdighed vil få overhånd over synd, og at tusindsårsriget står for døren. Disse indbildte håb deler taleren ikke. Umådeholdenheden fortsætter stadig sin hærgen. Syndighed står i alle former som en mægtig barriere der forhindrer sandhedens og retfærdighedens fremgang. Sociale og samfundsmæssige fejl, affødt af uvidenhed og ondskab, er stadig årsag til usigelig elendighed, og kaster deres ødelæggende skygge over både kirken og verden. Unges fordærv vokser i stedet for at blive mindre. Intet andet en alvorlige, og stadige anstrengelser vil kunne fjerne denne ødelæggende forbandelse. Konflikten med det interessant og appetitten, med onde vaner og uhellige lidenskaber, vil være hård og dødelig; kun dem som rykker på princippet kan vinde sejr i denne krig.   ret

Taleren fremsætter så det onde ved tilstå alkoholdsbeviling; men på grund af pladsmangel kan jeg ikke give hans ord fuldt ud.   ret

Efter pastor Mather, talte jeg i omkring tredive minutter om det store reformarbejde, og nødvendigheden af at uddanne unge til at handle ud fra princip, så de får moralsk styrke til at modstå fristelse. (den hebræiske fange Daniel, blive udsat for fristelserne i kongens hof i sin ungdom; alligevel var han principfast over for det hans fædre havde lært ham. I sit hjerte var det hans hensigt at ikke spise af kongens bords lækkerier, eller drikke af hans vine. Dette fortsat kunne dannes uden passende refleksion og alvorlig bøn, og når han engang havde taget stilling, kunne han ikke bevæges fra denne. Selvom han var omgivet af udsvævelsernes og udskejelsernes fristelser, ville han ikke gå med til at overtræde sin samvittighed. Han gjorde Gud til sin styrke, hans sind skal ikke svækkes af eftergivenhedens vane som knuser den sande og gudfrygtige manddom, og han blev forberedt på at opnå både moralsk og intellektuel storhed.   ret

Også Daniels venner fornægtede selviske ønsker, og bortlagde skadelige tilfredsstillelser. Som resultat, blev deres tankegange stærke og livskraftige. De valgte det virkelige, sande og nyttige, frem for appetittens og stolthedens udsvævelser der kun varede et øjeblik. De gjorde alt i deres magt for at sætte sig selv i rigtigt forhold til Gud, og Herren var ikke ligeglad med deres faste, udholdende og alvorlige bestræbelse. Bibelen erklærer om Daniel og hans følgesvenne: ”Disse fire unge mænd gav Gud kundskab og indsigt i al skrift og visdom; Daniel forstod sig også på alle hånde syner og drømme.” Disse unge mennesker havde sat sig i forbindelse med al visdoms Kildeudspring. For de havde lært af Kristus, verdens største lærer. Når vi udnytter deres mulighed for at få kendskab til videnskab; fik de også den højeste mulige uddannelse, som nogen mennesker kunne få. De modtog lys direkte fra Himlens trone, og læste Guds mysterier for kommende tider.   ret

“Og når som helst kongen spurgte dem om noget, der krævede visdom og indsigt, fandt han dem ti gange dygtigere end alle drømmetydere og manere i hele sit rige.” Diss unge havde besluttet sig for at de talenter Gud havde betroet, ikke skulle forvanskes eller svækkes ved selviske udsvæveser. De viste deres egen manddom ære. De holdt deres øjne stadig fæstnet på det gode som de ønskede skulle udrettes. De ærede Gud, og Gud ærede dem.   ret

Daniels og hans venners historie har en lektie til os. Inspirationen erklærer at ”Herrens frygt er visdoms begyndelse.” Religiøse principper ligger fundamentet for den højeste uddannelse. Hvis vore unger blot er afbalancerede i deres principper, kan de udnytte de mentale kræfter til allerhøjeste grad, og kan tage alle deres evner med sig, til det fremtidige liv. Men fristelser overøser den unge over alt. Fædre og mødre burde tænke og studere og anstrenge sig vedholdende på at oplære deres børn, så de kan stå uplettet mod det fremherskende onde, ligesom de hebræiske unge gjorde på Babylons hof. For at skærme jeres børn fra forlokkende verdslige fornøjelser, og fristelse mod at føje appetitten, og lære dem standhaftighed mod reformens store principper, vil det kræve møje der indebærer ofre. Det vil udsætte jer mod deres skam som er mere fornøjelseselskere end Gudselskere. Jeres motiver vil misforstås, jeres anstrengelser forfalskes, jeres arbejde og mål forklejnes. Men uanset alle modsat indflydelse, må vi i Gudsfrygt, rykke frem, ikke imødekomme verdens standard, men det som præsenteres i sandhedens Skrifter. Vi må handle ud fra principper, gøre det rigtige fordi det er rigtigt, hvad enten venner eller fjender anerkender eller fordømmer.   ret

Børn bør uddannes til afholdenhedens vaner, endog i deres moders arme. Vore borde bør kun være dækket med den sundeste mad, fri for alle opirrende ingredienser. Mad som tilberedes med krydderi giver appetit til brændevin. Dette skaber en feberagtig tilstand i systemet, og drikken dulmer irritationen. På mine hyppige rejser over kontinentet, opsøger jeg ikke restaurenter, spisevogne, eller hoteller, af den enkle grund at jeg ikke kan spise den mad, der er tilberedt der. Retterne er stærkt krydret med alt og peber, skaber en næsten utålelig tørst. Under min sidste rejse, bragte sovevognskonduktøren mig en platte med rig grøntsagssuppe. Jeg smagte den tilsyneladende indbydende ret, men fandt at den var stærkt krydret, så jeg knapt kunne spise den. Salt og peber sveg i min mund, og jeg vidste at de ville irritere og ophidsede mavens fintfølende hinde. Jeg forbigik den ene fristende ret til den anden; for jeg turde ikke udsætte mine fordøjelsesorganer for en sådan mishandling.   ret

Sådan er den mad der sædvanligvis serveres på nutidens moderne borde, og gives til børn. Det bevirker nervøsitet, og skaber tørst efter vand som ikke slukkes. Der er en længsel efter noget stærkere, og derved ledes til at drikke øl og vin. På den måde formes appetitten til stærke drikke. Enhver mor burde nøje våge over sit bord og ikke lade noget blive sat frem, som har den ringeste tendens til at grundlægge vaner, der fører til uafholdenhed. Maden bør tilberedes så enkel som muligt og uden krydderier af nogen slags, og heller ikke for meget salt.   ret

Børnenes vel ligger dig på hjerte og du vil gerne se dem vokse op med en ren smag og en ufordærvet appetit, men så må du standhaftigt gå imod den almindelige mening og praksis. Hvis du ønsker at opdrage dem til at blive nyttige borgere og få den evige løn i herlighedens rige, så må du lære dem at lyde Guds love som de findes i naturen og i ordet, fremfor at følge verdens skik og brug.   ret

Samvittighedsfulde bestræbelser, bøn og tro vil ikke være uden resultat, når de ledsages af et godt eksempel. Læg dine børn frem for Gud i tro og prøv at give deres følsomme sind et indtryk af deres pligt over for deres himmelske Fader. Det vil blive nødvendigt med gentagne påmindelser, regel på regel, bud på bud, lidt her og lidt der. Men Jesus gik for vor skyld ind den farligste kamp med mørkets magter. Selvfornægtelse, faste, ydmygelse, han udholdt det frivilligt, så han kunne ophøje, forædle og rense menneskeslægten, og således berede dem til et sæde ved hans højre hånd. Med alt dette for øje som udstod Kristus for vor skyld, skal vi så kvie os ved at anstrenge eller ofre os for de sjæles frelse som han døde for?   ret

Forældre bør oplære deres børn til moralsk selvstændighed og ikke til at følge tilskyndelser og tilbøjeligheder, men bruge deres fornuft og handle efter principper. Mødrene skal ikke spørge efter den sidste mode, men efter pligt og brugbarhed, og så lede deres børn i den retning. En enkel levevis, en god moral og en ædel selvstændighed vil være af større værdi for de unge end den genialitet, lærdom og ydre glans, som verden kan give dem. Lær jeres børn at vandre på retfærds veje, så vil de også lede andre ind på dem. Og så vil I til sidst få at se, at I ikke har levet forgæves, fordi I har været medvirkende til at bringe dyrebare neg ind i Guds lade.   ret