Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 7. november 1878

Lejrmødet i Richland Kansas

Dette møde er den tredje af sin slags som er blevet holdt i denne sand i denne sæson, blev afholdt 24.-29. okt. I Topeka forlod vi toget og rejste med privat hestetransport atten kilometer over den vide prærie til mødestedet. Vi fandt teltpladsen i en lund. Et uldtelt var forberedt til os, og var udstyret med en kakkelovn, og alt der gjorte det behageligt for os. Det var sent på sæsonen for lejrmøder, og der gjort alle forberedelser for det kolde vejr som kunne gøres. Der var sytten telte på lejrpladsen ud over det store telt, som husede flere familier, og hvert telt havde en kakkelovn.   ret

Sabbats morgen begyndte det at sne. Men på trods af dette, blev ikke et eneste møde aflyst. Der faldt omkring en tomme sne, og luften var bidende kold. Kvinder og små børn klyngede sig omkring kakkelovnene. Det var et rørende sceneri at se ethundrede og halvtreds mennesker samlet til et præstemøde under disse forhold. Nogle kom tre hundrede kilometer fra med privat-transport. Alle lod til at hungre efter livets brød, og tørste efter frelsens vand.   ret

Bro. Haskell talte fredag eftermiddag og aften. Ved mødet sabbats morgen følte jeg mig kaldet til at sige opmuntrende ord til dem som havde anstrengt sig så meget for at deltage i mødet. Jeg fortalte dem at jo mere barsk vejr, des mere nødvendigt er det med solskin fra Guds tilstedeværelse. Det bedste i dette liv er blot den kristnes vinter og vinterens kolde vinde, - skuffelser, tab, smerte og pine, - er vor lod her; men vort håb rækker ud til den kristne sommer, hvor vi skal forandre klimaet, efterlade alle vinterstome og hårdt uvejr bag os, og tages til de boliger som Jesus er taget bort for at forberede for dem, der elsker ham.   ret

Jeg lagde apostlenes liv frem for dem. Paulus var én som Gud ærede med hans herlighedssyner, og selvom han blev æret af Himlen, var han genstand for sit eget folks hårdeste forfølgelser, jøderne. De lod ham ikke arbejde i fred, endog blandt afgudsdyrkerne, men udnyttede folks overtro, oprørte hedningene imod ham. En gang var det hedenske element så bearbejdede af jøderne at han blev stenet og anset for død. Men denne troens helt skrev ikke modløse ord.   ret

Ved hans livs afslutning blev han lukket inde bag fængselsmure under den grusomme Nero, som aldrig så dagens lys. Hans fangehul hugget ud i solide klipper, dampede af fugt, og han som havde arbejdet i årevis var ved at gå til af fysiske lidelser. En trøst blev aflagt ham. Den ene efter den anden af hans brødre fik lov til at være hos ham, og dele hans hjems ubehageligheder, og stå hos ham da han blev bragt frem for Nero, og svare for sit liv.   ret

Idet han så tilbage over episoderne i hans begivenhedsrige liv, husker han det hele. Han genkalder sine prøvelsers og lidelsers scenerier, og hvis han nu har knurrende ord skal vi visselig kunne høre dem. Bemærk hans ord: ” Thi jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller åndemagter eller noget nuværende eller noget tilkommende eller kræfter eller det høje eller det dybe eller nogen anden skabning vil kunne skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.” ” Thi jeg holder for, at det, vi lider her i tiden, ikke er værd at regne i sammenligning med den herlighed, som skal åbenbares på os.” Og atter: ” Den gode strid har jeg stridt, løbet har jeg fuldført, troen har jeg bevaret. Så venter mig nu retfærdighedens sejrskrans, som Herren, den retfærdige dommer, vil give mig på hin dag og ikke blot mig, men også alle dem, der har glædet sig til hans tilsynekomst.”   ret

Når vi sætter vore forhold op imod apostlen Paulus forhold, bør vi føle os irettesat over at nære den mindste knurren og beklagelse. Vi kender kun lidt til selvfornægtelsens, forfølgelsens og smertens erfaring for Kristi sag. Vi er her på prøve, og vi må forsøges og prøves. Paulus siger: ” Thi vor trængsel, der er stakket og let, virker uden mål og måde en evig vægt af herlighed for os, som ikke har blikket rettet mod de synlige ting, men mod de usynlige; thi de synlige varer kun til en tid, de usynlige varer evigt.”   ret

Mange vidnesbyrd blev frembåret ved dette formiddagsmøde, og mange hjerter blev blødgjort af lysstrålerne fra Retfærdighedens Sol. Klokken halv elleve talte bror Haskell med stor frihed over emnet talenterne.   ret

Om eftermiddagen sagde jeg disse ord: ”Se, hvor stor en kærlighed Faderen har vist os, at vi må kaldes Guds børn.” Jeg fik megen frihed til at fortælle vore brødre om den store værdighed der påhviler dem, at blive anerkendt som Guds sønner. Mødet blev forlænget til næsten solnedgang, og gav alle privilegiet om at vidne for Kristus og sandheden. Mange vidnesbyrd blev frembåret godt væddet med tårer, og der blev givet mange ydmyge bekendelser. Alle virkede til at være besluttet på at bortlægge deres lunkne, og lader deres eksempel være vidne for deres næste at der var en kraft i sandheden de bekendte sig til, og forædle livet og ophøje karakteren. Vi blev følsomme over for den kendsgerning at passivitet i Guds sag vil ødelægge tilliden til Gud i sidste ende.   ret

Aften efter sabbaten talte pastor Haskell til folk om Laodikæabudskabet. Søndag morgen var klar og kold. Ved morgenmødet forklarede pastor Haskell om traktat og misisonsarbejde, og ved den ordinære taletid talte han om sabbaten. Søndag eftermiddag var der en ganske stor tilhørskarer uden for, i betragtning af at mødet var placeret så langt fra hovedvejene. Jeg talte med frihed over Kristi gråd over Jerusalem, og det gode figentræ talte bror Haskell talte igen om aftenen.   ret

Mandag formiddag klokken ni talte jeg til brødrene om det tredje kapitel i Malakias bog. Da kaldte vi dem frem at komme frem som ønskede at blive kristne og som ikke havde fået bevis for at de var antaget af Gud. Omkring tredive reagerede. Nogle søgte Herren for første gang, og nogle var medlemmer af andre kirker, talte om deres standpunkt om sabbaten. Vi gav alle anledning til at tale. Herrens frie Ånd var i vor midte. En lille dreng på omkring elleve år sagde at han var blevet velsignet. Havde han ikke sagt et ord ville hans strålende ansigtsudtryk have bevidnet det.   ret

Efter at der var blevet sendt bønner op til dem som var kommet frem, blev dåbskandidaterne overhørt. Seks blev døbt. Om eftermiddagen frembragte pastor Haskell nødvendigheden at lægge læsestof hos private familier, især de tre bind af Profetiens Ånd, og de fire bind at Vidnesbyrdene. Dette kunne læses højt i løbet af vinteraftnerne for nogle familiemedlemmer så at hele familien kan få undervisning. Så talte jeg om det nødvendige i at nogle forældre uddanner og opdrager deres børn ordentligt. Det største bevis på at verden få Kristendommens kraft er at bringe den en velordnet, og veldisciplineret familie. Dette vil anbefale sandheden som intet andet kan, for det er et levende vidne i praktisk kraft over hjertet.   ret

Herrens Ånd hvilede over os ved dette vort afsluttende møde. Tirsdag morgen blev lejeren brudt tidligt op, slog deres telte ned og forberedte sig på at vende tilbage til deres hjem, var der håb om bedre kristne end da de kom til mødet.
Mrs. E. G. White.   ret