Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 7. november 1882

Kristen karakter

Guds ord sætter ikke kun store sandhedsprincipper frem og den pligt som bør beherske vore liv, men til vor opmuntringer giver det os også manges historier som sætter eksempler på disse principper. Mennesker der er ”genstand for samme lidenskaber som vi er,” har kæmpet med fristelse, og fundet sejr i den Almægtige hjælpers styrke. Under vanskeligheder der er større end dem vi kaldes til, har mennesker været oprigtige mod deres pligt og mod Gud.   ret

Med undtagelse af det eneste fuldkomne Forbillede, er der ikke beskrevet et eneste karaktertræk på den hellige sider, der er mere værdig at kappes om end det fra profeten Daniel. Da han i sin ungdom blev udsat for de kongelige sales forlokkelser, blev han en mand med ubøjelige renhed og brændende iver for Gud. Han var underlagt Satans hårde fristelser, alligevel vaklede hans karakter ikke, han ændrede heller ikke kurs. Han var fast hvor mange gav efter, han var sand hvor de ville være falske, han var stærk hvor de ville være svage. Daniel var en knejsende ceder fra Libanon. Herrens engel henvendte sig til denne trofaste profet: ”Oh højt elskede mand, din bøn er hørt.” Måtte den tro, renhed og helligelse fra profeten Daniel leve i Guds folks hjerter i dag. Der har aldrig været mere brug for disse ædle kvaliteter i verden som nu. Der har aldrig været mere behov for mennesker der står fast og frygtløst for Gud og det rigtige.   ret

I deres optregnelser som har arbejdet og lidt for Jesu navn, er der intet navn der skinner med klare og renere begær end Paulus’ navn, hedningeapostlen. Kærlighed til Jesus glødede i hans hjerte, gjorde at han var selvfornægtende og ikke tænkte på sig selv. Han havde set den opstandne Kristus, og Frelserens billede var indprentet på hans sjæl, og skinnede ud i hans liv. Med tro, mod og sjælsstyrke, som ikke lod sig skræmme af fare eller standsede ved forhindringer, han banede sig vej fra land til land for at udbrede kundskaben til korset. Dan han blev stævnet for Neros domstol, og havde svigtet sine brødre, var han først næsten forfærdet. Så samlede han sig mod, idet han så opad mod styrkens Kilde. Selvom menneskelig hjælp svigtede ham, erklærede han: ”Herren stod hos mig, og styrkede mig.” Han lagde sin hånd i Jesu hånd, og gik frygtløst mod en martyrers død.   ret

Disse ædle karaktertræk har været der; så ædle karaktertræk vil der komme. Ingen kan skjule dem, ingen behøver at fejlfortolke dem. De er levende breve, kendt og læst af alle mennesker, Ved sand gudsfrygts skønhed der skinner i disse udvalgte mænds liv, andre blev forvandlet, og blev fyldt med en ønske om at efterligne dem. Alle som søger at nå Bibelstandarden vil stimulere andre til at også stræbe efter højere mål. En som Gud underviser vil oplive andre ved sine brændende og aktive bestræbelser for at ære Kristus, og hans udødelige kærlighed for sjæle. På den anden side vil en Kristus-lignende sagtmodig og venlig ånd blive mest synlig. Andre vil påvirke mange ved sin brændende næstekærlighed, sin broderlige venlighed og kristne belevenhed. Endnu andre vil udvise en sådan ydmyghed og hjertebrøde, som vil lede den stolte og hårdnakkede til selvfornedrelse.   ret

Viser Kristi bekendende efterfølgere deres tros principper ved eksemplet? Hvor der er dybe, levende og hellige erfaringer som Guds mænd har for skik at berette om? Er kristendommens standard blevet fornedret så det passer Guds bekendende folks nuværende frafaldne tilstand? Nej; den standard forbliver præcis der hvor Gud har sat den. Hellige mænd igennem tiderne blev pålagt at opgive alt til Kristus, og værne om hans ånd, og efterligne hans eksempel. Intet mindre end dette vil han nu acceptere:   ret

Den kristne vil begynde og afslutte dagen med Gud. Hans tale vil ikke være letsindig eller målløs. Han hengiver sig ikke til tom spøg eller ondskabsfuld sludder. Guds fred hersker i hans hjerte. Den guddommelige nådes kraft styrker alle ædle mål, blødgører alle hårde træk. I hans liv og karakter ses det faste og ubeskårede princip som verdslige ikke tør trædde på. Disse mænd genkendes af verden som Kristi efterfølgere. De har lært af ham. Retfærdighedens Sol skinner i hjertet, og oplyser ansigtet. Alle evner styrkes, udvikles ved den guddommelige nådes indflydelse. Disse kristne har en erfaring som er af en vis værdi.   ret

Når den personlige religion ikke er der, fra en daglig og levende erfaring med Guds sager, det skaber en sådan kulde og sløvhedstilstand i kirken. Vi har nydt stort lys og mange privilegier. Skal vi vendes os bort fra alle disse velsignelser, og ofre den særlige og hellige karakter, som skiller os ud som Guds børn? Hvis vi sådan ringeagter Guds barmhjertigheder, vil de dommene der blev afsagt imod Kapernaum, visselig falde over os. Vor straf vil være hårdere hed hvis vi ikke havde nyt så stort et lys. Således vil de advarsler, irettesættelser og råd, som vi accepterer og adlyder give os usigelige velsignelser, blive en forbandelse når de forkastes.   ret

Herren befalede sine tjenere i gammel tid: ”Men du må ikke gå i forbøn for dette folk eller frembære klage og Bøn eller trænge ind på mig for dem, thi jeg hører dig ikke.” Profeten beskriver således de synder som fremkaldte denne frygtelige dom: ”Profeterne profeterer løgn, præsterne skraber til sig, og mit folk vil have det så. Men hvad vil i gøre, når enden kommer?” ”Thi fra små til store søger hver eneste vinding, de farer alle med løgn fra profet til præst. De læger mit folks brøst som den simpleste sag, idet de siger: »fred, fred!« Skønt der ikke er fred.”   ret

Apostlene erklærer at denne tilstand af tingene vil finde sit sidestykke i de sidste dage. Mange har en form for gudsfrygt, men i deres daglige liv fornægter de kraften deri. De har ophørt med deres overbevisning af deres synder eller være foruroliget over deres tilstand. De siger i deres hjerter: ”Menigheden blomstrer. Fred og åndelig har fremgang inden for dens vægge.” Profetens ord kan lige så godt bruges på disse selvbedragede: “De valgte deres egne veje og ynder deres væmmelige guder.”   ret

Det kødelige tankesind er fjendskab imod Gud. Ikke en af os kan elske eller holde hans bud, kun når vi fornægter selvet, og påtager os Kristi åg. Guddommelig sandhed har aldrig være i harmoni med verdens traditioner og skikke; den har aldrig tilpasset deres anskuelser. Kristus selv har ikke fået ære fra mennesker. Han var sagtmodig og ydmyg af hjerte, og gjorde sig ikke anseelig. Hans enkel klæder og fordringsløse optræden var så slående modsat farisæernes opblæsthed, selvcentrering og tomme forfængelighed, at de ikke ville acceptere ham. Alle var vidne til den guddommelige kraft manifestation, men få så verdens frelser i Kristus, midt i hans lidelse og ydmygelse.   ret

I dag er en formel gudsfrygt populær, endog i verden. En bekendende kristenhed koster lidt. Men dem der følger Jesus må vandre på den samme selvfornægtelses og korsbærende sti som Mesteren betrådte. Verden kan tage let på dem, men de æres af Gud.   ret

Intet stærkere bedrag kan besidde menneskesindet end det som får mennesker til at tro at de er på det rette grundlag, og at Gud accepterer deres gerninger, når de synder imod ham. Da de kom i ildovnen for at blive prøvet af den store Rensemand, vil meget der er vurderet som fint guld blive fortæret som slagger. Kan Kristus sige til sine bekendende efterfølgere: disse er mit særlige folk; jeg gav mig selv for dem, for at genløse dem fra al syndighed, så de kan fremvise min pris, som har kaldet dem ud af mørke ind til mit forunderlige lys. Ville Herren ikke hellere sige: Hvordan er denne smukke by blevet en skøge, og min faders hus et handelssted. På grund af jeres vantro, kan jeg ikke gøre mange mægtige gerninger blandt jer.   ret

Vi skal ikke kalde synd for retfærdighed, eller retfærdighed for synd. Når vi altid skal udvise medynk og medfølelse for den fejlende, bør vi beherskes ved den helliggjorde dom og Gudsfrygt. I deres upassende forståelse for synderen, lærer mange af den tildækkede synd. De mest forhærdede kriminelle i vort land findes en hær af sympatisørere. Der udvises dem særlig opmærksomhed, kun fordi deres forbrydelse har bragt dem i vanry, og udsat til lovens straf. Det betragtes som en dyd kaste godgørenhedens dække over synder som vildfører og fordærver tusinde.   ret

Den samme ånd kommer ind i menigheden. Uanset hvor skyldig en fejlende måtte være, uanset hans handlemådes beklagelige resultater, vil han finde sympatisere. Når han irettesættes, er der uhelligede mennesker som står parat til at støtte ham. Ved deres ukloge sympati, leder de ham til at se på ham selv som misbrugt, og derved spærrer de hans vej effektivt mod anger og reform.   ret

Menneskers billigelse – endog bekendende kristne – er intet bevis for Guds gunst. Tusindvis kristne erfaring måles ved deres standard der bekender at elske sandheden og være Kristi tjenere, men som tjener Satan. I deres blindhed og selvtilfredshed, siger mange: ” Jeg er rig, jeg har vundet rigdom og trænger ikke til noget,” skønt Kristus erklærer at de er farttige, miserable blinde og nøgne. Til disse henvender han sig til den alvorligste formaning: “Derfor råder jeg dig til hos mig at købe guld, lutret i ild, så du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, så din nøgenheds skam ikke skal blive åbenbar, og øjensalve til at salve dine øjne med, så du kan se.”   ret

Enhver som til sidst skal indtage Guds rige vil blive prøvet. Det vil vise hvadenten om vi ønsker at kende og gore Guds vilje, eller blot behage os selv. Når vi er kaldet til at opgive alt til Kristus, som, hvem vil da stå prøven? Mange er blevet vejledt af deres egen forståelse, og har føjet deres eget hjertes ønsker. Den guddommelige nådes rigdomme og kærlighed opvejer ikke verdens forlokkelser og tiltrækning. De vælger selvtilfredsstillelse frem for at Kristus og hans nåde mod betaling af selvfornægtelse og selv-helligelse.   ret

Guds sag i dag kræver mennesker, - mennesker med forståelse og kristen erfaring, - mennesker som er sande mod Gud og mod hans arbejdes interesse. Mine brødre og søstre i sandheden, jeg kender de farer som omgiver jer. Ransag skrifterne, undersøg jeres egne hjerter, mediter, bed indtil I, i levende overbevisning, indser jeres sande tilstand, indtil I ser de farer som truer jer. Hvil aldrig før I ud over alle stridigheder er blevet forvandlet ved Kristi Ånd; indtil I har et klart bevist for at I er blevet født igen. Hvil aldrig før I ved at Kristus forbliver i jer. Det vil være forgæves om I håber at imødekomme Guds helligelse, indtil I kommer frem til bibelstandarden.   ret