Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 8. november 1956

Tag jer i agt for dem som har en stor byrde for at fordømme menigheden. De udvalgte som står og trodser modstandens storm fra verden, og oprejser Guds nedtrådte bud for at ophøje dem som hellige og ærværdige, er virkelig verdens lys. . . .   ret

Jeg siger jer, mine brødre, Herren har et organiseret legeme, som han vil arbejde igennem. Der må være mere end en snes Juda’er blandt dem, der kan være en epidemi af Peter’er som i prøvelse vil fornægte sin Herre. Der kan være personer, som Johannes som Jesus elskede, men han kan have en iver der ødelægger menneskers liv, ved at kalde ild ned fra himlen på dem, for at hævne en hån mod Kristus og sandheden. Men den store Lærer søger at undervisningslektier er med til at rette disse eksisterende onder. Han gør det samme i dag med sin menighed. Han udpeger deres farer. Han overbringer dem Laodikæa budskabet.   ret

Han viser dem at al selviskhed, al stolthed, al selvophøjelse, al vantro og fordomme, som fører til modstand mod sandheden og vender bort fra det sande lys, er farligt. Og medmindre disse synder angres, vil dem, som værner om dette, blive overladt i mørke, som det jødiske folk blev. Lad enhver sjæl nu søge at (18) besvare Kristi bøn. Lad enhver sjæl genlyde den bøn i sindet, i anmodninger, i formaninger at de alle må være eet, ligesom Kristus var eet med Faderen, og arbejde efter dette.   ret

I stedet for at vende krigsvåbene inden for vore egne rækker, så ad dem vende mod Guds og sandhedens fjender. Gentag Kristi bøn af hele dit hjerte: ”Hellige fader, fasthold dit eget navn, hvem du har givet mig, så de kan være ét.” (1. Joh 17,11)   ret

Kristi bøn er ikke kun for dem, som er Hans disciple nu, men for alle som vil tro på Kristus, ved Hans disciples ord, helt til verdens ende. Jesus var lige ved at opgive Sit liv for at bringe liv og udødelig for lyset. Kristus så ned, midt under Sine lidelser og den daglige afvisning af mennesker, gennem de to tusinde år på Sin menighed, som ville eksistere i de sidste dage, før afslutningen af denne Jords historie.   ret

Herren har haft en menighed fra den dag, igennem alle de foranderlige tidsperioder til nu i 1893. Bibelen sætter et forbillede for menigheden. De skal være i enhed med hinanden, og med Gud. Når de troende er forenet i Kristus, den levende vin, er resultatet at de er eet med Kristus, fuld af sympati, forståelse og kærlighed.   ret

Når nogen drager bort fra Guds lovlydige folks organiserede legeme, når han begynder at veje menigheden efter menneskelig skala og begynder at erklære dom over dem, da vil I vide at Gud ikke leder ham. Han er på forkert spor.   ret

Hele tiden kommer der mænd og kvinder frem som bliver hvileløse og urolige, som ønsker at komme med nye påfund, og gøre fantastiske ting. Satan søger en anledning til at give dem noget lave efter hans linie. Gud har givet ethvert menneske sit arbejde.   ret

(19) Menigheden har anledninger og privilegier til at hjælpe dem som er lige ved at dø ud, og vise iver i menigheden, men ikke for at rive menigheden i småstykker. I menigheden er der masser af anledninger til at vandre i Kristi liner. Hvis hjertet er fyldt med iver for at komme til en dybere helligelse og hellighed, så arbejd på den nåde i al ydmyghed og hellighed. Menigheden behøver opfriskning og inspiration fra mennesker som indånder himlens atmosfære, for at give menigheden liv, uanset rajgræsset iblandt hveden.   ret

Jeg vil formane alle troende lære en fastholdelse af gudfrygtig nidkærhed, så Satan ikke skal stjæle jeres hjerte fra Gud og I går ubevidst over i Satans rækker, uden at I ser at I har skiftet leder, og findes i en tyrans svigefulde varetægt.   ret

Som en menighed skal vi være helt vågne, og arbejde på de vildfarne blandt os, som Guds medarbejdere. Vi er udstyret med åndelige våben, mægtige til at nedrive fjendens bolværk. Vi skal ikke så med tordenslag med Kristi menighed, på en krigerisk måde, for Satan gør alt hvad der er ham muligt i dette, og I som påberåber at være Guds restfolk, må ikke findes i at hjælpe ham, anklage og fordømme. Søg at genoprette, ikke rive ned, afskrække og ødelægge. - Manusskrift 21, 1893.   ret