Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 8. november 1887

Ydmyghed frem for ære.

”Om du end ikke regner dig selv for noget, er du så ikke høvding for Israels stammer, og salvede Herren dig ikke til konge over Israel?" Her peger Samuel på grunden for Sauls udvælgelse til Israels trone. Han havde en ydmyg mening om sine egne evner, og var villig til at lade sig undervise. Når det guddommelige valg faldt på ham, havde han en anden kundskab og erfaring, og havde, sammen med mange gode kvaliteter, flere alvorlige karaktermangler. Men Herren tilstod ham Helligånden som en vejleder og hjælper, og satte ham i en position hvor han kunne udvikle hvad det kræver at være hersker for Israel.   ret

Skulle han stole på sin egen styrke og dømmekraft, ville Saul handle impulsivt, og ville begå alvorlige fejl. Men hvis han vil forblive ydmyg, og hele tiden søge at blive vejledt af guddommelig visdom, og vokse eftersom Guds forsyn åbner vejen, ville han være i stand til at udsende ordrer fra sin høje position med succes og ære. Under den guddommelige nådes indflydelse, vil alle gode kvaliteter vinde styrke, medens onde træk efterhånden vil miste deres greb.   ret

Dette er det arbejde som Herren har i sinde at gøre for alle som helliger sig selv til ham. Der er mange som han har kaldt til stillinger i sit værk af samme grund som han kaldte Saul, fordi de er så små i deres egne øjne, fordi de har en ydmyg og lærvillig ånd. Under dette forsyn sætter han dem hvor de kan lære af ham. Til alle som vil modtage belæring vil han tildele nåde og visdom. Det er hans hensigt at bringe dem i tæt kontakt med ham selv, så Satan ikke får anledning til at fordreje deres dømmekraft eller overmand deres samvittighed. Han vil åbenbare dem deres karaktermangler, og give alle som søger hans hjælp, styrke for at rette deres fejl. Uanset hvad menneskets forsætlige synd er, hvilke bitre eller ødelæggende lidenskaber der kæmper efter overherredømme, så vil han sejre, hvis han vil vogte eller bekrige dem i Israels Hjælpers navn og styrke. Guds børn burde opøve en stærk følsomhed over for synd. Et af Satans mest vellykkede påfund er at få folk til at begå små synder for at gøre dem blinde for faren ved at give efter i småting, små afvigelser fra Guds tydelige angivne befalinger. Mange, der med skræk viger tilbage fra store overtrædelser, bringes til at betragte små synder som uden særlig betydning. Men disse små synder suger livet ud af sjælens gudsfrygt. Fødder som gå ind på en sti divergerer fra den rette vej, fører hen mod den brede vej som ender i døden. Når der er gået et skridt tilbage, så kan ingen sige hvor det kan ende.   ret

Da Agaj, Amaleks konge, blev sparet, fik Saul sit folk til at føle at de kunne dømme deres egen dømmekraft i stedet for Guds åbenbare befaling. De ser ikke at deres egen velstand som enkeltpersoner og som et folk, beroende på deres egen strenge overholdes af Hans befaling som ser fra ende til begyndelse. Gud forlanger at vi forsøger vor loyalitet imod ham, ved ubetvivlelig lydighed. Gud forlanger, at vi skal vise vor troskab ved ubetinget lydighed. Når vi beslutter os til noget, burde vi ikke blot spørge, om vi kan se, at det vil volde skade, men om det er i modstrid med Guds vilje.   ret

Vi må lære at have mistillid til os selv og udelukkende stole på Guds ledelse og hjælp for at få kendskab til hans vilje og kraft til at udføre den. Vi må være meget i samfund med Gud. Bøn i ensomhed, bøn, mens ens hænder er beskæftigede med arbejde, bøn, mens man vandrer hen ad vejen, bøn ved nattetid, så sjælens begæringer altid stiger op til Gud, dette er den eneste sikkerhed, vi har. Således vandrede Enok med Gud. På denne måde vandt vort forbillede kraft til at vandre den tornefulde vej fra Nazaret til Golgata.   ret

Den syndfrie Jesus, som Helligånden helt ubegrænset blev udgydt over, erkendte stadig sin afhængighed af Gud og søgte nye forsyninger fra styrkens og visdommens kilde. Hvor meget mere skulle da det begrænsede, fejlende menneske føle sin afhængighed af Guds hjælp. Hvor omhyggeligt skulle det ikke følge Guds vejledning og værdsætte hvert eneste råd, som er givet det. "Som trælles øjne følger deres herres hånd, som en trælkvindes øjne følger hendes frues hånd," Sl 123,2. således burde vore øjne følge Herren, vor Gud. Hans bud skulle modtages i fuldstændig tillid og adlydes i glad lydighed.   ret

Selvtilliden er den klippe som mange har lidt skibbrud på. Hemmeligheden bag den kristnes styrke og sikker åbenbares i apostlens ord: "Holdes ved Guds kraft." Under alle livets forhold, bør hjertet sprog være: "Hvis Herren vil." Vi bør vente ydmyg på guddommelig belæring, aldrig gå forud eller imod vor himmelske vejleder.   ret

Jeg ville ønske, at vi kunne fatte betydningen af ordene: Kristus, "der selv er blevet fristet og har lidt". Hebr 2,18. Selvom han var fri for syndens besmittelse, gjorde hans hellige naturs fine følsomhed dog berøring med det onde usigelig smertefuld for ham. Alligevel mødte han i sin menneskevorden ærkerivalen ansigt til ansigt og modstod alene den fjende, der begærede hans trone. Kristus kunne ikke med så meget som en tanke ledes til at give efter for fristelsens magt. I menneskenes hjerter finder Satan et eller åndet sted, hvor han kan få fodfæste; et eller åndet syndigt begær næres, og ved hjælp af dette kan hans fristelser udøve deres magt. Men Kristus sagde om sig selv: "Thi verdens fyrste kommer, og i mig er der intet, som hører ham til." Joh 14,30. Fristelsens storme slår på ham, men de kunne ikke få ham til at vakle fra sin alliance med Gud.   ret

Alle Kristi efterfølgere må møde den samme ondskabsfulde fjende, som angreb deres Mester Med enestående dygtighed tilpasser han sine fristelser efter deres forhold, deres, temperament, deres samtale og moralske særpræg, deres stærke lidenskaber. Når han henviser til verdslige fornøjelser, vinding og hæder, hvisker han altid i menneskenes øren: "Alt dette vil jeg give, dig, hvis du vil gøre, hvad jeg siger dig." Vi må se på Kristus; vi må stå imod, som han stod imod; vi må bede, som han bad; vi må lide, som han led, dersom vi ønsker at sejre, som han sejrede.   ret

Uanset hvilken position Gud har sat os i, uanset vore ansvar eller vore farer, bør vi huske på at han højtideligt har lovet at tildele den nødvendig nåde til den alvorligt søgende. Dem som nærer utilstrækkelighed til sin position, og alligevel accepterer den fordi Gud befaler dem, stoler på hans kraft og visdom, vil gå frem i styrke efter styrke. Når de går ind i deres arbejde, må de have alt at lære; men med Kristus som lærer vil de blive effektive medarbejdere. Gud betror ikke sit arbejde til verdslig visdom; for de er for stolte til at lære. Han vælger dem som føler deres fejl, søger at blive vejledt af ufejlbarlig visdom.   ret

Dem som har lært af Kristus vil i al deres omgang vise en ydmyg og lærvillig ånd, og altid være villig til at modtage råd eller rettelser. Herren overdrager sine tjenere forskellige gaver. Ingen person besidder de nødvendige kvalifikationer til at fremføre Guds værk. Heraf er ingen kvalificeret til at handle uafhængigt i nogen sager der angår Herrens sag. I Kristi legeme er der den samme afhængighedslov og den samme nødvendige handlingsharmoni som eksisterer i menneskekroppen. Da intet menighedsmedlem er fuldstændig i sig selv, forbinder alle sammen et fuldstændigt hele.   ret

Kristi sagtmodighed og ydmyghed vil ses i hans efterfølgere. Marken er parat til høst, bøjer sig af vægten på det fulde aks, er et tegn på den kristnes modning for den himmelske lade. Jo mere han ligner Jesus, og jo rigere og mere fuldkommen hans karakter er i udviklingen af de kristne nådegaver, des mindre tilbøjelighed vil han have til at ære eller ophøje selvet. Med Israels smukke sangere, vil hans hjertes sprog være: ”Ikke for os, O Herre, ikke for os, men for dit navn giver vi ære, for din barmhjertighed og for din sandheds sag.”   ret