Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 9. november 1905

Lektier fra Salomons liv, nr. 9 (Pagtens ark)

Inden for det indre forhæng i ørkentabernaklet bygget på Moses tid, var det allerhelligste, hvor centeret var for symbolsk sonetjeneste og mellemkomst. I denne afdeling var arken, en kiste af akasietræ, belagt inden for og udenpå med guld, og med en krone af guld på toppen. Den var lavet som opbevaringssted for stentavlerne, som Gud selv havde indskrevet de ti bud på. Herefter blev den kaldet for Guds testamentes ark, eller pagtens ark, eftersom de ti bud var grundlag for pagten mellem Gud har Israel.   ret

Dækket over den hellige kiste blev kaldet nådestolen. Dette var udført af et massivt stykke guld, og var omgivet af gyldne keruber, en der står i hver ende. En vinge på hver engel var rakt frem opad, medens den anden var foldet til kroppen, et tegn på ærbødighed og ydmyghed. Kerubernes position, med deres ansigter vendt imod hinanden, og så ærbødigt ned på arken, viste den ærbødighed som den himmelske hær har mod Guds lov, og deres interesse for genløsningsplanen. Over nådestolen var Sekina, tilkendegivelsen af den guddommelige nærværelse; og fra mellem keruberne, gjorde Gud sin vilje kendt.   ret

Igennem Moses og Josvas tider, og Israels dommeres og kongers tider, blev pagtens ark betragtet som et symbol på Guds nærhed iblandt sit folk. Det var den ark som førte vejen for Israels hære da de krydsede Jordan og gik ind i det forjættede land. Omgivet af en stråleglans af herlighed, blev arken båret omkring Jerikos mure af præster iklædt klæder, der betegnede deres hellige embede. Ved Kanaans erobring, var Gilgal den jødiske nations hovedkvarter og tabernaklets sæde. Derefter, Silo, en by som alle stammer nemt kunne komme til, blev udvalgt som det mest passende sted for menighedsforsamlingens tabernakel.   ret

Arken forblev i Silo i tre hundrede år, indtil den, pågrund af synderne i Elis hus, faldt i filistrenes hænder, og Silo blev ruineret. Gennem Guds forsyn, blev arken bragt uskadt tilbage til israelitterne, og blev sat i Levitternes hus i Kirjat?Jearim, femten kilomenter fra Jerusalem. Der blev den i mange år, indtil David, ved sejrsprocessionens hoved, med ofre, dans og musik bragte arken til Jerusalem, og satte den i det telt der var indrettet til arken.   ret

Overførelsen af arken til templet
Efter at Salomon havde afsluttet bygnignen af templet, samlede han Israels ældste, og de mest indflydelsesrige blandt folkene, for at bringe Herrens pagts ark ud af Davids by. Disse mænd helligede sig selv til Gud, og med højtidelighed og ærefrygt, ledsagede den af præsterne, som bar arken. ”Og de bragte Herrens ark op tillige med åbenbaringsteltet og alle de hellige ting, der var i teltet; præsterne og leviterne bragte dem op. Og kong Salomo tillige med hele Israels menighed, som havde givet møde hos ham foran arken, ofrede småkvæg og hornkvæg, så meget, at det ikke var til at tælle eller overse.”   ret

Salomon fulgte sin fader Davids eksempel. Han ofrede for hver sjette skridt. Med sang, og med musik og stor ceremoni, ”præsterne førte Herrens pagts ark ind på dens plads i templets inderhal, det allerhelligste, og stillede den under kerubernes vinger; thi keruberne udbredte deres vinger over pladsen, hvor arken stod, og således dannede keruberne et dække over arken og dens bærestænger.”   ret

En meget pragtfuld helligdom var blevet gjort, efter det mønster der var blevet vist Moses på bjerget, og sidenhen bragt af Herren til David. I tillæg til keruberne på toppen af arken, gjorde Salomon to andre engle der var større, der står påhver ende af arken, og repræsentere himmelske engle vogte Guds lov. Det er umuligt at beskrive denne helligdoms skønhed og glans. På dette sted blev den hellige ark frembåret med højtidelig ærbødighed af præsterne, og sat på sit sted under de to statelige kerubers vinger, der stod på gulvet.   ret

Det hellige kor, opløftede deres stemmer i pris til Gud, og melodien af deres stemmer blev akompagnieret af alle slags musikinstrumenter. Og medens templets sale genlød af pris, tog skyen af Guds herlighed besiddelse i huset, og den havde tidligere fyldt ørkentabernaklet. ”Da præsterne derpå gik ud af helligdommen, fyldte skyen Herrens hus, så at præsterne af skyen hindredes i at stå og udføre deres tjeneste; thi Herrens herlighed fyldte Herrens hus.”   ret

En skygge af himmelske ting”
Ligesom den jordiske helligdom blev bygget af Moses efter det mønster han fik vist på bjerget, var Salmons tempel, med al dens tjeneste, ”et sindbillede på den nuværende tid, og svarende dertil frembæres der både ublodige og blodige ofre,” dens to hellige steder var ” afbillederne af den himmelske helligdom;” Kristus, vor store Ypperstepræst, er ”som tjener ved helligdommen, det sande tabernakel, som Herren selv og ikke et menneske har rejst.” Som i synet apostlen Johannes fik, et indblik i Guds tempel i himlen, så han der ”syv lamper med ild der brænder for tronen.” Han så en engel ”med et røgelseskar af guld, og der blev givet ham megen røgelse, for at han skulle lægge den til alle de helliges bønner på guldalteret foran tronen.” Her fik profeten lov til at se den første afdeling i den himmelske helligdom; og han så at der er ”syv ildlamper” og ”guldalteret”, repræsnteret af guldlysestaten og røgelsesalteret i den jordiske helligdom. Igen ”blev Guds tempel åbnet,” og han så inden for forhænget var det allerhelligeste. Her så han ”hans pagts ark” som var repræsenteret af den hellige kiste Moses konstruerede til at indeholde Guds lov.   ret

I tjenesten i det jordiske tabernakel, der var “et billede og en skygge af det himmelske,” blev det allerhelligste kun åbnet på den store forsoningsdag, den forbilledlige domsdag, da helligdommen skulle renses. Derfor peger denne erklæring: “Og Guds tempel i Himmelen blev åbnet, og hans pagts ark kom til syne i hans tempel,” [Åb. 11, 19] hen på åbningen af det allerhelligste i den himmelske helligdom ved slutningen af de 2300 dage i 1844, da Kristus gik derind for at fuldbyrde forsoningens værk. De, der i troen fulgte med deres store ypperstepræst, da han påbegyndte sin tjenergerning i det allerhelligste, så hans pagts ark.   ret

Helligdommen i Himmelen udgør selve midtpunktet for Kristi værk for menneskene. Dette angår hvert eneste menneske, som lever på jorden. Det bringer forløsningens plan til syne, fører os ned til tidens ende og åbenbarer den herlige afslutning på striden mellem retfærdighed og synd. Det er af den allerstørste vigtighed, at alle kommer til en grundig forståelse af alt dette, at de kan være i stand til at give enhver, som spørger derom, grunden til det håb, de har.   ret

Vi lever nu på den store forsoningsdag. I den forbilledlige tjeneste, når ypperstepræsten gjorde soning for Israel, forlangtes det af alle, at de skulle ydmyge sig for Gud og vende sig bort fra deres synder, for at de ikke skulle udryddes af folket. Alle de, som gerne vil have deres navn optegnet i livets bog, burde nu, i de få dage, der er tilbage af deres prøvetid, ydmyge deres sjæle overfor Du ved at sørge over synden og ved sand anger. Hjertet må ransages oprigtigt og grundigt. Den letsindige overfladiskhed, som så mange, der kalder sig kristne, hengiver sig til, må udryddes. Det er en hård kamp, der venter alle dem, der ønsket at underkue de onde tilbøjeligheder, som stræber efter magten. Et menneskes renhed og gudsfrygt kan ikke erstatte mangelen på disse egenskaber hos en anden. Selv om alle nationer skal dømmes af Gud, vil han granske hver enkelt sag som om der ikke var noget andet menneske på jorden. Enhver skal blive prøvet og findes uden plet eller rynke.   ret

Der vil foregå alvorlige begivenheder i forbindelse med frelsens afsluttende gerning. Der knytter sig skæbnesvangre forhold hertil. Nu afsiges dommen i den himmelske helligdom. Dette arbejde har foregået i mere end tres år. Snart, ingen ved hvor snart, vil dommen over de levende begynde. I Guds ærefrygtindgydende nærværelse vil vort liv blive gennemgået. Til den tid, mere end nogen anden tid, påhviler det hver enkelt sjæl at agte på Frelserens advarelser, "Våg derfor, for I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer. Men det ved I, at vidste husets herre, i hvilken nattevagt tyven kommer, ville han våge og forhindre, at nogen brød ind i hans hus. Derfor skal I også være rede, for Menneskesønnen kommer i den time, I ikke venter det." Matt 24,42-44.   ret

Når den undersøgende del af dommen er afsluttet, vil enhvers skæbne være afgjort til liv eller død. Prøvetiden er endt kort tid før Herren åbenbares i Himmelens skyer. Da vil Kristus erklære: "Lad den, der øver uret, stadig øve uret, den, der er tilsølet, stadig søle sig til, den retfærdige stadig øve retfærdighed, og den, der er hellig, stadig helliges. Ja, jeg kommer snart, og med mig min løn, for at gengælde enhver, som hans gerning er" Åb 22,11-12.   ret

De retfærdige og de gudløse lever endnu på jorden i deres dødelige tilstand, menneskene planter og bygger, spiser og drikker uden at vide, at den sidste, uigenkaldelige domskendelse er blevet afsagt i helligdommen hisset. Da Noa var gået ind i arken, lige før vandfloden kom, lukkede Gud ham inde og de ugudelige ude; men i syv dage fortsatte menneskene deres sorgløse, forlystelsessyge liv og spottede over advarslerne om den kommende dom uden at vide, at deres skæbne var afgjort. "Sådan skal det også gå ved Menneskesønnens komme," siger Frelseren. Stille og ubemærket som en tyv ved midnat vil den afgørende time komme, som markerer afgørelsen af hvert menneskes skæbne og den endelige tilbagetrækning af nådens indbydelse til syndige mennesker.   ret

Våg derfor, for I ved ikke, hvornår husets herre kommer, om det bliver om aftenen eller ved midnat eller ved hanegal eller ved daggry; lad ham ikke finde jer sovende, når han pludselig kommer. Mark 13,35-36. Tilstanden er dødsens farlig for dem, som fordi de er blevet trætte af at våge, vender sig til verdens tillokkelser. Mens forretningsmanden er optaget af at tjene penge, mens den nydelsessyge søger tilfredsstillelse af sine lyster, mens modedamen ordner sin pynt, så kan det være, at jordens dommer i den time vil forkynde dommen: Du er vejet og fundet for let.   ret