Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 11. november 1915

Sejr over synd ved tro på Kristus

"Betingelsen for at opnå det evige liv er nøjagtig den samme nu, som den altid har været den samme, som den var i paradiset før vore første forældres fald: fuldkommen lydighed mod Guds lov, fuldkommen retfærdighed. Dersom evigt liv blev givet på nogen mindre betingelse end denne, ville hele verdensaltets lykke blive sat på spil. Det ville gøre det muligt for synden med al dens elendighed og jammer at fortsætte til evig tid.   ret

"Det var muligt for Adam før faldet at udvikle en retfærdig karakter ved lydighed mod Guds lov. Men da han syndede mislykkedes dette for ham, og på grund af hans synd er vor natur fordærvet, så at vi ikke kan gøre os selv retfærdige. Fordi vi er syndige og vanhellige, kan vi ikke til fuldkommenhed adlyde en hellig lov. Selv har vi ingen retfærdighed, vi kan ikke opfylde Guds lovs fordringer. Men Kristus hat skaffet udvej for os. Han levede på jorden under de samme prøvelser og fristelser, som vi må møde. Han levede ef syndfrit liv. Han døde for os, og han tilbyder os nu at tage vore synder og give os retfærdighed. Hvis du overgiver dig til ham og antager ham som din Frelser, vil du for hans skyld blive tegnet for retfærdig, hvor syndigt dit liv end måtte have været. Kristi karakter sættes i stedet for din egen karakter, og Gud antager dig, som om du aldrig havde syndet.   ret

"Ja, mere end det: Kristus forvandler hjertet, idet han ved troen bor i dit hjerte. Du må bevare denne forening med ham ved tro og ved bestandig at overgive din vilje til ham; og så længe du gør dette, vil han virke i dig både at ville og at udrette efter sit velbehag. Da kan du sige:»Hvad jeg nu lever i kødet, det lever jeg i troen på Guds søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig.« Jesus sagde til sine disciple:»Thi I er ikke de, som taler; men det er eders Faders ånd, som taler i eder.« Matt. 10,20. Når Kristus således virker i dig, vil du vise den samme ånd og gøre de samme gerninger retfærdigheds og lydigheds gerninger.   ret

"Den frelsende tro er ikke blot en bekendelsestro, men et blivende princip, der kommer af den livsvigtige kraft fra Kristus. Den vil få sjælen til at mærke Kristi kærlighed i en sådan grad at karakteren gøres fin, renes og forædles. Tro på Kristus er ikke blot en indskyldelse, men en kraft der virker ved kærlighed og renser sjælen. Den udretter noget, underlægger sjælen disciplin, ophøjer den fra besmittelse, og bringer den i forbindelse med Kristus, indtil dens kraft dækker sjælens behov. Dette er frelsende tro." -Review and Herald Aug. 18, 1891.   ret

"Den, som ikke alene gør indrømmelser over for Guds ord, men overgiver viljen til ham, giver Gud sit hjerte og sin kærlighed, et sådant menneske har en tro, som er virksom ved kærlighed og renser sjælen. Ved denne tro fornyes hjertet efter Guds billede, og det hjerte, som i sin uomvendte tilstand ikke var Guds lov underdanig og heller ikke kunne være det, glæder sig nu ved hans hellige bud og udbryder med Salmisten:»Hvor elsker jeg dog din lov! Hele dagen grunder jeg på den.« Sl. 119,97. Lovens retfærdighed fuldbringes i os,»som ikke vandrer efter kødet, men efter ånden.« Vejen til Kristus s 93   ret

"Mange betragter troen som en anskuelse. Frelsene tro er en handling, hvorved der som tager imod Kristus, indgår i et pagtforhold med Gud. Levende tro betyder forøget kraft, en stille tillid, hvorved sjælen ved Kristi nåde bliver til en sejrende magt. I den Store Læges fodspor, side 63,   ret

"Hvor ofte har ikke de, som stolede på Guds ord, skønt de selv var magtesløse, alligevel modstået hele verdens magt: Enok, som var ren af hjertet og levede et helligt liv, holdt fast ved sin tro, og retfærdig­heden sejrede over en fordærvet og hånende slægt; Noa og hans familie over for hans tids mennesker, mennesker med den største fysiske og sjælelige kraft og den mest fordærvede moral; Israels børn ved det røde Hav, en hjælpeløs, forfærdet skare slaver over for den mægtigste hær fra jordens mægtigste folk; David, en hyrdedreng, som havde fået Guds løfte om tronen, over for Saul, der var landets konge og fast besluttet på at beholde sin magt; Sjadrak og hans venner i ildovnen og Nebukadnezar på sin trone; Daniel blandt løverne og hans fjender i rigets højeste stillinger; Jesus på korset og de jødiske præster og rådsherrer, der tvang selv den romerske statholder til at handle efter deres vilje; Paulus, der i lænker blev ført hen for at lide en forbryders død, over for Nero, eneherskeren over et verdensrige.   ret

"Den slags eksempler findes ikke blot i Bibelen. Det vrimler med dem i enhver beretning om menneskelige fremskridt. Valdeserne og huguenot­terne, Wiclif og Hus, Hieronymus og Luther, Tyndale og Knox, Zinzendorf og Wesley, foruden mange, mange andre har været vidner om Guds ords magt over for menneskers magt og snuhed i det ondes tjeneste. Disse mennesker er verdens sande adel. De er dens kongeslægt. Vor tids ungdom er kaldet til at indtage en plads i deres rækker.   ret

"Der behøves tro såvel i de mindre som i de større foretagender i livet. I alle vore daglige interesser og beskæftigelser virkeliggøres Guds opretholdende kraft for os gennem bestandig tillid. . . . .   ret

"Som værn mod fristelser og inspiration til renhed og sandhed kan intet måle sig med følelsen af Guds nærværelse.»Alt ligger blottet og udbredt for hans øjne; og ham skal vi stå til regnskab."»Dit rene blik afskyr ondt, du tåler ej synet af kvide.« Hebr. 4,13; Hab. 1,13. Tanken herom var Josefs skjold midt i Ægyptens fordærvelse. Over for fristelsens tillokkelser var hans svar bestandig dette:»Hvor skulle jeg kunne øve denne store misgerning og synde imod Gud.« Et sådant skjold vil troen, om den næres, kunne være for hver eneste sjæl. . . . .   ret

"Ved tro på Kristus kan enhver mangel i vor karakter erstattes, hver besmittelse blive renset, hver fejl blive rettet og hver god egenskab blive udviklet.»I denne fylde har I del.« Kol. 2,10.   ret

I er eet me ham
Tro og bøn er tæt forbundet og de bør betragtes samtidig. I troens bøn findes der en guddommelig visdom. Dette er en visdom, som enhver, der gerne vil se sin livsgerning lykkes, må lære at forstå. Kristus siger:»Alt, hvad I beder og bønfalder om tro, at I har fået det, så skal I få det.« Mark. 11,24. Han siger tydeligt, at vor bøn må være i overensstem­melse med Guds vilje. Vi skal bede om de ting som han har lovet os, og hvad vi end tager imod, må det bruges til at gøre hans vilje. Når be­tingelserne opfyldes, er løftet utvetydigt.   ret

"Vi har lov til at bede om syndernes forladelse, om Helligånden om et sind, der ligner Kristi sind, om visdom og kraft til at gøre hans gerning og om enhver gave, som han har lovet os. Så skal vi tro på, at vi får det, og takke Gud for, at vi har modtaget det.   ret

"Vi behøver ikke at se os om efter ydre beviser for velsignelsen. Gaven er indbefattet i løftet, og vi kan passe vor gerning i forvisning om, at Gud er mægtig til at udrette det, som han har lovet, og at gaven, som vi allerede er i besiddelse af, vil blive virkeliggjort, når vi mest trænger til den."- Uddannelse side 256-260.   ret

"Vi skatter ikke bønnens kraft og virkning, som vi burde. bøn og tro vil udrette, hvad ingen magt på jorden formår. Det er sjælden, at vi to gange i enhver henseende befinder os i den samme stilling. Vi har stadig nye erfaringer og nye prøvelser at gennemgå, hvor tidligere erfaringer ikke vil være en tilstrækkelig vejledning. . . . .   ret

"De fristelser, som vi daglig er udsatte for, gør bøn til en nødvendighed. Farer findes overalt.   ret

"Som dem, der arbejder for Gud, må vi nå menneskerne, hvor de er, selv om de er omgivet af mørke, nedsunket i last og fordærvelse. Men når vi fæster vort sind ved ham, som er vor sol og vort skjold, så vil det onde omkring os ikke påføre os en eneste plet. Under vor virksomhed for at frelse sjæle, som er ved at fortabes, vil vi ikke komme til skamme, såfremt vi sætter vor lid til Gud. Kristus i hjertet, Kristus i livet dette er vor sikkerhed. Hans nærværelse vil fylde sjælen med afsky for alt, hvad der er ondt. Vor ånd kan være således forenet med ham, at vi bliver ét med ham i tanke og i forsæt.   ret

"Den, hvis tillid er til Gud, vil med Paulus kunne sige: Jeg formår alle ting i ham, som gør mig stærk." Hvilke forseelser og fejltrin vi end tidligere måtte have gjort, så kan vi med Guds hjælp hæve os op over dem. Med apostelen kan vi sige:   ret

"Et gør jeg: glemme, hvad der er bagved, og række efter det, som er foran, iler jeg mod målet, til det klenodie, som hører til Guds kald her ovenfra i Kristus Jesus." - "I den store læges fodspor," side 517, 520.   ret