Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 11. november 1884

Rejsenoter. Vermont Lejrmøde

Vi nåede Burlington, Vt., lejrmøde onsdag eftermiddag, 3. sept. Lejrpladsen voar på en høj vold med udsyn over Champlain-søen, og det så meget interessant og tiltrækkende ud. Den brede sø strakte sig ud for os, og mindede mig om Golden Gate ved indgangen til San Francisco bugt, som jeg så ofte har set på med beundring.   ret

Idet solen gik ned for vore øjne, blev dens højrøde glans afspejlet i søens vande som en ildsøjle. Jeg tænkte på Israels børn da de rejste i ørknen, - på det forsvar gav dem så herligt i skystøtten om dagen og ildstøtten om natten. Hvordan kunne de betvivle Gud, hvordan kunne de knurre over den ujævne vej og de vanskeligheder de udholdt, når dette symbol på guddommelig tilstedeværelse og beskyttelse hele tiden var hos dem? Hvordan kunne de glemme at Guds søn, som var indhyllet i skystøtten, var deres leder, og beskyttede dem for solens brændende stråler om dagen, og overvågede dem om natten med øjne der aldrig sov?   ret

Idet jeg så på det smukke landskab, som antydede så behagelige og ophøjende tanker, glædede jeg mig over at der har var en skønhed som vi måtte beundre og nyde uden at være bange for at vore tanker ville ledes bort fra Gud. Hvis vi ville søge mindre ivrigt efter det kunstige, og ville glæde os mere over Herrens skabte værker, ville vi blive fri for tungsindige følelser, mere umiddelbart ærlige og oprigtige, mere som skønhedens og glædens guddommelige Ophavsmand.   ret

Her mødte vi de fleste antal sabbbatsholdere der nogen sinde var forsamlet ved lejrmødet i Vermont. Blandt disse brødre og søstre blev vi glade for at mode nogle af sagens gamle venner. Men vi var kede af at høre om vor elske bror Barowws problemer, som havde været med til alle tidligere lejrmøder, der var holdt i den stat. Hans søn Hamlet, blev kaldt hjem af et telegram, at hans var ved at dø; og hurtigt efter blev et andet send, der stævnede søster Hutchins til sin døende fars sengekant. Om mandagen kom der et telegram, der sagde at vor elskede bror var sovet ind i Jesus. Jeg kunne sige: ”Det er i orden. Græd ikke for den døde, men for den levende.” I sit hellige syn glimtede Johannes ned til vor tid, og udbrød: »Skriv: Salige er de døde, som dør i Herren fra nu af. Ja, siger Ånden, de skal hvile efter deres møje, thi deres gerninger følger dem.« Lad os ikke sørge over dem som er lagt til hvile, men arbejde forstående og forstandigt for de levende.   ret

En anden trofast standardholder var borte. Hans livsværk til ende; hans rustning lagt ned for sin Genløsers fødder. Hvor mange som var blandt sagens pionerer i Vermont har forladt os, - br. og str. Barrows, br. og str. Gardner, br. og str. Morse, br. og str. Childs, br. og str. Sperry, br. og str. Lockwood, br. og str. Butler, br. Bingham, str. Benson, og hendes mand, som greb sandheden på et sent tidspunkt, og andre, hvis navne jeg ikke kan huske. Jeg så på disse ansvarsbetynge træk på vor ældre br. og str. Loveland, og tænkte: Hvor hurtigt vil deres ansigter ikke blive savnet. Disse har ladet deres lys skinne dag for dag i stadige stråler. Måtte Herren fortsætte med at give dem stort mål af hans Ånd, at de måtte så sandhedens frø så længe de lever.   ret

Under Vermont lejrmødet var varmen meget trykkende og udmarvende. Min appetit var dårlig og jeg følte behov for hvile; for jeg havde arbejdet næste hele tiden siden Iowa-mødet. Men jeg ville give efter for fjenden. Jeg talte fem gange fra talerstolen, derudover flere gange til morgenmøderne, og en gang til prædikanter og kolportører.   ret

Søndag blev jeg syg. Det virkede umuligt for mig at stå op og tale til folk på denne varme septemberdags trykkende atmosfære. Men jeg stolede på Jesus, jeg besluttede at gøre forsøget. Herren velsignede mig med stor frihed. Han gav mig særlig styrke og kraft til at tale, så at ingen kunne have fortænkt mig for at jeg var meget svag før jeg begyndte at tale. Nogle gav udtryk for at jeg kunne besvime på talerstolen, men denne frygt blev snart fjernet. Jeg gik og stolede på gud, og han sendte mig hjælp. Hans engle var ved min side, styrkede mig til arbejde. Jeg nærede ærefrygt og alvor; for jeg vidste at uden denne guddommelige hjælp kunne jeg ikke have stået over for folk. Jeg mindes mange gange at jeg havde forsøgt Gud under de mest fortvivlende omstændigheder, og han havde velsignet mig mere end jeg kunne forvente, og jeg følte mig sat i rette, at jeg lod frygten komme i min svaghed, for at jeg kunne bringe mit budskab til forsamlingen.   ret

De velsignelse jeg havde fået forlod mig ikke, men jeg fortsætte med at blive stærkere. Nogle få timer føre, førte manglende tro mig til at se frem til sandsynlige syge dage, og måske uger, af malaria; men sygdommens fortryllelse var brudt. Jeg trak af Betlehems kilde, og blev forfrisket. Sjæl og læge fik liv igen, Guds pris kom over mine læber, medens jeg sang ham lovsang i mit hjerte.   ret

Vore venner i Vermont kvitterede vor taknemmelighed med deres venlighed og opmærksomhed. De gjorde alt for at vort telt blev behageligt. Ligesom i New York, blev et lille telt rejst under et større. På gårdspladensen uden for det lille telt var et veldækket bord tilberedt for tilrejsende prædikanttjenere. Også en kakkeloven var placeret her, og klar til at blive brugt. I dette tilfælde havde vi dog ikke brug for en kakkelovn, jeg var taknemmelig for deres eftertænksomme omsorg. Det er ofte usikkert at være uden varme i telte; og hvis der ikke gøres noget for at få en kakkelsat i stand, og holdes i gang indtil vejret ændrer sig fra varmt til kold, kommer varmen og bekvemmeligheden ofte en dag for sent, som vi fandt til vor ærgrelse. Før dette kunne arrangeres, og en varmekilde blev opbygget, vil der være planlagt forkert. I sådanne tilfælde vil jeg være blevet grundigt kold, og hals og lunger har lidt af en svær forkølelse, som jeg har haft i månedsvis.   ret

Der blev gjort alt for at gøre det så bekvemt for os, og hjemme under vort ophold med disse venner. Vort telt var blevet arrangeret smagsfuldt, og det behagelige motto, ”Velkommen;” hilste os ind. Vi forstod at dette motto var blevet sat op af venner der ikke var af vor tro, og at de hjalp os med glæde med at indrette vort telt. Måtte ingen af disse venligt opmærksomme mennesker ikke gå glip af deres løn.   ret

Mange som kun tilbragte en uge lejren erkender ikke behovet for disse særlige forberedelser; men de som tilbringer otte, ti eller femten uger under lejrmøderne, er nød til at arbejde hele tiden, og som ikke spiser eller sover hjemme i flere måneder sammen, bør have omhyggelig og betænksom opmærksomhed, så de har bedst styrke og mod, og de kan udføre så meget arbejde som det er muligt. Forkyndertjenerne belastes hele tiden, og formindskes ofte i styrke ved overarbejde. Alt hvad vore brødre kan gøre for at passe på deres helbred, og gøre deres arbejde succesrigt og effektivt, bør gøres i glæde. Der bør ikke spares på noget for at vise dem, at deres arbejde for Mesteren påskønnes, og hjælpe dem, så vidt muligt, for alle byrder og uro.   ret

Føl ikke, brødre, at de som tjener jer med hellige ting, har det for let i en tid, hvis I betænker deres velbefindende. I kan ikke børe bedre tjeneste for Guds sag end ved at vise særlig omsorg for dem der arbejder i hans vingård. Nogle føler i det hele taget at prædikanter bør tage alle ubehagelighederne op, for det er en del af deres arv; men når der ikke gøres det som burde gøres for deres velbefindende, har det skabt flere uger med smerte, og har frataget folk det arbejde som Gud vil have dem de skal gøre.   ret

Jeg er glad for at kunne sige om denne rejse mod øststaterne har vore brødre sø vidt bevist at de elsker og påskønner Mesteren ved den omsorg de har givet de tjenere som har involveret sig hans arbejde. Således har de gjort indtryk på deres børn, og på andre som der normalt ikke tænkes på, at de som Gud har betroet sit mest højtidelige og hellige arbejde, værdsættes så højt for deres arbejde. De føler at Guds udvalgte budbringeres liv og styrke er dyrebare, og bør passes godt på for at kunne gøre Herrens arbejde på den bedst mulige måde. Jesus regner på den venlighed der udvises imod dem, som tjenester der gores mod ham selv. Husk hans ord: »Hvad I har gjort imod en af mine mindste brødre dér, har I gjort imod mig.«   ret