Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 11. november 1890

Den mystiske stige

Den erfaring, Jakob fik, da han på sin vandring , fra hjemmet så den mærkelige stige, som himmelens engle bevægede sig op og ned ad, skulde tjene til at lære en stor sandhed i forløsningens plan. Guds hensigter blev åbenbarede for den modløse mand, der følte sig skilt fra Gud og mennesker. Med vidunderlig kærlighed viste Kristus ham i en drøm livets vej. Sandheden blev åbenbaret for ham i dette sindbillede, og betydningen af det er lige så stor i dag som på hans tid.   ret

Da drømte han, og se, på jorden stod en stige, hvis top nåede til himmelen, og se, Guds engle steg op og ned ad den; og Herren stod foran ham og sagde: Jeg er Herren, din Fader Abraham og Isaks Gud! Det land, du hviler på, giver jeg dig og dit afkom; dit afkom skal blive jordens støv, og du skal brede dig mod vest og øst mod nord og syd; og i dig og i din sæd skal alle jordens slægter velsignes; se, jeg vil være med dig og vogte dig, hvorhen du end går, og føre dig tilbage til dette land; thi jeg vil ikke forlade dig, men opfylde alt, hvad jeg har lovet dig! Da Jakob vågnede af sin søvn, sagde han: Sandelig, Herren er på dette sted, og jeg vidste det ikke! Og han blev angst og sagde: Hvor forfærdeligt er dog dette sted! Visselig, her er Guds hus, her er himmelens port! .. Og han kaldte dette sted Betel.   ret

Selvom frelses planen ikke var så klart åbenbaret dengang, som den er i dag, meddelte Herren sine børn de vidunderligste ting.   ret

Stigen repræsenterer Kristus; han er meddelelsesmidlet mellem himmelen og jorden, og englene, der går frem og tilbage, har stadig forbindelse med den faldne race. Kristi ord til Nathanael var i harmoni med billedet af stigen, da han sagde: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I skal fra nu af se himmelen åbnet og Guds engle stige op og stige ned over menneskesønnen." Her giver forløseren sig til kende som den mærkelige stige, der muliggør forbindelsen mellem himmelen og jorden.   ret

Da Jesus sagde: "Jeg er vejen og sandheden og livet," udtalte han en sandhed, der har en vidunderlig betydning. Menneskets overtrædelse havde skilt jorden fra himmelen, det begrænsede menneske fra den ubegrænsede Gud. Jorden var skilt fra himmelen som en ø er skilt fra fastlandet, og der var en bred kanal mellem mennesket og Gud. Jesus slog bro over denne bugt og anlagde en vej, ad hvilken mennesket kunne komme til Gud. Den, der ikke har noget åndeligt lys, kan ikke se nogen vej og har intet håb, og menneskene har udviklet teorier om deres eget syn på vejen til livet. Katolikkerne viser synderen hen til jomfru Maria, tilråder bodsøvelser, aflad og synds tilgivelse hos præsten. Denne teori følges af dem, der vil frelses i deres synder og ved deres egne fortjenester. Men det eneste navn, givet iblandt Mennesker, ved hvilket de kan blive frelst, er Jesus. Over den kløft, som synden lavede, lyder ordene: "Jeg er vejen og sandheden og livet." Der er kun een mellemmand mellem Gud og mennesket.   ret

Han som ikke har noget åndeligt lys ser ingen vej, har intet håb, og mennesker fundet på teorier om deres egen måde at se vejen til livet på. Romerkirken peger synderen hen til jomfru Maria, til bodsøvelser, til eftergivenhed, og præstens syndsforladelse; og denne teori kommer til dem som vil frelses i deres synder, og dem som vil frelses ved deres egen fortjeneste. Men det eneste navn der gives iblandt mennesker, hvorved de kan frelses er Jesus. Over den afgrund som synd har gjort kommer hans ord: "Jeg er vejen, sandheden og livet." der er ingen anden mellemmand mellem Gud og mennesker. I himlen blev denne store sandhed forkyndt. En røst fra tronen blev hørt, og sagde: "Til slagte og afgrødeoffer havde du ej lyst; men et legeme beredte du mig." Esajas, så fremad i det profetiske syn og skriver: "Thi et barn er født os, en søn er os givet, på hans skulder skal herredømmet hvile; og hans navn skal være: Underfuld rådgiver, vældig Gud, evigheds fader, fredsfyrste. Stort bliver herredømmet, endeløs freden over Davids trone og over hans rige, at det må grundes og fæstnes ved ret og retfærd fra nu og til evig tid." Og fra ørknen, råber budbringerens røst: "Se det Guds Lam der bærer alverdens synd." Den elskede discipel erklærer om ham: "I begyndelsen var Ordet og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Dette var i begyndelsen hos Gud. Alt er blevet til ved det, og uden det blev intet til af det, som er.. I det var liv, og livet var menneskenes lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den enbårne Søn har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed."   ret

Kun Kristus er vejen, sandheden og livet, og mennesket kan kun blive retfærdiggjort ved, at det tilegner sig Kristi retfærdighed. Mennesket bliver retfærdiggjort vederlagsfrit af Guds nåde i kraft af troen og ikke ved gerninger, for at det ikke skal blive fristet til at prale af dets egen frelse. Frelsen er en gave fra Gud, og den gives gennem Jesus Kristus vor Herre. Mange har følt den håbløse stilling, de befinder sig i, og har forvirret stillet det spørgsmål: "Hvordan skal vi få adgang til den kommende verden? Jorden hviler under en forbandelse og er dømt til undergang. Hvor skal vi kunne komme ind i Guds stad?" Vi vil vise dem hen til Kristus, der er vejen, sandheden og livet - den mærkelige stige mellem himmel og jord.   ret

Da Fjenden havde forledt Adam og Eva til at synde, blev Forbindelsen mellem Himmelen og Jorden vanskeliggjort, og hvis ikke Kristus havde grebet ind, havde den faldne slægt aldrig lært vejen til himmelen at kende. Men "således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at hver den, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have et evigt liv. Kristus er den mærkelige stige, der står på jorden med den nederste del, og hvis øverste Del når hen til den almægtiges trone. Adams børn er ikke blevet stødt bort fra Gud for at leve i håbløsheden uden for hans rige, for takket være Kristi retfærdighed har vi adgang til faderen. "Jeg er døren" sagde Kristus; ""om nogen går ind gennem mig, han skal blive frelst; og han skal gå ind og gå ud og finde føde"" Joh 10,9. Lad jorden glæde sig, lad verdens beboere fryde sig over, at Kristus har slået bro over den afgrund, som synden havde skabt og forbundet jorden med Himmelen. En vej er banet for Herrens forløste. Alle, der lider møje og er besværede, kan komme til ham og finde hvile for deres sjæle. Pilgrimmen kan vandre mod de boliger, som han er gået forud for at gøre rede til dem, der elsker ham. "   ret

Da Kristus påtog sig menneskelig skikkelse, plantede han stigen fast på jorden. Stigen når helt ind i himmelen, og Guds herlighed lyser fra dens top og lyser den op i hele dens længde, medens englene går op og ned med budskaber fra Gud til menneskene og med bønner og pris fra menneskene til Gud. I kraft af sin guddommelige natur var Kristus eet med Faderen, og da han påtog sig menneskenaturen, identificerede han sig selv med mennesket. "Han, som, da han var i Guds skikkelse ikke holdt det for et rov at være Gud lig, men forringede sig selv, idet han tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig." I Jakobs syn var der givet en fremstilling af foreningen mellem det menneskelige og det guddommelige i Kristus.   ret

Mens englene går op og ned ad stigen, sidder Gud og ser med billigelse på menneskebørnene på grund af sin søns fortjenester.   ret

Enhver prædikant bør lære de lektier som Kristus lærte, at han matte kunne instruer syndere til frelsens vej. Kristus sagde: "Og jeg når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig." Synderen kan ikke tage et skridt uden Ånden drager ham, han må klynge sig til Kristus hvis han vil frelses. Hvis han siger :op til himlen, må det være at klatre op ad hele bjergsiden skridt for skridt, ad Kristi værk, så at Kristus skal være hans visdom, retfærdighed, hellighed og genløsning.   ret

Det er ingen let sag at vinde evigt liv. I levende tro skal vi vedblive at gå opad på stigen trin for trin og stadig se os for og tage de nødvendige trin, men alligevel må vi forstå, at ikke én hellig tanke, ikke én uegennyttig handling hidrører fra os selv. De gode egenskaber, som menneskene måtte være i besiddelse af, skyldes udelukkende Kristus. Uden Kristus kan vi intet godt gøre, men med ham kan vi gør alt. Det er på dette punkt at mange snubler til deres ruin. De tror at de kæmper i deres egen styrke for at vokse ind i godheden, før de kan få et nyt hjerte. Men sådanne anstrengelser er forgæves. Al krig er unødig, medmindre Kristi kraft kombineres med menneskelige anstrengelser. Men skønt vi intet kan gøre uden ham, er der noget, vi skal gøre i samfund med ham. Vi må ikke på noget tidspunkt slække på vor åndelige årvågenhed, for vi hænger så at sige mellem himmel og jord. Vi må klynge os til Kristus, stige op ved Kristi hjælp og blive medarbejdere med ham i at frelse sjæle.   ret

Vi skal ikke blot se en vej, som vi kan bruge til at overskride syndens kløft, men vi skal påskønne værdien af den løsesum, der er betalt for vore sjæle; vi skal for søge at komme til forståelse af, hvilke lidelser, der er udstået, for at vi kunde få tilgivelse og blive reddet fra ødelæggelsen. Vi skal glæde os over, at forsoningen er fuldstændig, og når vi tror på Kristus som vor frelser, kan vi vide, at Faderen elsker os lige så meget, som han elsker sin søn.   ret