Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 13. november 1913

Det salige håb

Jesu forrådelse, lidelse og korsfæstelse nærmede sig. Da disciplene samledes omkring ham, fortalte Herren dem om de triste begivenheder som snart ville finde sted. Mens de lyttede, fyldtes deres hjerter med sorg, og for at trøste dem sagde han disse ømme ord: "Jeres hjerte forfærdes ikke. . Jeg kommer igen og tager jer til mig." "Han ledte deres tanker bort fra de triste begivenheder, som lå forude, og hen til boligerne i Himmelen og den genforening, som ville finde sted i Guds rige. "Jeg går bort for at gøre en plads rede for jer,"" sagde han. Selv om han skulle stige op til Faderen, var hans gerning for dem, som han elskede, ikke til ende. Han drog bort for at berede et hjem til dem, der for hans skyld skulle være pilgrimme og fremmede på Jorden."   ret

Efter sin opstandelse førte Kristus disciplene hen i nærheden af Betania, "og han løftede sine hænder og velsignede dem, skiltes han fra dem og opløfrtedes til himlen." Mens han drog bort, gav engle de sørgende disciple dette løfte: "Denne Jesus, som er optaget fra jer til Himmelen, han skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare til Himmelen."   ret

Menigheden bør til stadighed holde sig den store sandhed om Kristi genkomst for øje. Vi har fået denne formaning: "Hav bælte om lænd og lysene tændt. Og vær I ligesom mennesker, der venter på, at deres herre vil bryde op fra gæstebudet, for at de straks, når han kommer og banker på, kan lukke op for ham. ”Salige er de tjenere, som herren finder vågne, når han kommer! Sandelig siger jeg eder: han skal binde op om sig og lade dem sætte sig til bords og selv gå hen og varte dem op. Og enten han kommer i den anden nattevagt eller i den tredje salige er de, når han finder det således. . . . Vær også I rede; thi Menneskesønnen kommer i den time, I ikke tænker jer.«   ret

Fordi vi ikke kender det præcise tidspunkt for Kristi komme, er vi befalet at våge. ”Salige er de tjenere, som herren finder vågne, når han kommer!” Dem som våger efter Herrens genkomst er ikke ubeskæftiget i deres venten. De renser deres hjerter ved at være lydige mod sandheden. Ved årvågen venten går de sammen med alvorligt arbejde. Fordi de ved at Herren står ved døren, deres iver opkvikkes til at samarbejde med guddommelige intelligensvæsener i virke for sjæles frelse. Der er trofaste og kloge tjenere, som giver deres del af føde til Herrens hushold på rette stund. De erklærer at sandheden er særlig god at anvende. Som Enok, Abraham og Moses erklære sandheden for sin tid, ligeledes vil Kristi tjenere give den særlige advarsel for deres slægt.   ret

Nu er det tid til at forberede sig for vor Herres komme. Det at være parat til at måde ham kan ikke opnås på et øjeblik. Forberedelse til dette højtidelige sceneri må afventes og overvåges i tapperhed, kombineret med et alvorligt arbejde. Således forherliger Guds børn han. Midt iblandt de travle scenerier vil deres røster kunne høres i opmuntrende, trofaste og håbefulde ord. Alt som de har er helliget til mesterens tjeneste.   ret

Men ligesom beboerne i Sodoma, vil dem som nægter at tjene Gud kun vågne op når det er for sent. Da sole stod op for sidste gang over slettens byer, tænkte folk at begynde en ny dag i gudløs optøjer. Alle planlagde ivrigt deres forretninger eller deres fornøjelser, og Guds budbringer blev bespottet for hans gudsfrygt og advarsler. Pludseligt som en række tordendrøn fra en skyfri himmel faldt ildkugler på den fordømte stad.   ret

”Sådan skal det også være ved menneskesønnens komme.” Folk vil spise og drikke, plante og bygge, gifte og give til ægte, indtil Guds vrede skal udgydes ublandet af barmhjertighed. Mennesker er blevet undervist af deres prædikanttjenere til at tro at Kristi komme skal være åndelig, ellers skal den finde sted i en fjern fremtid og budskabet om hans snarlige tilbagekomst erklæres om fanatisme eller kætteri. Skepticisme og ”såkaldt videnskab” har undermineret tro i bibelen. Skarerne bestræber sig på at glemme Gud, og de accepterer ivrigt fabler, at de går uforstyrret på selvføjelighedens sti. Folk skynder sig hid og did, fornøjelseselskere har morskab i sinde, pengeelskere søger efter velstand; og alle siger: Hvor er løftet for hans komme?   ret

Jøderne misfortolkede og misbrugte Guds ord, og de kendte ikke tidspunktet for deres hjemsøgelse. De år med Kristi og hans apostles tjenestegerning – de dyrebare nådesår for det valgte folk – tilbragte de på at fastsætte udslettelsen af Herrens budbringere. Jordisk ærgerrighed optog dem, og offeret for det åndelige krige kom forgæves til dem. Nutidens riger i denne verden optager i dag menneskers tanker, og der er få som giver agt på de hurtigt opfyldende profetier, og tegnene på Guds snarlige kommende rige.   ret

Kristus fortæller os hvornår dagen for hans rige skal bebudes. Han siger ikke at hele verden skal omvendes, men at ”dette evangelium om Riget skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene; og så skal enden komme.” Ved at give evangeliet til verden, er det i vor magt at fremskynde Guds dags komme. Havde Kristi menighed gjort sit udpegede arbejde, sådan som Herren har forordnet, vil hele verden være advaret forud for dette, og Herren Jesus ville være kommet til jorden i kraft og stor herlighed.   ret

Levende kraft må følge med budskabet om Kristi anden tilsynekomst. Vi må ikke hvile før vi ser mange sjæle omvendte til det velsignede håb om Herrens genkomst. På apostlenes dage vendte de budskabet, som de frembar som et virkeligt arbejde, fra afguder til at tjene den levende Gud. Det arbejde der skal gøres i dag er ligeså virkeligt, og sandheden er lige så megen sandhed; vi skal kun give budskabet med så megen mere alvor, idet Herrens komme nærmer sig. Budskabet for denne tid er tydeligt, enkelt og af dybeste vigtighed. Vi må handle som mænd og kvinder der tror på det. Vent, våg, arbejd, bed, advar verden – det er vort arbejde.   ret

Da Kristus kom til denne jord første gang, kom han i beskedenhed og ubemærkethed, og hans liv her var i lidelse og armod. Han var en sorgernes mand og kendte til smerte. Mennesker skjulte deres ansigter fra ham, og til sidst korsfæstede de ham. Medens han stadig havde menneskelighed steg han op til himlen, triumferende og i sejr. Han tog forsoningsblodet, stænkede det på nådestolen og sine egne klæder, og velsignede folket. Snart vil han vise sig for anden gang og erklære at der ikke er længere er ofre for synd.   ret

Ved hans genkomst vil alt blive forandret. Mennesker vil ikke som fange omgivet af en larmende hob, men som himlens konge. Kristus vil komme i sin egen herlighed, i sin faders herlighed, og i hellige engles herlighed. Ti tusinde gange ti tusinde og tusinde af tusindvis engle, Guds skønne sejrrige sønner, der besidder overmådelig elskelighed og kærlighed, vil ledsage ham på hans vej. I stedet for en krone af torne, vil han bære en herlighedskrone – en krone inden om en krone. I stedet for den gamle fyrstekåbe, vil han være iklædt det hvideste hvide, ”som ingen blegemand på jorden kan gøre dem.” Og på hans klædning om hans lår vil et navn stå skrevet: ”Kongernes Konge, og herrenes Herre.”   ret

Så vil den sidste sejrsfanfare lyde, Guds stemme vil tale, og hele jorden, fra de knejsende bjerges højder til de laveste fordybninger i miners dybder, vil høre den røst. Det vi høres i menneskers borgtårne, i dybe huler, i klipper og jordens kløfter, og det vil adlydes. Det er den samme stemme der siger: ”Kom til mig, alle I som arbejder og er trætte af byrder, og jeg vil give jer hvile.” – den samme stemme som har sagt: ”Dine synder er dig forladt.” Og dem som alder denne stemme når den siger: ”Hvis nogen skal følge efter mig, så lad ham fornægte sig selv, og tage sit kors op, og følge mig,” vi nu høre ordene: ”Vel gjort, du gode og tro tjener, gå ind til din Herres glæde.” For dem vil den stemme betyde hvile, fred og evigt liv. De vil genkende den som Hans stemme, som Een der er blevet berørt med en følelse af deres svagheder.   ret

Og dem som gennemborede Frelseren, som hånede og korsfæstede ham, vil også oprejses, og se ham, som de hånede og foragtede komme i himlens skyer, ledsaget af englehæren. Præsterne og rådsherrerne vil genkalde sceneriet i domssalen. Alle omstændigheder vil vise sig som skrevet med ildbogstaver. Så vil dem som bad: ”Hans blod vil være over os, og over vore børn,” vil få svaret på deres bøn. Så vil dem som har valgt at føre krig imod Gud vide og forstå hvad de som fattige, svage og begrænsede væsener, har kæmpet imod. I pinsel og rædsel vil de råbe til bjerge og klipper: ”Fald over os, og skjul os for Hans ansigt som sidder på tronen, og fra Lammets vrede; for den store vredesdag er kommet; og hvem skal da kunne stå?   ret

Medens verden sænkes ned i mørke, vil der være lys i alle de helliges boliger. De vil gribe det første lys fra hans anden tilsynekomst. Det ubesmittede lys vil skinne fra al dens glans, og Kristus genløseren vil beundres af alle som har tjent ham. Når de onde flyer fra hans nærhed, vil Kristi efterfølgere glæde sig. Patriarken Job, ser ned ad tiden til Kristi andet komme, og sagde: ”Hvem jeg skal se på min side; ham skal mine øjne se, ingen fremmed!” Kristus har været en daglig ledsager for sine trofaste efterfølgere, en fortrolig vej. De har levet i tæt, og stadig samfund med Gud. På dem har Herrens herlighed oprejst sig. I dem er kundskabens lys fra Guds ære er blevet genspejlet i Jesu Kristi ansigt. Nu fryder de sig over klarhedens tydelige stråler og Kongens ære i hans majestæt. De er forberedt til samfumd med himlen; for de har himlen i deres hjerter.   ret

Med opløftede hjerter, med klare stråler fra Retfærdighedens Sol skinnende på dem, med fryd over at deres genløsning drager nær, går de frem for at møde Brudgommen, og siger: ”Se, det er vor Gud; vi har ventet på ham, og han vil frelse os.”   ret

”Og jeg hørte som et kor af en stor skare og som en brusen af mange vande og som en buldren af stærke tordener; de sagde: »Halleluja! thi Herren, vor Gud, den Almægtige, har tiltrådt sit kongedømme. Lad os glæde og fryde os og give ham æren; thi Lammets bryllupsdag er kommet, og hans brud har gjort sig rede.« . . . Og han siger til mig: »Skriv: Salige er de, som er indbudt til Lammets bryllupsmåltid.« ”det er herrernes Herre og kongernes Konge, sejre sammen med dem, som er i dets følge, de kaldede og udvalgte og trofaste.«   ret

"Der er gået over atten hundrede år, siden Frelseren gav løftet om sit komme. Gennem århundrederene har hans ord fyldt hans trofaste børns hjerter med mod. Løftet er endnu ikke blvet opfyldt. Livgiverens røst har endnu ikke kaldt de sovende hellige op af deres grave. Med det ord, som er talt, er ikke mindre pålideligt af den grund. Gud vi lade sit ord gå i opfyldelse til sin egen tid. Skal nogen blive træt nu? Skal vi give slip på troen, når vi er så nær ved den evige verden? Skal nogen sige: ""Der er lang vej til staden?"" - Nej og atter nej!" Om kort tid vil vi få kongen at se i hans skønhed. Om kort vil han tørre alle tårer bort fra vore øjne. Om kort tid vil han fremstille os "dadelfri for sin herlighed i fryd". Judas 24.   ret

Hele himlen er i oprør, involveret i beredelse for Guds hævns dag, dagen for Zions udfrielse. Tidspunktet for at tøve er næsten til ende. Pilgrimme og fremmede som så længe har søgt efter et bedre land er næsten hjemme. Jeg føler det som om jeg må råbe højt: Hjemad igen! Vi nærmer os hurtigt tiden hvor Kristus vil komme og samle Sine genløste til Sig. Så vil sangen synges med utallige stemmer: ”Se, nu er Guds bolig hos menneskene, og han skal bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud selv skal være hos dem.”   ret

”Herrens forløste vender hjem, de drager til Zion med jubel, med evig glæde om issen; fryd og glæde får de, sorg og suk skal fly.”   ret

”Derfor, I elskede! da I venter dette, så stræb efter at komme til at stå uplettede og dadelfri for ham i fred.”   ret

(Lad ofre til missioner blive samlet. De troende i isolation, som læser dette, bør sende deres gaver til deres menighed eller konferens-kasser.)   ret