Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 13. november 1883

Rejsenoter. Ved Massachusetts Lejrmødet

Lejrmødet i Worcester, Mass., 22-28. aug., havde stor interesse for alle vore folk som var der. Det var en særlig stund for mig. Der mødte jeg mange troende, nogle af dem er blevet knyttet til arbejdet helt fra den tredje engels budskabs opkomst. Siden vort sidste lejrmøde er bror Hastings, en af vore trofaste standard-holdere, faldet på sin post. Jeg blev bedrøvet da jeg så andre betynget af alderens svagheder, alligevel var jeg glad for at se dem lytte ivrigt til livets ord. Kærlighed til Gud og hans sandhed synes at vokse i deres hjerter og oplyse deres ansigter. Deres øje blev ofte fyldt med tårer, ikke af sorg men af glæde, da de hørte budskabet fra Gud, fra hans tjeneres mund. Disse aldrende pilgrimme var tilstede ved næsten alle møder; som om de, ligesom Thomas, var bange for at ikke være der når Jesus kommer ind, og siger: ”Fred med dig.”   ret

Ligesom modnet korn er disse dyrebare prøvede og trofaste mennesker egnet til høst. Deres arbejde er næsten udført. De får lov til at blive her, indtil Kristus åbenbares i himlens skyer med kraft og megen herlighed. De kan falde ud af rækkerne nårsomhelt, og sove i Jesus. Men når mørket dækker jorden og tykt mørke folk, kan disse lysets børn opløfte deres hoveder og glæde sig, og vide at deres genløsning drager nær.   ret

Vi var glade for at se mange af borgerne fra Worcester deltage ved vore møder den uge, ikke kun om aftnen, men i løbet af dagen. Herren gav sine tjenere stor frihed da de proklamerede sandheden. Mødet brød igennem da interessen var dybest. Vi ville ønske at alle kunne være blevet der nogle få dage mere.   ret

Da jeg så over forsamlingen af troende, og bemærkede de seriøse, alvorlige udtryk i deres ansigter, spurgte jeg mig selv: Hvordan vil det ske med disse dyrebare sjæle når de komme tilbage til deres hjem og til deres små menigheder? Vil de bringe den liflige himmelske atmosfære med sig, som har hersket ved vort lejrmøde? Vil dem der tvivler bortlægge deres skepsis, og opelske tro og kærlighed? Vil den verdslige ærgerrighed, stolthed og lunkenhed, som har fået fæste blandt vore folk, blive lagt bort? Vil alle føle et personligt ansvar for at lade deres lys skinne? og leve og arbejde gennem Kristus for fremgangen i de menigheder som de tilhører? Vil deres gerninger svare til deres tro?   ret

De er påbegyndt et godt arbejde, og vi håber at det ikke vil slutte med mødet, men at der vil ske en reformation i alle menigheder. Forældre og børn bør søge en ny omvendelse, så lyset fra dem kan brede sig til deres naboer. ”Søg Herren, medens han findes, kald på ham, den stund han er nær! Den gudløse forlade sin vej, urettens mand sine tanker og vende sig til Herren, at han må forbarme sig, til vor Gud, thi han er rund til at forlade.”   ret

Jeg gentager: Vil vore brødre høste alt det gode fra mødet som de kan og bør opnå? De står til ansvar for alle disse privilegier. Så vil ordene siges til dem der hører en smag af liv til liv eller af død til død. Herren kommer; alarmen må lyde. Folk der bekender sandheden er ikke parate. Skulle deres prøvetid afslutte nu, vil de vejes på vægten og findes for lette. Nogle har ikke anstrengt sig alvorligt for at vinde sejr; de erkender ikke det farlige ved at fortsætte i synd, og er blevet næsten tilfreds med hvor de er. Idet jeg mærker deres fare, læges jeg efter at se dem komme ud af vantroens mørke kælder, til det øvre værelse, hvor der er lys og lykke. Jeg beklager meget at vi må afslutte mødet uden et dybere og mere grundigt arbejde at udføre i deres hjerter.   ret

Mange som norminelt bifalder sandheden vil ikke komme ind i Guds rige, fordi de ikke praktiserer det som de bekender i deres daglige liv. Når jeg ser ud over forsamlingen, hviler mine øjne på ikke så få som kender til sandheden, og som kunne udrette et arbejde for Gud, hvis denne kendskab blot blev helliggjort. Jeg tænkte at hvis alle disse indrømme deres ansvar over for Gud og deres pligt over for deres medmennesker, og ville arbejde eftersom Herren har givet dem evner til, hvilket lys ville der så ikke skinne fra dem i Massachusetts, og endog brede sig til andre stater! Hvis alle, der bekendte at tro på den tredje engels budskab ville gøre Guds ord til sin handlingsregel, og udføre sit arbejde som Kristi tjener meget flittigt, ville dette folk være en kraft i verden.   ret

Det er ikke alene dem som arbejder i ord og lære, som står til ansvar for sjæle. Enhver mand og enhver kvinde som kender til sandheden bør være en medarbejder sammen med Kristus. Vi har kun en prædikant der arbejder i Massachusetts. Hvis det er Guds vilje at Staten ikke får nogen præstelig hjælp mere, så forlanger han at lægmedlemmer skal arbejde som missionærere. Brødre, gå ud med jeres Bibler, besøg folk ved deres ildsteder, læs Guds ord for familien, og så mange flere som vil komme ind. Gå med et brødebetynget hjerte og en blivende tillid til Guds nåde og barmhjertighed, og gør hvad I kan.   ret

Tingene er ikke hvad de burde være i Massachusetts. Der er mænd som aldrig gav en prædiken i deres liv, som burde arbejde på at frelse sjæle. Hverken store talenter eller høje stillinger er nødvendige. Men der er et bydende behov for mænd og kvinder som kender til Jesus, og fortrolig med historien om hans liv og død.   ret

Talenter forgudes for meget, og higes for meget efter en standplads, endog blandt syvendedags adventister. Der er for store ønsker om at hvile på jordens høje pladser, og for lidt villighed til at følge Frelseren på den korsbærende og ydmyge sti. Der er for mange som ikke vil gøre noget, medmindre de kan være ledere; for mange som skal roses og forkæles, ellers har de ingen interesse i at arbejde. At arbejde på en ydmyg måde for Jesus, og selvom arbejdet fortsætter ubemærket, og sår sandhedens frø, så ser det utiltrækkende og uvelkomment ud for dem. Alt dette udspringer fra misforstået opfattelse af nyttighed og ære. Alle de vide dybe floder beundres og værdsættes, medens hundredvis af små bække der hjælper til at forme disse brede og ædle strømme, ikke bemærkes. Alligevel er det de ydmyge bæk som baner sin lydløse vej gennem lunden og engen, der bringer sundhed, formeringsevne og skønhed, som er lige så nyttig på sin vej som den brede flod.   ret

Vi har ikke så meget brug for fremstående, eminente mænd som de gode, sande og ydmyge mænd. Gud kalder dem fra alle klasser og erhverv til at arbejde for hans sag. Der er brug for dem som vil begynde de lavere trin på stien, som vil, om nødvendigt, spise deres eget brød og udføre deres pligt i stilhed; mennesker som ikke kvier sig ved flidsarbejde for at få midler, eller ved en streng økonomi når det gælder udgifter, og dem som vil både hellige tid og midler til Mesterens arbejde i deres egne familier og deres eget nabolag. Hvis reformarbejdet påbegyndes og fremføres i hver familie, vil der være en levende og fremgangsrig kirke. Tingene må først bringes i orden der hjemme. Sagen behøver dem som kan arbejde der hjemme, som vil studere Bibelen, og praktisere dens lære, og som vil oplære deres børn i Gudsfrygt. Så kan der arbejdes flittigt og udholdende for andre, med alvorlig bøn for den guddommelige nåde og krafts hjælp, og store resultater vil følge med missionsarbejdet.   ret

Uanset hvem du er, så må det være på sinde, og hjerte, og oprigtig formål, og det daglige liv, som markerer menneskets værdi. Der er ikke brug for rastløse, snaksalige og diktatoriske mænd i dette arbejde. Der er for mange af dem som springer op over alt. Mange unge som kun har lidt erfaring, skubber sig selv fremad, og viser ikke ærbødighed for aldrene eller embedsværket, og bliver fornærmet hvis de rådgives eller irettesættes. Vi har allerede flere af disse indbildte mennesker end vi ønsker, Gud kalder beskedne, stille og ædelsindede unge, og mænd af moden alder, med velafbalancerede principper, som kan bede såvel som tale, som vil rejse sig op for de ældre, og behandle gråhårede med respekt.   ret

Guds sag lider af mangel på medarbejdere med forstandig og metal styrke. Mine brødre og søstre, Herren har velsignet jer med forstandsevner som kan udnyttes i stor grad. Vær stadig seriøse for at opdyrke jeres talenter. Oplær og disciplinere sindet ved studium, ved iagttagelse ved refleksion. I kan ikke møde Guds sind, medmindre I bruger alle kræfter. De mentale evner vil styrke og udvikle hvis I vil gå i Gudsfrygt, i ydmyghed og med alvorlig bøn. En resolut målsætning vil udføre underværker. Vær åben, faste og besluttede Kristne. Ophøj Jesus, tal om hans kærlighed, fortæl om hans kraft, og lad således jeres lys skinne ud i verden.   ret