Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 14. november 1893

Afholdende. Jeg skulle ønske, at hvert eneste Guds barn måtte føle nødvendigheden af at være afholdende med hensyn til spisevaner, påklædning og arbejde, så de kunne yde deres bedste for Guds sag. Når en missionsarbejder har været overbebyrdet med arbejde og bekymringer og er blevet overanstrengt både åndeligt og legemligt, så bør han trække sig tilbage for at hvile lidt, ikke for at behage sig selv, men for at blive bedre skikket til nye opgaver. Vi har en årvågen fjende, som altid er efter os for at udnytte enhver svaghed, så han kan få held til at friste os til synd. Når hjernen er overanstrengt og legemet svækket, kan han drage fordel af det og trænge på med sine stærkeste fristelser for at få Guds barn til at falde. En Guds medarbejder bør holde måde med sine kræfter og når han er træt af de anstrengelser, han har haft, bør han trække sig tilbage for at hvile og nyde samfundet med Jesus.   ret

Det er ikke den kraft, der udgår fra mennesket, der får arbejdet til at lykkes; det er kraften fra de himmelske intelligensvæsener, som samarbejder med det menneskelige redskab, der fører det til fuldendelse. En Paulus kan plante og en Apollos vande, men det er Gud, som giver væksten. Guds andel af arbejdet kan mennesket ikke udføre. Som det menneskelige redskab må det samarbejde med de guddommelige intelligensvæsener og i enfoldighed og ydmyghed gøre sit bedste i erkendelsen af, at Gud er den store mester. Og selv om arbejderne bliver lagt til hvile, vil arbejdet derfor ikke ophøre, men fortsætte, til det er fuldendt.   ret