Review and Herald d. 15. november 1892
Børns pligt over for forældre
Den bedste måde at opdrage børn til at respektere deres fader og moder er de får anledning til at se faderen, og give moderen venlig opmærksomhed og moderen yder respekt og ærbødighed for faderen. Det er ved at se kærligheden i deres forældre, at børnene ledes til at adlyde det femte bud og give agt på formaningen: ”Børn, adlyd jeres forældre i Herren: for det er ret. ” Ær din fader og din moder, for at du kan få et langt liv i det land, Herren din Gud vil give dig!” ret
Når børn har ikke-troende forældre og deres befalinger går imod Kristi krav, så må de adlyde Gud og stole på konsekvenserne med ham, om det er nok så smerteligt. Herren har udtrykkeligt pålagt børnene at ære deres far og deres moder. Når de har mulighed og evner dertil, er de elskelige til at sørge for deres forældre. Dette bud til børnene står ved hovedet for de sidste seks forskrifter, som viser menneskers pligt mod sine medmennesker. Men når børn befales til at adlyde deres forældre, instrueres forældre også til at udvise deres myndighed visdommeligt. Paulus skriver: “I fædre! I må ikke opirre jeres børn, men opdrag dem i Herrens tugt og formaning.” Forældrene bør være meget omhyggelige med at de behandler deres børn sådan at de ikke provokeres til genstridighed, ulydighed og oprør. Forældre oprører ofte de værste lidenskaber i menneskehjertet, fordi de mangler selvkontrol. De retter dem i vrede, og bekræfter dem snarere i deres onde veje og mangelfuldhed, end påvirke dem til den rette vej. Ved deres egenmægtighed kaster de deres børn under satanisk indflydelse, i stedet for at redde dem fra Satans snare ved venlighed og kærlighed. Hvor sørgeligt er det at mange forældre som bekender at være kristne, ikke er omvendte! Kristus bor ikke i deres hjerter ved tro. Selvom de bekender at være Jesu efterfølgere, afskyer de deres børn, og med deres voldelige og utilgivelige temperament, bryder de sig ikke om nogen religion. Det er lidt underligt at børn bliver kolde og oprørske mod deres forældre. Og alligevel skal børn ikke undskyldes for ulydighed, på grund af deres forældres uhellige veje. ret
Oh om enhver familie, der bekender at være helligede til Gud, var så virkelige og i sandhed! Så ville Kristus blive repræsenteret i hjemmelivet, og forældre og børn vil fremstille ham i kirken, og hvilken lykke vil der så ikke være! Men i stedet for dette, står der om forældres grusomhed mod børn i himlens bøger, og forældres forsømmelighed mod deres børn. Efter at børn vokser op til modenhed, tror nogle af dem at de har gjort deres pligt ved at skaffe et bosted til deres forældre. Selvom de giver dem mad og husly, giver de dem ingen kærlighed eller forståelse. I deres forældres gamle dage, når de længes efter at udtrykke hengivenhed og forståelse, fratager børnene dem hjerteløst deres opmærksomhed. Der er intet tidspunkt hvor børn skal holde deres respekt og kærlighed tilbage fra deres fader og moder. Når forældrene lever, bør det være børnenes glæde at ære og respektere dem. De bør føre al den glæde og solskin ind i deres ældre forældres liv, som de kan. De bør udjævne deres stivej indtil graven. Der er ingen bedre anbefaling i denne verden, end at et barn har æret sine forældre, ingen bedre optegnelse i himlens bøger, at han har elsket og æret far og mor. ret
Lad børn nøje huske på at det bedste ældre forældre kan få er lidt glæde og bekvemmelighed. Hvad kan give deres hjerter større sorg end at vise forsømmelighed for deres forældres side? Hvilken synd kan være værre i børn, end at bringe sorg til ældre hjælpeløse far eller mor? De som sårer deres ældre forældre står nedskrevet i himlens bøger som lovbrydere, som dem der ikke ærer himlens Gud, og angrer de ikke og lægger deres onde veje fra sig, vil de ikke findes værdig til en plads i de helliges arv. ret
Det er muligt at børn kan blive så døve for deres fars og mors krav, at de ikke fjerner frivilligt alle årsager til sorg i deres magt, overvåger dem i omsorg og helligelse? Er det muligt at de ikke vil betragte det som en fornøjelse at gøre deres forældres sidste dage til deres bedste dage? Hvordan kan en søn eller datter frivilligt overlade fader eller moder til fremmedes hænder, for at de skal sørge for dem! Selvom moderen ikke er troende, og ubehagelig, vil det ikke fritage barnet fra at forpligte at Gud har pådraget det at sørge for sine forældre. Var der kun få som helt ville ignorere den pligt som tilkommer et barn for sin moder. Ak ja! der er så mange som aldrig skænker deres forældre en tanke, undtagen om kan får gavn af dem. Mange bekymrer sig ikke om deres forældre har det godt eller ej. Deres optræden afslører at de er tankeløse børn, og deres smigr er ”skarpere end en slanges tand.” Deres ligegyldighed over for deres forældre udsuger faderens og moderens liv, og fører deres grå hår i sorg ned i graven. På grund af selviskhed, egenkærlighed, uvenlighed har de skabt en usund atmosfære om deres sjæle, og tilranet alt godt til deres hjerter, indtil de er helt kærlighedsløse og ufølsomme. Havesyge har ædt alt godt fra deres hjerte, og de fornægter endog deres forældre det gode, uden at pådrage sig selv problemer, som de kunne give dem. Det sataniske element er fremherskende i deres karakter. Men hvor bitter vil disse børns liv ikke være i deres afslutning! De kan ikke reflektere over noget lykkeligt i deres alderdom; for de vil høste som de har sået. ret
Tanken at børn har tjent til deres forældres behag er en tilfredsstillende tanke gennem hele livet, og vil bringe dem særlig glæde når de selv har brug for sympati og kærlighed. De hvis hjerter er fyldt af kærlighed vil se det som en privilegium at udjævne vejen til graven for deres forældre, vi se det som et uvurderligt privilegium. De vil glæde sig over at de har får del i at give fred og velvære i deres elskede forældres sidste dage. At gøre andet end dette, og fornægte de ældre hjælpeløse sønner og døtres venlige tjeneste, vil fylde sjælen med samvittighedsnag, dage i fortrydelse, hvis vore hjerter ikke er forhærdede og kolde som en sten. ret
Vor pligt over for vore forældre hører aldrig op. Vor kærlighed til dem, og deres til os kan ikke måles med år eller afstand, og vort ansvar kan aldrig sættes til side. Når nationerne samles for Kristi domssæde, vil kun to klasser blive præsenteret, - de som har identificeret deres interesse med Kristus og lidende menneskehed, og de som har ignoreret deres gudsgivne pligt, gjort skade mod deres medmennesker, og vanæret Gud. Deres evige skæbne vil afgøres på grund af det de har gjort, og hvad de ikke gør for Kristus i form af hans hellige. Han vil sige til dem: ”Sandelig siger jeg jer, hvad i har gjort imod en af de mindste af mine brødre, har I gjort imod mig." - Mrs. E. G. White. ret
afsn nr:1 | |
afsn nr:2 | |
afsn nr:3 | |
afsn nr:4 | |
afsn nr:5 | |
afsn nr:6 | |
afsn nr:7 | |