Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 18. november 1884

Den kommende taksigelse

Vor taksigelsesdag nærmer sig. Vil det være som det var i mange tilfælde, en tak til os selv? eller vil det være en tak til Gud? Vor taksigelse kan blive gjort til meget udbytterige stunder, for vore egne sjæle, såvel som for andre, hvis vi udnytter denne mulighed til at huske de fattige iblandt os. Gud har sat sine fattige i vor midte, og han indentificerer sin interesser på deres vegne. De som afhjælper deres behov for Kristi skyld, viser derved at de gladelig vil gøre det samme for Jesus; men da de ikke kan vise deres kærlighed til Jesus personligt, gør de deres handlinger i sympati, og deres kærligheds- og godgørenhedsgerninger mod ham i for af sine hellige.   ret

Der er fattige personer blandt os, som ikke burde have det sådan, hvis de fik vist klogt forsyn og omhyggelig bibelsk sparsommelighed, når de har anledning og evner til at tjene løn. Men de brugte alt så hurtigt som det kom ind, føjede sig i ting som de burde have været foruden, og ikke mangler noget for deres egen bekvemmelighed. Deres ønske om klæde sig så rigt som deres slægtning og venner, deres ønske om at stille deres fantasi, og forsyne deres borde og få det til at se godt ud for venner og slægtninge, der ikke elsker sandheden, gør dem meget frisindede over for sig selv, som fører til at de virkelig handler udret mod sig selv, mod deres familier, og de hvis kapital de bruger. Mange behøver ikke at være fattige, fordi de er selvfornægtende og sparsommelige. Når de er sunde, bør de udnytte mulighederne når pengene kommer ind, at udvise sparsommelighed, og lægge en vis sum til side hver uge, og beslutte sig for at ikke røre ved den, endog ikke for nogle måltider, som de var nød til at spise salt og kartofler eller havregrød og brød. Denne selvfornægtelse vil være den største mulighed for at blive sund. Og hvis lønningerne er lave, eller pengene knappe, vil det være en tilfredshed at vide at der er noget at falde tilbage på.   ret

Der er familier hvor der er brugt nok til at ernære en lille familie. Disse prøver Herren. Han vil lade dem erfare den nagende mangel, - den eneste måde som de kan lære den lektie på, som ikke er selvisk eftergivenhed, eller jage efter fornøjelser, som bringer fred og tilfredshed. Den virkelige værdi, Guds kærlighed dog frygt, åbner fornøjelsens kilder, som aldrig tørrer ud.   ret

Når der er dem som i er armod på grund af ekstravagante levevaner, er der også de som bærer Guds forbandelse for deres uærlighed. De bekender at være kristne; men de er narret, tror at det var snedighed til at bedrage, for at vige uden om, og få midler under falsk foregivenhed, og tage det som ikke er deres eget. Gud kan ikke velsigne denne klasse. Til sidst vil de komme i mangel.   ret

Men disse er ringere stillede fattige, der bærer den nuværende straf for deres onde kurs, bereder sig til Guds endelige dom, og den løn vil de få efter hvordan deres gerninger har været. Når han bærer over med deres forhærdelse og syndighed som bekender at være kristne, men som kun er det af navn, glemmer Gud aldrig, og han vil straffe deres overtrædelser og hjemsøge deres syndighed. Der er fattig blandt os som har gjort det bedste de kunde; men ulykke og sygdom lader til at være deres lod. Deres hjem er ikke så tiltrækkende fordi de ikke kan gøre dem sådan. De har ikke penge til at hensvæve sig i luksus eller de ting deres smag ønsker. Livets enkle fornødenheder er alt de kan opnå. Der er mange af dem, som er særdeles irriterende at måtte bero på godgørenhed i sidste forstand. Men brødre og søstre, Gud har sat disse i vor midte for at forsøge og prøve os, og holde vor natur som Kristus. Gud holder intet tilbage fra os; vi modtager hans nådegaver. Dag for dag og time for time, giver Gud os nådigt, og skal vi så et øjeblik se ned på de fattige, som om vi er bedre end de i Guds øjne? Gud forbyde det! Lad aldrig den sultne råbe om sin nød og den forpinte komme frem til Gud imod os; for enhver tåre og al lidelse som trykker sender sit råb til himlen, - en alvorlig pris for dem som Guds foretrækker.   ret

Der er hundredvis måder hvorpå de fattige kan hjælpes på, på en så fin måde at de kan føle at de gør os en tjeneste ved at tage imod vore gaver og sympati. Vi skal huske at det er en større velsignelse at give end at modtage. Vore brødres ser frisindet på dem som de ønsker at ære, og hvis respekt de ønsker, men som ikke behøver deres hjælp overhoved. Skikke og moden siger: Giv til dem som vil give dig; men det er ikke Bibelens regel for at give. Guds ord taler imod denne måde at tilfredsstille selvet på, og derved give vore gaver, og siger: ”Gave til rigmand gør ham kun fattig.”   ret

Nu kommer der en stund hvor vi skal få vore principper prøvet. Lad os begynde med at tænke hvad vi kan gøre for Guds trængende. Gennem om selv kan vi få dem til at modtage Guds velsignelser. Tænk på hvad enker, hvad forældreløse, hvilke fattige familier du kan hjælpe, ikke på en måde der gør noget stort ud af sagen, men være som kanaler som Herrens overflod kan flyde, som velsignelse til hans fattige. Idet I ser på jeres egne børn, så tænk over hvor mange der er retfærdige som gode og ælde, som kun har lidt at glæde sig over eller gore dem glade. De kan være forældreløse, uden hjem, uden far, uden mor, genstand for fristelser og påvirkning der fører dem til fordærv, når disse festdage er i gang. Hvem har ansvar for disse hjemløse mennesker? Hvis døre står åben for dem? Der må huskes på enker og forældreløse.   ret

Men dette favner ikke hele vor pligt. Giv et offer til din bedste ven; anerkend disse gaver; vis din taknemmelighed for denne gunst; giv ham et takoffer til Gud. Hvor mange mangler ikke noget på vor skole i Healdsburg, Cal.? Hvor mange ønsker at give et takoffer til Gud gennem skolen i Battle Creek? Hvor mange ønsker at investere noget i vor skole i South Lancaster? Brødre og søstre, spis en enkel kost på taksigelsesdagen, og de I kunne have brugt mere til at føje appetitten, så giv Gud et takoffer. kan bruge ekstra til jeres penge. Hvad vil I gøre for vor nye skole der lige er blevet indviet i South Lancaster? Denne skole har det største behov i øjeblikket. Vil I gøre noget for den?   ret

Alt virker til at være gået i forfald ved at det falske blandes med det ægte. Taksigelsen forvanskes næsten helt. I stedet for at være en dag med højtidelig glæde og tak til Gud, er det blevet en festlig dag, hvor selvet føjes og man fråser. Selvet tager opmærksomheden, selvtilfredsstillelsen og føjer sig for selvet. Dette er en taknemmelighed og forpligtelse over for sig selv for Gud det Gud glemmer, og alle hans gaver til os. Lad intet bortlede opmærksomheden herligheden fra Gud.   ret

Hvor meget godt kan der ikke gøres hvis vil bruge vort selskab med hinanden rigtigt! Enhver som har modtaget de himmelske gaver er forpligtet til at sprede et lys på andres stivej. Ved alle vore selskaber skal vi være Kristi vidner. Så vil alle de der virkelig elske Gud ophøre med at dyrke selvet. Lad dette være tilfældet ved næste taksigelseshøjtid. Brug dine kræfter til bedre formål end at tilberede en masse forskelligt mad, som skal stille jeres appetit. Brug tiden til at blive missionærer for Guds sag, søge hvor meget du kan gøre for at vende opmærksomheden fra selvet til vor Herren vor Skaber. Samle dine gaver. Lad tankerne løbe i en anden kanal, end det har været din vane. Lad dine gerninger svare til din tro. Se hvad du kan gøre, for at vende dine tanker mod himlen i stedet for jordisk appetit og selviske udsvævelser. Udnytte dine kræfter klogt, for at samle mindre og store ofre ind til Mesteren, og derved give en sand taknemmelighed til Gud. Få det meste ud af din social position og indflydelse for at fremme Guds sags interesser på jorden. Der har været nogle få taksigelsesgaver til Gud! Alt er blevet vendt fra Gud og himlen til jorden; og lad os nu gøre alt for at vende tankesindet tilbage til Gud, bort fra jorden, bort fra selviske interesser, og bort fra at tjene selvet. Vi ved kun lidt om selvfornægtelsens erfaring. Vi må kende mere til den, indvæve godgørenhed ind i vor daglige erfaring.   ret

Har der være en tid hvor vi behøver at skulle forstå vor pligt mod Gud, så er det nu. Lad disse spørgsmål stilles i oprigtighed: ”Er jeg en kristen (ligner Kristus)? Viser jeg min loyalitet mod Gud, og er engageret interesseret i hans tjeneste? Gør jeg hans ord såvel som hører det? Lad enhver, unge og gamle, føle et ansvar for denne forvaltning. Alle er i deres Mesters tjeneste. Hvis de som bekender at være kristne bruger unødigt penge, når der er så mange missionærvirksomheder der kræver alle de midler som vi alle kan spare op, så er de upålidelige tjenere. Når der købes unødvendige ting, så husk at midlerne der investeres til dette, begrænses så meget til selviske formål, som burde være investeret i Guds sag. Det kunne have føjet nogle virkelige nødvendige fødeartikler eller klæder til værdigt trængende omkring os. Kan vi ikke, når vi fejrer taksigelsesdagen, gøre det til en tak for andre, ved vor omsorgsmæssige forståelse og gerninger i kærlighed og venlighed? Vi kan bringe solstråler i manges hjerter, så længe har været trøstesløse.   ret

Hvor mange i den kristne vil ikke ved denne taksigelsesfest adlyde Kristi formaning: ”Men når du gør et gilde, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde! Da skal du være salig; thi de har intet at gengælde dig med; men det skal blive gengældt dig ved de retfærdiges opstandelse.« I stedet for at indbyde de som har gode ting i dette liv, og som ikke kan værtsætte det gode ved en fest, indbyder de trængende, fattige enkerne og faderløse til jeres hjem. De som har overflod har vi vist ære; men de som virkelig har behøv, som vil værdsætte vor velvillighed som af stor værdi, forsømmer vi fordi de er fattige, som om de ikke tilhører Herrens familie. De fattige såvel som de rige er under Guds varetægt. Lad os da holde taksigelsesdagen på Guds egen måde, og ikke lngere følge verdens skikke, samle vor velvije om nogle få gode gaver, og forsømme de der dyrebare i Herrens øjne, som tilsidesættes og forsømmes af dem der bekender at være Guds børn.   ret

De forkælede som bliver føjet, behøver om ikke længere at være i stedet for de fattige i et år – så de ved erfaring kan lære hvad det vil sige være på smalkost, og ydmyges ved tilsidesættelse, og forsømmes, af mangel på sympati, og komme i besvær, og mangle mange nødvendige ting. Denne erfaring vil give et andet karakterpræg. Det vil åbne den selvisk blinde, og sættes tilbage hvor der er en overflod under dem, deres forståelse, som nu besegles alt andet end selviske interesser, vil få en højere horisont.   ret

Brødre og søstre, vil I leve og udvirke den kristne som bærer navnet på denne taksigelsesdag? Husk på Jesu ord: “Jeg var sulten, og I gav mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gav mig ikke at drikke; jeg var fremmed, og I tog jer ikke af mig; jeg var nøgen, og I gav mig ingen klæder; jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig.« . . . . . »Sandelig siger jeg eder: hvad I ikke har gjort imod en af de mindste der, har I heller ikke gjort imod mig.« Matt. 25,42-45. Lad det aldrig gå ud af vore tanker at Kristus identificerede sine interesser med de ledende mennesker. Og vi skal arbejde for dem ligesom han arbejde for os: Jesus sagde: »Sandelig siger jeg eder: hvad I ikke har gjort imod en af de mindste der, har I heller ikke gjort imod mig.« Vi må vise vor kærlighed og næstekærlighed til Jesus i form af hans hellige, ligesom David sagde: ”Vi selv skulle evne at give sådanne frivillige gaver”.   ret

Når velsignelsen erklæres over den trofaste, og uselviske arbejder, kommer spørgsmålet fra hans læber, som får velsignelsen: ”Når så vi dig sulten og gav dig mad, eller tørstig og gav dig at drikke?” De vidste ikke at de havde gjort noget forunderligt. Kærlighedens og barmhjertighedens gerninger er den naturlige følge af deres kærlighed for Jesus. Når hjertet fyldes med sand tro og helligelses himmelfødte principper, vil der straks tændes kærlighed til Jesus, genløsnigens ophav; og de næstekærlighedsgerninger som karakteriserede Jesu liv, vil udvirkes af hans efterfølgere i taknemmelighed, i helligelse i barmhjertighedsgerninger, - den naturlige frugt der frembæres af den Levende Vins gren. Hvis Jesu kærlighed er i os, som har elsket os, og givet sig selv for os, så skal vi åbenbare den ånd som er i os, ved at gøre ligesom Kristus gjorde. ”Elskede, når Gud således elskede os, så er også vi skyldige at elske hverandre.”   ret

De fattige har vi altid hos os; og vi får givet disse anledninger til at prøve vor kærlighed til Jesus i form at hans hellige. Jesus kædede sig selv til menneskeheden med bånd i tæt broderskab. Han havde forståelse for slægtens fattigste. Når Taknemmelighedsdagen kommer, så lad os tage ståsted på kærlighedens platform for vor Genløser. Jeg skal se med interesse på efterretninger om kommende taknemmelighedsdag; for jeg tror den vil være for alle, som vil arbejde ligesom Kristus arbejdede, den bedste og lykkeligste i deres liv.
E. G. White.   ret