Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 19. november 1908

Kristi fornemmeste gave til sin menighed.

(Læsning til torsdag, d 17. december.)
Før han ofrede sig selv som et offerlam, søgte Kristus at give sine efterfølgere den allervigtigste og fuldstændige gave, en gave der vil bringe den bundløse nåde inden for deres rækkevidde. ”Og jeg vil bede Faderen,”sagde han, ”og han skal give jer en anden talsmand til at være hos jer til evig tid, sandhedens Ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den ikke ser den og ikke kender den; men I kender den, thi den bliver hos jer og skal være i jer. Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer.”   ret

Før denne Ånd var kommet til verden; ved genløsningsværkets allerførste begyndelse, havde han bevæget på menneskenes hjerter. Men medens Kristus var på jorden, ønskede disciplene ingen anden hjælper. Ikke før de blev fik frataget hans tilstedeværelse mærkede de behovet for Ånden, og så ville han komme.   ret

Helligånden er Kristi repræsentant, men afklædt menneskelig personlighed, og uafhængig deraf. Besværet af menneskelighed, kunne Kristus ikke være et sted af gangen. Derfor var det i deres interesse at han skulle gå til Faderen, og sende Ånden som sin stedfortræder på jorden. Ingen kunne da have fordel af dette på grund af dennes lokale placering eller med sin personlige kontakt med Kristus. Ved Ånden ville Frelseren være tilgængelig for alle. I denne forstand ville han være nærmere dem, end hvis han ikke var steget op til det høje.   ret

Trøsteren kaldes ”sandhedens Ånd”. Hans arbejde er at definere og fastholde sandheden. Først dvæler han i hjertet, som sandhedens Ånd, og derved bliver han til Trøstermand. Der er trøst og fred i sandheden, men ingen virkelig fred eller trøst kan findes i falsknerier. Det er gennem falske teorier og traditioner at Satan vinder sin magt over sindet. Ved at rette mennesker til falske standarder, misdanner han karakteren. Helligånden taler til sindet gennem skriften, og indprenter sandhed i hjertet. Når han derved udsættes for vildfarelse, frastøder han den fra sjælen. Det er ved sandhedens ånd, virkende gennem Guds Ord, at Kristus betvinger sit udvalgte folk til sig.   ret

I sin beskrivelse af Helligåndens arbejde over for sine disciple, søgte Jesus at inspirere dem med glæde og det håb som indgød hans eget hjerte. Han glædede sig over den overmådelige hjælp han havde fået til sin menighed. Helligånden var den højeste af alle giver som han kunne bede om fra sin Fader, for at løfte sit folk. Ånden blev givet som en fornyet hjælper, og uden dette offer af Kristus ville det ikke have været til nytte. Den onde kraft er blevet styrket i århundreder, og menneskers undertrykkelse i dette sataniske fangenskab har været forbavsende. Synd kunne kun modstås og overvindes gennem Guddommens tredje persons mægtige virke, som ikke kommer med begrænset kraft, men i guddomskraftens fylde. Det er den Ånd som giver det virkning, som er blevet udført af verdens Forløser. Det er ved den ånd at hjertet er gjort rent. Gennem Ånden får den troende del i guddommelig natur. Kristus har givet sin Ånd som en guddommelig kraft til at overvinde alle nedarvede og opelskede tendenser til ondt, og for at indprente sin egen karakter på sin menighed.   ret

Om Ånden, sagde Jesus: ”Han skal herliggøre mig.” Frelseren kom for at herliggøre Faderen ved at vise sin kærlighed; sådan skal Ånden herliggøre Kristus, ved at vise sin nåde for verden. Guds billede skal genskabes i menneskene. Guds ære, Kristi ære, er indbefattet i sit folks karakterudvikling.   ret

"Og når han [sandhedens ånd] kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom.” Ordets forkyndelse vil ikke have nogen værdi uden Helligåndens stadige tilstedeværelse og hjælp. Dette er den enste virkelige underviser i guddommelig sandhed. Kun når sandheden føres til hjertet af Ånden, vil den oplive samvittigheden eller forvandle livet. En må være i stand til at bringe brevet fra Guds ord, han må kende til alle dens befalinger og løfter; men hvis Helligånden ikke bringer sandheden hjem, vil ingen sjæle falde på Klippen og blive sønderbrudt. Uanset hvor meget uddannelse, eller hvor mange fortrin, kan der dannes en lyskanal uden samarbejde med Guds Ånd. Udsåning evangeliets frø vil ikke være nogen succes uden at frøene ilnes til liv af himlens dug. Før nogen af det Nye Testamentes bøger blev skrevet, før en engel prædiken blev holdt efter Kristi himmelfart, kom Helligånden over de bedende apostle. Dengang var deres fjenders vidnesbyrd: ”I har fyldt Jerusalem med jeres lære.”   ret

Kristus har udlovet Helligåndens gave til sin mneighed, og løftet tilkommer os ligeså meget som de første disciple. Men ligesom alle andre løfter, gives det på betingelser. Der er mange som tror og bekender at de gør krav på Guds løfte; de taler om Kristus og Helligånden, alligevel får de ingen gav af det. De overgiver ikke sjælen så den bliver vejledt og styrret af guddommelige agenter. Vi kan ikke bruge Helligånden. Ånden skal bruge os. Gennem Ånden virker Gud i sit folk ”til at ville og at gøre hans gode behag.” Men mange vil ikke underlægge sig dette. De ønsker at styre selv. Det er derfor de ikke modstager den himmelske gave. Kun dem som venter ydmygt på Gud, som våger på hans vejledning og nåde, vil få givet Ånden. Guds kraft venter på at de forlanger den og tager imod den. Denne lovede velsignelse, der fordres på i tro, bringer andre velsignelser med sig. Den gives i forhold til Kristi rigdomme og nådegaver, og han er parart til at give enhver sjæl efter hvor meget der modtages.   ret

Når Guds Ånd tager hjertet i besiddelse, forvandler det livet. Syndige tanker lægges bort, onde gerninger frasiges; kærlighed, ydmyghed og fred går i stedet for vrede, misundelse og stridigheder. Glæder tager bedrøvelsens plads, og ansigtet genspejler himlens glæde. Ingen ser den hånd der løfter byrden, eller beskuer det lys der stiger ned fra salene deroppe. Velsignelsen kommer når sjælen i tro overgiver sig selv til Gud. Den kraft som intet menneskeøje kan se, skaber et nyt væsen i Guds billede.   ret

Helligånden er sjælens åndepust. Indgydelsen af Ånden er tildelelse af Kristi liv. Det gennemsyrer modtageren med Kristi egenskaber. Kun dem som oplæres af Gud, dem som besidder Åndens indre virke, og i hvis liv Kristi liv bliver tilkendegivet, skal stå som repræsentative mennesker, der tjener menighedens bedste.   ret

Den religion der kommer fra Gud er den eneste religion der vil lede til Gud. For at tjene ham rigtigt, må vi fødes af den guddommelige Ånd. Dette vil rense hjertet og forny sindet, give os en ny evne til at kende og elske Gud. Den vil give os en villig lydighed mod alle hans krav. Dette er sand gudsdyrkelse. Det er frugten af Helligåndens virke. Ved Ånden forfattes enhver oprigtig bøn, og en sådan bøn er antagelig for Gud. Hvor en sjæl rækker ud efter Gud, dervises Åndens virke, og Gud vil åbenbare sig selv for den sjæl. Sådanne tilbedere søger han. Han venter på at tage imod dem, og gøre dem til sine sønner og døtre.   ret

Gud tager mennesker som de er, og uddanner dem til hans tjeneste, hvis de vil overgive sig selv til ham. Guds Ånd, som modtages i sjælen, vil vække alle dens evner til live. Under Helligåndens vejledning, udvikler det sind, der er er helliget uforbeholdent til Gud, en harmoni, og styrkes til at forstå og fuldbyrde Guds forlangende. Den svage og vaklende karakter ændres til styrke og standhaftighed. Stadig helligelse etablerer et så tæt forhold mellem Jesus og hans disciple, at den kristne bliver lig ham i sind og karakter. Gennem en forbindelse med Kristus, vil han have et klarere og bredere syn. Hans skarpsindighed vil have større slagkraft, hans dømmekraft være bedre afbalanceret. Han som længes efter at være i Kristi tjeneste skal oplives af Retfærdighedens Sols livgivende kraft, som sætter ham i stand til at bære megen frugt til Guds ære.   ret

De første disciple gik frem og prædikede ordet. De åbenbarede Kristus i deres liv. Og Herren arbejdede med dem, “og stadfæstede ordet ved de tegn, som fulgte med.” Disse disciple forberedte sig til deres arbejde. Før pinsefestens dag mødtes de og lagde alle uoverensstemmelserne væk. De var alle enige. De troede på Kristi løfte om, at velsignelsen ville blive givet, og de bad i tro. De bad ikke om en velsignelse for dem selv alene, de var tynget af byrden med at frelse sjæle. Evangeliet skulle bæres til de jordens yderste kanter, og de bad om at få den kraft, Kristus havde lovet. Så var det, at Helligånden blev udgydt, og tusinder blev omvendt på én dag.   ret

På samme måde kan det gå i dag. Lad Guds ord prædikes i stedet for menneskenes spekulationer. Lad kristne lægge deres uoverensstemmelser væk og give sig selv til Gud og arbejde for at frelse de fortabte. Lad dem i tro bede for velsignelsen, og den vil komme. Udgydelsen af Ånden på apostlenes tid var "tidligregnen," og herligt var resultatet. Men sildigregnen vil være større.   ret

Alle som helliger sjæl, legeme og Ånd til Gud, vil hele tiden modtage en ny gave i fysisk og mantal kraft. De befaler over himlens uudtømmelige strømme. Kristus giver dem sin egen ånds livsånde, livet fra sit eget liv. Helligånden sætter den største energi i gang i sind og hjerte. Guds nåde forstørrer og mangedobler deres gaver, og enhver fuldkommenhed i guddommelig natur kommer til deres hjælp i sjælevindingsarbejdet. Ved samarbejdet med Kristus er de fuldkomne i ham, og i deres menneskelige svaghed er de i stand til at gøre den Almægtiges gerninger.   ret