Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 19. november 1895

I Getsemanes have bad Kristus til sin Fader og sagde: ?Min Fader! er det muligt, så lad denne kalk gå mig forbi.” Den kalk, som han bad om, måtte fjernes fra ham, som forekom hans sjæl så bitter, var kalken af adskillelse fra Gud som følge af verdens synd. Han, som var fuldkommen uskyldig og dadelfri, blev som én, der var skyldig for Gud, for at den skyldige kunne få tilgivelse og fremstå uskyldig for Gud.   ret

Da han blev forvisset om, at verden ikke kunne frelses på nogen anden måde end ved hans offer, sagde han: "Dog ikke, som jeg vil, men som du vil.” Overgivelsens ånd, som Kristus viste i sin bøn til Gud, er den ånd, som Gud godtager. Lad sjælen føle sit behov, sin hjælpeløshed, sin intethed, lad alle dens energier fremkaldes i et inderligt ønske om hjælp, og hjælpen vil komme. Lad den bønfaldendes bøn være: ?Som hjorten skriger efter rindende vand, således skriger min sjæl efter dig, o Gud.” Vi kan aldrig overgive vore interesser til Gud for evigt, før vi accepterer ham som Én, der er værdig til vor højeste tillid. Lad troen gennemtrænge mørket. Vandre med Gud i mørket så vel som i lyset og gentag ordene: ?Trofast er han, som gav forjættelsen.” Gennem prøvelsen af vor tro vil vi opdrages til at stole på Gud. Herren vil give os sin Helligånd, så vi kan føle vort behov og søge hans hjælp. De, som søger ham af hele deres hjerte, vil finde ham.   ret