Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 20. november 1913

I Elias’ ånd og kraft (konkluderet)

Under den kristne forvaltning har fjenden til menneskets lykke gjort det fjerde buds sabbat til genstand for et særligt angreb. Satan siger: ”Jeg vil arbejde imod Guds hensigter. Jeg vil give mine efterfølgere kraft til at tilsidesætte Guds mindesmærke, syvende dags sabbaten. Derved vil jeg vise verden at den dag der er helliget og velsignet af Gud er blevet forandre. Den sag skal ikke leve i folks tanker. Jeg vil tilintetgøre erindringen om den. Jeg vil sætte en dag i dens sted, som ikke bærer Guds legitimation, en dag som ikke kan være et tegn mellem Gud og hans folk. Jeg vil lede dem som accepterer denne dag, til at sætte ukrænkelighed på den som Gud har sat på den syvende dag.   ret

”Ved min stedfortrædelse vil jeg ophøje mig selv. Den første dag vil hæves til skyerne, og den protestantiske verden vi modtage denne falske sabbat som den ægte. Ved at ikke overholde den Sabbat som Gud har forordnet, vil jeg bringe foragt over hans lov. Ordene: ”Et tegn imellem mig og dig igennem dine slægter, vil jeg få over på min sabbats side.   ret

”Således vil verden blive mine, jeg vil være jordens hersker, verdens fyrste. Således vil jeg kontrollere menneskenes sind under min magt, så Guds sabbat vil være særlig genstand for foragt. Et tegn? Jeg vil gøre overholdelsen af den syvende dag til et tegn på illoyalitet mod jordens myndigheder. Menneskers love vil gøres så strenge at mænd og kvinder ikke vil vove at overholde syvendedags sabbaten. Af frygt for at mangle mad og klæder vil de forene sig med verden i at overtræde Guds lov. Jorden vil være helt under mit herredømme.”   ret

Ved at sætte en falsk sabbat op har det lykkes fjenden at vende vejviseren rundt, så at den peger imod ulydighedens sti. Han har forhånet Jehova ved at forsøge at sætte et tydeligt ”så siger Herren” til side. Han har tænkt på at ændre tider og love. Men har han virkelig held med at ændre Guds love? Ordene i det enogtredvte kapitel i anden mose bog er svaret. Han som er den samme i går, i dag og for evig har erklæret at syvendedags ”sabbaten er et tegn mellem mig og eder fra slægt til slægt.” ”Den skal være et tegn til alle tider.” 2. Mos 31, 13. 17.   ret

Det ændrede vejskilt peger hen til den forkerte vej, men Gud har ikke ændret det. Han er stadig Israels mægtige Gud. ”Se, som dråbe på spand er folkene, at regne som fnug på vægt, som et gran vejer fjerne strande. Libanon giver ej brændsel, dets dyr ej brændoffer nok. Alle folk er som intet for ham, for luft og tomhed at regne.” Og han er ligeså nidkær for sin lov nu som han var i Ahabs og Elias’ dage.   ret

Men hvor er den lov blevet vanrøgtet! Dette er en sandheds-hadende, bibelforsømmende og egensindig slægt. Mange tøver ikke med at forhåne Guds ord; dem som tror det Ord præcis som det læses fremholdes som latterlige. Jesus ser at verden er fyldt med smiger, formalisme, oprigtighed, stolthed og frafald. Han ser sin kærlighed foragtet, hans lov forkastet, hans ambassadørere behandlet med ligegyldighed. Jesus har talt om barmhjertighed, men denne barmhjertighed har ikke være anerkendt; han har talt om advarsler, men disse advarsler har været upåagtet. Menneskesjælens tempelsale er blevet vendt til steder med uhellig færdsel. Selviskhed, fjendskab, stolthed, ondskab – alt dette gemmes der på.   ret

Se verden i dag, i åbent oprør imod Gud. Se ligegyldigheden over for sabbatsbudet. Se den voksende foragt over for lov og orden, som føres direkte tilbage til overtrædelsen af Jehovas udtrykkelige bud. Se den vold og kriminalitet som har ført bort fra lydighedens sti. Se de store skarers ulykke og elendighed som har dyrket afguders altre, og som forgæves forsøger efter lykke og fred.   ret

Se også deres forvovede ugudelighed, som, medens de gældende love sættes til at anerkende ugens første dag, samtidig legaliserer alkoholhandel. Selvom de godt ved at det der står skrevet, forsøger de at tvinge mænds samvittighed, og leder dem til at billige en vej der brutaliserer og ødelægger mennesker skabt i Guds billede. Det er Satan selv som fører en sådan legalisering. Han ved godt at Guds forbandelse vil hvile på dem som ophøjer menneskelige forordninger over det guddommelige; og han gør alt i sin kraft for at lede mennesker på den brede vej der fører til ødelæggelse.   ret

Det er en frygtelig ting at sætte en menneskelig opfundet sabbat der hvor Herrens skabelsesmindesmærke burde være. Det er en frygtelig ting for mennesker at tilrane sig selv den kraft, for at tilsidesætte den dag Gud har erklæret for hellig og sætte en almindelig arbejdsdag i stedet. Og det er endnu mere forfærdeligt at tvinge mennesker til at respektere og ære denne dag, medens de som samtidig prøver at gennemtvinge dens overholdelse træder syvendedags sabbaten under deres fødder.   ret

Så længe har mennesker tilbedt menneskelige meninger og menneskelige institutioner at næste hele verden følger efter afguder. Og han som drister sig til at ændre Guds lov, bruger alle bedrageriske kunster til at forlokke mænd og kvinder til at stille sig op imod Gud og imod det tegn som de retfærdige kendes ved. Men Herren vil ikke altid lade sin lov være brudt og foragtet uden risiko for straf. Der kommer en tid hvor ”den ophøjede skal ydmyges, og menneskers arrogance skal bøjes ned, og Herren alene skal ophøjes på den dag.” Skepticisme kan behandle kravene for Guds lov med spøg, hån og fornægtelse. Verdsliges ånd kan besmitte mange og kontrollere få; Guds sag kan kun holde sig ved stor udøvelse af og stadig opofrelse, dog vil den sejre herligt til sidst.   ret

I Guds afsluttende arbejde på jorden vil hans lovs standard ophøjes. Falsk religion kan være fremherskende, uretfærdighed kan være i overflod, manges kærlighed kan blive kold, Golgatas kors mistes af syne, og mørke vil sprede sig over verden som et ligklæde. Hele de populære strømningers kraft kan vendes imod sandheden, stykke for stykke kan formes til at kuldkaste Guds folk; men i den største farestund vil Elias’ Gud oprejse menneskelige redskaber til at frembære et budskab som ikke vil stilles til tavshed. I landets største byer, og på steder hvor mennesker er taget til de største længder og taler imod den Allerhøjeste, vil den hårdeste irettesættelses stemme kunne høres. Mennesker efter Guds bestemmelse vil frimodigt frasige sig menighedens forening med verden. Frygtløst vil de kalde på mænd og kvinder, til at vende bort fra at overholde en menneskegjort institution til overholdelse af den sande sabbat. ”Frygt Gud og giv ham ære;” vil de forkynde for ethvert folk; ”thi nu er hans doms time kommet. Ja, tilbed ham, som har skabt himmelen og jorden og havet og kildevældene.” . . . . ”Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og tager dets mærke på sin pande eller på sin hånd, så skal han drikke af Guds harmes vin, som er skænket ublandet i hans vredes bæger.”   ret

Gud har ikke forandret den ting som er gået ud af hans læber. Hans ord vil stå fast for evigt, ligeså uforanderligt som hans trone. Ved dommen, hvor enhver sag skal afgøres i himlens retssale, vil denne pagt bringes frem, udtrykkeligt skrevet med Guds finger. Verden vil kræves til regnskab for den Evige Dommers domstol til at få domsafsigelse.   ret

I dag, ligesom i Elias’dage, er skillelinjen mellem Guds lovlydige folk og tilbedere af falske guder klart trukket op. ”Hvor længe vil I blive ved at halte til begge sider?” råbte Elias, ”Er Herren Gud, så hold eder til ham, og er ba'al Gud, så hold eder til ham!” 1 Kong. 18,21. Og i dag er budskabet: ” ”Faldet, faldet er Babylon, den store.” ”Drag ud fra hende, mit folk! for at I ikke skal gøre jer delagtige i hendes synder og rammes af hendes plager. Thi hendes synder har hobet sig op, så de når til Himmelen, og Gud har kommet hendes uretfærdigheder i hu.” Åb. 18,2.4.5.   ret

Der er ikke så længe til den tid hvor prøven vil komme til enhver sjæl. Tilskyndelserne til at holde den falske sabbat vil komme over os. Kampen vil være mellem Guds bud og menneskers bud. Dem som skridt for skridt har givet efter for verdslige verdslige forordninger og tilpasset sig verdslige sæder, vil da overgive sig til kræfterne som er der, end snarere selv være genstand for bespottelse, hån, trusler fængsel og død. På det tidspunkt vil guldet udskilles fra slaggerne. Sand gudsfrygt vil klart adskille sig fra dens udseende og glimmer. Mange stjerner som vi har beundret for sin klarhed, vil slukkes i mørket. Dem som har antaget sig helligdommens besmykkelse, men ikke iklædt sig Kristi retfærdighed, vil vise sig i deres egen nøgenheds skam.   ret

Iblandt jordens beboere, spredt over alle lande, er der dem som ikke har bøjet knæ for Baal. Ligesom himlens stjerner kun viser sig om natten, vil disse trofaste mennesker skinne frem når mørket dækker jorden, og tungt mørke folket. I det hedenske Afrika, i Europas og Sydamerikas katolske lande, i Kina, i Indien, og på havets øer, og på alle jordens mørke afkroge, har Gud en himmelhvælving i reserve, som stadig vil skinne ud iblandt mørket, og klart åbenbare den forvandlende kraft i lydighed mod hans lov over for den frafaldne verden. Endog nu viser de i enhver nation, iblandt alle tungemål og folk, og i den dybeste frafalds-stund, når Satans største anstrengelser ”får alle, både små og store, rige og fattige, frie og trælle,” til at modtage alliancens tegn for en falsk hviledag under dødsstraf, disse trofaste ”dadelfrie og skadesløse, Guds sønner, uden skam,” vil ”skinne som lys i verden.” Jo mørkere natten er des mere strålende vil de skinne.   ret

Hvilket besynderligt arbejde ville Elias have gjort med at tælle Israel når Guds domme falder over det frafaldne folk! Han kunne kun tælle på Herrens side. Men da han sagde: ”Jeg alene er tilbage, og nu står de mig efter livet!” overraskede Herrens ord ham: ” Jeg vil lade syv tusinde blive tilbage i Israel, hvert knæ, der ikke har bøjet sig for ba'al.”   ret

Lad da ingen mennesker prøve at tælle Israel i dag, men lad enhver have et hjerte af kød, et hjerte af øm medfølelse, et hjerte der, ligesom Kristi hjerter, rækker ud til en tabt verdens frelse.   ret