Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 21. november 1882

Afholdenhed, en kristen pligt

Mennesket kom fuldkomment i sindets og kroppens evner fra Guds hånd, fuldkomment sundt, derfor helt rask. Det tog mere end to tusinde år at føje appetitten og vellystige lidenskaber at skabe en sådan tilstand i menneskeorganismen, som ville formindske den vitale kraft. I efterfølgende generationer gik tilbøjelighederne hurtigt nedad. At give efter for appetitten og lidenskaberne i kombination, fører til overdrivelse og vold; udsvævelser og vederstyggeligheder af enhver slags har svækket kræfterne, og pådraget slægten sygdomme af enhver slags, indtil de første generationers livskraft og herlighed var gået bort, og menneskene begyndte at vise tegn på forfald i tredje generation efter Adam. Efterfølgende generationer efter vandfloden degenereres hurtigere.   ret

Al denne vægt af ve og ophobet lidelse kan spores tilbage til eftergivenhed for appetitten og lidenskab. Luksuriøst liv og brug af vin fordærver blodet, ophidser lidenskaber og giver sygdomme af enhver slags. Forældre lader sygdomme gå i arv til deres børn. Som regel overfør ethvert umådeholdent menneske der opfostrer børn, sine tilbøjeligheder og onde tendenser til sit afkom, og det onde stopper ikke her; han giver dem sygdomme fra sit eget betændte og fordærvede blod. Ryggesløshed, sygdom og psykiske lidelser overføres om en arv af veer fra fader til søn og fra generation til generation, bringer pinsel og lidelse ind i verden, som er ikke mindre end en gentagelse af menneskets fald.   ret

Den stadige overtrædelse af naturens love er en stadig overtrædelse af Guds lov. Den nuværende byrde af lidelser og pinsler som vi ser overalt, den nu værende deformitet, affældighed, sygdom og sindslidelser der nu oversvømmer verden, gør det til et stort sygehus, i sammenligning med hvad det kunne være og hvad Gud har gjort det til. Den nuværende generation har en svækket mental, moralsk og fysisk kraft.   ret

Al denne ophobede elendig fra slægt til slægt er for faldne mennesker vil bryde Guds lov. Der begås synd af højeste grad fordi den fordærvede appetit føjes.   ret

Der anstrenges for at skabe smag for modbydelige og smudsige gift, tobak, der fører til trang efter stærkere stimulanser, som brændevin, som indtages efter en eller to påskud, efter nogle indbildte skavanker, eller for at forhindre nogle mulige sygdomme. Således skabes der en unaturlig appetit i disse skadelige og ophidsende stimulanser. Større umådeholdenhed i denne slægt er foruroligende. Drikketrang, brændevinsdrikkende mænd kan ses over alt. Deres forstand bliver svagere, moralske kræfter svækkes, sanserne sløves; kravene fra Gud og Himlen erkendes ikke, og de evige ting påskønnes ikke. Bibelen erklærer at ingen dranker skal arve Guds rige. Enhver umådeholden person gør sig selv ansvarlig, ikke kun for de synder han begår på sin egen person, men for de onde resultater som hans udsvævende levemåde har pådraget sin familie og på samfundet.   ret

Slægen sukker under de ophobede veer, på grund af tidligere generationers veer. Og hensvæver den nuværende generation af mænd og kvinder sig i umådeholdenhed ved fråseri og drukkenskab knapt at tænke over det eller bekymre sig, og derved efterlader de sygdom, svækket forstand og forurenet moral som arv til den næste slægt.   ret

Umådeholdenhed af enhver slag er den værste slags af selviskhed. Dem som virkelig frygter Gud og holder hans bud ser på disse ting i lyset af forstand og religion. Hvordan kan en mand eller kvinde holde Guds lov, som kræver at mennesker elsker sin næste som sig selv, og føjer en umådeholden appetit, som løver hjernen, svækker forstanden, og fylder kroppen med sygdom? Umådeholdenhed opflammer lidenskaberne, og løsner tøjlerne for lysterne. Forstand og samvittighed forblindes af lavere lidenskaber.   ret

Det er ikke nogen let sag at overvinde de etablerede vaner, at fornægte appetitten for narkotika og stimulanser. Alene i Kristi navn kan denne store sejr vindes. Vor Frelser betalte en dyrebar pris for menneskenes genløsning. I fristelsens ørken led han sultens skarpteste kvaler, og da han var udmagret af fasten, var Satan nær med mangfoldige fristelser for at gå løs på Guds Søn, og udnytte hans svaghed og overvinde ham, og derved forpurre frelsesplanen. Men Kristus var standhaftig. Han overvandt for slægtens skyld, så han kan befri dem fra faldet degeneration. Kristi erfaring er til gavn for os. Hans eksempel med at overvinde appetitten udpeger vejen til dem som vil være hans efterfølgere, og til sidst sidde med ham på hans trone. Guds Søn sympatiserer menneskenes svaghed. Hans kærlighed for den faldne slægt var så stor at han gjorde et uendeligt offer for at nå menneskene i deres fornedrelse, og ophøje det til sidst til hans trone gennem sin guddommelige kraft. Men det påhviler menneskene om Kristus skal udrette for det mennesket som Kristus er helt i stand til at gøre   ret

Vil menneskene gribe fat i guddommelig kraft, og modstå Satan beslutsomt og udholdende idet Kristus gav mennesket et eksempel på sin kamp med fjenden i fristelsens ørken? Gud kan ikke frelse mennesket mod dets vilje fra Satans kunstgreb. Bistået af Kristi guddomskraft må det arbejde med sin menneskelige kraft på at stå imod og sejre for enhver pris. Med andre ord: mennesket må sejre, ligesom Kristus har sejret. Og ved den sejr, som det har den forret at kunne vinde i Jesu almægtige navn, kan det da blive Guds arving og Kristi medarving.   ret

Det ville ikke kunne ske, hvis Kristus alene skulle sejre. Mennesket må gøre sin del. Det må for sit eget vedkommende sejre ved den kraft og nåde, Jesus giver. Det må samarbejde med Kristus i at vinde sejr, og det vil da blive delagtigt med Kristus i hans herlighed. Det er et helligt arbejde vi skal involveres i. Apostlen Paulus formaner sine brødre: ”Da vi nu har disse forjættelser, mine elskede! så lad os rense os fra alt, som besmitter legeme og ånd, og gennemføre hellighed i gudsfrygt.”   ret

Det er en hellig pligt som vi skylder Gud at holde ånden ren, ligesom et tempel for Helligånden. Hvis hjerte og sind helliges til Guds tjeneste, adlyder alle hans bud, hvis vi elsker ham af hele hjertet, magt, sind og styrke, og vor næste som os selv, vil vi findes loyale og sande mod Himlens behov.   ret

Apostlen siger også: “Lad derfor ikke synden have herredømmet i jeres dødelige legeme, så I lyder dets lyster.” Han tilskynder også sine brødr at være alvorligt flittige og stadig udholdene for at få livets renhed og hellighed: ”Enhver, der deltager i idrætskamp, er afholdende i alt; de andre for at få en sejrskrans, der visner, vi for at få en sejrskrans, der aldrig visner.”   ret

Han viser den åndelige krig og dens belønning for os, i modsætning til de forskellige lege der blev indført blandt hedningene til ære for deres guder. For i disse lege, blev unge mænd oplært ved den hårdeste disciplin. Enhver eftergiven som har tendens til at svække kroppens kræfter var forbudte. Dem som underlagde sig oplæringsprocessen fik ikke adgang til den delikate mad eller vin; for dette vil formindske personlig vigør, sund aktivitet, sjælsstyrke og fasthed. Det blev betragtet af den højeste ære at få en enkel krans som ville visne inden for korte timer.   ret

Mange vidner, konger og adelsmænd var til stede ved disse lejligheder. Konkurrenterne til denne forgængelige krone var, efter at de udviste streng selvfornægtelse og underlagt sig hårdnakket disciplin for at få personlig vigør og aktivitet i håb om at vinde, var endog ikke sikker på prisen. Prisen skulle kun tildeles en. Nogle kan arbejde lige så fuldt og hårdt som andre, og andre anstrenger sig til det yderste for at få æres korne, men idet de rakte hånden ud for at få prisen, kan en anden lige før dem, sikre sig den begærede rigdom.   ret

Dette er ikke tilfældet med den kristnekrigsførelse. All kan løbe væddeløbet, og kan være sikker på sejr og evig ære, hvis de underlægger sig betingelserne. Paulus siger: ”Så løb for at de må vinde.” Forklar da de vilkår som er nødvendigt for dem at overholde for at få succes: ”Enhver, der deltager i idrætskamp, er afholdende i alt.”   ret

Hvis hedenske mænd, som ikke kontrolleres af en oplyst samvittighed, som ikke har Gudsfrygten for sig, vil fornægte sig selv alle svækkende medgivenhed, blot for at få rig løn der er forgængelig og skarernes bifald, hvor meget mere vil de så, som løber det Kristne væddeløb med det evige håb og Himlens bifald, være villige til at fornægte sig selv usunde stimulanser og udsvævelser som forringer moralen, svækker forstanden, og underlægger de højere kræfter dyrisk appetit og lidenskab.   ret

Skarer i verden er vidne til dette livs spil, den kristne krig. Og det er ikke det hele. Universets Monark, og myriader af himmelske engle er tilskuere til dette væddeløb – holder ivrigt øje med at se hvem vil vinde succesrig sejr, og vinde herlighedens krone der ikke visner. Gud og himmelske engle lægger mærke til deres selvfornægtende og smerteudholdende anstrengelser med intens interesse, som deltager i det kristne væddeløb. Lønnen gives til enhver som vil vinde efter den udholdende kraft og trofast alvor som han har har udført hans del i den store kamp.   ret

I de lege der henvises til, var kun en sikker på prisen. I det kristne væddeløb, siger apostlen: Jeg løber ”ikke på må og få”. Vi skal ikke skuffes ved løbets afslutning. Alle som fuldender det helt med betingelserne i Guds ord, med en ansvarsfornemmelse for at bevare fysisk vigør og kropsaktivitet, så de får et velafbalanceret sind og sund moral, for dem er væddeløbet ikke usikkert. De kan alle vinde prisen, og bære den evige herlighedskrone.   ret

Apostlen Paulus fortæller os at “vi er et skuespil for verden, for engle og for mennesker.” En sky af vidner observerer vor kristne adfærd. ”Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, lægge alt det bort, som tynger, og synden, som så let hilder os, og lad os med udholdenhed ile fremad i det kapløb, vi har foran os, mens vi retter vort blik mod Jesus, troens banebryder og fuldender, som for at få den glæde, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse skammen, og som nu har taget sæde på højre side af Guds trone.”   ret

Verden bør ikke være noget kriteritum for os. Det er moderne at føje appetitten med delikat mad og unaturlige stimulanser, styrke sig ved at give efter for dyriske tilbøjeligheder, og forkrøble de moralske evners vækst og optræden.   ret

Adams sønner og døtre opmuntres ikke til at de må blive sejeherrer i den kristne krig, medmindre de beslutter sig for at praktisere afholdenhed i alle ting. Hvis de gør dette, vil de ikke kæmpe som ham der slår ud i luften.   ret

Hvis kristne vil holde legemet I ave og få deres appetit og lidenskaber under en oplyst samvittigheds kontrol, vil de velsignes med fysisk og mental livskraft. De vi få moralsk styrke til at gå i krig imod Satan; og i Hans navn som sejrede over appetitten for deres skyld, kan de blive mere end sejerherrer på grund af dem selv.   ret