Review and Herald d. 22. november 1892
De sidste dages farer og privilegier.
For Guds nåde blev åbenbaret til frelse for alle mennesker og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige begæringer og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i den nuværende verden i forventning om det salige håb og den store Guds og vor frelser Jesu Kristi herlige tilsynekomst, han, som hengav sig selv for os for at løskøbe os fra al vor lovløshed og rense sig et ejendomsfolk, der er ivrigt efter at gøre gode gerninger." (Titus 2,11-14) ret
Jesu Kristi genkomst var det velsignede håb for den første kristne menighed. Apostlenes skrifter viser os menighedens frydefulde forventning af Guds søns tilsynekomst fra himmelen. Så længe som kristi bekendende efterfølgere var besjælede af dette håb, var de Verdens lys. Men det var imod satans plan, at de skulle være verdens lys; og fordi ondskaben greb om sig, blev manges kærlighed kold. Den utro tjener tænker ved sig selv: "Min herre lader vente på sig." (Matt 24.48. ) Da han taber troen på Jesu genkomst, begynder den utro tjener at slå løs på sine medtjenere og spise og drikke med svirebrødre. Satan havde travlt med at få indskudt falske læresætninger for at forårsage frafald i den første menighed, hvorved der opstod vantro med hensyn til Kristus og hans komme. Guds og menneskers fjende kastede sin djævelske skygge tværs over de troendes by og lod tåge skjule håbets stjerne, så de endog tabte troen på den store Gud og Frelsers Jesu Kristi herlige komme. ret
Det, der havde været uendeligt dyrebart for dem, tiltrak dem ikke mere, fordi Satans specielle vrangforestillinger næsten totalt forblindede dem, så de ikke kunne se, det strålende frelsens lys, som den korsfæstede og opstandne frelser vandt for os; og mennesker vildledtes til at søge forsoning gennem deres egne gerninger, ved faste, bod og pengegaver til kirken. Det tiltalte det naturlige menneskehjerte mere at søge retfærdiggørelse i kraft af sig selv, end at søge at blive retfærdiggjort igennem omvendelse og tro, i tillid og lydighed imod sandheden. Under frafaldets tidsaldre, dækkede mørket jorden og formørkede menneskers sind; men reformationen vækkede jordens indbyggere op fra deres dødlignende "søvn" og mange vendte sig bort fra deres forfængelige tomhed og overtro, fra præster og bodsøvelser, til at søge den levende Gud og ransage hans hellige ord for sandhed såvel som for skjulte værdier. De begyndte at arbejde i sandhedens grube for at fjerne det menneskeskabte snavs, der havde skjult de dyrebare sandhedens ædelstene. Men lige så snart, reformationen begyndte, gik Satan beslutsomt i gang med endnu ivrigere at trælbinde mennesker med overtro og fejltagelser. Da, det gik op for ham, at han ikke kunne forhindre dem i at ransage Guds Ord eller få dem til at vige fra at ville finde sandheden ved at henlede deres opmærksomhed på fejlagtige læresætninger, tænkte han på at skræmme dem ved trusler og forfølgelser, for således at kvæle det himmelske lys, der skinnede på mennesker og åbenbarede Guds karakter og afslørede ærkebedragerens ondskab. ret
Det Satan har forført mennesker til at gøre i fortiden, vil han om muligt forsøge at få dem til at gøre igen. Den tidlige kirke blev vildledt af Guds og menneskers fjende og der kom frafald i rækkerne hos dem, der bekendte sig til at elske Gud; også i dag vil Guds folk, medmindre, de vågner op af deres slummer, bliver taget uforvarende ved Satans list. Hvor mange er der mon iblandt dem, der erklærer, at de tror, Frelseren kommer snart, der dog er lunkne, hvor mange af dem har mon mistet deres første kærlighed og falder ind under den beskrivelse, der er givet af Laodikea menigheden, som værende hverken varme eller kolde? Satan vil gøre sit yderste for at holde dem i en tilstand af ligegyldighed og sløvhed. Må Herren åbenbare for folket den risiko, de løber, for at de må vågne op af deres åndelige søvn og ordne deres lamper, så de er rede, når brudgommen kommer tilbage. ret
Den tid, vi lever i, er begivenhedsrig og fuld af farer. Rundt omkring er der flere og flere tegn på at verdens ende står for døren og at der vil ske ting, mere gruopvækkende, end verden og nogensinde før har oplevet: "Når de siger: "Fred og ingen fare!" da er undergangen pludselig over dem." (1Tess. 5,3a) Men til dem, der har sandhedens lys, står der skrevet:"I, brødre! lev ikke i mørke, så dagen kan overraske jer som en tyv. For I er alle lysets børn og dagens børn; vi hører ikke natten eller mørket til. Så lad øs da ikke sove, som de andre; men lad os våge og være ædru." (1Tess. 5,4-6) For vi erkender, at det nu er på høje tid at vågne op af vores slummer:" for nu er frelsen os nærmere, end da vi først kom til at tro. Natten er snart omme og dagen er for hånden. Derfor "lad os aflægge mørkets gerninger og iføre os lysets våben." (se Rom 13,11-12) Våg derfor: for I ved ikke hvornår jeres Herre kommer ved aften, eller ved midnat, eller ved hanegal eller om dagen; våg for at han ikke skal finde jer sovende. ret
Der er et stort behov for, at vor svækkede tro burde oplives, og at vi altid holder tegnene på, at vor Herre snart kommer, for øje, så vi altid ikke bare vil blive fundet ventende, men vågende og arbejdende. Vi må ikke blive fundet i ledig forventning; for dette fører til ligegyldighed i livet og karaktermangel. Vi må erkende, at Guds dom er ved at falde angående jorden og vi bør med allerstørste alvor forkynde for menneskene, det Herren har påbudt os: "For da skal der komme en stor trængsel, hvis lige ikke har været fra verdens begyndelse indtil nu og heller ikke senere skal komme." (Mat. 24,21) "Mennesker skal dåne af rædsel og gru for det, som kommer over jorderige; før himlens kræfter skal rystes og da skal de se menneskesønnen komme på himmelens skyer med kraft og megen herlighed. Men når dette begynder at ske, da skal I rette jer og løfte jeres hoveder, for jeres forløsning nærmer sig." (Luk 21,26-28) ret
Lad enhver, der hævder at tro at Herren kommer snart, ransage skrifterne som aldrig før; for Satan prøver ihærdigt ethvert muligt kneb for at holde sjæle i mørke og gøre dem blinde for de farefulde tider vi lever i. Lad enhver troende gribe sin bibel med alvorlig bøn, om ved Helligåndens lys at måtte erkende sandheden så at han erfarer mere om Gud og Jesus Kristus sendt af Ham. Søg efter sandheden som efter skjulte skatte og skuf fjenden. Netop nu er det en prøvelsernes tid, for den tredje engels høje råb er begyndt at forkynde Kristi retfærdighed den tilgivende Frelser. Hermed begynder han at udsende strålende lys, hvis herlighed skal oplyse alverden. Enhver, der har modtaget dette advarselsbudskab, er kaldet til at ophøje Jesus at vise ham til verden som forbillede, skjult i symboler, åbenbaret ved profeterne og gjort kendt ved den undervisning, der blev givet hans disciple, samt ved de underfulde mirakler, der blev givet for menneskers øjne. Ransag skrifterne, for det er dem, der vidner om ham. ret
Hvis du vil holde ud i prøvelsernes tid må du kende Kristus og modtage hans retfærdighed som den gave, han skænker den angrende synder. Menneskelig visdom formår ikke at udvirke en frelsesplan, her er menneskelig tænkning frugtesløs. Resultater af den højest mulige menneskelig styrke er uden værdi ved siden af den guddommelige lærers storslåede plan. Intet gran af ære kan tilskrives mennesker al menneskelig hjælp og ære falder til jorden værdiløs overfor den sandhed, at den eneste mulige frelse fås i kraft af Jesus. Mennesket har den forret at kunne have fællesskab med Kristus, således at den menneskelige og guddommelige natur forbindes og på dette fællesskab må menneskets håb alene hvile; for det er, når Guds Ånd rører sjælen, at den modtager kraft og mennesket bliver en ny skabning i Kristus Jesus. Han blev åbenbaret for at bringe livet og udødeligheden frem i dagens lys. Han siger" De ord, som jeg har talt til jer, er ånd og liv." (Joh 6.63b) Salmisten erklærer:" Tydes dine ord, så bringer de lys, de giver enfoldige indsigt (Sl 119,130) ret
Så lad os da studere Guds Ord, for at vi kan kende ham, i hvem der slet intet mørke er. Jesus siger: "Den, som følger mig, skal aldrig vandre i mørke, men have livets lys." Det emne, som tiltrækker synderens hjerte, er Kristus og ham korsfæstet. På Golgatas kors åbenbares Jesus kærlighed, som absolut intet kan lignes ved. Forkynd ham således til de hungrende folkemasser og hans kærligheds lys vil vinde mennesker fra mørke til lys, fra overtrædelser til lydighed. Betragte Jesus på Golgata kors, vækker mere end noget andet samvittigheden, så den indser syndens hæslige karakter. Det var den, der forårsagede Guds dyrebare søns død og synd er overtrædelse af Guds lov. På ham blev alle vore synder lagt. Synderen samtykker nu i, at loven er god; for han erkender, at den fordømmer hans slette gerninger og samtidig bevirker den, at han højt ophøjer Gud for hans mageløse kærlighed, der giver ham frelse gennem indpodet retfærdighed ved Ham, som ikke, selv kendte til at synde; i hvis mund der aldrig fandtes svig.
(Konkluderes næste uge)
retafsn nr:1 | Artikler 3/86 |
afsn nr:2 | Artikler 3/86 |
afsn nr:3 | Artikler 3/86 |
afsn nr:4 | Artikler 3/86 |
afsn nr:5 | Artikler 3/86 |
afsn nr:6 | Artikler 3/86, Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 2.kv 2000. s. 40 |
afsn nr:7 | 1På fast grunn 359... Artikler 3/86 |
afsn nr:8 | 1På fast grunn 360 Artikler 3/86 |
afsn nr:9 | Herren kommer 0401... Artikler 3/86 |