Review and Herald d. 23. november 1897
Øjet er den følsomme samvittighed, sindets indre lys. Dette syns korrekthed beror på den åndelige helse for hele sjæl og væsen. Når ”øjnsalven”, Guds ord, anvendes, gøres samvittigheden god; for den overbeviser om synd. Men dette gode er nødvendigt så en helbredelse kan komme i gang, og øjet være rettet på Guds herlighed. Synderen beskuer sig selv i Guds store moralspejl, ser sig selv som Gud ser ham, og udviser anger mod Gud og mod vor Herre Jesus Kristus. . . . Laodikæamenigheden . . . var ikke helt blind, for ellers ville øjnsalve ikke gøre noget for at genoprette deres syn, og sætte dem i stand til at se Kristi sande egenskaber. Kristus siger: Fralægger du dig egen selvstilstrækkelighed, opgiver alle ting, uanset hvor dyrebare de er for dig, kan du købe guld, klæder og øjnsalve så du kan se. ret
| afsn nr: | Egw Bibelkommentaren bind 7 side 965 |