Review and Herald d. 25. november 1902
Ville Kristus ikke høre mange ord af fordømmelse og hård dom, hvis han var på jorden i dag? Ville han ikke se mennesker, der bekender sig til at være hans efterfølgere, skubbe dem, som har ejlet, ind i vanskelige steder og ikke give dem nogen anledning til at komme sig? Hvis han sagde til dem, som han sagde til de anklagede farisærere: ”Den af jer, der er syndfri, lad ham være den første, der kaster sten,” ville de ikke ligesom farisæerne gå bort, fyldt med skam? Hvis nogen fejler og føres til anger, så lad alle tage imod hans bekendelse med en fornemmelse af, hvad det har kostet ham, og byde ham velkommen tilbage med hjertelig glæde og taknemmelighed over, at han er blevet gjort i stand til at få sejr. Lad hver fristet sjæl, som har vævet mærkelige tråde in livets væv, som har gjort det, som han ville skamme sig over, hvis han kunne se resultatet, huske på, at Kristus er rede til at tilgive enhver, som kommer til ham. Men synden må angres og erstatning må ydes. ret
| afsn nr: | Sabbatsskolelektier 3. kv. 2011 s. 37 |