Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 25. november 1884

Rejsenoter. Portland, Me.

Vi nåede Portland ved ti-tiden tirsdag aften, den 9. sept. Onsdag tog vi tolv miles til Gorham for at besøge min søster, som har været syg i seks år af voldsom gigt. Den lidende vækkede sorg og dyb forståelse; men vi kunne ikke gøre noget for at standse denne sygdom. Vi kunne blot bede for og med hende, og lægge hende i en medfølende Genløsers hænder.   ret

Da vi var i Portland, i selskab med str. McOmber, besøgte jeg særlig interessante lokaliteter, i forbindelse med mit tidligere liv, blandt andet det sted hvor jeg kom ud for en ulykke der gjorde mig invalid for livstid. Denne ulykke, som i en tid virkede så bitter og så vanskelig at bære, har vist sig at være en velsignelse i det skjulte. Det grusomme slag som ødelagde jordens glæder, var middel til at vende mine øjne til himlen. Jeg ville aldrig have kendt Jesus, hvis ikke sorgerne havde omtåget mine første år, og ført til at søge trøst hos ham.   ret

Jeg har læst om en lille fugl der aldrig synger de sanger hans mester ville lære ham, skønt dets bur er fuld af lys. Han vil lytte og lære en snært af dette, en trille af det, men aldrig en ren og hel melodi. Men mesteren dækker hans bur, og så lytter han i mørket til en sang han skal synge. Han prøver og prøver igen at synge den sang, indtil den er lært, og han bryder ud med en fuldkommen melodi; og buret afdækkes, og han vil altid derefter synge den i lyset. Sådan behandler Gud sine skabninger. Han har en sang at lære os, og når vi har lært den midt i pinslernes dybe skygger, kan vi altid synge den derefter.   ret

Jeg gik forbi det sted hvor huset engang stod, hvor Jesus åbenbarede sig for mig i kraft, og det var som om jeg så hans velsignede ansigt stråle på mig med guddommelig kærlighed og venlighed. Jeg besøgte også mit første hjem, og huset hvor jeg fik det første syn; men jernbanebygningerne havde fortrængt de mange boliger, som plejede at stå på denne lokalitet. I kammeret i sidstnævnte hus, gennemgik jeg engang en nat i pine over tanken hvad jeg måtte gå ud at fortælle til andre de ting som Gud havde præsenteret for mig. Jeg veg genert og bange tilbage for dette arbejde; korset virkede så tungt at det ville knuse mig. Hvor klart huskede jeg ikke den erfaring for fyrre år side, hvor mit lys gik ud i mørket, fordi jeg ikke ville løfte dette kors, og nægtede at være lydig. Jeg skal aldrig glemme den sjælspine jeg mærkede fra Guds ansigtsmine over mig. Jeg blev tilskyndet til at deltage i et møde i min faders hus. Brødre og søstre bar mig i deres tros arme til en medynkende Genløser. Jeg overgav min vilje, følte at jeg ville gøre hvad som helst hvis Herren ville lade sit lys skinne på mig en gang til. Jeg blev udfriet fra mørke og fortvivlelse, og genoprettet til Himlens velvillighed. Så løftede jeg mit kors, og har ikke siden prøvet at skifte det til et lettere kors.   ret

Det har været min lod at blive tugtet med sorg. Den har en blødgørende og mildnende indflydelse, fjerner fjendskab fra mit hjerte og fylder det med medfølelse og kærlighed. Smerte og lidelse og de tunge tab jeg har lidt i livet, har ikke været uden dyrebare åbenbaringer af min frelsers nærværelse. Mine øjne er blevet tiltrukket af himmelen som skinner så skønt over os. Jeg har fået et glimt af den evige verden og af den overmåde store belønning. Når alt har set mørkt ud, er der blevet en revne i skyerne, og solstråler fra tronen har spredt mit tunge sind. Gud vil ikke have at nogen af os skal vedblive at være trykket ned i sorg med smertende, knuste hjerter. Han vil have at vi skal se op og gribe løfternes regnbue og være et genskin af lys for andre.   ret

Oh, den velsignede frelser er nær hos mange når deres øjne er så blændet af tårer at de ikke bliver opmærksomme på ham. Han længes efter at gribe fat om vore hænder når vi i enkel tro, klynger os til ham og bønfalder ham om at lede os. Det er vor forret at fryde os i Gud. Hvis vi vil lade Jesu fred og trøst komme ind i vort liv, vil vi blive holdt nær til hans kærlige hjerte.   ret

Jeg nærede den største interesse for mødet i Portland, hvor min barndom og ungdom var gået. Nogle af mine gamle skolekammerater gjorde sig selv bekendt med mig på stedet. Jeg mødte også et antal slægtninge til mine naboer for fyrre år siden. Det gjorde mig meget fornøjet at mødes og hilse på disse gamle venner.   ret

Der blev holdt streng orden på stedet. Klokken ni eller halv ti, ringede klokken for ro, og derefter var der ingen møde eller høj tale blev tilladt. Klokken fem, lød klokken, lejren var i oprør, beredte sig for morgenmødet i pavilionen. Jeg blev glad for at se fuld tilhørskare på denne tidlige stund.   ret

Den normale praksis ved lejrmøderne som nogle trossamfund havde, at fortsætte møderne til sene timer, nogle brugte hele natten på at bede og råbe bidrager ikke til de tilbedendes åndelige vækst. Jeg har fået at vide at personer i flere tilfælde er kommet så opildnede fra disse møder, at de blev betragtet som kandidater til et sindsygehjem. Dette har fået mange til at beslutte at aldrig komme til et lejrmøde; men deltager de i dem, som vore folk afholder, er de nød til at indrømme at der ikke er noget galt med dem. De siger at ordnen er ligeså godt som i bedehusene i byerne.   ret

Krop og tankesind behøver hvile, så tankesindet ikke kommer ud af balance og opildnes fra underdanighed til stadig anstrengelse. Ved vore lejrmøder går deres meget ud af bibellæsninger og prædikener, for at gøre sandhedens vigtige punkter så klare, at ingen skal være uvidne. Og man må sikre sig god og regelmæssig søn, for at tankerne kan være klare, og i bedst mulige tilstand, til at veje de argumenter der kommes med, og afgøre mellem sandhed og vildfarelse.   ret

Onsdag aften gav Herren mig styrke til at frembære mit vidnesbyrd. Hvilke følelser fyldte mit hjerte da jeg stillede mig foran folk i min hjemby. Det var her at jeg fik mine første indtryk om vor Herre hurtige og personlige komme. Her blev min fars familie, heriblandt jeg selv, ekskluderet fra metodistkirken for at nære om dette salige håb. Jeg vidste at der ikke var nogen i forsamlingen som havde været aktive medarbejdere i den første og anden engels budskaber. Og alligevel blev denne by favoriseret med særligt lys g privilegier i den store bevægelse i 1842-4. En stor gruppe tog imod troen, og glædede sig over de glade nyheder om at Jesus snart kom. Man flere ville tage stille sammen med de der ventede og vågede, om forkyndertjenerne ikke havde advaret dem mod adventistmøderne, og fortalt dem at det var en stor synd at lytte til disse læresætninger, ligesom at gå i teateret.   ret

Nogle få afsnit fra et brev omhandlende vækkelsen i Portland under Fader Millers arbejde, ville give en god idé om karakteren af hans arbejde. Under den tid, førte han ”undervisningslektioner for tætpakkede forsamlinger i Casco-street-menigheden om hans yndlingsemne, verdens ende og Kristi bogstavelige regering i et tusinde år." Pastor L. D. Fleming skrev om disse møder:--   ret

“Her bevægede tingene sig med kraft. Sidste aften var over to hundrede anmodninger om bønner, og interessen var støt stigende. Hele byen virkede i bevægelse. Bror Millers lektioner lektioner virker ikke til at opskræmme folk på mindste måde; langt fra. Den store urolighed var blandt dem som ikke kom hen til dem. Mange som på afstand og gjorde modstand, virkede opildnede, og måske foruroligede; men de som hører dem i oprigtighed er langtfra opildnede eller foruroligede.   ret

”Den interesse der blev opvækket af hans lektioner er af de mest velovervejede og sindige; selvom dette er den største vækkelse jeg nogen sinde har set, er der ikke den mindste passionerede ophidselse ved dette. Det virker til at tage dyb indgreb i det meste af samfundet. Hvilken virkning har dette: Bror Miller tager Åndens sværd, trukket af skeden, og lægger dets skarpe kant på det nøgne hjerte, og det skærer; dette er alt. Hedenskab falder og universalisme visner, falske fundamenter, falske fundamenter forsvinder og Babylons troldmænd undres for dette mægtige våbens æg. For mig virker det som om at dette må være det nærmeste en apostolsk vækkelse de moderne tider har været vidne til.”   ret

Lidt senere skrev han: -   ret

“Der har sansynligvis aldrig været så stor religiøs interesse blandt dette steds beboere, generelt set, som der er nu; og Mr. Miller må betragtes direkte, eller indirekte, som redskabet, selvom mange utvivlsomt vil benægte det, idet nogle meget uvilligt må erkende at et godt Guds arbejde følger efter hans arbejde; og dog får vi det mest ubestridelige bevis på at det er Herrens værk. Det er værd at bemærke at i nærværende situation næsten ikke er gjort noget mekanisk arbejde. Der har ikke været nogen passioneret uro. Skulle der have været urolighed, har det været uden for dørene, bland dem der ikke fulgte bror Millers lektioner.   ret

”Ved nogle af vore møder, siden bror Miller rejste, vurderes det at så mange som to hundrede og halvtreds, har udtrykt ønske for religion, ved at komme frem til bøn; og der har sandsynligvis været mellem et og to hundrede der bekender omvendelse ved vore møder; og nu tændes ilden igennem hele denne by, og hele det tilstødende land. Et antal værtshusholdere har ændret deres forretninger til mødeværelser, og disse steder blev brugt til drikfældighed og sold, bruges nu til bøn og taksigelse. Andre har opgivet denne alkoholhandel helt, og omvendt sig til Gud. Jeg er informeret om at et eller to spillevirksomheder er lukket helt ned. Hedninge, deister og universalister er blevet omvendte. Der er oprettet bedemøder i alle dele af byen af forskellige trossamfund eller af enkeltpersoner, og under næsten alle klokkeslæt. Da jeg var i et forretningskvarter i vor by ved den fjerde i denne måned, blev jeg ledt ind til et værelse over en af bankerne, hvor jeg fandt omkring tredive til fyrre mænd, fra forskellige trosretninger, i gang med bøn, i samstemmighed, klokken elleve om formiddagen.   ret

”Kort sagt, vil det være næsten umuligt at give en præcis idé om hvad der nu føles i byen. Der er intet der ligner overdreven ophidselse, men næsten en universel højtidelig i alle folks tanker. En af de største boghandlere fortalte mig at han havde solgt flere Bibler i en måned siden Mr. Miller kom her, end i de sidste fire måneder. Et medlem fra den otodokse kirke fortalte mig at hvis Mr. Miller vendte tilbage nu, ville han sandsynligvis få lov at komme ind i et otodoks bedehus, og han udtrykte et stærkt ønske om at vende tilbage til vor by.”   ret

Jeg ved at disse udtalelser er sande. Og ligesom under den første og anden engels budskaber blev sandheden proklameret uden ophidselse eller overdreve følelser, ligeså går værket fremad under den tredje engels budskab. Prædikenerne på Portland lejrgrunden var ikke af følelsesmæssig karakter, men appeller til forstanden; og mange lyttede med dyb interesse til vor tros beviser. Nogle begyndte, ligesom de ædle fra Berøa, at ransage skrifterne under bøn, for at se om tingen forholder sig således. Andre var uberørte; de var tilfredse med deres position og doktriner, og ønskede ikke at forandre sig.   ret

Nogle kom forbi vort telt og talte om møderne. Alle gav udtryk for gode ting, og anerkendte at der blev undervist i en masse godt, som ville være gavn i sidste ende hvis det blev fulgt. Der var én, der spurgte med betydelig iver: “Nå, hvad synes du om sabbatsspørgsmålet og udtalelsen om, at den førstedags sabbat er en pavelig forordning?” Svaret kom: “Hvad angår sabbatten, så tager jeg ingen notits af den. Jeg lader bare argumenterne komme ind af det ene øre og gå ud af det andet. Jamen, hele verden holder søndag.”   ret

Her er et budskab fra Gud, der fremfører bibelsk bevis på, at de helligholder en almindelig arbejdsdag; at de ærer en pavelig forordning i stedet for den, der blev indstiftet af Jehova; og de er ligeglade med, om den er ægte eller falsk, så længe verden godtager den. Hvis Jesus var på jorden, så kunne han sige om dem, som han gjorde om farisæerne fordum: “Det er forgæves, de dyrker mig, når de fører lærdomme, som kun er menneskebud.” Det var med rette, profeten sagde: “Thi dette folks hjerte er blevet sløvt, og med ørene hører de tungt, og deres øjne har de lukket, for at de ikke skal se, så jeg kan læge dem.” “Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket mere end lyset; thi deres gerninger var onde.”   ret

Kristus sagde: "Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig!" Han sagde også: "Jeg er verdens lys; den, som følger mig, skal aldrig vandre i mørket." Sandhedens lys stråler ud som en brændende lampe, og de der elsker lyset vil ikke vandre i mørke. De vil studere skrifterne, så de får vished for at de lytter til den sande Hyrdes røst, og ikke til en fremmed.   ret

Dem, som beskæftiger sig med at forkynde den tredje engels budskab, søger skrifterne efter den samme plan som Fader Miller vedtog. I den lille bog med titlen "Udsigt over Profetierne og Profetisk Kronologi", giver Fader Miller følgende enkle, men intelligente og vigtige regler for bibelstudium og tolkning:   ret

1. Hvert ord må have sin passende vægt på emnet, der er præsenteret i Bibelen; 2. Hele Skriften er nødvendig og kan forstås ved flittig anvendelse og flittigt studium; 3. Intet, som er åbenbaret i Skriften kan eller vil blive skjult for dem, der beder i tro uden at vakle; 4 For at forstå doktrin, skal du bringe alle skriftstederne sammen om det emne, du ønsker at kende, og så lade hvert ord få sin rette indflydelse, og hvis du kan danne din teori uden en modsigelse, kan du ikke være på vildspor; 5. Skriften må tolke sig selv, eftersom den er dens egen regel. Hvis jeg er afhængig af en lærer til at fortolke for mig, og han gætter sig frem til dens betydning eller ønsker at have det sådan på grund af sin sekteriske trosbekendelse eller for at blive betragtet som vis, så er hans gætteri, ønske, trosbekendelse eller visdom min regel og ikke Bibelen.   ret

Ovenstående er en del af disse regler; og i vort studium af Bibelen gør i alle vel i at give agt på principperne, der er fremsat.   ret

Ægte tro er funderet på skrifterne; men Satan burger så mange bedrag for at fravriste skrifterne og indføre vildfarelse, så der er brug for stor omhu, hvis nogen skal vide hvad de virkelig lærer. Det er et af denne tids store bedrag at dvæle meget på følelser, og påberåbe sig ærlighed, medens man ignorer Guds ords klare udtryk, fordi dette ord ikke passer ind i følelserne. Mange har ikke fundament til deres tro men følelser. Deres religion består af opildning; og når dette ophører, er deres tro væk. Følelser kan være strå, men Guds ord er kærnen. Og ”Hvad,” siger profeten, ”har strå med kærne at gøre?”   ret

Ingen vil blive fordømt for ikke at ænse lys og kundskab som de aldrig havde og som de ikke kunne få. Men mange nægter at adlyde den sandhed der er præsenteret for dem af Kristi ambassadører, fordi de ønsker at tilpasse sig verdens standard og den sandhed der har nået deres forståelse. Det lys der har skinnet i sjælen, vil dømme dem i dommen. I disse sidste dage har vi samlet os lys som har skinnet ned gennem alle tider, og vi vil holdes tilsvarende ansvarligt for dette. Hellighedens sti er ikke på niveau med verden, det er en vej der sættes op. Hvis vi vandrer på denne vej, hvis vi går efter Herrens bud, finder vi at ”retfærdiges sti er som strålende lys, der vokser i glans til højlys dag.”   ret