Review and Herald d. 25. november 1890
Hvordan sandheden bør overbringes
Thi skønt jeg står fri over for alle, har jeg dog gjort mig til tjener for alle, for at jeg kunne vinde des flere. For jøderne er jeg blevet som en jøde for at kunne vinde jøder; for de lovbundne er jeg, der ikke selv er lovbunden, blevet som en lovbunden for at kunne vinde de lovbundne; for dem, der er uden lov, er jeg, der ikke er uden lov for Gud, men bunden af Kristi lov, blevet, som om jeg var uden lov, (ikke være uden lov over for Gud, men under Kristi lov) for at kunne vinde dem, der er uden lov. For de svage er jeg blevet svag for at kunne vinde de svage; for alle er jeg blevet alt for i alt fald at kunne frelse nogle. ret
Sådan skriver Paulus i sin arbejdsmetode. Han nærmede sig ikke jøderne på en måde der oprørte deres fordomme. Han løb ikke risikoen at gøre dem til sine fjender ved at fortælle dem om sin første anstrengelse for at de må tro på Jesus af Nazaret; men han dvælede ved løfterne i det gamle testamentet, som vidnede om Kristus, om hans mission og om hans arbejde. Derved ledte ham den skridt for skridt, viste dem vigtigheden af at ære Guds lov. Han gav også selv ceremoniloven den passende ære over for dem, viste at Kristus var den Ham som indledte hele offersystemet. Efter at have dvælet ved disse ting, gjorde han det klart at han selv havde en klar forståelse om dem, han bragte dem ned til Kristi første komme, og beviste at det var i den korsfæstede Jesus, at alle profetiernes enkeltheder blev opfyldt. Det var den klogskab som Paulus udøvede. ret
Han nærmede sig hedningene, ikke først for at ophøje loven, men for at ophøje Kristus, og så vise dem lovens bindende krav. Han viste dem klart hvordan lyset fra Golgatas kors lagde vægt på og ærede hele den jødiske husholdning. På den måde varierede han sin arbejdsmetode, og tilpassede altid sit budskab til de forhold han var placeret under; og gennem sit tålmodige arbejde havde han i stor grad succes, mange ville ikke overbevises. Der er nogle, som ikke vil blive overbevist af nogen fremstilling af sandheden. Men alligevel skal Guds medarbejder omhyggeligt studere den bedste metode for ikke at skabe fordom eller opildne til strid hos sine tilhørere. ret
Kristus sagde til sine disciple: "Jeg har endnu mange ting at sige jer, men I kan ikke bære dem nu." Som resultat af deres tidlige uddannelse, var deres tanker på mange punkter ukorrekte, og de var ikke parat til at forstå og tage imod nogle ting som han ellers ville have undervist dem. Hans undervisning ville have forvirret deres sind, og rejst tvivl og vantro, som ellers ville have været svære at fjerne. ret
Kristus drog sine tilhøreres hjerter til sig, ved hjælp af den kærlighed han udviste, og så kunne de lidt efter lidt bære det. Han opåbnede rigets store sandheder for dem. Vi må også lære at tilpasse vort arbejde til folkets tilstand - møde mennesker hvor de er. Idet kravene fra Guds lov skal overbringes til verden, skal vi ikke glemme at den kærlighed, Kristi kærlighed, er den eneste kraft som kan blødgøre hjertet og føre til lydighed. Alle skriftens store sandheder centrerer sig om Kristus, og blev de forstået rigtigt, vil de alle lede til ham. Lad Kristus blive fremstillet som Alfa og Omega, begyndelsen og enden, af den store genløsningsplan. Overbring folk sådanne emner som vil styrke deres tillid til Gud og til hans ord, og led dem til at de selv undersøger dens lære. Og når de går fremad, skridt for skridt, i bibelstudium, vil de være bedre forberedt på at påskønne dets dyrebare sandheders skønhed og harmoni. ret
Guds arbejdsfolk må have karakterens bredde. De må ikke være mennesker med en idé, uforanderlige i deres arbejdsmetode. De må være i stand til at variere på deres arbejde, og imødekomme folks behov under forskellige omstændigheder og forhold. Gud vil have sine tjenere, unge og gamle, til hele tiden at blive bedre, bedre lære hvordan alles mangler tjenes bedst. De bør ikke sætte sig tilfredse ned, og to at deres metoder er perfekte, og at andre må arbejde præcis som de gør. ret
Dem som er udpeget til at åbne arbejdet op i nye marker bør være forsigtige at deres mangler ikke ophøjes som dyder, og derved forhale Guds arbejde. Dette er prøvende sandheder som vi bringer frem for folk, og de bør overbringes i deres virkelige skønhed. Medarbejderne bør ikke kaste om sig med sandheden med særhederne i sin egen karakter eller metode. Holde sig selv i baggrunden; lad den dette mistes af syne i Jesus. Lad Guds arbejde bære afpræg af det guddommelige. ret
Meget er gået tab hos vore folk, når de følger snævert synede planer, at de mere intelligente og veluddannede klasser ikke bliver nået. Arbejdet er for ofte blevet styret sådan at de ikke troendes indtryk kun har haft meget lille betydning - nogle bliver en sidegren af religiøs entusiasme, som de slet ikke lægger mærke til. Meget er gået tabt fordi arbejdsmetoderne ikke har været kloge. Der bør gøres alle anstrengelser for at give arbejdet karakter og værdighed. Det kræver meget visdom at nå indflydelsesrige prædikanter og mennesker. Men hvorfor er de blevet forsømt så meget af vore folk? Disse mennesker står til ansvar over for Gud, efter de talenter de er blevet betroet med. Hvor der gives meget, vil der også kræves meget. Skal studiet ikke være dybere og meget mere bøn efter visdom, så vi kan lære hvordan vi kan nå disse klasser? Skal visdommen og taktfølelsen ikke bruges til at vinde disse sjæle, som vil, hvis de er sandt omvendte, være glatpolerede redskaber i Guds hænder til at nå andre med? ret
Vi ville ikke blot være påvirket af verdenspolitik; men af kærlighed til Gud og til de sjæle Kristus døde for, skulle vi søge at nå dem, som for deres del vil arbejde for andre. Hvis vi kan vinde de sjæle som Gud har givet store evner, til Kristus og sandheden, vil vor indflydelse, gennem dem, være langt mere udbredt, og blive en vidtrækkende kraft for godt. ret
Gud har et arbejde der skal udrettes, som medarbejderne endnu ikke har forstået til fulde. Prædikanter og verdens vise mænd, skal prøves af den nærværende sandheds lys. Den tredje engels budskab skal bringes frem for dem på en klog måde, i sin sande værdighed. Gud må opsøges på den alvorligste måde, må studeres grundigt; for de mentale kræfter må belastes til det yderste at lægge planer, som vil placere Guds værk på en mere ophøjet platform. Guds værk er hvor det altid burde have stået, men menneskers snævre ideer og indskrænkede planer har begrænset og fornedret det. ret
Lad ingen få den tanke at fattige og ulærte skal forsømmes. Rigtige arbejdsmetoder vil ikke på nogen måde udelukke disse. Det var en af beviserne på Kristi Messiasskab at fattige fik evangeliet forkyndt for sig. Vi bør arbejde på at give alle klasser en anledning til at forstå de særlige sandheder for denne tid. ret
Vær sikker på at arbejdets værdighed fastholdes ved at udvirke et velordnet liv og en gudfrygtig omgang. Vær aldrig bange for at løfte en for høj standard. Familier som involverer sig i missionsarbejde, bør komme tæt til hjerterne. Jesu ånd burde gennemstrømme medarbejderens sjæl; det er behagelige og sympatiske ord, vise en uhildet kærlighed for deres sjæle, som vil nedbryde stolthedens og selviskhedens barrierer, og vise ikke troende at vi har Kristi kærlighed; og så vil sandheden finde sin vej til hjertet. Dette er vort arbejde og vor opfyldelse af Guds plan. Al grovhed og rug hed må lægges bort fra os. Der må værnes om høflighed, dannelse og kristen belevenhed. Pas på at ikke blive kort for hovedet og grov. Se ikke sådanne egenskaber som dyder; for sådan ser Gud dem ikke. Pas på at ikke fornærme nogen unødigt. ret
Der er stor fare for at unge mænd som er i selskab med ældre medarbejdere i sagen, vil kopiere de ældre prædikanters mangler. Dette bør både gamle og unge passe på med. Alle bør forsøge at have en blødgørende, og undertrykkende indflydelse af Guds ånd Kristus lignende ømhed og kærlighed for sjæle. Dem som sendes ud for at arbejde sammen, bør lægge selvet bort, sætte deres egne særheder til side, og forsøge at forene hjerte og sjæl, og gennemføre Guds vilje. For at arbejde fordelagtigt, må de arbejde i harmoni. ret
Vi mangler mere, meget mere, af Kristi ånd, og mindre, meget mindre, af selvet og karaktersærheder som holder os borte fra vore medmennesker. Vi kan gøre meget for at nedbryde disse barrierer ved at åbenbare Kristi nåde i vore egne liv. Jesus har instrueret sine goder for menigheden, tidsalder efter tidsalder. Den ene slægt efter den anden, i over 1800 år, har fulgt op på denne betroede arv, indtil de større ansvar er nået frem til folk på vor tid. Indser vi vort ansvar nu? Føler vi at vi er forvaltere af Guds nåde? Tror vi at den ydmygeste tjeneste vil accepteres, hvis den blot leder at gøre, ikke vor egen, men vor Mesters vilje, der fremmer hans ære? Vi må være iklædt, ikke med vore egne klæder, men med Kristi retfærdighedsklædning. ret
afsn nr:1 | |
afsn nr:2 | |
afsn nr:3 | Bibelstudium 3. Kvartal 2008 |
afsn nr:4 | |
afsn nr:5 | evangelisering s 57 |
afsn nr:6 | |
afsn nr:7 | |
afsn nr:8 | evangelisering 562 |
afsn nr:9 | evangelisering 562 |
afsn nr:10 | evangelisering 562 |
afsn nr:11 | evangelisering 552 |
afsn nr:12 | evangelisering 637 |
afsn nr:13 | |
afsn nr:14 | |