Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 26. november 1857

"Gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende."

I Monterey, d. 8. okt. 1857, fik jeg i et syn vist, at mange sabbatsholderes tilstand var ligesom den unge mand der kom til Jesus for at vide hvad han skulle gøre for at arve evigt liv.   ret

Og se, der kom en hen til Jesus og spurgte: Mester, hvad skal jeg gøre for at få evigt liv?   ret

”Han svarede ham: Hvorfor spørger du mig om det gode? Én er den gode. Men vil du gå ind til livet, så hold budene! Han spurgte: Hvilke? Jesus svarede: Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, ær din far og din mor! og: Du skal elske din næste som dig selv.   ret

Den unge mand sagde: Det har jeg holdt alt sammen. Hvad mangler jeg så? "   ret

”Jesus sagde til ham: Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!   ret

Da den unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende."   ret

Og Jesus sagde til sine disciple: Sandelig siger jeg jer: Det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget.   ret

Ja, jeg siger jer, det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.   ret

”Da disciplene hørte det, blev de meget forfærdede og sagde: Hvem kan så blive frelst?   ret

Jesus så på dem og svarede: For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt. Matt. 19,16-26."   ret

”Jesus citerede fem af de sidste seks bud for den unge mand. Også det andet store bud som de sidste seks bud bygger på. De nævnte bud mente han at han havde overholdt. Jesus nævnte ikke de første fire bud, som indeholder vor pligt over for Gud. Som svar på den unge mands spørgsmål, Hvad mangler jeg mere? sagde Jesus til ham: ”Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene.”   ret

”Her var hans mangel. Han holdt ikke de første fire bud, også de sidste seks. Han elskede ikke sin næste som sig selv. Jesus sagde: ”Giv til de fattige.” Jesus rørte på hans ejendomme. ”Sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige.” I denne direkte reference udpegede han sin afgud. Hans kærlighed til rigdomme var højest, derfor var det umuligt for ham at elske Gud af hele sit hjerte, af hele sin sjæl, af hele sit sind. Og denne højeste kærlighed til hans rigdomme, lukker hans øjne for hans medmenneskers mangler. Han elskede ikke sin næste som sig selv, derfor holdt han ikke de sidste seks bud. Hans hjerte er på hans rigdomme. Det blev opslugt i hans jordiske ejendomme. Han hørte betingelserne fra Jesu mund. Hvis han ville sælge og give til de fattige, skulle han have rigdomme i himlen. Her var en prøve på hvor meget højere han værdsatte det evige liv end hans rigdomme. Greb han ivrigt fat i udsigterne til evigt liv? Bestræbte han sig alvorligt på at fjerne de forhindringer som var i vejen for at have rigdomme i himlen? O, nej, ”gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende.”   ret

”Jeg blev peget hen til disse ord: ”Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.” Jesus sagde: ”For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt.” englen sagde: ”Vil Gud lade rige mennesker beholde deres rigdomme, og de går alligevel ind i Guds rige? Den anden engel sagde: ”Nej, aldrig.”   ret

Jeg så at det var Guds plan at disse rigdomme skal bruges ordentligt, uddeles til velsignelse for den trængende, og fremme Guds værk. Jeg så at hvis mennesker elsker deres rigdomme højere end deres medmennesker, kan de ikke få evigt liv. De vil hellere opgive sandheden, end at sælge og give til de fattige. Her ser vi hvor meget Gud er elsket, hvor meget sandheden er elsket, og ligesom den unge mand i Biblen, går mange sorgfulde bort, fordi de ikke også kan få deres rigdomme og skatte ind i himlen. De kan ikke have begge dele. De vover at risikere deres chance for evigt liv fordi de har verdslige ejendomme.   ret

Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige. Da så jeg at hos Gud er alle ting mulige. Sandheden der bringes ind i hjertet af Guds Ånd, vil udelukke kærlighed til rigdomme. Jesu kærlighed og rigdomme kan ikke bo i det samme hjerte. Guds kærlighed overgår rigdommenes kærlighed så meget at den som har kærligheden bryder med sine rigdomme og overfører sin hengivenhed til Gud. Og så ledes han gennem sin kærlighed til Gud, til at forvalte manglerne i Guds sag. Det er hans største fornøjelse at forvalte sin Herres goder rigtigt. Kærlighed til Gud og sine medmennesker er fremherskende, og han holder alt det han har, for at ikke være hans eget, og udfører nøje sin pligt som Guds forvalter. Så kan han holde de første fire bud, og de sidste seks. Du skal elske Herren din Gud, med hele dit hjerte, og med hele din sjæl, og af hele dit sind. Du skal elske din næste som dig selv. På den måde er det muligt for en rig mand at gå ind i Guds rige. Enhver, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller far eller mor eller børn eller marker for mit navns skyld, får det hundreddobbelt igen og arver evigt liv. Men mange af de første skal blive de sidste, og mange af de sidste de første.   ret

”Her er deres belønning som ofrer for Gud. De modtager et hundrede fold i dette liv, og skal arve evigt liv. Men mange jeg så er de første skal være de sidste, og de sidste skal være de første. Jeg fik vist dem som modtager sandheden, men ikke lever den. De klynger sig til deres egen domme, og er ikke villig til at dele ud af deres besiddelser for at fremme Guds sag. De har ingen tro til at vove og stole på Gud. Deres kærlighed til denne verden opsluger deres tro. Gud har gjort krav på en del af deres ejendom, men de giver ikke agt på den. De begrunder det med at har arbejdet hårdt for at få det de har, og de kan ikke låne det til Herren, for at komme til at lide mangel. ”O I liden troende!” Da Gud som sørgede for Elias i hungersnødens stund, vil ikke gå nogle af hans selvopofrende børn forbi. Han som har talt deres hovedhår, vel sørge for dem, og i hunger tidens dage vil de blive mættet. Medens de onde omkring dem, går til af mangel på brød, vil deres brød og vand være sikret. Dem som stadig klynger sig til deres jordiske rigdomme, og ikke vil forvalte det som Gud har lånt dem på en rigtig måde, vil miste deres rigdomme i himlen, miste evigt liv."   ret

Jeg så Gud i sit forsyn har rørt på nogle af deres hjerter som har rigdomme, og har omvendt dem til sandheden, så de kan hjælpe med at holde værket i gang med deres midler. Og hvis se velhavende ikke vil gøre dette, hvis de ikke opfylder Guds fortsæt, vil han gå forbi disse, og oprejse andre til at udfylde deres sted, som vil opfylde hans hensigt, og dele gladelig ud af deres ejendomme for at dække fornødenheder i Guds sag. Heri vil de være først. Gud vil have dem i hans sag, som vil gøre dette.   ret

Jeg så at Gud kunne sende midler fra himlen til at fremføre sit værk; men dette er ikke af hans orden. Han har forordnet at mennesker skal være hans redskaber, at de, som det store offer har gjort for at genløse dem, skal gøre en del i dette frelses arbejde. At de derved ofrer sig for hinanden, og derved vise hvordan de værdsætter det offer han har gjort for dem.   ret

”Jeg blev vist hen til Jakob 5: ”Og nu I, som er rige! I skal græde og jamre over den elendighed, der skal komme over jer. Jeres rigdom er rådden og jeres klæder mølædte, jeres guld og sølv er dækket af rust, og den rust vil vidne mod jer, og som en ild vil den fortære jeres kød. I har samlet jer skatte til de sidste dage.”   ret

”Jeg så at disse frygtelige ord særligt gælder de velhavende som bekender at tro den nærværende sandhed. Herren kalder dem til at bruge deres midler til sandhedens sags fremme. De får overbragt anledninger, men de lukker øjnene for sagens mangler, og klynger sig fast til deres jordiske rigdomme. Deres kærlighed for denne verden er større end deres kærlighed for sandheden, kærligheden til deres medmennesker, eller deres kærlighed til Gud. Han forlanger deres formue, men de tilbageholder selvisk og begærligt det de har. De giver lidt i ny og næ for at stilne deres samvittighed, men har ikke overvundet deres kærlighed for denne verden. De ofrer ikke til Gud. Herren har oprejst andre der værdsætter det evige liv, der kan mærke og erkende noget af værdi for sjælen, og deres midler har de givet frit for Guds sags fremme. Værket afslutter; de rige mænd har beholdt deres rigdomme, deres store farme, deres kvæg Så er der ikke mangel for deres midler, og jeg så at herren vender sig imod dem i vrede, og gentager disse ord: ”Gå nu, I rige mænd.” han har kaldet men I vil ikke høre. Kærlighed til denne verden har fordunklet hans røst. Nu har han ikke brug for jer, og lader jer gå, og påbyder jer: ”Gå nu, I rige mænd.”   ret

Oh, jeg så det var en forfærdelig ting at blive vist bort af Herren. En frygtelig ting at holde fast ved de forgængelige ting her, når han har sagt: hvis du vil sælge og give almisse, kan samle dig rigdomme i himlen.   ret

”Jeg fik vist at værket er ved at afslutte, og sandheden går frem i mægtig kraft, disse rige mænd vil komme med deres midler og lægge dem for fødderne af Guds tjenere, bede dem om at tage imod dem. Guds tjeneres svar er: Gå nu, I rige mænd. Der er ikke brug for jeres midler. I tilbageholder dem, skønt I kunne gøre godt med dem, for Guds sags fremme. De trængende har lidt nød men de er ikke blevet velsignet ved jeres midler. Gud vil ikke acceptere jeres rigdomme nu. Gå nu, I rige mænd.”   ret

”Så blev jeg vist hen til disse ord: ”Se, daglejrene som har høstet jeres marker rene, som er holdt tilbage af jeres svig, råber; og deres råb som er modnet, er nået ind i sabbatens Herres ører.”   ret

Jeg så at Gud ikke var i alle de rigdomme som var kommet til veje. Satan har meget mere at gøre med det end Gud. Meget af det er vundet ved at holde hans daglejeres løn nede. Den naturligt begærlig rige mand har, vundet disse rigdomme ved at presse daglejren, og udnytte den enkelte hvor han kunne, og lægge til sine rigdomme her, som vil spise hans kød som var det ild. Der er ingen der har taget en ærlig og redelig vej. Disse må arbejde hurtigt og tage en meget anderledes vej for at genløse tiden.   ret

Jeg så at mange sabbatsholdere begik fejl her. Dette måtte endog deres fattigere brødre udnytte, og dem som har mere i overflod, end tingenes virkelige værdi mere end de vi betale for den samme ting, skønt disse samme brødre er forlegne plagede over deres mangel på midler. Gud ved alle disse ting. Enhver selvisk handling, enhver begærlig pengeafpresning, vil give sin løn.   ret

Jeg så at det var grusomt og uretfærdigt at ikke vise hensyn til en brors situation. Hvis han er forpint, eller fattig, og alligevel gør det bedste , bør han få tilstået sin del, og endog den fulde værdi af tingene han må af den velhavende bør ikke opkræves; men de bør have stor medfølelse for ham. Gud vil anerkende så venlige handlinger, den der gør dem vil ikke gå glip af sin løn. Men jeg så at frygteligt regnskab vil gøres mod mange sabbatsholdere for nøjeregnende og ærgerrige handlinger.   ret

”Jeg blev vist tilbage, og så der kun var få der lyttede efter, og greb sandheden, de havde ikke så meget af verdens gods. Sagens mangler blev kun delt blandt ret få. Der var behov for huse og lande, der skulle sælges og fås billigere for at give dem et tilflugtssted eller hjem, medens deres midler blev frit og gavmildt lånt til Herren, for at offentliggøre sandheden, og på anden måde hjælpe med at fremme Guds sag. Idet jeg så disse selvopofrende mennesker, så jeg at de havde udholdt, afsavn til fordel for sagen. Jeg så at en engel stod ved deres side og pegede dem opad, og sagde disse ord: ”I har kufferter i himlen.” I har kufferter i himlen, der ikke bliver gamle! Hold ud til enden, og stor vil jeres løn være."   ret

Jeg så at Gud havde rørt ved hjerterne. Sandheden som ganske har ofret så meget for, at få dem bragt til andre, har sejret, og rigtig mange har grebet fat i den. I sit forsyn har Gud, rørt på dem som har midler, og har bragt dem ind i sandheden, idet Guds værk vokser, må de større behov imødekommes. Mange midler bringes inden for sabbatsholderes rækker.   ret

Jeg så at Gud for øjeblikket ikke gør krav på de huse hans folk behøver at bo i, medmindre de dyrere huse er udskftet med billigere. Men hvis dem som har i overflod ikke hører hans røst, og skærer sig fri af verden, og fordeler en del af deres ejendomme og lande, og ofrer for Gud, vil han gå forbi dem, og kalde på dem som vil gøre hvad som helst for Jesus, endog sælge deres hjem for at dække sagens behov. Gud vil have frivillige ofre. Dem som giver må se det som et privilegium at gøre det.   ret

Jeg har set at nogle giver af deres overflod, men alligevel føler de ingen mangel. De fornægter ikke sig selv noget særligt for Kristi sag. De har stadig alt hvad hjertet kan ønske. De giver frit og hjerteligt. Gud ser det, og handlingen og motivet er kendt, og han bemærker det nøje. De vil ikke gå glip af deres løn. I der ikke kan give så frit ud af midler, må ikke undskylde jer selv, fordi I ikke kan gøre så meget som visse andre. I kan gøre hvad I kan. Fornægt jer selv nogle ting som I kan undvære, og ofre for Guds sag. Læg to småmønter i ligesom enken. I vil i virkeligheden give mere end dem der giver af deres overflod. Og I vil vide hvor dejligt det er at give til trængende, af fornægte sig selv, og ofre for sandheden, og samle sig skatte i himlen.   ret

Jeg fik vist at de unge, især unge mænd, som bekender sandheden stadig har en lektie at lære i selvfornægtelse. Jeg så at hvis de ofrer mere for sandheden, ville de værdsætte sandheden højere. Det vil påvirke deres hjerter, rense deres liv, og de vil holde det mere kært og dyrebart.   ret

Jeg så at de unge ikke tager byrden, eller føler et ansvar for Guds sag. Er det fordi Gud undskylder dem? Oh, nej. Jeg så at de undskylder sig selv. De har det nemt, og andre er bebyrdede. De indrømmer ikke at de ikke ejer sig selv. Deres styrke og deres kræfter er ikke deres egne. De er købt for en pris. Et dyrebart offer er gjort for dem, og hvis de ikke har selvfornægtelsens ånd, og opofrelse, kan de aldrig besidde den evige arv.
E.G.W.   ret