Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 26. november 1861

Vidnesbyrd til menigheden

Da jeg var i Roosevelt, N.Y. d. 3. aug., blev Guds folks tilstand fremstillet for mig. Mange var ikke kommet frem til den standard der er sat op af vor Frelser. De er i en alamerende tilstand, ikke omhyggelig i at ransage fundamentet for deres håb, men er ligegyldig med deres tilstand og selvbedrageri. Jeg så at nogle har forladt Gud, og er forenet Med verdens ånd. Idet forskellige moder indføres, har den ene efter den anden bortfaldet deres standhaftighed, og har mistet særegenhed. At drage ud af verden og adskille sig, er at være på tværs. Lige så snart enkeltpersoner holder op med at føre krig imod verdens ånd, så er de Satans lette bytte. Vore anstrengelser er for svage til at modstå en indflydelse som fører os fra Gud, og som bringer os enhed med verden.   ret

Dem som adskiller sig fra Gud og mister deres åndelighed, falder ikke straks tilbage til den rigtige vildfarelsestilstand der kaldes lunkenhed. De tilpasser sig til verden lidt efter lidt. Idet dens indflydelse stjæler lidt efter lidt på dem, modstår de ikke, og fastholder de ikke krigen. Efter at have taget det første skridt til venskab med verden, følger mørket efter, og de er forberedt til det næste. For hvert skridt de tager i nedadgående retning, samler mørket sig omkring dem, indtil de er omgivet af det. Idet de tilpasser sig verden, mister de Guds Ånds forvandlende indflydelse. De erkender ikke deres distance fra Gud. De tror de selv har en god sag, fordi de bekender at tro sandheden. De bliver svagere og svagere, indtil Guds Ånd er trukket tilbage, og Gud påbyder sine engle: Lad dem være! Jesus udspyer dem af sin mund. Han har frembåret deres navne til sin Fader; han har gået i forbøn for dem, men han stopper med sine bønner. Deres navne er udslettede, og de er overladt sammen med verden. De indrømmer ingen forandringer. Deres bekendelse er den samme. Det har ikke været så tydeligt at det tilsyneladende rigtige ikke er blevet aflagt. De er blevet så optaget af verden, at da himlens lys blev trukket tilbage, savnede de det ikke.   ret

Sandheder er betroet i vor varetægt er mere hellig end er betroet nogen dødelige mennesker på jorden, alligevel har vi som et folk ikke været trofast over for det vi er betroet. Upålidelige sabbatsholdere er de værste fjender sandheden kan få. Hvis dem der bekender sig til sandheden ville udleve den, så vil Herren ophøje sit navn iblandt dem, og gøre kraftfuldt folk.   ret

Jordens beboere er overgivet til afgudsdyrkelse. De fylder deres harmes bæger. Moden er en tyran, og næsten alle er slaver under den. Når du rejser i vogne, dampskibe hvor du kommer, vil du se menneskekroppen pakket ind i overdådige dekoreringer og deformet med krinoliner. Ærbarhed er sjældent; det lader til at have forladt denne oplyste tidsalder. Sodoma og Gomorra vil rejse sig i dommen og fordømme denne slægt, for hvis de var begunstiget med lys, som nu skinner på jordens indbyggere, ville de have angret for længe siden.   ret

”Gud vil have et udskilt og særligt folk. Deres tro er særlig. De har en særlig udsigt, og hvis de ikke tager sig af den himmelske bevæggrund de har fået af tilstrækkelig værdi at få dem til at give afkald på verdens moder, nå Gud oprejser dem til at straffe jordens indbyggere for deres synd, må de gå tabt med dem. Læs venligst Es. 26, 21; Jakob 4,4: ”Ved I ikke at venskab med verden er fjendskab med Gud.” 1. Joh. 2, 15 ”Elsk ikke verden, heller ikke ting der er i verden, faderens kærlighed er ikke i ham.” Vi er kaldet i denne farefulde tid til at ophøje standard. Det har dannet spor i støvet. Verdens moder holder Guds folk i trældomsåg."   ret

Dem som virkelig har valgt Gud og himlen som deres del vil være specielle. Sandhedens helliggørende indflydelse har adskilt dem fra verden, og de vil få moralsk mod til at fremføre deres tro, og ved deres enkle klæder og hellige liv fordømme denne tids afgudsdyrkelse og ødsellhed. Bekendende sabbatsholdere som forsvarer at bære krinoliner og unødige smykker, uanset hvor stor deres bekendelse er, har sandheden ikke haft sin helliggørende på hjertet. De er ikke døde for verden. Når træerne dør falder bladene af. Der er ligeså stor forskel mellem en Kristi efterfølger og den verdslige, som mellem et træ med grønne blade og et dødt og bladløst træ. Sandheden udretter et arbejde for dem som modtager. Den får dem til at dø fra verden, og leve for Gud. Disse kan ikke få nok af at besmykke deres hoveder med blomster, så længe de har en sand fornemmelse af deres Genløsers lidelser på grund af deres synder. Hans hellige pande blev omkranset grusomme torne, som skadede hans hellige templer. Denne tanke burde være nok til at få enhver sand Jesu efterfølger til at fralægge sig alle unødige smykker som dekorerer deres kroppe.   ret

”Nogle sabbatsholdere ønsker så alvorligt venskab med verden, at de lider mangel på følelser og arbejder elendigt for at følge Kristus. De ønsker Guds billigelse og også venskab med verden. Jeg så at disse visseligt ville miste himlen. De nyder ikke denne verden, derfor mister de begge. I disse prøvelsens timer kan alle vælge livet om de vil. Deres frugter viser deres valg. For et liv i ydmyghed her, vil Gud give den rige belønning senere. Han vil ikke acceptere mindre end fuldstændig helligelse. Et skæbnesvangert bedrag er over mange menneskesind, også sabbatsholdere. De har ikke passet på og fulgt det lys Gud har givet dem, og er blevet bedraget fuldstændigt. Læs venligst Matt. 7, 21-23. ”Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!”   ret

”Sjæle vil komme frem på Guds hjemsøgelsesdag under et fuldstændigt bedrag. De har banet vejen for dem selv. De har ikke ladet bibelen sætte bånd på dem. De giver ikke agt på formaningen: ”Derfor: ”Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør ikke ved noget urent! Så vil jeg tage imod jer.”   ret

”Jeg fik vist at Gud ikke er slap når det gælder Hans løfter, hvis Hans folk vil adlyde Hans krav. Som lovet, er Han trofast. Betingelse for vor tilværelse med Gud, er at skille os selv ud fra verden. Jesu' og verdens efterfølgere kan ikke forenes. Læs venligst Johannes 17,14: ”Jeg har givet dem dit ord; og verden har hadet dem, fordi de ikke er af verden, ligesom jeg ikke er af verden.” Joh. 15, 18.19. ”Når verden hader jer, skal I vide, at den har hadet mig før jer. Var I af verden, ville verden elske jer som sit eget; nu er I ikke af verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer.”   ret

”Blandt nogle sabbatsholdere er der tilbøjelighed til at glæde sig over at de har sandheder som kan understøttes af Guds ord, og at den ikke-troende kan sige dette imod, og de hviler i tilfredshed. De rykker ikke frem i det guddommelige liv; deres tro gøres ikke fuldkommen i gerninger; de føler ingen mangel på åndelighed, men praler over de har sandheden, og nogle gange forsvarer de den på en upassende måde. De føler sig rige og har meget gods, og har ikke brug for noget, og ved ikke at de er ynkværdige, og elendige, og fattige, og blinde og nøgne. Der er ikke noget der kan bedrage menneskesindet mere end det der får os til at tro at vi er på rette grund, og Gud accepterer vore gerninger, skønt vi ikke tilpasser os Hans vilje, og når vi går fejl af gudsfrygtens form ved den kraft og ånd som er deri, tror vi at vi ikke mangler noget skønt vi mangler alt. Læs venligst Jakob 1, 27. ”En ren og ægte gudsdyrkelse er, for Gud, vor Fader, at tage sig af faderløse og enker i deres nød og bevare sig selv uplettet af verden.”   ret

Hvilket arbejde er ikke foran os. Selvfornægtelse og korset blev vist mig som det eneste der hele tiden stod i vejen for livet. Kan vi vedholde en krig imod dette? Nåden er imod naturen, og hele selvets kraft er imod sejren. Kan vi tage korset op og bære det efter Jesus, og samtykke i at være ligesom ham der blev fristet på alle måder ligesom vi er, dog uden synd? Når vi udsættes for verdens fornøjelser, må vi straks fra sige os dem, og foretrække Guds gunst og Kristi kors frem for dette. Og på denne selvfornægtende måde skal vi vinde sejr, og til sidst vinde den evige herlighed. Den ikke-troende verden blev vist for mig, uvillig til at underlægge sig kravene og ordenen i Guds regering. De vil nægte lydighed mod hans vilje; de er i strid med deres Skaber, og deres ord og gerninger er imod principperne og lovene i hans regering. Derfor kan vi ikke nyde verdens venskab, og være i harmoni med det, og ikke blive fremmedgjorte over for Gud.   ret

”Amos 9,9.10 blev vist for mig. ”For se, jeg befaler, at Israels hus skal rystes blandt alle folkene, som man ryster en sigte, og ikke en sten slipper igennem. Alle syndere i mit folk skal dø for sværdet, de som siger: ”Os når ulykken ikke, den rammer os ikke.”   ret

Guds folk vil blive testet og prøvet. Det tydelige og klare vidnesbyrd må spille en vigtig rolle i dette arbejde. Hvem er i stand til at stå og tale hele sandheden i disse mørke og farlige dage? Skarer af lærere profeterer behagelige ting. De ser ingen grund til at slå alarm over Guds bekendende folks nuværende tilstand. Folket sover, lærerne sover. De råber: “Fred, fred”, og skaren, der hører det, tror på dem og slår sig til ro. Dette gør behovet for, at trofaste lærere giver det tydelige, trofaste vidnesbyrd, endnu større. Den nuværende tid er en rensningstid, en tid med strid og prøvelse. Israels hus bliver sigtet, ligesom korn bliver sigtet i en si. Avnerne må fjernes, og det vil kræve omhyggeligt arbejde at fjerne avnerne fra kornenes kerner. Guds skarpsindige øjne vil skelne den mindste partikel af avne, og dog vil han ikke lade den mindste kerne af korn falde til jorden.
Ellen G. White.   ret