Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 27. november 1900

Bered dig til at møde Herren.

En krise har rejst sig i Guds regering på jorden. Fjendskab imod Gud har slået sine rødder dybt i menneskenes hjerter. Det er blevet udbredt måbe i verden og i Kristi bekendende menigheder. En utrættelig ugudelighed er opildnet til en instinktiv vågenhed, og opægger til had imod den prøvende sandhed for denne tid. Uanset hvor sandheden proklameres, vil den modsætte sig på en bestemt måde.   ret

Alt har bevæget sig præcis sådan som Herren har åbenbaret i profetien at det vil. Noget stort og beslutsomt vil snart finde sted, ellers vil intet kød blive frelst. Guds karakter vil ikke gå på kompromis. Under Guds vrede, vil universel ødelæggelse snart nå alle dele af den kendte verden. Der har været lynglimt og jordskælv, ild og floder, ulykker på havet og i landet; men hvem læser disse advarsler? Hvilket indtryk får denne verden? Hvilket skift i deres optræden vil der ikke kunne ses? Ikke mere end det Noas verden så. Folk i dag er lige så ivrige for deres spil, for deres hestevæddeløb, for deres fornøjelse, som de var før syndfloden, som ”de intet ænsede, før syndfloden kom og rev dem alle bort.” De havde advarsler som var sendt fra himlen, men de nægtede at lytte. Ved deres optræden erklærede de: Vi ønsker ikke din vej, O Gud; vi ønsker vor egen vej, vor egen vilje. Verden i dag er forrykt; mennesker er grebet af vanvid, som driver dem mod evig undergang. Alle former for nydelse tager overhånd, og man bliver så bedåret af synden, at man ikke vil høre på advarsler og påmindelser.   ret

Herren siger til sit folk på Jorden: "Vælg i dag, hvem I vil tjene." Alle afgør nu deres evige skæbne. Mennesker må vækkes op til erkendelse af tidens alvor og at dagen er nær, da menneskets prøvetid skal bringes til en afslutning. Gud giver ikke noget menneske et budskab om, at der vil gå fem år, ti år eller tyve år, før denne jords historie bliver afsluttet. Han vil ikke give noget levende væsen en anledning til at udsætte beredelsen for hans komme. Han vil ikke have nogen til at sige med den utro tjener: Min herre lader vente på sig, for det leder til letsindig forsømmelse af de anledninger og privilegier, vi har fået til at berede os for den store dag. Enhver, som bekender sig til at være en Guds tjener, er kaldet til at gøre hans gerning, som om denne dag var den sidste.   ret

Kristi ord har en direkte adresse til denne tid: ”Våg derfor, thi I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer. Men det skal I vide, at hvis husbonden vidste, i hvilken nattevagt tyven kom, så ville han våge og ikke finde sig i, at der skete indbrud i hans hus. Derfor vær også I rede; thi Menneskesønnen kommer i den time, I ikke tænker jer. Hvem er så den tro og kloge tjener, som hans herre har sat over sit tyende til at give dem deres mad i rette tid? Salig er den tjener, som hans herre, når han kommer, finder i færd med at gøre sådan.”   ret

Lad enhver som har modtaget lyset fra Herrens ord, være klar over at han bruger lyset på den rette måde. Lad ham vogte sig fra at fodre Guds flok med føde som ikke er passende for denne tid. "Råb af fuld hals, spar ikke på stemmen, løft din røst som hornet! Forkynd mit folk dets overtrædelse og Jakobs hus dets synder. " Es. 58,1. Tal om Menneskesønnens snarlige tilsynekomst i himmelens skyer med kraft og megen herlighed. Udsæt ikke denne dag. Gud har ikke givet noget menneske ret til at sige: "Hvad bliver der af løftet om hans komme? Siden vore fædre døde, er alting jo blevet ved at være, som det var fra skabelsens begyndelse." 2. Pet 3,4. Stil spørgsmålet, Skal jeg på dagen stå ved dommerens højre eller venstre hånd? "Da nu alle disse ting må gå i opløsning, hvor helligt og gudfrygtigt bør I da ikke leve." 2.Pet 3,11.   ret

”Hvis den onde tjener skal sige i sit hjerte: Min Herre lader vente på sig; og skal begynde at slå sine medtjenere [hvordan? – med mistænksomme ord, med onde tanker og ond tale. Det er sådan at tillid ændres til tvivl og vantro], . . . . skal den tjeners herre komme på en dag hvor han ikke ser efter ham, og på en time hvor han ikke er klar over det, og hugge ham synder og sammen, og give ham plads hos hyklerne: der skal være gråd og tænderskæren." Det er vigtigt, at alle er sig bevidst, hvilken atmosfære der omgiver dem, og om de er i kompagniskab med retfærdighedens fjende og ubevidst gør hans gerninger, eller om de er i samarbejde med Kristus og gør hans gerninger, og søge at give sjæle mere fasthed for sandheden.   ret

Det ville glæde Satan, om alle og enhver var hans forbundsfæller i arbejdet med at svække tilliden mellem brødrene og skabe uenighed blandt dem, der bekender sig til at tro på sandheden. Satan kan bedst opnå sin hensigt ved hjælp af dem, der giver sig ud for at være Jesu venner, men ikke vandrer og virker efter hans retningslinier. Dem som i sind og hjerte vender sig bort fra Herrens særlige arbejde for denne tid, dem som ikke samarbejder med ham, for at fæstne sjæle i troen, ved at få dem til at give agt på advarslerne, de gør Kristi fjendes arbejde.   ret

Det er en meget alvorlig sag at gå fra hus til hus, og under påskud af missionsarbejde, sprede mistillidens og mistænksomhedens frø. Sådanne frø spirer hurtigt, og der skabes tillid til Guds tjenere, som har hans budskab at give til folk. Når Gud taler igennem sine tjenere, har de udsåede frø udviklet til bitterhedens rødder. Ordet der falder i de ører, der ikke vil høre, og hjerter der ikke vil besvare. Ingen jordisk eller himmelsk kraft kan finde adgang til sjælen. Hvem står til regnskab for disse sjæle? Hvem skal udrydde de bitterhedens giftige rødder som har forvansket dem fra at tage i mod Herrens ord? En søster eller bror i menigheden såede onde frø, men hvem vil genoprette sjæle der er i fare. Den tunge som skulle være brugt til Guds ære, og sige troens, håbets og tillidens ord hos Guds arbejdsfolk, har vendt en sjæl bort fra Jesus Kristus. Dem som selv foragter Kristi ord, og nægter at høre hans stemme, og blive omvendt, har gennemsyret andres sind, med onde tankers og ond tales surdej.   ret

Dette er dagen for Herrens beredelse. Nu har vi ikke tid til at tale vantro eller snakke tom snak, nu er der ikke tid til at gøre djævelens værk. Lad enhver tage sig i agt for andres vakkelvårne ved at så fjendskabets, misundelsens og uenighedens frø; for Gud hører ordene, og han dømmer, ikke ud fra påstande som er ja og nej, men af frugterne fra den enkeltes handlemåde. ”På deres frugter skal I kende dem.” De såede frø vil bestemme høstens karakter.   ret

Så længe som Guds folk er i denne verden, vil de møde kampe, trængsler og bedrag, fordi mennesker vælger Satans egenskaber i stedet for Guds egenskaber. Der er en fordragelighed som ikke er god. Der er dem, hvis ord er ja og nej til de samme ting. Hvordan skal vi behandle disse som kommer med disse falske udtalelser? Vi bør ikke prøve at have noget med dem at gøre. Herren Gud af Israel vil have med dem at gøre, efter hans kundskab; for han læser hjertet. Jo mindre vi har med utroværdige elementer at gøre, des bedre vil det være for menigheden.   ret

Hav altid i tanke at menneskelig broderskab ikke er syndbærere. Kun Jesus kan bære overtræderens synder. Vi skal overlade dem til ham. Samvittigheden må omvendes. Det hjerte som ikke er rigtigt, behøver at blive fornyet, men dette arbejde kan vi ikke gøre. Vi må efterlade synderen til Gud. Han har længe båret over med falske tunger. Han tvinger ikke mennesker til at aflægge det onde, og vi må lade mennesker skamme sig, hvis de vil. Herren er vor eneste tillid. Vi skal hvile i ham og blive der. Vi kan føle at Herrens arbejde er i fare, på grund af deres falsknerier, som handler forkert, men sådan behøver vi ikke at føle det. Vi skal ikke tro at konfliktens problemer er i vore hænder. Vor opgave er at vandre i tro. Gud behandler bedrageren når Gud vil. Han vil belønne enhver efter sin gerning.   ret

Jesus sagde, "Se, jeg kommer som en tyv. Salig er den, der våger og vogter over sine klæder, så han ikke skal gå nøgen, og man skal se hans skam." Åb 16,15. Dette skal hvile på hver enkelt som en tung byrde: Er mine synder tilgivet? Har Kristus som den, der bærer byrderne, taget min skyld fra mig? Har jeg et rent hjerte, renset med Jesu Kristi retfærdighed? Ve over hver sjæl, som ikke søger sin tilflugt i Kristus! Ve over alle, som på nogen måde leder tanken bort fra arbejdet og får en sjæl til at være mindre årvågen nu!   ret

Herren ønsker at alle skal forstå hans forudseende handlemåder nu, lige nu, på det tidspunkt vi lever i. Der må ikke længe være lange diskussioner, der må ikke præsenteres nye teorier om de profetier som Gud allerede har gjort klare og tydelige. Den vigtige sag, som opmærksomheden ikke må bortledes fra, er overvejelsen af vor personlige stilling ind for Gud. Står vi fast på den evige klippe? Har vi skjult os i den eneste sikre tilflugt? Stormen kommer, og den raser ubarmhjertigt. Er vi rede til at tage den? Er vi ét med Kristus, ligesom han er et med Faderen? Er vi Guds arvinger og Kristi medarvinger? Arbejder vi i et arbejdsfællesskab med Frelseren?   ret

Lad alle som samarbejder med Gud forene sig i forkyndelsen af den nærværende sandhed, den tredje engels budskab: ”Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og tager dets mærke på sin pande eller på sin hånd, så skal han drikke af Guds harmes vin, som er skænket ublandet i hans vredes bæger; og han skal pines med ild og svovl for de hellige engles og for Lammets øjne. Og røgen fra deres pine stiger op i evigheders evigheder; og de har ikke hvile hverken dag eller nat, de, som tilbeder dyret og dets billede, og enhver der tager dets navn som mærke.” Idet Johannes øjne hvilede på Guds folk udbrød han: ”Her gælder det om udholdenhed for de hellige, der holder fast ved Guds bud og troen på Jesus.”   ret

"Og jeg hørte em røst fra Himmelen sige: »Skriv: Salige er de døde, som dør i Herren fra nu af. Ja, siger Ånden, de skal hvile efter deres møje, thi deres gerninger følger dem.« Og jeg så, og se, en hvid sky, og på skyen sad der en, som lignede en menneskesøn, med en gylden krans på sit hoved og en skarp segl i sin hånd. Og en anden engel kom ud fra templet og råbte med høj røst til ham, som sad på skyen: »Tag din segl og høst; thi høsttiden er inde, jordens høst er Overmoden.« Og han, som sad på skyen, svang sin segl over jorden, og jorden blev høstet.”   ret

Rige rejser sig allerede mod rige. Der er på dette tidspunkt ikke noget bestemt indgriben. Endnu bliver de fire vinde holdt tilbage, indtil Guds tjenere er blevet beseglet i deres pander. Da vil jordens magter opstille deres hære til den sidste store krig. Hvor nøje burde vi ikke benytte den korte tid, der er tilbage af vor nådetid! Hvor alvorligt burde vi ikke ransage os selv! Vi skal spise Guds søns legeme og drikke hans blod, for at vi, når vi studere Guds ord, spiser det, fordøjer det og gør det til en del af vores legeme. Vi skal leve Ordet og ikke adskille det fra vores liv. Kristi karakter skal være vor karakter. Vi skal forvandles gennem en fornyelse af vore hjerter. Dette er vort eneste værn. Intet kan skille en levende kristen fra Gud.   ret

Det er oplæring af sindet og renhed i hjerte og tanker, der trænges til. Det har større værdi end et strålende talent, taktfølelse og lærdom. Et gennemsnitsmenneske, som er oplært til at lyde et "så siger Herren", er bedre kvalificeret for Guds værk, end den, der har gode evner, men ikke benytter dem rigtigt. Kristus er sandheden, fordi han er opfyldelsen af ældgamle profetier. Mennesker kan være stolte af deres kundskaber på det verdslige område, men hvis de ikke har kundskab om den sande Gud, om Kristus som ven og sandheden og livet, så er de sørgeligt uvidende, og de vil forgå sammen med deres kundskab. Verdslig kundskab er en magt, men kundskab om ordet, som har en forvandlende indbydelse på menneskesindet, er uforgængelig. Det er kundskaben helliggjort. Det er liv, fred og glæde for evigt. Jo en kundskab menneskene får, helt helliget til Gud, des mere vil de værdsætte Jesus Kristi værdi.   ret