Review and Herald d. 27. november 1883
Rejsenoter: Lejrmødet i Maine.
Jeg deltog i lejrmødet i Waterville, Me., 6-11. sept. Her, i min egen hjemstat mødte jeg kære brødre og søstre som i årevis har haft interesse for den nærværende sandheds sag og arbejde; men nogle dyrebare som altid mødte os glædeligt, og hvis omsorg vi ofte erfarede på lejrgrunden, skal vi ikke længere møde i denne verden. Bror Barker, som sov ind til Jesus, er en af disse. Hans aktive, travle liv er til ende. Han påtog sig ansvar og bar byrder. Han sparede ikke sig selv; han unddrog sig ikke ansvar. Vi savner ham på stedet. Jeg viser min dybeste medfølelse med str. Barker. Siden vi mødtes sidst, havde vi begge lagt en ledsager i graven. Vi vil ikke sørge som dem, der ikke har noget håb. Hvis vi er trofaste, vil vi møde vore kære igen, når Livgiveren kommer, for aldrig mere at skilles. En lysere morgen vil gry for alle, der søger efter herlighed, ære og udødelighed ved tålmodigt at vedblive at gøre det gode. Hvis vi er trofaste i prøvelsens time, vil vi til sidst vinde en krone af herlighed, som aldrig vil forgå. Denne udsigt burde være en solstråle for Guds folk, der skinner konstant midt i disse sidste dages mørke og farer. ret
Søster. Umberhind, en trofast moder i Israel er faldet. I en forstand er hendes arbejde til ende; alligevel fortsætter hendes dyrebare eksempel, hendes interesse for sandheden, hendes håbefulde, tillidsfulde og troende ord, med at leve. Hendes gerninger efterfølger hende. Tre søstre, børn af str. Umberhind er faldet under for den grusomme ud sletters magt; døden har sit grusomme arbejde i disse familier. ret
Her mødte vi vor kære søster Temple, som er blevet berøvet fire af hendes børn. Vi kunne knapt nok forstå at hjerte blev revet itu, da gren efter gren blev brækket af familietræet, eller at såret virker helt uhelbredeligt; men da vi erfarede at hendes skatte var lagt bort i håbet, - at disse kære døde elskede sandheden og stolede på Jesus, - mærkede vi klare stråler af håb og glæde i moderens hjerte, skulle lyse den mørke sorgens nat op. ret
Forsynets veje kan ikke altid læses eller spores; de forekommer uforklarlige for det sårede hjerte. Jesu ord, "Hvad jeg gør, fatter du ikke nu, men du skal forstå det siden efter," er anvendelige på disse bedrøvede personer. Hvis vore kære har givet deres hjerter til Jesus, så er der grund til glæde. Det er umuligt at sige, hvad deres fremtid ville være. Mange familier erfarer en sorg, som er værre end sorg over venners død. Når deres børn følger en kurs, som vil bringe skam over deres forældre, når de ikke ville finde sig i at blive holdt tilbage og bryder de bånd, som binder dem til far og mor, og fornægter de løfter, som bandt dem i et helligt, lykkeligt troskab til deres Skaber, så er der virkelig sorg. "Skriv: 'Salige er de døde, som dør i Herren.'" Lad de bedrøvede Rakel'er blive trøstet; for deres børn "skal vende hjem fra fjendeland." ret
Jeg var meget glad for at møde flere af vore brødre og søstre fra Aroostook-landet. De bad mig at besøge dem, og var det ikke for andre lejrmøder jeg følte jeg måtte deltage i, ville jeg være glad for at tage imod deres invitation. Jeg håber at kunne besøge dem på et senere tidspunkt. ret
Vi havde nogle meget dyrebare stunder ved dette lejrmøde. Mange opmuntrende vidnesbyrd blev frembåret; men der blev ikke gjort et grundigt arbejde som vi ønskede der skulle gøres. Mit hjerte ynkedes over at se nogle frafaldne, komme til Kristi kors. Disse var ikke uvidne om vejen. De er blevet bearbejdet af Kristi Ånd; de er blevet bekendt med den uforlignelige elskværdighed som min Frelser bor i; og nu er de stemmer der en gang kunne høres i pris og taknemmelighed til Gud, blevet tavse. Vil disse personer forlade Kristi blodbestænkte banner, og tage stilling under Satans banner, og vælge hans tjeneste? I den kamp som kommer snart, vil de risikere at dele ærkebedragerens skæbne. " Søg Herren, medens han findes, kald på ham, den stund han er nær! Den gudløse forlade sin vej, urettens mand sine tanker og vende sig til Herren, at han må forbarme sig, til vor Gud, thi han er rund til at forlade." ret
Der er børn af sabbatsholdende forældre som virker helt ligeglade. Jeg kunne ikke se at de blev bevægede, hverken ved præsentation af sandheden eller de appeller som Guds budbringere kom med. Mange steder er der en stor mangel, eller disse ting er der ikke. Hvis alle lod deres lys skinne, sådan som Kristus har pålagt sine efterfølgere at gøre, ville det være anderledes. Det er ikke altid en nem opgave at holde skansen når der er store odds imod os. ret
Vi kan blive bedre til at lede lejrmøderne, så at alle som deltager kan få et mere direkte arbejde. Der er nogle sociale møder som holdes i det store telt, hvor alle samles for tilbedelse; men disse er så store at kun nogle få kan tage del, og mange taler så lavt at kun nogle få kan høre dem. Opdeles lejrområdet, så at flere møder, med hver sin ansvarlige leder, vil kunne holdes i udvalgte telte, så vil de få gavn. På Maine lejrpladsen var nogle møder sådan at de var meget interessante og udbytterige; ved andre brugte lederen megen kostbar tid på at tale om sig selv, medens folk kun havde få anledninger. I et telt brugte lederen al tid, på nær ti minutter, og dette møde var en fiasko. Elskede denne bror sin næste som sig selv? I nogle tilfælde blev megen tid brugt på at synge. Der var en lang salme før bøn, en lang salme efter bønnen, megen sang blev flettet ind igennem mødet. Således blev gyldne øjeblikke brugt uklogt, og ikke det halve gode blev gjort, som kunne godtage at tiden blev styret rigtigt. ret
Der burde være bibel-læsninger i stedet for nogle regulære prædikener; også de udefra kommende vil få gavn af dem. Vort folk, som forventer, at sådanne store og vigtige begivenheder snart skal finde sted, burde kende begrundelserne for deres tro, så de kan være i stand til at svare ethvert menneske, som spørger dem om begrundelsen for det håb, som er i dem, med sagtmodighed og frygt. I sit ord har Gud åbenbaret sandheder, som vil gavne hans menighed. Som et folk burde vi ivrigt studere profetierne; vi burde ikke hvile, før vi er blevet intelligente angående emnet om helligdommen, som bringes frem i Daniels og Johannes' syner. Dette emne kaster et klart lys over vor stilling og vort arbejde nu, og giver os et tydeligt bevis på, at Gud har ledet os i vor hidtidige erfaring. Det forklarer vor skuffelse i 1844, der viste os at helligdommens renselse ikke var på jorden, som vi troede, men at Kristus da gik ind i den allerhelligste afdeling i den himmelske helligdom, og udfører der, det afsluttende arbejde for Hans præstetjeneste, som opfyldelse af englens ord til profeten Daniel: "Om to tusinde og tre hundrede dage; så skal helligdommen komme til sin ret." ret
Vor tro med hensyn til den første, anden og tredje engels budskaber var rigtig. De store vejtavler, vi har passeret, står urokkelige. Selv om Helvedes hær måtte forsøge at rive dem ned af deres fundament og triumfere over, at de havde haft held til det, så lykkes det dog ikke for dem. Disse sandhedssøjler står urokkelige som de ældgamle bjerge, urokkelige trods alle anstrengelser fra menneskers plus Satans og hans hærskarers side. Vi kan lære meget, og burde til stadighed granske skrifterne for at se, om dette forholder sig således. Guds folk skal nu have deres øjne fæstnet på den himmelske helligdom, hvor vor store Ypperstepræsts endelige tjeneste i doms arbejdet er i gang, - hvor Han går i forbøn for Sit folk. ret
Der er rigtig mange af dem som bekender sig til sandheden i Maine, som behøver at få gjort et stort arbejde for sig. Når jeg ser hvordan dette store arbejde er, så drages mit hjerte i alvorlig bøn for disse dyrebare sjæle, at Kristi død ikke måtte være forgæves. Kære brødre og søstre, forsøm ikke beredelsesarbejdet i for lang tid, men grib fat i det nu, og tab ikke et sekund mere af prøvetiden. Manglen på oprigtig tro i menighederne gør dem meget svage. Der er en slags tro som gør det for givet at vi har sandheden; men den tro der tager Gud på hans ord, som virker ved kærlighed og renser hjertet, er meget sjælden. Alle som bekender sandheden er ikke omvendte, selvom de tror at de er det. Nogle går fejl af flygtige følelser, ideer og fantasier eller slutninger formes efter deres egen styrke, for at få en omvendelse. Men tro er et levende og blivende princip. Dens mål er sandhed, - guddommelig, evig, uforanderlig sandhed. Oprigtig, frelsende tro er uadskillelig med anger og omvendelse, og vil vise Åndens frugter. Det er en stadig, samvittighedsfuld tillid til Jesus. Synderens eneste håb er på en korsfæstet og oprejst Frelsers fortjenester. Der er ingen hvile i nogle af vore egne anstrengelser, alligevel må disse anstrengelser være der. ret
Vi har et højtideligt budskab, og det skal ikke betros til prædikanterne alene. Mænd og kvinder som aldrig vil kaldes til prædikantgerningen, kan have en del at gøre med at advare verden. De må lade deres lys skinne. Der er unge mænd i Maine som Gud vil acceptere gør et arbejde i hans vingård, men de føler ikke en ansvarsbyrde. De har haft lyset, de har haft kundskaben; men hvis de nægter at vandre på lydighedens sti, vil dette dyrebare lys blive mørke for dem. Lad disse sabbatsholderes børn skynde sig at finde ly fra de storme der snart kommer over vor verden. Satan har en fortryllende magt over deres sind, at de charmeres bort fra troen; og hvis der ikke er en større iver, en mere intens kærlighed for Kristus og for dyrebare sjæle, hos de erfarne menighedsmedlemmer, vil de selv svigte Guds nådegave, og der er stor fore for at de vil få deres del hos ikke troende. ret
Menighedens lægmedlemmer må gøre et effektivt arbejde for deres børn. Brødre og søstre, I må have den store glæde at se sjæle gå ind i Kristi skole som elever og som medarbejdere, som følge af jeres alvorlige anstrengelser. I kan ikke strække jer til at være selviske, blot søge at frelse jeres egne sjæle, medens I er ligeglad med de andre sjæle, som Kristus døde for; for ved denne ligegyldighed, vil endog risikere jeres egen frelse. Men hvis Kristi kærlighed er i jer og omkring jer, vil I ikke gå ledige i Mesterens vingård, eller være gode grene på det levende Vintræ. Gå til arbejdet, I som har sandhedens lys, uselvisk, helliget, alvorligt for at fremvise Hans pris og ros som har kaldet jer ud af mørket til hans forunderlige lys. ret
afsn nr:1 | Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 4.kv 2005. s. 66 - Livsskildringer 278 |
afsn nr:2 | |
afsn nr:3 | Livsskildringer 278 |
afsn nr:4 | Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 1.kv 2007. s. 7 |
afsn nr:5 | |
afsn nr:6 | |
afsn nr:7 | Livsskildringer 278 |
afsn nr:8 | |
afsn nr:9 | Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 3.kv 2001. s. 46, evangelisering s 222, Herren kommer 0827 |
afsn nr:10 | Herren kommer 0827, evangelisering s 222 |
afsn nr:11 | |
afsn nr:12 | |
afsn nr:13 | |