Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 28. november 1878

Ransag skrifterne.

Guds ord er ikke blevet værdsat, men sørgelig forsømt. Denne bog, der afslører Guds vilje over for mennesker, fortjener at blive værdsat på det højeste, ikke kun af rige, men af almindelige mennesker. Undervisningen er af den højeste værdi for den arbejdende klasse. Apostlen pålægger slaver under mestrene at besmykke sig med læren fra Gud deres Frelser. Dem med den ydmygeste beskæftigelse kan, gennem forbindelse med Gud, således bringe orden på deres samtale og være så varsom i optræden at de ikke bringer vanære eller skam over Forløserens sag. Ved lille ubetænksomhed vil de ikke give anledning til at bringe sandheden i miskredit, da den bør være en smag af liv til liv.   ret

På en særlig måde bør dem, som er velsignet med en forbindelse til Gud, ved at anvende hans hellige ord, efterligne det store Forbillede ved at gøre godt, og derved vise Kristi liv i deres eksempel i daglig omgang, i rene og dydige karaktertræk. Ved at være høflig og godgørende besmykker de hans lære, og viser at sandheden af himmelsk oprindelse forskønner karakteren og forædler livet. Kristi efterfølgere er ”levende breve, kendt og læst af alle mennesker.” Deres daglige ord og ædle handler anbefaler sandheden til dem som har haft fordomme imod den af nominelle kristendomsbekendere, som har haft en gudsfrygtens form, medens deres liv har bevidnet at de intet ved om dens helliggørende kraft.   ret

Ingen mand, kvinde eller ung kan opnå en kristen fuldkommelse og forsømme studiet af Guds ord. Vær omhyggelig og nøje i at ransage hans ord for vi skal lyde Kristi formaning, I gransker Skrifterne, fordi I mener, at I har evigt liv i dem; og netop dem vidner om mig. Denne granskning sætter den studerende i stand til at iagttage den guddommelige Model nøje, for de vidner om Kristus. Mønsteret må ofte efterses og undersøges nøje for at efterligne det. Dersom én bliver bekendt med Forløserens historie, opdager han karaktermangler i sig selv; hans ulighed til Kristus er så stor at han ser at han ikke kan blive en efterfølger uden en meget stor forandring i hans liv. Han studer stadig, med et ønske om at blive som hans store Eksempel; han fanger hans Mesters blik og ånd; ved beskuelse bliver han forandret. Idet vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender." Det er ikke ved at se bort fra ham, og miste ham af syne, at vi efterligner Jesu liv; men ved at dvæle ved ham og tale om ham, og søge at forfine smagen og ophøje karakteren; søge at nærme sig det fuldkomne Forbillede ved alvorligt og vedholdende arbejde, gennem tro og kærlighed. Opmærksomheden fæstnes på Kristus, hans billede, er rent og pletfrit, bliver det gemt i hjertet som ”den største blandt ti tusinder og oden helt igennem elskelige.” Helt ubevidst efterligner vi det som vi er fortrolig med. Ved at have kundskab til Kristus, hans ord, hans vaner, hans belæringslektier, og ved at gå tæt ind på karakterdyder, som vi har studeret så nøje, bliver vi gennemsyret med Mesterens ånd, som vi har beundret så meget.   ret

Efter genopstandelsen, gik to disciple til Emmaus og talte om de slukkede håb som skete ved den elskede Mesters død. Kristus selv drog nær, upåagtet af disciplenes sorg. Deres tro var død på Herren, og deres øjne forblændede af vantro, og så ikke den opstandne Frelser. Jesus, som vandrede ved deres side, længtes efter at åbenbare sig selv for dem, men han valgte ikke at gøre det så pludseligt; han tiltalte dem blot som med-farende, og spurgte dem ind til hvad det var de talte med hinanden om, og hvorfor de var så bedrøvede. De var forbavsede over spørgsmålet, og spurgte om han var fremmed i Jerusalem og ikke havde hørt om en profet der var mægtig i ord og faktisk var blevet taget af onde hænder og korsfæstet. Og nu var det den tredje dag, og besynderlige efterretninger var kommet for deres ører at Jesus var genoprejst, og var blevet set af Maria og nogle af disciplene. Jesus sagde til dem, ”Åh, hvor I er uforstandige og tungnemme til at tro på alt det, profeterne har talt! Burde Kristus ikke lide dette og så indgå til sin herlighed?” Og ved at starte med Moses og profeterne, åbnede han skrifterne op for dem om ham selv.   ret

Da de var kommet til Emmaus, ville Jesus have gået videre; men disciplene insisterede at han skulle blive hos dem, for dagen var langt ovre og natten nær. Aftensmåltidet blev hurtigt forberedt, og da Jesus holdt andagt i taknemmelighed, så disciplene på hinanden med forbavsende blik. Hans ord, hans optråden, og så hans sårrede hænder blev åbenbaret, og de udbrød: ”Min Herre og min Gud.” Havde disciplene været ligeglad med deres medrejsende, ville de havde mistet den dyrebare anledning til at genkende deres kammerat som havde ræssoneret så flittigt ud fra Skriften om hans liv, hans lidelse, og hans død og opstandelsen. Han irettesatte dem for at ikke kende dem til skriften om sig selv. Var de godt kendt med skrifterne, ville deres tro være understøttet, deres håb ikke rystet; for profetien har tydeligt udtalt sig om den behandling Kristus ville få fra dem han kom for at frelse. Disciplene var forbavsede over at de ikke kunne røbe Kristus med det samme, lige så snart som da han talte med dem på vejen, og at de ikke havde givet skriften den støtte som Jesus havde mindet dem om. De havde mistet synet for de dyrebare løfter; men da de blev mindet om profeternes ord, blev troen modtaget, og efter at Kristus havde afsløret sig selv udbrød de: »Brændte ikke vort hjerte i os, mens han talte til os på vejen og lukkede skrifterne op for os?«   ret

Guds ord som er talt til hjertet, har en oplivende kraft, og dem som vil opfinde undskyldning for at undgå at blive bekendt med det, vil undgå Guds krav i mange henseender. Karakteren vil blive misdannet, ordne og handlingerne en bebrejdelse til sandheden. Apostelen fortæller os, Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning." En af Guds profeter udbryder, jeg stønnede, og det brændte som ild." Hvis Kristne alvorligt ville søge i skrifterne, ville flere hjerter brænde med levende sandheder som er åbenbaret deri. Deres håb ville blive lysere med de værdifulde løfter som er spredt som perler overalt i de Hellige Skrifter. I lyset af patriarkerne og profeternes historie mennesker som elskede og frygtede Gud og vandrede med ham, vil hjerter gløde med en ånd som oplivede disse fremragende personer. Som sindet dvæler ved de hellige ældre mænds dyder og fromhed, vil den ånd som inspirerede dem optænde en flamme af kærlige og hellig varme i deres hjerter som vil blive ligesom dem i karakter.   ret

Den studerende i sabbatsskolen bør se det ligeså alvorligt at få forstand på skrifterne, som det er for videnskabsmanden at studere videnskab. Hvis det ene forsømmes, bør det være de seks dages lektioner. Vor Frelsers formaning bør enhver mand, kvinde og barn som bekender hans navn betragte samvittighedsfuldt. Lærerne i sabbatsskolen bør have en missionsmark i at undervise i skrifterne, ikke tale efter, og gentage over det som de har haft kvaler med at forstå. ”Det er dem som vidner om mig” – Genløseren, ham i hvem vore håb om evigt liv centrerer sig om. Hvis lærerne ikke er gennemsyret af sandhedens ånd, og ikke bekymrer sig for den kundskab som er åbenbaret i Guds ord, hvordan kan de så bringe dem sandhed i et godt lys, for dem som de har ansvar for? Kristi bønner for hans disciple var: Hellige dem ved din sandhed, dit ord er sandhed. Hvis vi skal helliges ved en sandhedskundskab, som findes i Guds ord, må vi have en forstandsmæssig kundskab om hans vilje som står åbenbaret deri. Vi må søge skrifterne, ikke bare haste igennem et kapitel og gentage, og ikke arbejde på at forstå det, men vi må grave efter sandhedens juveler, som vil berige sindet, og forstærke sjælen imod ærkebedragerens list og fristelser.   ret

Forældre forsvarer sig med ubetydelige undskyldninger for ikke at interessere sig for lektierne med deres børn, og de svigter i at blive fortrolig med skrifterne. Fædre så vel som mødre undskylder sig fra at opdrage deres egne sind. De søger ikke først Guds rige og hans retfærdighed, men ophøjer det timelige over det åndelige og evige. Denne efterladenhed for Gud og forsømmelse af hans ord er det eksempel de giver efter for deres børn, som danner deres tanker efter den verdslige norm og ikke efter den ophøjede norm oprejst af Kristus. Nogle fædre vil fordrive tiden med deres egen fornøjelse, i samtale over verdslige ting, og tage Gud ud af deres tanker og hjerter. Hvor meget mere indbringende er det at være en trofast Kristi discipel, i gang med at ransage skrifterne så de helt i gennem kan være udrustet til alle gode gerninger, og være i stand til at give en forstandsmæssig udlægning af det ord der er givet af Gud til at lede vore trin til de evige lande.   ret

Det høres at mødre beklager at de ikke har tid til at lære deres børn, ingen til at undervise dem i Guds ord. Men de samme mødre finder tid til det ydre, tid til at besmykke sig med læg og flæser på kjolerne og unyttige syninger. Unødige klipninger ses på deres egene klæder og deres børns. Sindets indvortes prydelse og sjælens dannelse forsømmes som om den er ringere end klædningens prydelse. Mødrenes og børnenes tanker er udhungret for at følge skik og mode.   ret

Fædre og mødre, vi beder jer indtrængende om at tage jeres længe forsømte pligter op. Ransag selv skrifterne; hjælp jeres børn i studiet af det indviede ord. Arbejd flittigt på grund af det førhen forsømte. Send ikke børnene hen for at studere bibelen for dem selv, men læs den med dem, lær dem det du ved på en enkel måde, og hav dig selv i Kristi skole som en flittig studerende. Vær besluttet på at dette arbejde ikke skal forsømmes. Mødre, klæd jer selv og jeres børn i beskedne klæder, rene og ordentlige, men uden unødige besmykkelser. Når I lærer at gøre dette, at klæde i samvittighedsfuld simpelhed, da vil I ikke have nogen undskyldning for at være nyomvendte i skriften. Følg Kristi belæring, Gransk Skrifterne"; og du vil selv gøre fremskridt i åndelig styrke, og være i stand til at undervise dine børn så de ikke behøver at komme ulærte til sabbatsskolen.   ret

Mange af de unge siger, Jeg har ingen tid til at studere min lektie. Man hvad laver de? Nogle udfylder tiden med at tjene nogle cents mere, selv om denne tid er presset i arbejde, blev givet til bibelstudie, ville, hvis de praktiserede dets lektier, opspare mere for dem end mængden der opnås ved overarbejde. Det ville opspare mere end hvad der er brugt på unødige besmykkelser og beskytte sindets energi til at fatte gudfrygtighedens mysterium. At frygte Herren er begyndelsen til visdom." Men disse meget unge som bekender at være kristne tilfredsstiller det kødelige hjertes ønsker i at følge deres egne tilbøjeligheder; og den gudgivene prøvetid, der er skænket dem for at blive bekendt med bibelens dyrebare sandheder, er viet til opdigtet og eventyrlig læsning. Denne vane som engang er dannet, er svær at overvinde; men det kan klares, det må kunne gøres med alle som kandidater til den himmelske verden. Det sind er ødelagt som har fået lov til at blive opslugt i en historie fortælling. Fantasien bliver sygelig, følelserne tager overhånd i sindet, og der er en svag uro, en fremmed lyst til usund åndelig føde, som hele tiden forvirrer sindet. Tusinde i dag er på sindssygeanstalt, hvis sind er blev uligevægtig ved ualmindelig læsning, som resulterede i dagdrømmeri, og elskovssyg sentimentalisme. Bibelen er bøgernes bog. Den vil give dig liv og sundhed. Den er en beroliger for nerverne, og giver sindet fasthed og faste principper.   ret

Den sabbatsskolestuderende bør være i alvor, burde grave dybt og søge med den største omhu efter værdifulde sandhedsperler inde i de ugentlige lektier. De privilegier og anledninger som de nu har i at blive mere forstandige med hensyn til skrifterne burde ikke forsømmes. Gud vil have dem som bekender sig til at være hans efterfølgere til fuldstændigt at blive forsynet med hans ords læres styrke. Hvor og hvornår kan dette bedre opnås end hos ungdommen i sabbatsskolen? Forældre burde på ingen måde betragte denne sag som ligegyldig.   ret