Review and Herald d. 29. november 1887
Fred i Kristus
Vor Frelser præsenterer sine krav som et åg, og kristenlivet er at bære byrder. Alligevel, er disse i modsætning til Satans grusomme magt og de byrder der er pålagt synd, idet han erklærer: “Mit åg er nemt, og min byrde er let.” ret
Når vi prøver at leve et kristent liv, bære dets ansvar og udføre dets pligter, uden Kristus som en hjælper, er åbent snerrende, byrden er utålelig tung. Men Kristus ønsker ikke at vi skal gøre dette. Han påbyder den trætte og byrdebetyngede: “Kom til mig, . . . . og jeg vil give dig hvile.” “Lær af mig; for jeg er sagtmodig og ydmyg i hjerte; og I skal finde hvile for jeres sjæle.” Her er ligger hemmeligheden åbenbaret om den hvile som Kristi løfter giver. Vi må besidde hans ånds sagtmodighed, og vi kan finde fred i ham. ret
Mange bekender at komme til Kristus, skønt de stadig klynger sig til deres egne veje, som er så smertefuldt et åg. Selviskhed, kærlighed til verden, eller andre skjulte synder, ødelægger deres fred og glæde. Husk på min medkristne, at uanset om det er dit lod i livet, at du er i Kristi tjeneste. Uanset om din byrde eller kors, opløfter det i Jesu navn; så bær det i hans styrke. Han erklærer at åget er let og byrden er nem, og jeg tror på ham. Jeg har bevist sandheden i hans ord. ret
Dem som er hvileløse, utålmodige, utilfredse med omsorgens og ansvarets vægt, forsøger at bære deres byrde uden Jesu hjælp. Hvis de var ved deres side, ville solskinnet fra hans nærhed sprede enhver sky, hjælpen fra hans stærke arm vil lette enhver byrde. Menigheden bliver svag af mangel på indviede medlemmer, som føler at de ikke er deres egne; at deres tid, deres talenter, deres energi tilhører Kristus; at han har købt dem med sit blod, og går i forbøn for dem i Helligdommen deroppe. ret
Vi bebyrder os selv med unødvendig bekymringer og ængstelser og tynger os selv med tunge byrder, fordi vi ikke lærer af Jesus. Der er mange, som er så bange for at komme til at høre uvenlig kritik eller ubehagelig snak, at de ikke tør følge principper. De tør ikke ganske forene sig med dem, som fuldt og helt følger Kristus. De ønsker at følge verdslige skikke og sikre sig verdslige menneskers adspredelse. Kristus gav sig selv for os, for at han skulle rense os fra al uretfærdighed og rense sig et ejendomsfolk nidkært til gode gerninger. Kristi sande efterfølgere er forskellig fra verden i sprog, arbejde og gerninger. Oh, hvorfor vil alle dem der erklærer sig til at være hans børn ikke følge han helt. Hvorfor vil nogen bærer byrde som han ikke har pålagt? ret
Vi ville være meget lykkeligere og mere nyttige, dersom livet i hjemmet og vore selskabelige sammenkomster var præget af Kristi enkelhed og ligefremhed. I stedet for at lave noget for at vise sig, og som kunde fremkalde beundring eller misundelse hos vore gæster, skulle vi forsøge på at gøre alle omkring os lykkelige ved vor munterhed, sympati og kærlighed. Lad de besøgende se, at vi stræber efter at udføre Kristi vilje. Lad dem se i os, selv om vor lod her i livet er ringe, en tilfredshedens og taknemmelighedens ånd. Et sandt kristeligt hjem vil åbenbare en atmosfære fyldt med fred og ro, et sådant eksempel vil ikke være uden virkning. ret
I vore bestræbelser for at gøre det hyggeligt og lykkeligt for vore gæster, bør vi ikke glemme vore forpligtelser over for gud. Bede stunden bør ikke forsømmes for andre betragtninger. Man skal ikke tale og more sig så længe at alle bliver for trætte til at nyde andagtsstunden. Gør man det, fremstiller man et dårligt offer for gud. Vi bør fremkomme med vore bønner og opløfte vore stemmer i lykkelig, taknemmelig pris så tidligt på aftenen at vi kan bede med eftertanke og uden at have hastværk. ret
Lad enhver som besøger et kristent hjem forstå, at andagtsstunden er den dyrebareste, den helligste og den lykkeligste stund på dagen. Disse andagtsstunder øver en forædlende, opløftende indflydelse over alle dem, som tager del deri. De bringer ånden en følelse af fred og behagelig hvile. ret
Kristne mennesker bør i enhver handling søge at repræsentere Kristus, søge at gøre hans gerning tiltrækkende. Lad ingen gøre religionen afskrækkende ved at sukke og klage og berette deres prøvelser, deres selvfornægtelse og ofre. Gør ikke din trosbekendelse til et bedrag ved at vise utålmodighed, irritation og utilfredshed. Lad det ses, at Kristi kærlighed bor i dig, at din religion ikke er en kappe, som du tager af og på alt efter omstændighederne, men i princip roligt, fast og urokkeligt. Ak, stolthed, vantro og selviskhed fortærer som kræft den livsvigtige gudfrygtighed fra mange bekendende kristnes hjerter! Når de bliver dømt efter deres gerninger, er der mange, der for sent vil erfare, at deres religion kun var et strålende blændværk, som Kristus ikke kunne anerkende. ret
Kærlighed til Jesus kan ses og føles. Den kan ikke skjules. Den udøver en vidunderlig kraft. Den gør den frygtsomme frejdig, den efterladende flittig. Den gør den stammende veltalende og vækker det sovende intellekt til nyt liv og ny kraft. Den gør den modfaldne forhåbningsfuld, den triste glad. Kærlighed til Kristus vil få os til at påtage os ansvar for hans skyld og bære dem i hans kraft. Kærlighed til Kristus vil ikke forfærdes over prøvelser eller vige tilbage for pligter og bebrejdelser. Den sjæl der ikke er gennemsyret af kærlighed for Jesus, er ikke af ham. ret
Fred i Kristus er af større værdi end alle jordens rigdomme. Lad os søge Herren af alt vort hjerte, lad os lære af Kristus at være sagtmodig og ydmyg, så vi kan finde sjælshvile. Lad os opvække vore slumrende kræfter, og blive aktive, alvorlige og brændende. De kristnes eksempel og opførsel såvel som deres ord burde være af en sådan beskaffenhed, at de hos syndere fremkaldte et ønske om at komme til livets kilde. ret
Lad os åbne vore hjerter for Retfærdighedens Sols stråler. Lad os arbejde med glæde, lystigt i vor Mesters tjeneste. En doven og svag kristendomsbekender kan aldrig sikre sig tilstrækkelig adgang ind i Guds rige. Fra kors til krone er der et alvorligt arbejde at gøre. Der er en brydekamp med medfødt synd; der er en krig imod ydre fejl. ret
Kristenlivet er en kamp og en march. Lad os gå fremad, for vi strider for en uforgængelig krone. Lad os være flittige for at gøre vort kald og vor udvælgelse sikkert. Vi skal sejre til sidst, hvis vi ikke bliver trætte i gode gerninger. ret
afsn nr:1 | |
afsn nr:2 | |
afsn nr:3 | |
afsn nr:4 | |
afsn nr:5 | btu 243 |
afsn nr:6 | Btu 205 |
afsn nr:7 | Btu 205 |
afsn nr:8 | Btu 205 |
afsn nr:9 | AJMKH 0610 |
afsn nr:10 | AJMKH 0610 |
afsn nr:11 | Btu 258 |
afsn nr:12 | |
afsn nr:13 | |