Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 30. november 1897

Fremvisning af brødres fejltagelser, må irettesættes.

”Vi beder jer, brødre! om at skønne på dem, der gør et slidsomt arbejde iblandt jer og er jeres forstandere i Herren og retleder jer. Agt dem særlig højt i kærlighed for deres gernings skyld. Hold fred med hverandre! Og vi lægger jer på sinde, brødre: retled de uskikkelige trøst de modfaldne, tag jer af de skrøbelige, og vis langmodighed imod alle.”   ret

I dag har vi privilegiet at have større lys og bedre anledninger, og vi drages til ansvar for hvordan vi udnytter lyset. Dette vil manifesteres i større dydighed og helligelse. Vor loyalitet til Gud burde være proportional med det lys som skinner på os i denne tidsalder. Men kendsgerningen at vi har vokset i lyset, retfærdiggør ikke at vi adskiller og dømmer menneskers karaktertræk hvem Gud har oprejst i tidlige tider til at gøre et bestemt arbejde og til at fortrænge verdens moralske mørke. I fortiden kæmpede Guds tjenere mod myndigheder og magter, og på samme måde kæmper vi det i dag, med sandhedens banner højt, mod herskerne af denne verdens mørke, og åndelig ondskab på høje steder. Disse mennesker var Guds adelsmænd, Hans levende agenter, gennem hvem Han har arbejdet på en forunderlig måde. De var forvaltere af den guddommelige sandhed i det omfang at Herren så det rigtigt at åbenbare den sandhed verden kunne bære at høre. De proklamerede sandheden på et tidspunkt hvor falsk og fordærvet religion fremhævede sig selv i verden.   ret

Jeg kunne ønske at forhænget blev rullet til side, og at dem der ikke har et åndeligt øjesyn kunne se disse mennesker, sådan som de ser ud i Guds øjne; for du ser dem som træer der går. Så ville de ikke tillægge deres menneskelige form på de menneskers erfaringer og gerninger som adskilte mørket fra vejen og beredte vejen for fremtidige generationer. Når vi lever os ind i vor egen generation, kan vi fælde dom over mennesker som Gud har oprejst til et særligt arbejde, efter det lys som de har fået for deres tid. Ved at de har overvundet fristelser, har de angret deres synder; og vi får ingen anledninger til at nedvurdere deres karakter eller undskylde synd. Deres historie er et advarende fyrtårn for os, og udpeger en sikker sti for vore fødder, hvis vi blot vil undgå deres fejltagelser. Disse pæne mennesker søgte nådestolen og ydmygede deres sjæle for Gud.   ret

Lad ikke vore stemmer og penne vise at vi vanrøgter Herrens højtidelige formaninger. Lad ingen nedvurdere dem, som er blevet udvalgt af Gud, som har kæmpet Herrens kamp på mandig måde, som har indvævet hjerte, sjæl og liv i Guds sag og arbejde, som døde i troen, og som har del i den store frelse, som er blevet købt til os gennem vor dyrebare syndbærende og syndstilgivende Frelser. Gud har ikke inspireret noget menneske til at gengive deres fejltagelser, og til at frembringe deres fejl for en verden som ligger i ondskab, og for en menighed som består af mange der er svage i troen. Herren har ikke lagt byrder på mennesker for at genopfriske levende eller dødes fejltagelser og vildfarelser. Han ønsker at Hans medarbejdere skal overbringe sandheden for denne tid. Tal ikke om dine brødres fejltagelser, som lever, og vær tavs med hensyn til de dødes fejltagelser. Lad deres fejltagelser og vildfarelser blive der, hvor Gud har sat dem – kastet i havets dyb. Jo mindre der er sagt af dem som bekender til at tro den nærværende sandhed, om Guds tjeneres tidligere fejltagelser og vildfarelser, des bedre vil det være for deres egne sjæle, og for deres sjæle som Kristus har købt med Sit eget blod. Lad enhver stemme proklamere de første og sidste ord, alfa og omega, begyndelsen og enden. Johannes hørte en stemme sige: »Salige er de døde, som fra nu af dør i Herren. Ja, siger Ånden, de skal hvile efter deres møje, for deres gerninger følger dem.« (Åb. 14,13).   ret

"Brødre, om nogen skulle blive overrasket af en synd, da hjælp et sådant menneske til rette, I åndelige, med sagtmodig ånd, og se du selv til, at ikke også du bliver fristet." Hvis I mener at jeres brødre er faret vild, eller i fare for at komme med stærke udtalelser og gå til yderligheder, så gå til dem i Kristi kærlighed og i ydmyghedens ånd, og gå sagen igennem sammen med dem. Hvis I ønsker at være Guds medarbejdere, hvis I selv er åndeligt sindede, vil I ikke udsætte jer for jeres brødres farer og fejltagelser, men søge at rette dem, og vil genoprette den du mener er i fare. Forsømmer du at tilbagevende dem som er i vildfarelse, så ligger der synd på dem som har set deres brødres mangler, og har ikke fulgt evangeliets regel. Gud vil have at hans arbejdere opbygges og styrkes og redder dem som er i fare for at falde. Dem som er i nær forbindelse med Gud, og som har fornemmelse for helligheden i dette arbejde, vil bære hinandens byrder, og således opfylde Kristi lov. Dette er deres særlige arbejde som tror den nærværende sandhed.   ret

Dem som forsømmer deres gudsgivne ansvar, og som ikke vil bruge alle deres kræfter på at frelse dem, som Kristus døde for, fra at gøre et fejltrin, han forsømmer sit arbejde, og er ikke Kristi medarbejdere. Men hvis mennesker, ved manglende forudseenhed, begår fejltagelser, som er Guds elskede og udvalgte, og de har travlt med at rette deres fejl, så snart de blev klar over deres fejl, skal en bror så udnytte dette? Skal artiklerne behandles af en uvenlig pen, der er til for at svække andres tillid til mennesker som oprigtigt bedømte fejl, skønt han troede han havde ret? Lad dem som vil gøre den slags arbejde tænke over hvordan de selv vil gøre det, om de kom i sådanne forhold. Lad dem tænke over om de vil taget imod irettesættelsen i ånd og ydmyghedens ånd, eller om stolthed vil få herredømme, og de vil blive dobbelt skyldige i udtryk, i ord og attitude, irettesætterens trodsighed. Ville de være lade sig rette, og tage imod irettesættelsen i den sagtmodighed, som giver retfærdighedens fredfyldte frugter?   ret

Formaningsordene har kommet hele tiden op til vor tid: "Den, der undervises i ordet, skal dele alt godt med den, der underviser ham. Far ikke vild [i dine egne fromme meninger], Gud lader sig ikke spotte! thi hvad et menneske sår, det skal han også høste.” Ingen frost skal fordærve afgrøden, ingen skimmelsvamp skal svide den, ingen orme skal gå i det; høsten er visselig. Pas da på hvilken sæd du udsår. Gud kalder på enhver mand, kvinde og ung til at så dyrebare frø i denne tid, så han glædeligt må høste i evigheden.   ret

Vi har ingen tid nu, og bør må ikke se passive til den store krig imellem godt og ondt. Vi bør aktivt engagere os i troens gode strid, og dette vil kræve alle kræfter i sindet, hele menneskets evner og kræfter. Vi skal være trofaste soldater, adlyde ordrene fra vor frelses Hærfører. Vi skal ikke tage Hærførerens sted; men leve hver i time i stadig kontakt med Kristus. Vi må vide, hver i sær, at vi kender sandheden, ikke kun teoretisk, men praktisk. Vi må bringe dens guddommelige principper ind i vor dagligliv. Gud kræver sandheden i de indre dele, og i den skjulte visdom. Han forlanger at vi praktiserer retfærdighed, viser tålmodighed, barmhjertighed og kærlighed. Vi bør gennemgå vor karakter ophyggeligt i lyset af Guds karakter, som udtrykt i hans hellige lov. Dette må ikke afvige fra den fuldkomne standard. Herren siger: "Så vær da I fuldkomne, som jeres himmelske Fader er fuldkommen.”   ret

Fyldestgørende tilvejebringelser må gøres for at Guds folk må opnå karakterfuldkommenhed. Apostle siger: "Thi dette er Guds vilje, at I helliggøres." Lad hver enkelt drage al moralsk og forstandsmæssig styrke fra den uudtømmelige kilde, for at han kan gøre retfærdighedens gerninger. Ved Golgatas kors gives alle færdigheder, hvor mennesket kan være en enhed med sine medmennesker, og i harmoni med Kristus i Gud. Faderen siger at han vil elske dem som tror at Kristus døde for dem, ligesom han elsker sin enbårne søn. Kristi kors er forsikringen for at vi kan blive fuldkommen i ham. "Thi således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv." Hos Kristus er fortrinnet, hos ham er den forstandsmæssige storhed og moralske virkekraft.   ret

Helligånden bliver altid hos ham som søger at udvikle kristen karakter. Helligånden giver det rene motiv, det levende og aktive princip, som støtter i stridende, brydende og troende sjæle, i enhver nødsituation og under enhver fristelse. Helligånden støtter den troende midt iblandt verdens had, midt iblandt slægtninges uvenlighed, midt i blandt skuffelse, når man ser sin ufuldkommenhed, midt i blandt livets fejltagelser. Ved at være afhængige af Kristi uforlignelige renhed og fuldkommenhed, er sejren sikker i ham, som ser hen til vor tros Ophav og Fuldender. Vi skal være mere end sejrherrer igennem ham, som har elsket os, og givet sig selv for os. Han har båret vore synder, for at vi igennem ham kan få moralsk fortrinlighed og opnå Kristi karakters fuldkommenhed. Vor Retfærdighed er vor stedfortræder og sikkerhed.   ret

Lad ingen tro at han kan skjule sin ufuldkommenhed bag mennesker, som har valgt Gud, som alligevel viser svaghed, som har gjort fejltagelser, som har været skyldig i synd. Herren har optegnet sine tjeneres synder og fejltagelser, ikke for at de må gøres igen, men så at deres eraring kan tjene som et faresignal, så andre ikke skal falde og gå over den grund hvor de snublede. Hvis du er ivrig efter selvros, må du overvinde dette, ellers vil du aldrig komme ind i himlens sale. Lad selviskhedens rødder trækkes ud af hjertet. I Kristi liv var der ingen rodtrævler fra selviskheden. Han levede ikke for at behage sig selv. Er du ivrig efter at holde på de midler som Gud vil have du skal bruge til hans navns ære? Tænk på at begærlighed er afgudsdyrkelse. Hvis du holder Guds bud, vil du elske Gud af hele dit hjerte, sind, magt, sjæl og styrke og din næste som dig selv. Du vil ikke værne om en hoven og diktatorisk ånd. I de himmelske sale vil der ikke være plads for noget andet end forståelse, kærlighed, venlighed og godhed. Barmhjertighed, langmodighed, og øm medfølelse er egenskaberne i Kristi karakter. Det modsatte af disse egenskaber tilhører Satans karakter, og vil aldrig få adgang i vor Guds stad. Kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, sagtmodighed er frugterne som viser sig på Kristi træ. "På deres frugter skal I kende dem." "Og de, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet med dets lidenskaber og begæringer." Kristne åbenbarer at de har en himmelsk begavelse. De tænker på "alt, hvad der er sandt, hvad der er sømmeligt, hvad der er retskaffent, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt lov.”   ret