Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 1. december 1885

Dyrebare løfter

[Hampshire Uafhængige , udgivet i Southampton, England, i dets udgave af 5. sept., 1885, indeholder følgende rapport fra en prædiken af Mr. E. G. White i denne by, den 30.aug., 1885.]   ret

Sidste søndag aften gav Mrs. E. G. White, en dame der lige er kommet fra Forenede Stater, hvor hun har arbejdet i fyrretyve år som taler om afholdenhed og andre kristne pligter, gav hun en tale i Filharmonisk Hall, for fulde huse.   ret

Hun tog en tekst fra 2 Peter 1,1-11, begyndte hun at læse og kommentere: "Derved har han også skænket os sine dyrebare og største forjættelser, for at I ved dem skal undfly fordærvelsen i verden, som skyldes det onde begær." Hvis vi skal undgå den smitsomme indflydelse fra denne fordærvede tid, så har vi et alvorligt arbejde foran os, og vi må have en levende forbindelse med Kristus. Vi må kende til hans liv og karakter, og et ønske om at være som ham. Da må vi alvorligt søge at overvinde de fristelser som er omkring os, og få tro på at hans løfter vil blive bekræftet for os. ”Sæt netop” siger apostlen, ”derfor al iver ind på i jeres tro at vise dyd”. Den synder som kommer til Kristus for tilgivelse, håb og frelse, må lægge grundlaget for en ren, dydig karakter. Kristus vil ikke accepteret et uret offer. Sjælstemplet må renses for al besmittelse. Så begynder karakteropbyggelsesværket rigtigt. Han som klynger sig de gemte synder og fortsætter med at føje syndige vaner, kan ikke får del i guddommelig natur; for han har ikke undflyet det fordærv som er i verdens lyster.   ret

Apostlen fortsætter: ”i dyden indsigt”. Herren er ikke tilfreds med at nogen af os forbliver i uvidenhed. Han vil have at vi bruger de bedste fornufts- og intelligens-talenter som vi har fået. Vi har ingen undskyldning om vi lader mindre betydningsfulde ting optage vor Gudsgivne tid, så sindet ikke vil blive optaget af nyttig kundskab. De mentale kræfter bør belastes til at tænke, og derved vil vi få styrke til at nå højder i kundskaben. Vi må ikke stille os til freds med at nå lavt niveau. Der er høje og hellige mål vi kan stræbe efter. Men vi kan aldrig gøre de fremskridt Gud vil have os til, før vi får en erfaringsmæssig kendskab til Kristus og hans genlsøningsarbejde. Vi må ikke lade os optage af jordiske og timelige interesser og stjæle vore hengivenhed fra vor Skaber. Selvom verden forstyrer sindet med dets skikke, leveregler og fornøjelser, vil kristne vise i deres ord og optræden, at de har valgt Kristus som deres del, de har valgt at få del i ham og hans selvfornægtende og selvopofrende liv, så de en dag kan få del i hans herlighed.   ret

Den store fristelse i denne tid er at svælge sig i stolthed, elske ros, og kærlighed til verden. Tiden er gylden; og bruges en dag i selvtilfredsstillelse går en dag tabt i al evighed. Men tiden bruges på at ransage skrifterne med ønske om at lære sandheden, vil bringe evige rigdomme. Engle kommer nær for at udgyde lys og kundskab til en formørket forståelse, og lyset gives, og styrker forstanden, og opildner skarpsindigheden til at se sandhedens dyrebare juveler. Således vil den kundskab vi har fået ikke gå til i almindelige, jordiske ting ,vil vil overføres sammen med os over i den evige verden, og gennem uophørlige evige tider vil Guds ords rigdomme hele tiden åbne sig op.   ret

Bibelen er den eneste sikre leder på fredens og lykkens sti. Det er Guds vejviser, og den sande kristne vil gøre den til hans livs studium. Idet han knytter sig selv til Gud, holder fast på principperne, nægter at følge tilbøjeligheden eller ledes ud i verdens bedrageriske sæder og skikke, vil han virkelig have en lignende position som Daniel havde. Da han var i Babylons sale, blev han omgivet af fristelser, men han vendte sig hverken til højre eller venstre for at føje selvet. Han og hans venner satte sig i hjerte at de ikke ville spise af kongens luksuseriøse bord, ej heller drikke af hans vin. De valgte at spise enkel mad, så de kunne holde deres kroppe i en sund tilstand, og derved få klare tankesind. De gjorde hvad de kunne for at få kundskaber, og Gud arbejdede for dem, og ”gav dem kundskab og dygtighed i al lærdom og visdom.” Disse unge mænd ærede Gud, og Gud ærede dem. Den inspirerede pen lægger deres sager frem for os, så vi kan følge deres eksempel. Til ”kundskaben” befales vi at tilføje ”afholdenhed.” Det er de sande kristnes pligt at praktisere afholdenhed i spise, drikke og i klæder. Herren ønsker at vi skal være pietetseksempler for dem der ikke kender Jesus og hans uforlignelige kærlighed. Mine søster, vi behøver at få en bedre kundskab for os selv, en bedre forståelse af det forunderlige hus som Herren har sat os i. Vi ønsker at vide hvordan det holdes i ens und tilstand, så det menneskelige maskineri kan arbejde harmonisk. Jo mere sund krop og sind vi har, des bedre antagelig tjeneste kan vi give Gud. Der følger store onder med en forvansket appetit. Blodet bliver feberhedt og sygeligt, og det sikre resultat er irritation.   ret

Apostlen tilføjer: ”i afholdenheden udholdenhed”. Hvem har nogen sinde set en umådeholdne mand eller kvinde som udøvede denne udholdne nådegave? Hvor megen ulykke kunne der ikke undgås, hvis alle kun spiste, drak og klædte med øje for Guds ære! Vi kan ikke tillade os at gøre verden til vort kriterie. Vi ønsker at gøre det rigtige fordi det er rigtigt. Det er Bibelstandarden som vi skal nå. Herren siger os at komme ud af verden og skille os ud, og løftet er: ”Og være jer en Fader og I skal være mine sønner og døtre.” Hvilken ophøjet position får vi dog ikke her! Privilegiet at blive medlemmer af den kongelige familie, børn af den himmelske konge. Nogle lader til at tro at det er nedværdigende at blive kristen. Sådan er det ikke. Kristi religion er aldrig fornedrende. Den forfiner, renser og forædler ham der får dette, og udmærker ham til himmelske engles selskab. Det er et stort og ædelt arbejde at overvinde. Det er et arbejde at håndtere kampen med mørkets kræfter, og denne kamp må vi hver især gå ind især.   ret

”Sæt netop derfor al iver ind på i jeres tro at vise dyd, i dyden indsigt, i indsigten afholdenhed, i afholdenheden udholdenhed, i udholdenheden gudsfrygt, i gudsfrygten broderkærlighed og i broderkærligheden kærlighed til alle.” Her viser Peter den sande helliggørelses stiges trin, hvor første trin er på jorden, meden øverste når den Almægtiges trone. Vi kan ikke nå det øverste trin på den stige med en enkelt anstrengelse. Vi må klatre op trin for trin. Det er i denne kamp, vi er i fare for at blive svimmel, og besvime og falde, medmindre vi holder vore øjne rettet opad, og ser på Jesus, vor tros ophav og fuldender. Vi ser de højder der skal nås, og mister modet over fremtidige vanskeligheder, når der kommer opgaver der kræver alle vore kræfter. Men vi har løftet om at guddommelig hjælp vil kombinere med vore menneskelige bestræbelser. Vi må blive mere end sejrherren gennem Ham, som har elsket os og givet sit liv som løsesum for os.   ret

Jesus har gjort et uendelig offer for slægtens skyld. Han trådte ned fra den evige trone, lagde sin kongelige kåbe til side, iklædte sin guddommelighed med menneskelighed, og kom til en verden der er svedet og ødelagt af forbandelse, så den tabte slægt i dag kan genoprettes i deres herlige eden-hjem. Han blev repræsentant og pant for slægten. Han har sat himlens rigdomme inden for vor rækkevidde, og det står tilbage til os, om vi vil have gavn af dem eller ej. Det er kun ved det lys der genspejles fra Golgatas kors, at vi kender værdien af menneskesjælen, eller den dybe fornedrelse som menneskene blev reddet fra. Det var at genoprette menneskene til den perfektion det først var skabt til, at dette store offer blev gjort. Med sin menneskelige arm, kranser Jesus menneskeslægten, medens hans guddommelige arm griber den Almægtiges trone, og derved forener begrænsede mennesker med den ubegrænsede Gud og forbinder jorden med himlen. Hvordan kan vi forsømme så stor en frelse? Det er naturligt for menneskene at klynge sig til livet. Nogle gennemlever år med intens lidelse, og ønsker stadig at deres liv forlænges. Men når Jesus giver os livet, evigt liv i de boliger han har beredt for os, hvorfor skal vi da vende os fra det og bruge vore tid og kræver på at skaffe jordiske rigdomme?   ret

Vi behøver alle Jesus som vor trøst og håb i trængsler, lidelser og død. Han oplyste graven for alle som kredser deres håb om ham. Ved ham kommer lys og evigt liv frem til lyset. Han er livgiveren, og det er ham der bryder gravens lænker, når han skal komme i kraft og stor herlighed. Skal vi, med dette kort liv for øje, undlade at få det liv som gør parallelt med Guds liv? Det er hver dag vort privilegium at leve for Jesus. Begynd dagen med bøn, morgen, middag og aften lad bønnerne stige op for visdom og nåde for at overvinde alle Satans list. Jesus er vort eneste håb; opad mod Gud er sjælens beundring. Kristne bør være de lykkeligste folk på jorden. I verdens øjne ærer og respekterer mennesker huse, jorde og penge. Sådan er det ikke i Guds øjne. Han måler dem efter deres moralske værdi. Hvis de lever for at vise sig frem, få menneskers ros, vil de ikke få anden løn. Deres navne vil stå skrevet i jorden at gå til med forgængelige ting. Hvis de lever for at ære og herliggøre Gud, hvis den sande godhed, næstekærlighed og Guds kærlighed kan ses i deres forbindelse med deres medmennesker, vil deres liv være udødeliggjort blandt himmelske hære, og Jesus erklærer at han ikke vil udslette deres navne fra livets bog.   ret

Apostlen fortsætter: "Derfor, brødre, skal I så meget mere stræbe efter at gøre jeres kaldelse og udvælgelse urokkelig." Den kristnes liv er enten i vækst eller i tilbagegang. ”Thi når I gør det, vil I aldrig snuble”. Jeg kendte engang en mand i staten Maine, sin havde et meget konsekvent liv, men som nogle gange virkede meget deprimeret, var bange for at falde fra, så han med sit eksempel ikke fik andre til at falde. En dag kom han til bedemøde, hans ansigt strålede af håb og glæde og sagde: ”Jeg har fundet vejen; jeg skal aldrig falde og vanære min Frelser. Når vi konsekvent tilføjer nåde til nåde, kan vi gå direkte fremad i den kristne kurs. Apostlen siger, 'Når I gør det, vil I aldrig snuble.'" Lad de skælvende sjæle som hele tiden er bange for at falde, ikke længere være bange. Lad dem leve efter vækstplanen, og Gud vil arbejde for dem i fordoblingen. Apostlen har kun vist den sande helliggørelse. Der er mange som i dag hævder at de er hellige og ikke kan synde. Den eneste rigtige standard for helliggørelse er Guds lov. Derved kender man til synd. Ægte helligelse er et livslangt værk. Det er at klatre op ad stigen, trin for trin.   ret

Ingen af profeterne eller apostlene kan prale stolt af hellighed. Jo nærmere de kommer karakterfuldkommenhed, des mindre værd og retfærdig så de på sig selv. Men de som har den mindste fornemmelse af Jesu fuldkommenhed, hvis øjne kun er rettet mod ham, er dem som gør de stærkeste krav på fuldkommenhed. Daniel var en meget elsket af Gud, dog bekendte han engang sine synder og sit folks synder. Hvis faldne mennesker vil vandre forsigtigt og ydmygt med Gud, ikke stole på selvet og få den fulde tillid til Jesus, vil disses lys og kraft åbenbares i vor verden, som vil være overbevisende for ikke-troende. Jesus er vort eneste håb; lad os klynge os til ham. Løftet om evigt liv er på betingelse af lydighed. ”Salige er de, som tvætter deres klæder, for at de kan få adgang til livets træ og gennem portene gå ind i staden.” Nu er det på tide at vaske vore karakters klæder i Lammets blod.   ret