Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 2. december 1875

Tøver med lydigheden

[I efterfølgende bringer vi hovedindholdet af en appel, som Mrs. W. gav, d. 16. april 1875, om det farlige i at forhale lydighed, henvendt til en mand og hans hustru, som hørte forelæsningen og tøvede med at være lydig over for deres egen overbevisning. Og vi er ked af at fortælle at disse personer har gået den vej som de blev advaret imod. Denne appel gives nu til gavn for andre i den samme fare. J. W.]   ret

Kære bror og søster: Jeg håbede at møde jer igen før vi krydsede veje, men sådan skulle det ikke være. Jeg har tænkt så meget over vor samtale i jeres hjem, og har bedt for at I begge må få styrke til at vandre på lydighedens sti. I har fået lys, men Satan vil ikke lade jer gå på den snævre sti, og blive loyale og oprigtige mod alle Guds krav, uden at kæmper for hver tomme på vejen. Han har sine agenter i mennesker som bekender, ligesom Satan gjorde da han fristede Kristus, til at være retfærdighedens tjenere. De ville forklejne Guds hellige bud i jeres sind. Satan er i krig med den lov, som er fundamentet for Guds regering i himlen og på jorden. Gud har ladet sit lys skinne på jer. Vil I, kære venner, værne om lyset? Mennesker kan komme i hellighedens forklædning, have vildfarelse og sandhed blandet sammen, og mange bedrages. Satan citerede Bibelen for Kristus, viste at han bruger Bibelen til at bedrage menneskenes sind med. Dem som kender deres egne hjerter, ved at det er nødvendigt at være tæt forbundet med Gud, for at få guddommelig visdom til at se Satans list og klynge sig uløselig fast til Jesus.   ret

Der er ingen afkrog eller hjørne i verden, uanset hvor afsides den måtte være, hvor vildfarelse og synd ikke har fundet vej. Vildfarelse præsenteres ofte i en besnærende forklædning, så at det kræver mere end menneskelig visdom at opdage falskneriet under foregivelse af sandhed. Hvis vildfarelse aldrig blandes med sandhed, vil den ikke være så listig når den påvirker sindet. Hvis vildfarelse stod alene i sin sande, frygtelige form, ville sjæle ikke bedrages. Men der er mange som ser det tiltrækkende i vildfarelse, og vil ivrigt fæstne sig ved den, selv om den forgifter sindet. Vildfarelse skader altid sjælen, og deformerer karakteren. Først kan en vildfarelse se besnærende ud, men den er tilbøjelig til at fordærve hjertet, og omsnære dens bytte. Ofte hører vi der bliver sagt at det ikke betyder noget hvad man tror, vis hans liv bare er godt. Men livet formes af troen. Hvis lys og sandhed, er inden for vor rækkevidde, og vi ikke udnytter vor ret til at høre og se sandhed, forkaster vi den faktisk, og vælger mørke frem for lys. Kristus sagde til jøderne: ”I vil ikke komme til mig, så I kan få liv.”   ret

Jeg formaner dig min bror og søster, at forhøre Gud, ligesom dem, der gerne vil kende den rette vej: Hvad er sandhed? Snyd ikke jeres egne sjæle frivilligt, for det lys som I kunne have fået, hvis I ville. Ransag skrifterne dagligt ligesom de ædle folk i Berøra, og se om tingene forholder sig sådan. Og være oprigtig for jeres sandhedsoverbevisning pligtfølelse. Mange hedninge er tvunget til at være sådan, fordi de ikke vil acceptere sandhed, udleve det som kræver et offer fra deres side. Mange som bekender sig til Kristus rådfører sig med bekvemligheden. Der er et ønske om at klatre op af en anden vej – en der kræver mindre ofre.   ret

Kristus sagde: ”Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig!” At følge Jesus helt kræver en gennemgribende omvendelse. Halvvejs omvendelse laver halvhjertede kristne. Kristus siger også: ”Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, spreder.” De tydelige sandhedsord, vor Frelser sagde, sigtede hans efterfølgere ned til nogle få trofaste, som lagde fundamentet for den kristne menighed. Mange af de velhavende, ærværdige, og ædle i verden blev fortryllet af Kristi lære, og havde et ønske om at følge ham. Men når sandheden i sin praktiske betydning kom i deres hjerter og liv, drog de bort, og vandrede ikke længere med Jesus. Den unge hersker var opsat på at følge Kristus. ”Sælg alt hvad du har,” sagde Mesteren, ”og kom, og følg mig, og du skal få en skat i himlen.” Han kunne ikke indvilge i betingelserne. Hans stakkels, selviske hjerte elskede hans ejendomme højere end Guds rige, og han vendte sig fra sin Frelser. Han vendte sig bort fra sin himmelske rigdom, tilbage til sin afguderiske kærlighed til hans jordiske rigdomme, og mistede de evige rigdomme.   ret

Jesus forlanger sjælens fulde overgivelse til ham, uden kompromis. Dem som er helt omvendte, vil aldrig være blandt dem, som formastelig beder: ”Jeg beder dig hav mig undskyldt.” Den levende kristne mand, elsker pligter, og nyder endog den hårdhed som han må klare, hvis han er en soldat af Kristi kors.   ret

Vi nærer den største bekymring for sjæle som er i afgørelsens dal. Vi har skræk for Satans angreb på disse stakkels sjæle. Han venter en anledning så hans kræfter kan bruges, når han ser at det er muligt at forhindre sjæle i at sætte sig beslutsomt helt over på Herrens side.   ret

Når Guds Ånd overbeviser de unge om sandheden, så stop ikke op og komme med indvendinger, men tro. Find ikke fejl, men lyt til beviset. Opgiv jeres stolthed i ydmyghed, og skift jeres fordomme ud med effektiv handling. Rådslå jer ikke med kød og blod, men overgiv alt til Gud. Tag Bibelen som jeres vejleder, og spørg alvorligt: ”Herre, hvad vil du have at jeg skal gøre?” Da I tidligere opgav jeres naturlige selvstædighed og egenvilje for en barnlig, underdanig lydighed, og er villig til at lære, vil I høre den sande hyrdes røst sige: ”Dette er vejen, gå på den.” Kristus ville ikke undervise den selvcenterede og egensindige. Det er kun den sagtmodige som han beder om at vejlede i dommen, og dem han vil undervise i sin metode.   ret

Hvis I søger efter sandheden, vil lydigheden ikke være vanskelig. Hvis I virkelig ønsker at kende Mesterens vilje, vil I tage imod den med taknemmelighed. Vi er elever i Kristi skole. En ægte kærlighed til Jesus, vil nødvendigvis skabe en kærlighed for sandheden. Samle sandheden i dit hjerte som en skat. Søg kundskab. Gør dette til din daglige bøn: ”Af hele mit hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine bud! Oplad mine øjne, at jeg må skue de underfulde ting i din lov.” Vi ikke kun sikre når vi former vort daglige liv efter det guddommelige Mønster.   ret

Jeg beder jer instændigt mine kære vener, at handle vagtsomt; for I træffer beslutninger for evigheden. Vandre i lyset så længe I har lyset. Lad ingen påvirke jer til at vende bort fra sandheden. I kan aldrig helliggøres gennem vildfarelse. Kristus bad til sin Fader for sine disciple: ”Hellige dem ved sandheden; dit ord er sandhed.” Verden er i en tidsalder hvor vildfarelser er fremhærskende, og næsten alt antages som sandhed. Vildfarelse er ikke mindre vildfarelse fordi det er blevet dryppet ind i tankerne, helt fra ungdommen af. Der undervises i vildfarelse i skolerne, og forkyndes fra talerstolen. Der fremlægges teorier som ikke har fundament i Guds ord.   ret

Du kom med bemærkningen: ”Mine forældre var gudfrygtige, og de holdt søndagen, og vil blive frelst. Hvis jeg holder den dag som de holdt, hvorfor vil jeg så ikke være så sikre som de?” Dine slægtninge og venner kan have levet op til de lys som de havde. De var ikke ansvarlige for det lys som skinner i jeres tid, som de ikke havde. Hvis du har større lys end dine fædre, og du lever lige så trofast op til det lys som dine fædre gjorde til det lys der skinnede på dem, vil du blive frelst ved lydighed, ligesom de vil blive frelst ved lydighed mod det lys som Herren lod skinne på dem. ”Og dette, er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket mere end lyset; thi deres gerninger var onde.” ”Var jeg ikke kommen og havde talt til dem, havde de ikke synd; men nu har de ingen undskyldning for deres synd.” Vi står til ansvar på det lys, som skinner på vor sti. Dette er vor hjemsøgelses dag og vore privilegiers dag. Gud sætter højtidelig sandhed foran os. Vil vi acceptere den? Forkast ikke det nuværende lys, og tag ikke let på Guds nådige chancer.   ret

Hvis Gud i barmhjertighed har ladet lys skinne ud i mørke, og har fjernet det fra midten af dine øje som har forblindet så længe over for hans hellige lovs krav, beder jeg jer indstændigt om at værne om lyset og vandre i det, så det ikke bliver til mørke. Vi lever i de sidste dages farer. Nu er det ikke sikkert at være ryggesløse og ligegyldige. Vi bør med ydmyge hjerter og fuldkommen underdanighed under Guds vilje, bede alvorligt for at blive holdt borte af vildfarelse og at vi må ledes ind i al sandhed. Sandhed helliggør. Vildfarelse fordærver. Sjælen kan kun holdes ren og styrkes ved at vandre i lyset ligesom Kristus er i lyset.   ret

Mit hjerte drages i kærlighed til jer. Jeg længes efter at se jer bevæge jer forstandsmæssigt på sandheden, betro jeres sjæles varetægt til Gud. Pres jer i tro igennem vildfarelsens og vantroens mørke, og giv jeres sjæles bedste og helligste hengivenhed til ham. Han har krav på jer som I ikke kan modstå og være uden skyld for. Jeg beder jer indstændigt at overgive jer selv til Gud i tro. Han kan og vil tage imod jer med alle jeres særlige temperamenter, og med alle jeres prøvelser og fristelser, og med alle jeres pligter, og ansvarsbyrder, og vil bære jer og også alle jeres byrder, og vil få alle jeres kræfter under hans nådes kontrol. Gud vil komme jer til hjælp, og vil hjælpe jer i jeres krigsførelse. Hans sandheds og advarselsbudskaber sendes for at frelse jer, og ikke for at smigre og underholde jer. Så længe sandheden behandler dine synder på en skånselsløs måde, har den, den dybeste medfølelse for din sjæl.   ret

Enhver tung pligt bliver let, og ethvert offer bliver en fornøjelse, for dem som sandheden gør fri. Hvilken sejr vindes når det kødelige liv ophører, og det åndelige liv begynder. Herren vejleder. Herren bevarer. Guds kærlighed, og lydighed mod alle hans bud, bringer alle sjælens kræfter i lydighed mod hans vilje. Hvad kan ikke betvinge hjertet og hengivenheden mere end kærlighed – helliggjort kærlighed. Den kærlighed, som bringer sjælen i forbindelse med himlen, er mere alvorlig og brændende, og udholdende efter jordiske slægtningen end nogen andre. Der er intet i hjertet, der er i konflikt med Guds krav. Det underdanige og lydige sindelag, vil elske at gøre alle hans befalinger. Det onde vil afskyes, og det gode vil vælges. Der vil ikke være nogen selvfornægtelse eller selvopofrelse, som er så hård, for hjertet glæder sig i arbejdet for Kristus, og søger at frelse sjæle fra vildfarelse og fra overtrædelse af Guds hellige lov. Når Gud har kontrol over hengivenheden, vil sindet ikke være selvisk, eller kvie sig ved at give ofre.   ret

At betro sjælen til Gud er absolut nødvendigt for vor frelse. I kan ikke følge den vej i selv vælger, og være i krig med Guds lov, leve i ulydighed mod hans forlangender, og alligevel være i harmoni med Gud. Fuldstændig lydighed mod Guds vilje vil bringe mod, håb, fred, og lykke, til sjælen. Der vil kunne ses årvågenhed, ihærdighed og bøn, selvfornægtelse, korsfæste selvet og aktiv næstekærlig godgørenhed. Johannes beskriver de trofaste, som han så i et syn på øen Patmos: -   ret

"Derefter så jeg, og se, en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer og folk og tungemål stod foran tronen og foran Lammet iførte lange, hvide klæder og med palmegrene i hænderne; og de råbte med høj røst og sagde: »Frelsen tilhører vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.«   ret

Og en af de ældste tog til orde og sagde til mig: »De, som er iførte de lange, hvide klæder, hvem er de? og hvorfra er de kommet?« Jeg svarede ham: »Min herre! du ved det.« Da sagde han til mig: »Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og de har tvættet deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod. Derfor står de nu foran Guds trone og tjener ham dag og nat i hans tempel; og han, som sidder på tronen, skal opslå sit telt over dem. »De skal ikke sulte mere og ikke tørste mere, ikke heller skal sol eller nogen hede stikke dem.« Thi Lammet, som står midt for tronen, skal være deres hyrde og lede dem til kilderne med livets vand; og »Gud skal tørre hver tåre af deres øjne.«   ret

Hvilket eksempel har martyrerne for Jesus efterladt os i deres liv af selvfornægtelse og offer! De var trofaste og principfaste. Selvom fængsel, tortur, inkvisition, galge og bålet truede dem, regnede de ikke deres liv for kært. Deres kærlighed til sandheden blev her vist. De valgte at adlyde sandheden på bekostning af stor lidelse. Verden var ikke disse troshelte værdig. De døde for deres tro. Det rene guld blev renset for al slagger gennem prøvelse og lidelse. Når disse går ind gennem herlighedens porte, vil de råbe i triumf: Vi sejrede ved Lammets blod og ved vort vidnesbyrds ord. Vi var trofaste til døden, og nu får vi livets krone. Sejrsråb vil lyde fra læber, som aldrig før triumferede. De, som var for forsagte til at prise Gud med deres stemme, var ikke for forsagte til at dø for deres Herre. De stred og kæmpede troens gode strid. De var trofaste til enden. De vil forene deres glade stemmer i den universelle sejrssang og prise Gud, fordi de blev regnet værdige til at modtage himmelens velsignelse ?Vel gjort” fra Mesteren, som de elskede og for hvem, de led. Hans egen højre hånd vil på deres pander sætte kroner af evig herlighed, som aldrig vil blegne.   ret