Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 2. december 1884

Otsego mødet

Da vor generalkonferense var over, forlod vi Battle Creek den 21. nov., for at være med til et tre dages langt mode i Otsego. Vi tog med hestevogn til Kalamazoo i selskab med pastor Daniels og hans hustru og søster McOmber. Der mødte br. Leighton og, og tog os med sin vogn til Otsego, seksten miles. Da vi kom ind i byen, hørte vi aftenklokkerne ringe til mødet, og vi fik at vide at der var en aftale om at søster White skulle tale. Jeg skyndte mig til br. Leightons hjem, og tilbage til kirken, mente at hvis jeg stolede på min egen styrke og visdom, kunne jeg undskylde og blive fri; men så hen til Jesus efter hjælp, åbnede jeg min Bibel, og talte med stor frihed og klarhed fra ef. 3,14-21.   ret

Brødre og søstre var samlet fra forskellige menigheder, og bedehuset var overfyldt. Den tilstødende sal var fuldt, stolene blev sat op i gangene, og ganske mange kunne ikke få en stol. Min egen sjæl blev styrket og opildnet ved at dvæle ved Guds nådige løfter. Idet jeg vandede andre til, blev jeg selv vandet.   ret

Sabbats morgen klokken otte, mødtes vi til samværsmøde, hvor jeg så det som mit privilegium at tage del. Der blev frembåret mange fremragende vidnesbyrd. Jeg talte som sabbatsskolen i omkring tyve minutter.   ret

Det er vigtigt at vi alle kender grundigt til skrifterne. I vort land ignoreres Bibelen generelt, og alle troende forældre blandt syvendedags adventisterne, bør anstrenge sig særligt for at de selv får forstand på skrifterne, og uddanner deres børn ved forskrift og eksempel, til at værdsætte sabbatsskolen og den dyrebare anledning som de får til at lære de hellige sandheder i Guds ord. Vi vil alle blive prøvet hårdt. Personer som foregiver at tro sandheden vil komme til os og tilskynde os til fejlagtige læresætninger, som vil rokke ved vor tro på den nærværende sandhed, hvis vi ikke passer godt på dem. Sand religion alene vil stå domsprøven. Enhver lærer I sabbatsskolen må være elev i Kristi skole. Så vil han selv få noget ud af hans bestræbelser for at undervise de børn han har omsorg for. Der er givet særlige løfter til dem som skal være redskab til at vende mange sjæle fra mørke, og bringe for og lam ind i Kristi fold, og omvende syndere fra vildfarelserne i deres veje. Når Mesteren kommer for at gøre op med sin tjenere, vil enhver uselvisk medarbejder få en løn der svarer til hans arbejde. Lad derfor enhver lærer, tage sin klasse, medlem for medlem, og kalde dem hver ved navn, og fremstille dem for Gud for hans velsignelse. Lad ham da prøve med alle midler i sin kraft at vinde dem til Jesus. Dette vigtige arbejde forsømmes meget. Blev dette fremført, ville en reformationsånd kunne ses i sabbatsskolerne. Vi bør ikke have så mange uregerlige unge; for guddommelig kraft vil kombineres med menneskers anstrengelser, og Guds Ånd vil underlægge alle kræfterne, til lydighed mod Kristus.   ret

Under ugen havde vi Herrens sabbat for øje, og arbejdede på at børn skal få en tid hver dag til at studere deres lektier sammen med deres forældre, viste det at forældrene selv fik interesse for lektierne. Dette vil uddanne børnene til at føle at deres lektier har betydning. Hvis forældrene sabbats morgen bruger tid på at sove, mister de meget. De spilder Guds tid, og den kan ikke gendannes. Hvis det var deres egen, ville de ikke drive den bort. Hvis forældrene står tidligt op, kan de forberede morgenmåltidet, og få deres familieandagt uden hast eller forvirring. Så er der tid til at se tilbage på lektierne, og børn kan, sammen med deres forældre, tage til sabbatssskolen, uden at skynde sig, og kan gå reglementeret til deres lektier.   ret

Prædikanter, som er til Guds mysterier, og som vil give deres liv uforbeholdent til ham, kan gøre et godt arbejde for Mesteren. Mist ingen muligheder for at hjælpe børnene til at få forstand at forstå skrifterne. Dette vil bedre kunne lukke vejen mod Satans bedre, end vi nu forestiller os. Hvis de bliver fortrolig med Guds ords sandheder, vil der rejses en barriere imod ugudelighed, og de vil kunne møde fjenden med Kristi ord: ”Der står skrevet.” Der er et stort arbejde at gøre for unge og børn; og enhver Guds søn og datter må gøre en del i dette, og derved få del i den løn som vil gives de trofaste medarbejdere.   ret

Pastor Daniels talte til folk sabbatsformiddag ud fra Jer. 17,9.10: "Hjertet er svigefuldt fremfor alt, det er sygt, hvo kender det? Jeg, Herren, jeg ransager hjerte og prøver nyrer for at gengælde hver hans færd, hans gerningers frugt." Hans prædiken gjorde godt indtryk på alle tilstedeværendes tanker, og med de vidnesbyrd vore brødre og søstre frembar søndag formiddag, kom der henvisninger til hans prædiken, der viste at det havde gjort dybt indtryk på mange hjerter, og at de ville være ordets gørere ikke kun hørere.   ret

Sabbats eftermiddag, talte jeg ud fra Åb. 3,7-9. Selvom huset var pakket, blev stolene tome, da vi kaldte dem der ønskede at være på Herrens side, gå fra forsamlingen til at komme frem, indtil næsten alle faste bænke i huset blev fyldt med dem der ønskede Guds folks bønner. Femoghalvfjerds gik fremad. Dette var en dyrebar stund. Hvor mit hjerte glæder sig over at se al interessen med bror Canright, hvor hjerte og sjæl er med i arbejdet, sådan som de var førhen! Jeg kunne udbryde: Hvad har Herren gjort! ”Min sjæl, lov Herren, og alt i mig love hans hellige navn!” Vi vidste at Guds engle var i forsamlingen. Onde engle var der også, i gang med magt og styrke for at binde lænker på de sjæle som ellers ville give efter for Guds Ånds bønner og advarsler. Der var nogle i forsamlingen som Herren elskede, men som havde været rådvilde og i tvivl, og som havde mistet deres greb om vore tros grundpiller. Hvor jeg følte mig Herren taknemmelig at prøvetiden endnu ikke var til ende, at alle som ville, måtte komme, og finde barmhjertighed og fred, og trøst i Helligånden, og danne karakter for evigt liv. Hvor min sjæl dog længes efter at hjælpe dem, enhver, til sikkerhedens sti, - til den sti hvor der er lys, fred og glæde! Vi håber at se dem frie i Jesus, og glæde os i håbet, stå som troens forsvar der engang er befriet til de hellige.   ret

En ren og hellig tro vindes kun ved at ransage Skrifterne ihærdigt; og dette kan være i fare, hvis Helligånden ikke oplyser til at skinne ind i sindets kamre. Bibelen er den dyrebareste af bøgerne, og når sandheder læses og forstås, så det kan bruges dagligdagen, vil det være af højeste nytte, der ophøjer og forædler karakteren. Rigtig mange vil vide mere af bibelen, hvis de gør bedst brug af deres tid, udnytter minutterne til ihærdig ransagelse af Skrifterne, prøver alle troens læresætninger ved loven og vidnesbyrdet. ”Således skal visselig de komme il at tale, som nu er uden morgenrøde.”   ret

Pastor Canright talte til folk eftnen efter sabbaten, ud fra Lukas 22,29. 30, gav en virkningsfuld prædiken.   ret

Søndag, begyndte vort morgenmøde klokken ni. Vi havde ingen prædiken om formiddagen, tiden blev givet til vidnesbyrd, til de forsamlede. Vi Ser det som en klog plan at give alle mulighed for at bekende Jesus, og stå som forsvar for sandheden, at alle måtte få privilegiet at vidne om Jesus. Vi er altid kede af at disse møder ikke gøres mere interessante end de er, så mange taler så lavt at de kun kan høres af nogle få vide siden af dem. Mange må uddannes på dette punkt; for de kunne ligeså godt tale i et ukendt tungemål, så vidt det angår andre. Brødrene kan endog ikke sige ”Amen” med forstand; fordi de ikke har hørt mere end en eller to ord, om end nogen ord. Disse kære sjæle kan tale højt nok hjemme, eller når de er i gang med deres arbejde; og de burde være Gud taknemmelige over den store frelsesplan, og at gaven om evigt liv kommer inden for deres rækkevidde, så de vil være glade vidner for Mesteren. Så vil ingen tro at de skammer sig over at tale om Jesus, - skamme sig over kendskab til sandheden. Det er ikke nok at leve i en sandhedens atmosfære; sandheden selv må være i vore hjerter, dens principper må indvæves i vore liv dag for dag, time for time, minut for minut. Så skal vi få kendskab til Bibelens sandheder, og de vil få indflydelse på alle evnerne, befri for al denne tilbageholdenhed, ved møderne, hvor de har privilegiet til at bevidne Gud. De vil tale frit af tøven, og deres vidnesbyrd vil være livgivende og opfriskende. Disse vil være levende lyskanaler, og deres mentale kræfter vil udbrede sig idet de vokser i nåde og kundskab til sandheden. Hvis Kristi ånd er i dem, vil det ikke skabe uorden og forvirring, men vil afhjælpe alle disse fejltagelser og forstyrrelser. Lad alle drikke dybt af sandhedens kilde, som kan flyde ud fra levende, og opildende strømme, som kommer fra livets og frelsens kilde.   ret

Vi lyttede med dyb interesse til pastor Canrights bemærkninger, ved afslutningen af morgenmødet, som blev rapporeret af pastor Daniel. Pastor Daniels talte søndag eftermiddag ud fra Romerbrevet 2,11: ”For hos Gud er der ingen personsanseelse.”   ret

Vi blev indbudt til at indtage Frimenigheds-kirken søndag aften. Denne venlighed påskønnede vi alle, som kunne rumme flere end i Syvendedags Adventistkirken. På trods af det stormfulde vejr, blev huset fyldt, ekstra stole blev sat i tilstødende lokaler; og alle lyttede med interesse til de ord der blev sagt. Her sluttede vor mødeserie i Otsego. Vi blev trætte af arbejdet i generalkonferensen, og frygtede for mere arbejde; alligevel velsignede Gud os for denne dyrebare stund med vore brødre og søstre samlet ved disse møder.   ret

Mandag formiddag besøgte vi bror og søster Russel; og bror og søster Brackett, pastor Canright, bror Clemons, and bror J. Rumery, var tilstede. Efter at have tilbragt nogen tid i god samtale, bøjede vi os i bøn, og i en liflig underdanig indflydelse fra Guds Ånd kom i vore hjerter. Vi følte visselig at Jesus var i vor midte, og dette for at velsigne. Vi skiltes med vore venner, uden at vide om vi skal møde dem alle igen i dette liv, men med et stærkt håb om at vi igen mødes omkring Guds trone.   ret

Vi håber at se vor bror Charles Russell danne sin vej stærkt til lyset, glæde sig over alle punkter i den nærværende sandhed, og gøre det arbejde i Mesterens vingård, der bringer andre til sandhedskundskab. Der er et arbejde for os alle at gøre. I Otsego mødte vi bror Philip Strong, hvis røst har været tavs i årevis. Vi håbede at se denne vor bror og hans hustru i gen i gang med arbejdet, at give basunen en bestemt lys, så folk kan stå redde på Herrens dag. Øjeblikke er dyrebare; vi har ingen tid at miste. Vi må hver især gøre vort arbejde, og så skal vi høre det ”vel gjort” fra Mesterens læber.   ret

Det meste af vor tid tilbragte vi hos pastor Canrights familie. Vi blev budt varmt velkommen i deres behagelige hjem, som var møbleret godt, dog i enkelhed. Det er i virkelighed et hjem. Alt hvad der kunne gøres for vor velbefindende, blev gjort. Vi var stadig Gud taknemmelig at vi virkelig følte det var et hjem, og at bror Canright mødte så stor en forandring i sine følelser, at han var blevet forvandlet ved Kristi helliggørende nåde, og den fred, og håb og tro på den nærværende sandhed som gemte sig i mit hjerte. Mit hjerte blev fyldt med glæde da jeg så på hans hustru og hans børn, og mente at, Disse vil følge pastor Canright på lysets, fredens og troens sti. Da vi udgik fra hans familie til hans arbejde, må der hvile store ansvar på hans ledsager, at uddanne, disciplinere og forme de kæres karakter, som er i hendes varetægt. Når fasthed blandes med kærlighed og ømhed, under Guds nådes helliggørende indflydelse, er hun en hjemmemissionær i største forstand, der samler og genspejler guddommeligt lys hver dag, der opmuntrer og assisterer hendes mands arbejde med at vinde sjæle. De er en dyrebar familie, Guds engle ser interesseret på dem. Engle vil tjene moderen i hendes arbejde, - hjemmemissionæren gør sit særlige arbejde for børnene, så at de kan bære deres mindre ansvar. Den løn som den selvopofrende medarbejder får i vingården, vil også blive givet den trofaste hjemmemissionær som kan deres arbejde. Jeg mærkede den fred i bror og søster Canrigts enkle men behagelige hjem, og jeg fandt en sang til Gud i mit hjerte, hver gang jeg så det arbejde hun gjorde så forunderligt her. Pator Canright tjenete sagen! Hans dyrebare familie førte dem ind på sandhedens og retfærdighedens veje! Jeg sagde i mit hjerte, da jeg så på dem: Frelst, frelst fra fordærv! Hvis der skal være glæde hos engle i himlen, hvorfor skal der så ikke være glæde i vore hjerter? Jeg glæder mig, jeg priser Herren; at mine øjne har set hans frelse.
E. G. White.   ret