Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 6. december 1892

Lad basunen få en bestemt lyd.

Vi presser os frem til den sidste kamp, og der er ingen tid at gå på akkord med. Der er ikke tid til at skjule din kulør, hvor du står. Når kampen løn ikke er god, så lad ingen blive til forrædere. Der er ikke tid til at nedlægge eller skjule vore våben, og give Satan fortrin i krigen. Hvis du ikke er på vagt, og holder dine klæder uplettede af verden, vil du ikke stå oprigtig for din Hærfører. Vagtfolkene har ikke tid til at slumre på Zions mure. Lad dem vær lysvågen. Kald på dine med-vægteren og råb: »Morgen kommer, men også nat!« Nu er der ikke tid til at slappe af i vorkamp, og blive modfaldne og åndsløse; ingen tid til at skjule vort lys under en skæppe, og sige glatte ting, og profetere bedrageri. Alle kræfter skal bruge på Gud. Du skal fastholde din alliance, frembære vidnesbyrd for Gud og for sandheden. Lad dig ikke vende bort af de antydninger som verden kan give. Vi kan ikke tillade os at gå på kompromis. Der er et levende problemspørgsmål foran os, af livsvigtig betydning for Guds restfolk, ved afslutningen af denne jords historie; der indebærer evige interesser. Ved aftenstide af denne krise, er der ikke tid til et ondt vantroende hjerte, de forlader den levende Gud.   ret

Det oprindelige frafald begyndte vantro og selvfornægtelse af sandheden, men hvis vi vil sejre, må vi fæstne troens øje stadig på Jesus, vor frelses Hærfører. Vi skal følge Kristi eksempel, og i alt hvad Jesus gjorde på jorden, havde han et øje rettet på Guds herlighed. Han siger: “Jeg gør således som Faderen har befalet mig.” ”Denne befaling har jeg fået fra min Fader.” I alt han gjorde udvirkede han sin Faders vilje, så at hans liv på jorden var en manifestation af den guddommelige fuldkommenhed. Guddommelighed og menneskelighed blev forenet i Kristus, så han kan åbenbare Guds hensigter for os, og bringe mennesket i tæt fællesskab med sig selv. Denne union vil sætte os i stand til at overvinde fjenden; for gennem tro på Kristus skal vi tage imod guddommelig kraft. Dage vil komme (for fjenden arbejder til afslutningen) hvori guds lov vil sættes ud af kraft. Idet disse dage nærmer sig, vil Guds loyale undersåtter rejse sig i nødssituationen, og vise mere brændende iver, og give et mere udtrykkeligt og uforfærdet vidnesbyrd.   ret

Men når vi skal sige at vi har myndighed, skal vi ikke gøre noget i trodsighed. Hvis vore hjerter er fuldt overgivet til Gud, skal vi forene os i sagtmodighed og kærlighed med sandhed og beslutsomhed. Vi skal ”være rede til enhver god gerning, ikke forhåne nogen, ikke være stridbare, men milde og vise al sagtmodighed mod alle mennesker.”   ret

Det er tid for at Guds folk tager de pligter op som ligger på dem, og være trofast i små ting; for udføres de små ting rigtigt kommer store reslutater. Efterlad ikke det arbejde som behøver at blive gjort, fordi din dømmekraft viser sig det små og uvæsentlige. Tilbered alle ubeboede steder, genopret hullerne så hurtigt som de kommer frem. Lad der ikke være nogen forskel eller uenighed imellem medarbejderne. Lad alle gå til arbejdet og hjælpe dem der behøver hjælp. Der er en årsag til den store svaghed i vore menigheder, og at årsagen er vanskelig at fjerne; ofr det er selvet. Vanskelighederne opstår ikke fordi mennesker har for megen vilje, men fordi de har for meget egenvilje. Viljen bør være helt helliget til Gud. Kristi bekendende efterfølgere behøver at falde på Klippen og blive brudt; for enhver som går ind af portene til Guds Stad, må korsfæstes. Denne hæftighed som oprejser sig i nogens hjerter i menigheden, når alt ikke går som det behager dem, må underlægges; for det er ikke Kristi Ånd. Det er på høje tid at vi vender tilbage til vor første kærlighed, og der er fred iblandt os selv. Vi må gøre det tydeligt at vi ikke kun er bibellæsere, men bibeltroende. Hvis vi er forenet med Kristus, skal vi forenes med hinanden. Jesus siger: “En ny befaling giver jeg jer, at I skal elske hverandre: ligesom jeg har elsket jer, skal også I elske hverandre.” ”Men vi, som er stærke, er skyldige at bære de svages skrøbeligheder og ikke gøre, hvad der er os selv til behag. Enhver af os skal gøre, hvad der behager hans næste og er til gavn og opbyggelse. Thi Kristus gjorde heller ikke, hvad der var ham selv til behag; men som der står skrevet: »Spotten fra dem, der spotter dig, er faldet på mig.« . . . . Og udholdenhedens og trøstens Gud give jer at være enige indbyrdes, som Kristus Jesus vil det, så I enigt og med én mund kan prise Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader.”   ret

Vi bliver flere og flere, vor evner bliver større, og alt dette kaldes for enighed iblandt medarbejdere, for fuldstændig helligelse og gennemgribende overgivelse i Guds sag. Der er ingen plads i guds arbejde til halvhjertede medarbejdere, for de er enten kolde eller varme. Jesus siger: “Gid du var kold eller varm! Derfor, fordi du er lunken og hverken varm eller kold, har jeg i sind at udspy dig af min mund.” Bland de halvhjertede er den klasse som selv praler af deres store forsigtig at få ”nyt lys,” idet de benævner det. Men når de ikke tager imod lyset, og bevirker deres åndelige blindhed; for de kan ikke se Guds veje og gerninger. Dem som ordner sig selv imod himlens dyrebare lys, vil acceptere budskaber som Gud ikke har sendt, og vil derved blive farlige for Guds sag; for de vil sætte falske normer.   ret

Der er mennesker i vor sag som kan være til stor nytte, hvis de vil lære af Kristus, og gå fra lys til større lys; men fordi de ikke vil, er de tydelige forhindringer, betvivler altid, forspilder kostbar tid på diskussion, og bidrager ikke med noget åndeligt ophøjende i menigheden. De vil føre menneskers sind på vildspor, og lede dem til at antage forlige forslag. De kan ikke se så langt ud; de kan ikke konklusionen af sagen. Deres moralstyrke er bortødslet på bagateller; for de ser et atom som en verden, og en verden som et atom.   ret

Mange har stolet og er forherliget i menneskers visdom, langt mere end Kristus og i den dyrebare helliggørende sandhed for denne tid. De behøver den himmelske salvelse, så de kan fatte hvad er lys og sandhed. De takker Gud for at de ikke er begrænset til en snæver rende, men de ser ikke bredten og det vidtrækkende omfang i sandhedsprincipperne, og er ikke oplyst af Guds Ånd, som himlens store frisindethed. De beundrer menneskegjorde teorier, og vandrer i gnisterne fra deres optænding, viger længere og længere væk fra Kristne handlingers ægte principper, som er forordnet til at gøre mennesker kloge på frelse. De bestræber sig på at udbrede evangeliet, men skiller det ad i marv og ben. De siger: ”Lad lyset skinne,” men dækker det så at det ikke skinner i klare stråler til de emner de behøver at forstå. Nogle brænder deres iver ud på planer, som ikke kan gennemføres, uden at menigheden kommer i fare.   ret

I denne tid bør menigheden ikke ledes bort fra hovedsagen af vital interesse, til ting som ikke vil bringe sundhed og mod, tro og kraft. De må sørge for at de, i deres handlinger bevidner at evangeliet er pågående.   ret

Vagtfolk på Zions mure skal være årvågne, og ikke sove dag eller nat. Men hvis de ikke har fået budskabet fra Kristi læber, deres basuner vil få en usikker lyd. Brødre, Gud kalder på jer, både prædikanter og lægfolk, til at lytte til den stemme der lytter til jer ved hans ord. Lad hans sandhed blive modtaget i hjertet, så I må blive åndeliggjort ved dens levende, helliggørende kraft. Så lad det udtrykkelige budskab for denne tid blive sendt fra vagtmand til vagtmand på Zions mure. Der er en tid hvor sandhed og retfærdighed forlades generelt, en tid hvor vi må opbygge de gamle øde steder, og med arbejde i interesse for at oprejse mange generationers fundament.   ret

”Da kaldes du »murbrudsbøder«, »genskaber af farbare veje«.Varer du din fod på sabbatten, så du ej driver handel på min helligdag, kalder du sabbatten en fryd, Herrens helligdag ærværdig, ærer den ved ikke at arbejde, holder dig fra handel og unyttig snak, da skal du frydes over Herren; jeg lader dig færdes over landets høje og nyde din fader Jakobs eje. Thi Herrens mund har talet.”   ret

“Hør mig, I, som kender retfærd, du folk med min lov i dit hjerte, frygt ej menneskers hån, vær ikke ræd for deres spot! Som en klædning skal møl fortære dem,,orm fortære dem som uld, men min retfærd varer evigt, min Frelse fra slægt til slægt. Vågn op, vågn op, Herrens arm, og ifør dig styrke, vågn op som i henfarne dage, i urtidens slægter! . . . . . mon du ej udtørred havet, stordybets vande, gjorde havets dyb til en vej, hvor de genløste gik? Herrens forløste vender hjem, de drager til Zion med jubel med evig glæde om issen; fryd og glæde får de, sorg og suk skal fly. Jeg, jeg er eders trøster, hvem er da du, at du frygter dødelige, jordiske mennesker, der bliver som græs, at du glemmer Herren, din skaber, der udspændte himlen og grundfæsted jorden, at du altid dagen lang frygter for undertrykkerens vrede. Så snart han vil til at lægge øde, hvor er da undertrykkerens vrede? Snart skal den krumsluttede løses og ikke dø og synke i graven eller mangle brød, så sandt jeg er Herren din Gud, som rører havet, så bølgerne bruser, den, hvis navn er Hærskares Herre. Jeg lægger mine ord i din mund og gemmer dig under min hånds skygge for at udspænde himmelen og grundfæste jorden og sige til Zion: »Du er mit folk.«   ret

”For Zions skyld vil jeg ej tie, for Jerusalems skyld ej hvile før dets ret rinder op som lys, som en luende fakkel dets frelse. Din ret skal folkene skue og alle konger din ære. Et nyt navn giver man dig, som Herrens mund skal nævne. Og du bliver en dejlig krone i Herrens hånd, et kongeligt hovedbind i hånden på din Gud. Du kaldes ej mer »den forladte«, dit land »den ensomme«; nej, »velbehag« kaldes du selv, og dit land kaldes »hustru«. Thi Herren har velbehag i dig, dit land skal ægtes.”   ret

Medens du holder sandhedens banner fast, idet du forkynder Guds lov, bør hvert menneske huske at troen på Jesus er knyttet til Guds bud. Den tredje engel fremstilles som at han flyver højt oppe under himmelhvælvingen og råber med høj røst: Her kræves der udholdenhed af de hellige, dem som holder fast ved Guds bud og troen på Jesus. (Åb 14,12). Den første, anden og tredje engels budskaber er alle knyttet sammen. Beviserne for den stadige, altid levende sandhed i disse ophøjede budskaber som betyder så meget for os og som skabte en sådan intens modstand fra den religiøse verden, kan ikke ødelægges. Satan forsøger stadig at kaste sin afgrunds mørke skygge over disse budskaber, sådan at levningen af Guds folk ikke klart skal fatte deres vigtighed, tiden for dem og deres plads. Men de lever og de vil udøve deres indflydelse over vor kristelig erfaring så længe tiden skal vare.   ret

Indflydelsen fra disse budskaber har gjort det dybere og bredere, og sætter handlingsudspringet for tusinde hjerter i gang, sætte undervisningsinstitutioner og forlagsvirksomheder i arbejde. Alt dette er Guds redskaber der samarbejder i det store værk fremstillet af den første, anden og tredje engel der flyver midt under himlen for at advare verdens indbyggere Kristus kommer igen med kraft og megen herlighed. Profeten siger: ""Derefter så jeg en anden engel stige ned fra himlen med stor magt og jorden oplystes af dens glans. Den råbte med kraftig røst: Faldet, ja, faldet er det store Babylon, det er blevet bolig for dæmoner, skjul for alle urene ånder, skjul for alle urene fugle og skjul for alle urene og afskyelige dyr." Dette er det samme budskab, som blev forkyndt af den anden engel, Babylon er faldet, fordi det har givet alle folkeslagene at drikke af sin utugts harmes vin. Hvad menes der med denne vin? Der menes hendes falske lærdomme. Hun har givet verden en falsk sabbat i stedet for sabbatten i det fjerde bud og har gentaget den løgn, som Satan fortalte Eva i Eden, nemlig at sjælen af naturen er udødelig. Mange lignende vildfarelser har hun udspredt vidt og bredt og fører lærdomme, som kun er menneskebud.   ret

Da Jesus begyndte sin offentlige tjeneste, rensede han templet for vanhelligelse. En af hans sidste gerninger var at rense templet for anden gang. På samme måde vil der ved det sidste advarselsbudskab til verden blive to tydelige kald til menighederne. Den anden engels budskab er: “Faldet, ja faldet er Babylon, den store by, fordi hun har fået alle folkene til at drikke af hendes utugts harmes vin.” Og budskabet fra tredje engels høje råb høres fra himlen, og siger: ”Drag ud fra hende, mit folk! for at I ikke skal gøre jer delagtige i hendes synder og rammes af hendes plager. Thi hendes synder har hobet sig op, så de når til Himmelen, og Gud har kommet hendes uretfærdigheder i hu.”   ret