Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 9. december 1884

Julen er på vej

Julen kommer er den bemærkning, der lyder over hele verden fra øst til vest og fra syd til nord. For børnene, de voksne og selv de ældre plejer dette at være en glædens tid. Men hvad er julen egentlig, at den skulle kræve så megen opmærksomhed? Denne dag er der gjort meget ud af i århundreder. Den er godtaget af den ikke troende verden og af den kristne verden i al almindelighed som den dag på hvilken Jesus blev født. Når stort set hele verden fejrer dagen, æres Kristus dog ikke på nogen måde. Menneskene nægter at anerkende ham som deres frelser og at ære ham med villig lydighed i hans tjeneste. De viser forkærlighed for dagen men ikke for den, som dagen fejres for, nemlig Jesus Kristus.   ret

Den 25 december bliver antaget at være Jesu Kristi fødselsdag, og det er blevet skik og brug og populært at fejre dagen. Men alligevel eksisterer der ingen sikkerhed for, at vi holder vor Frelsers sande fødselsdag. Historien giver os ingen sikkerhed for dette. Bibelen giver os ikke det præcise tidspunkt. Havde Herren betragtet denne viden som væsentlig for vor frelse, ville han have sagt det ved sine profeter og apostle, så at vi kunne vide alt desangående. Men skriftens klare tavshed på dette punkt viser os, at det er skjult for os af de viseste hensyn. I sin visdom hemmeligholdt Herren det sted, hvor han begravede Moses. Gud begravede ham og Gud genoprejste ham og tog ham med til himlen. Denne hemmeligholdelse skete for at afværge afgudsdyrkelse. Han, som de gjorde oprør imod mens han var i aktiv tjeneste, som de prøvede næsten ud over, hvad et menneske kan bære, blev næsten tilbedt som Gud, efter at han var blevet skilt fra dem ved døden. Af de selv samme hensyn har Gud hemmeligholdt den nøjagtige dag for Kristi fødsel, for at dagen ikke skulle få den ære, som burde gives til Kristus selv som verdens Frelser en, som bør modtages, som vi bør sætte vor lid til og forlade os på som ham, der fuldt ud kan frelse alle, der kommer til ham. Sjælens tilbedelse bør gives til Jesus som den evige Guds søn.   ret

Der hviler ingen guddommelig hellighed over den 25. december, og det er ikke Gud velbehageligt, at noget, der angår menneskets frelse gennem det evige offer, der er bragt for dem, så sørgeligt skal fordrejes i forhold til den hensigt, man bekender sig til. Kristus burde være den dominerende person; men på den måde julen bliver fejret, bliver al herligheden vendt bort fra ham til os dødelige mennesker, hvis syndige, fejlende karakterer gjorde det nødvendigt for ham at komme til vor verden. Jesus, himlens Majestæt, den kongelige Himlens Konge, lagde sin kongelighed til side, forlod sin herligheds trone, sit høje herredømme og kom ned til vor verden for at bringe guddommelig hjælp til det faldne menneske, hvis moralske styrke var svækket af synden. Han iklædte sin guddom menneskelighed, for at han kunne nå dybderne i menneskelig nød og elendighed og for at rejse det faldne menneske op. Ved at tage menneskets natur på sig, hævede han menneskets moralske værdi hos Gud. Disse store emner er næsten for høje, for dybe, for uendelige til at dødelige sind kan fatte dem.   ret

Forældre burde foreholde disse ting for deres børn og undervise dem, linje for linje, forskrift for forskrift om deres forpligtelser overfor Gud ikke deres forpligtelser overfor hinanden ved at ære og forherlige hinanden med gaver og ofre. De burde undervises om, at Jesus er verdens Befrier, og derfor den, hvem vore tanker og anstrengelser til det yderste gælder. At hans arbejde er det store emne, som skulle beskæftige deres opmærksomhed; at de skulle bringe deres gaver og ofre til ham. Det gjorde de vise mænd og hyrderne.   ret

Da den 25 december bliver fejret for at huske Kristi fødsel, og da børnene er blevet belært ved eksempel og skik om, at dette virkelig er en glædens og jubelens dag, vil man forstå, at det er vanskeligt at komme igennem denne periode uden at give den lidt opmærksomhed. Det kan gøres, så det kommer til at tjene et meget godt formål. Børnene og de unge bør behandles meget omhyggeligt. De bør ikke overlades i julen til at lave deres egne fornøjelser i tomhed efter forlystelser af den slags fornøjelser, der er skadelige for deres åndelige liv. Forældre kan sørge for denne sag ved at vende deres børns sind og gaver til Gud og hans sag og sjæles frelse. Ønsket om fornøjelser skulle i stedet for at blive dæmpet og vilkårligt behersket kontrolleres og dirigeres med anstrengelser til det yderste fra forældrenes side. Børnenes ønske om at lave gaver kunne ledes ind i rene og hellige kanaler og resultere i ting til bedste for vore medmennesker ved at forsyne forrådene i det store, smukke arbejde, for hvis skyld Jesus kom til verden. Selvfornægtelse og selvopofrelse kendetegnede hans handlingers retning. Lad det kendetegne os, som bekender os til at elske Jesus, fordi vort håb om evigt liv drejer sig om ham.   ret

Det unge menneske kan ikke gøres så besindigt og alvorligt som den gamle, eller barnet så nøgternt som faderen. Alt imens syndige fornøjelser bliver fordømt, som de også bør, lad så forældrene og lærere og ledere af de unge i deres sted stille fornøjelser på benene, fornøjelser, som ikke besmitter eller fordærver moralen. Læg ikke bånd på de unge med så strenge regler og tvang, at det vil lede dem til at føle sig undertrykte, så de bryder ud og styrter sig ud på dårskabens og ødelæggelsens veje. Hold ledelsens tømmer med en fast, venlig og hensigtsmæssig hånd, idet I leder og kontrollerer deres sind og gør det alligevel så blidt, så klogt, så kærligt, at de hele tiden vil vide, at I har deres bedste for øje. Hvor mange forældre er der ikke, der sørger over den kendsgerning, at de er ude af stand til at holde deres børn hjemme, at børnene ingen kærlighed har til hjemmet. Tidligt får de ønsket om at være sammen med fremmede unge. Så snart de er gamle nok, bryder de ud fra det, der for dem synes at være slaveri og urimelig tvang, og så vil de hverken høre på en mors bønner eller en fars råd. En undersøgelse ville i al almindelighed afsløre, at synden lå ved forældrenes dør. De har ikke gjort hjemmet til, hvad det burde være: tiltrækkende, rart, strålende af solskinnet fra venlige ord, kærlige blikke og sand kærlighed.   ret

Hemmeligheden ved at frelse dine børn ligger i at gøre dit hjem dejligt og tiltrækkende. Forkælelse fra forældrenes side vil ikke binde børnene hverken til Gud eller hjemmet; men en fast, gudfrygtig indflydelse, som grundigt træner og udvikler sindet ville frelse mange børn fra ruin.   ret

Når det nu snart bliver jul, lad så ikke forældrene have den indstilling, at et stedsegrønt træ i kirken til fornøjelse for sabbatsskolebørnene er en synd, for det kan gøres til en stor velsignelse. Vis dem godgørende formål. I intet tilfælde skulle fornøjelse alene være det, disse sammenkomster drejer sig om. Mens der kunne være nogle, der ville vende disse lejligheder til sorgløs letsindighed, og hvis sind ikke ville modtage guddommelige indtryk, så vil de for andres sind og karakter blive et stort gode. Jeg er fuldt ud tilfreds med, at uskyldige erstatninger kan udtænkes til mange sammenkomster, som ellers ville virke demoraliserende.   ret

Julen er på vej. Måtte I alle få visdom til at gøre den til en dyrebar tid. I denne tid med uskyldige fornøjelser og rekreation, lad så de ældre menighedsmedlemmer slå sig sammen i hjerte og sjæl med deres børn for at udtænke måder og midler til at vise sand kærlighed til Jesus ved at bringe gaver og ofre til ham. Lad alle tænke på Guds krav. Hans sag kan ikke gå fremad uden jeres hjælp. Lad de gaver, som I plejer at give til hinanden, blive bragt til Herrens skatkammer. Mine brødre og søstre, lad mig som en opgave fremholde den europæiske mission for jer. Lad i enhver menighed jeres små gaver blive anbragt på jeres juletræ. Lad den skønne betegnelse: "stedsegrøn" antyde Guds hellige arbejde og hans godhed imod os; og det kærlige hjerternes arbejde vil være at frelse andre sjæle, som er i mørke. Lad jeres gerninger blive i overensstemmelse med jeres tro. Jeg hørte pastor Butler læse et bevægende brev op for kun få dage siden fra pastor Whitney i Europa. Det gode arbejde går fremad der, men det burde have været gjort for seks år siden. Lad ikke dette arbejde blive hindret. Lad det gå fremad. Hvis alle, både ældre og yngre, ville give afkald på at give hinanden gaver og give afkald på de selviske udgifter i forbindelse med de kommende helligdage, ville der i himlen blive et i sandhed dyrebart vidnesbyrd om selvfornægtelse for Jesu skyld.   ret

Hvert eneste træ i Satans have står behængt med frugterne af forfængelighed, stolthed, selvets betydning, onde ønsker og frådseri alt sammen forgiftede frugter, men meget tilfredsstillende for det sanselige hjerte. Lad de mange menigheder sætte juletræer op til Gud i hver eneste kirke; lad dem så derpå hænge frugter af godhed og taknemmelighed ofre, der kommer fra villige hjerter og hænder, frugter, som Gud vil modtage som et udtryk for vor tro og vor store kærlighed til ham til gengæld for hans gave: hans Søn, Jesus Kristus. Lad det stedsegrønne træ blive behængt med rig, ren og hellig frugt, som Gud kan tage imod. Skulle vi ikke holde sådan en jul, som himlen kunne bifalde? Tusinder af kroner bliver unødvendigt ødslet hvert år på gaver til hverandre. Det er midler, der er tabt for Gud, tabt for hans sag. De stimulerer forfængeligheden, opmuntrer stoltheden, skaber al slags utilfredshed, kritik og klager, fordi gaverne måske ikke er lige netop det, der var ønsket eller til den ønskede eller forventede høje pris. Julen bliver ikke fejret, som det ligger i dens navn", at den burde.   ret

Menneskene har svigtet Gud i næsten alt og vendt opmærksomheden mod selvet. De har forladt de levende vandes rene udspring, som flyder fra Guds trone og har lavet revnede brønde selv, brønde, der ikke kan holde på noget vand. Gud gav mennesket en prøvetid, om det kunne blive skikket til himmelen. Mennesket skulle se opad mod Gud, som skulle være genstanden for sjælens tilbedelse; men talent, dygtighed og opfindsomhed bliver alt sammen brugt til at vende opmærksomheden mod selvet som det største. Mennesket har vendt sin opmærksomhed fra Guddommen og fæstet sine øjne på det forgængelige, det jordiske, det fordærvede.   ret

Satan er i fuld gang med at skubbe Gud ud af sindet og lægge sig imellem Gud, verden og selvet, for at blikket ikke skal være fæstet på Guds herlighed alene. Satan fanger og besnærer sindet. Hans forbandede visdom bliver hele tiden udøvet for at modellere og danne det materiale, som han arbejder med for at gøre Gud til den mindste og sidste genstand for sjælens hengivenhed.   ret

Den såkaldt fine verdens forskellige forlystelser er blevet tusinders ruin, mennesker, Som hvis det ikke havde været for disse Satans påfund, kunne være blevet den levende Guds tjenere. Man kan alle vegne se karaktermæssige vrag, som er blevet ødelagt af forgyldte, moderne forlystelser. Og det går stadigt fremad med dette arbejde. Tusinde vil gå deres ruin i møde af dem, der ikke vil lukke øjnene op og se og sanse den kendsgerning, at selvom de er bekendende kristne, elsker de fornøjelser mere, end de elsker Gud.   ret

Jeg bønfalder jer, mine brødre og søstre, om at gøre den tilstundende jul til en velsignelse for jer selv og andre. Jesu fødsel blev ikke helliget af jordens store mænd. Han var himlens Majestæt; alligevel havde denne kongelige person ingen tjenere. Hans fødsel blev ikke æret af de samme mennesker, som han kom for at frelse. Men hans komme blev fejret af den himmelske hærskare. I en stjernes skikkelse ledte Guds engle de vise mænd på deres mission med at lede efter Jesus. De kom med gaver og kostbare ofre bestående af røgelse og myrra for at give deres ofre til den barnekonge, profetierne havde talt om. De fulgte de herlige budbringere med overbevisning og glæde. Englene gik forbi profeters skoler og kongers paladser og viste sig for de enkle hyrder, der vågede over deres hjorde om natten på Betlehems sletter. Først kom en engel til syne, klædt i himlens pragtskrud; og så overraskede og rædselsslagne blev hyrderne, at de kun kunne stirre på den himmelske gæsts vidunderlige herlighed med uudsigelig forundring. Herrens engel kom til dem og sagde: "Frygt ikke, for se! Jeg bringer jer budskabet om en stor glæde, som skal være for alle mennesker; thi for jer er der på denne dag i Davids by født en Frelser, hvis navn er Kristus, Herren. Og dette skal være et tegn for jer: I skal finde barnet svøbt, liggende i en krybbe." Aldrig så snart var deres øjne blevet vænnede til denne ene engels herlige nærværelse, førend se! Hele sletten var oplyst af den vidunderlige stråleglans fra en hærskare af engle som opfyldte Betlehems sletter. Engelen beroligede hyrderne, før han åbnede deres øjne, så de kunne se den himmelske hærskare, som alle priste Gud og sagde: "Ære være Gud i det højeste og på jorden fred for mennesker, som har hans velbehag."   ret

Så blev den himmelske sang hørt af de dødelige ører, og det himmelske kor vendte tilbage til himlen, mens de sluttede deres sang, som til alle tider vil blive husket. Lyset blegnede bort, og nattens skygger faldt endnu en gang over Betlehems høje og sletter; men i hyrdernes hjerter forblev det mest strålende skue nogen dødelig nogen sinde har set og det velsignede løfte og forsikringen om menneskenes Frelsers komme til denne verden fyldte deres hjerter med glæde og jubel og blandede sig med fortrøstning og en vidunderlig kærlighed til Gud. I enkel tillid til Gud skyndte hyrderne sig at følge de himmelske budbringeres anvisninger for at finde det kongelige barn, ikke i et palads, ikke engang i et almindeligt herberg, men i en stald. De bøjede sig i ærbødighed for barnekongen og tilbad derved ingen afgud. Men hvor er det sikkert, at de, der bekender sig til at elske Jesus, samtidigt dyrker afguder. Deres opmærksomhed, tanker og kræfter bliver helliget stakkels dødelige. Slægtninge og venner bliver sat i stedet for den tilbedelse, der alene tilkommer Gud.   ret

Jeg bønfalder jer, mine brødre og søstre, om at have et særligt mål for øje. Den europæiske mission behøver i høj grad penge for at kunne fremme arbejdet. I Schweiz bygger de et trykkeri, som der er hårdt brug for, og de behøver midler til at gøre dette arbejde færdigt. Lige nu synes det umuligt at imødekomme dette store behov på grund af pengemangel. Missionsarbejdet må gå fremad. Brødre, lad os nu i juletiden gøre os særlige anstrengelser for at komme frem for Gud med gaver og taknemmelige ofre til gengæld for gaven, Jesus Kristus, som verdens Befrier. Lad intet nu gives ud unødvendigt, men lad hver en øre, som kan spares, gives til vekseleren. Satan har sin måde, hvorpå det kan. lykkes ham at få disse anledninger til at passe ind i sit kram. Lad os nu vende denne tendens mod himlen i stedet for mod jorden. Lad os vise ved vore offergaver, at vi sætter pris på Kristi selvfornægtelse og offer for os. Lad Gud blive bragt i erindring af hvert et barn og alle forældre, og lad offergaverne, både store og små blive bragt til Guds forråds hus.   ret

I, som har midler, og som har været vant til at give gaver til jeres slægtninge og venner, indtil I ikke har vidst, hvad I mere skulle finde på, der var nyt og interessant for dem, prøv at sætte jeres begavelse såvel som jeres indflydelse på prøve og se, hvor mange midler I kan samle for at fremme Herrens arbejde. Lad jeres dygtighed og jeres muligheder blive beskæftiget med at skabe intens interesse om den kommende jul, idet vi viser Gud i himlen vor interesse med villige, taknemmelige ofre. Følg ikke længere verdens skikke. Gør en forandring her og se, om denne jul ikke kan fremvise, at tusinder af kroner flyder ind i skatkammeret, for at Guds forråds hus ikke skal blive tomt. Det kan være, at I ikke bliver belønnede på denne jord, men I vil blive belønnede i det fremtidige liv og det rigeligt. Lad dem, der så længe har planet på selvet, nu begynde at plane på Guds sag, og I vil visselig få forøget visdom til det. Lad samvittigheden blive oplyst, og Jesu kærlighed og sandhed indtage den plads, som afgudstanker og kærligheden til selvet hidtil har haft. Vil I ikke stå op, mine kristne brødre og søstre, og gøre jer rede til pligten i gudsfrygt og arrangere denne sag, så den ikke bliver tør og uinteressant, men fuld af uskyldig glæde, som kan bære himlens stempel. Jeg ved at de dårligere stillede klassers mennesker vil svare ja til disse forslag. Men de mest velhavende burde også vise deres interesse og give deres gaver og ofre i forhold til de midler, Gud har betroet dem. Lad der blive omtalt sådan en jul i de himmelske bøger, som der aldrig er blevet set før, på grund af de gaver, der vil blive givet til Guds værk og opbyggelsen af hans rige.   ret