Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 9. december 1890

Julegaver

»Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele din styrke og med hele dit sind, og din næste som dig selv. . . . Gør dette, så skal du leve. Ordene som lov lærerne sagde kan anvendes på enhver sjæl der spørger: Hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?   ret

Hvis vi elsker Gud af hele hjerte, skal vi huske hans krav til os. Han forlanger at vi skal være ligesom ham, at vi skal efterligne Kristi selvopofrende liv. Kristus sagde om sig selv: "Min mad er at gøre hans vilje, som sendte mig, og fuld byrde hans gerning." Den glæde han hele tiden havde for sig, var at velsigne og opløfte den faldne menneskehed. Alt andet var sekundært og underordnet. Fra krybben til Golgata var hans liv et sceneri med elskelige anstrengelser, og ofre for menneskers gode. Hvis Kristus bor i vore hjerter, skal vi have den samme ånd, og skal gøre det samme arbejde. Vore tanker, vor interesser, vor sympati, så vel som vore ord og penge og anstrengelser, vil gives for at opbygge Genløserens rige. Og dette er ikke blot en pligt, det vil være vort liv, vor glæde. Som det levende vand springer ud af bjergsiden, ligeså vil vort liv flyde ud i kærligheds ord og handlinger.   ret

Den selvopofrende ånd er blevet svar i Kristi bekendende efterfølgeres hjerter. I stedet for at spørge taknemmeligt: "Hvad skal jeg gøre for Herren for alle hans godhed imod mig?" hvor mange af dem som hævder at have være genløst ved Kristi blod, har lyst til selvbehagelighed. Også ved juletid, den dag der bekendelses vis fejres som Kristi fødselsdag, er blevet gjort til det mest effektive midler til at vende sindet bort fra Kristus, bort fra hans ære. Hvis julen overhovedet skal holdes, bør den holdes på en måde som vil være i harmoni med dens betydning. Kristus bør blive husket, hans navn æret; den gamle, gamle beretning om hans kærlighed bør fortælles. I stedet for at vi i vore handlinger siger at vi tager Kristus ud af vore tanker og hjerter, bør vi bevidne over for mennesker, engle, og for Gud, at vi husker på vor Genløser, ved at følge hans selvopofrende eksempel for andres gode. Men den dag der vælges til at ære Kristus bruger mange på at ære og behage dem selv. Når den er udpeget til at huske Frelseren, så bruges den på at han bliver glemt.   ret

Hvor knappe er de ofre som på den dag går ind i Herrens skatkammer! Hvor store summer bruges ikke på gaver til hinanden! Hvert år har dem, der har midler, ikke taget Gud ud af deres betragtning, og givet deres gaver på dem som ikke har brug for dem, og som kunne betale dem igen. Hvor mange af jer har således unødigt ikke brugt tid og penge, medens fattige og trængende, tæt under jeres egne hjems skygge, er blevet forsømt, og medens sandhedens budskab er blevet begrænset i sit virke. De midler som er blevet brugt på at tilfredsstille stolthed og opfostre forfængelighed ville have været en stor velsignelse til trængende, og bør have ført evangeliets lys til dem som er i mørke.   ret

Gud er alle gavers giver, og han har æret mennesker ved at gøre dem til sine forvalter, så de selv kan bevise sig som pålidelige forvaltere af deres midler i gaver og ofre til støtte af hans sag. Herren har ikke tilbageholdt sin velsignelse fra mennesker; han har givet sin enbårne Søn til at komme ind i denne verden for at lide og dø, så de ved at tro på ham, skal få evigt liv. Han, som ikke tilbageholdt sin egen Søn, men gav ham som et offer for at frelse os fra håbløs ulykke, hvor meget mere vil han ikke frit give os alle ting! Hvilket offer vil vi hver i sær give til Jesus vor Frelser for denne uvurderlige skat? Vil det ikke være den allerbedste plan for at fejre julens komme, ved at tage Gud med i vor hukommelse, og vise vor kærlighed til ham, ved at lægge vore gaver i hans skatkammer. Der er brug for disse gaver, så evangeliet kan understøttes, og sandheden kan nå alle dele af verden.   ret

Den rige kan bringe Gud en gavmild gave og sige: "Alt der kommer fra dig, og fra dit eget har jeg givet dig." Derved anerkender de Guds krav på dem, og viser Kristus ære. I dette arbejde har den fattige også en andel at gøre. Gud påskønner ikke værdien af vor egen gave til hans sag ved mængden af penge; han ser på vore motiver. Det er hjertets tjeneste som gør gaven værdifuld. Da himlens majestæt blev en baby, og blev betroet til Maria, havde hun ikke så meget at give for denne dyrebare gave. Hun bragte to duer til alteret, offeret var for den fattige; men for Herren var det et antageligt offer. Hun kunne ikke komme med kostbare rigdomme, som de visemænd fra Østerland kom til Betlehem for at lægge frem for Guds Søn, alligevel blev Jesu Moder ikke afvist fordi hendes gave var så lille. Det var villigheden i hendes hjerte, som Herren så på, og hendes kærlighed gjorde offeret lifligt. Ligeså vil gud accepter vor gave, uanset hvor lille, hvis det er det bedste vi har, og gives af kærlighed til ham.   ret

Vil du ikke anerkende Jesus som det højeste mål for din hengiven, ved dine frivillige ofre til ham? Vil forældre ikke opdrage deres børn til at påskønne Kristi store kærlighed, og hans forunderlige gave? Vil de ikke for hans skyld, lære dem at praktisere selvfornægtelse, så de kan bringe deres taknemmelige gaver til Ham som for vor skyld blev fattig, så vi gennem hans fattigdom kan blive rige? I stedet for at sende gaver til hinanden, så lad vore gaver, store og små, fylde ind i Guds skatkammer, som de mange bække der flyder mod det mægtige ocean. De lektier som jeres børn lærte vil være sådan som Gud kan anerkende.   ret

I den jødiske husholdning blev der, når et barn blev født, givet et offer til Gud, i overensstemmelse med hans ønske. Nu oplever vi, at forældre bringer ofre for at give deres børn gaver på deres fødselsdage. De benytter denne anledning til at ære barnet, som om der skyldtes et menneskeligt væsen ære. Satan har haft sin finger med i spillet for at få sin egen vilje i dette stykke. Han har ledet tankerne og gaverne til menneskelige væsener, og således bliver børnenes tanker henledt på dem selv, som om de skulde gøres til genstand for en særlig gunstbevisning. Det, som skulde flyde tilbage til Gud i gaver for at velsigne de trængende og til at bære lyset ud til verden, er blevet afledt fra den rigtige kanal, og gør oftest mere fortræd end gavn, idet det opmuntrer til forfængelighed, stolthed og selvophøjelse. På fødselsdage skulle man undervise børnene i, at de har grund til at være Gud taknemmelige på grund af hans kærlighed, som han har bevist ved, at han har bevaret dem endnu et år. På denne måde kan der gives dyrebar undervisning. Vi står i gæld til alle gode gavers Giver for liv, sundhed, føde og klæder for ikke at glemme håbet om det evige liv. Og vi skylder Gud at anerkende hans gaver og at give vore ofre som beviser på taknemmelighed til vor største Velgører. Der bliver i himlen lagt mærke til disse fødselsdagsgaver.   ret

Hvis kristne forældre havde vænnet deres børn til at give Gud gaver som en ringe tak for hans store frelses gave til menneskene, hvilken forskel vilde vi så ikke se i de unges karakter. Deres tanker vilde være vendt fra deres eget selv til deres velsignede Frelser. De ville så have lært at føle, at han elskede dem, og at han er al velsignelses Ophav, at han er deres håb om lykke og evigt liv. Hvis denne art uddannelse var blevet givet vore børn, vilde vi i dag se langt mindre egoisme, langt mindre misundelse og skinsyge, vi vilde så have flere mandige unge mænd og kvindelige unge kvinder. Vi vilde se vor ungdom vokse op med moralsk styrke, med rene principper .... og elskelige karakterer, fordi mønstret altid vilde stå for dem, de vilde være fyldt med Indtrykket af, hvor vigtigt det er at efterligne Jesu egenskaber. Verden vil følge sine egne skikke, læresætninger og sædvaner; men Guds børn vil søge at nå op på det ophøjede stade af renhed og hellighed.   ret

Gud vil, at ungdommen og også de af mere moden alder skal se frem til ham for at tro på Jesus Kristus, som han har udsendt, og at have ham boende i hjertet; så vil et nyt liv oplive enhver evne i mennesket. Den guddommelige talsmand vil være hos dem og styrke dem i deres skrøbelighed og vejlede dem i deres rådvildhed. Det vil gøre sindet klarere, hjertet renere; det helliggør viljen, og gør den stærk for Guds tjeneste. Dette vil vise dem vejen til livet tydeligt.   ret