Review and Herald d. 10. december 1903
Lektier fra fortiden (Centralisering)
Da Noas efterkommere blev flere og flere, viste frafaldet hurtig sig selv. Dem som ønskede at glemme deres Skaber, og kaste hans lovs grænser af sig, besluttede at skille sig ud fra Jehovas tilbedere. Herefter rejste de til Sinears slette, og på Eufraflodens bredder. De besluttede sig at bygge en by, og på den et tårn som skulle være verdens vidunder. Dette tårn skulle være så højt at ingen vandflod kan feje det bort. Derved håbede de at sikre deres egen sikkerhed, og gøre sig selv uafhængige af Gud ret
Gud har styret mennesker til udbrede sig på jorden, og opfylde og underlægge sig den; men disse tårnbyggere besluttede at holde deres samfund samlet i en enhed, og bygge på et monarki som muligvis kunne udbrede sig på hele jorden. ret
Ibland Babels mænd, boede der nogle som frygtede Gud, selvom de var blevet bedraget af de ugudeliges krav, og draget af deres planer. Disse mænd ville ikke slutte forbund med dem, og modarbejde Guds hensigter. De nægtede at blive bedraget af forunderlige beskrivelser og det store udsyn. For disse loyales skyld, udskød Herren sine domme, og gav de ugudelige tid til at åbenbare deres sande karakter Men den store majoritet var helt forenet i deres himmel-forvovede foretagende. De gav ikke agt på Herrens råd, men bestræbte sig for at gennemføre deres egne hensigter. ret
Dette forbund blev født i oprør imod Gud. Beboerne på Sinears sletter oprettede deres rige i selvophøjelse, og ikke til Guds ære. Var det lykkes for dem, ville en mægtig kraft have taget overherredømmet, forvist retfærdigheden, og indvarslet en ny religion. Verden ville være demoralisert. Blandingen af religiøse ideer med fejlagtige teorier ville have resulteret i at lukke døren for fred, lykke og sikkerhed. Disse formodninger, fejlagtige teorier, blev udført og udviklet, ville have ledt tankerne fra forbundet med den guddommelige love, og Jehovas lov ville være blevet ignoreret og glemt. Beslutsomme mænd, inspirerede og tilskyndet af den første store oprører, ville have modstået ethvert indgreb med deres planer, eller deres onde handlemåde. I stedet for at sætte guddommelige forskrifter ville de have erstattet love der var dannet efter deres selviske hjerters ønsker, så at de kunne gennemføre deres hensigter ret
Men Gud efterlader aldrig verden uden vidner for ham. Ved tiden for det første store frafald efter vandfloden, var der mennesker som ydmygede sig selv for Gud, og råbte til ham, ”O Gud,” bad de, ”læg dig imellem din sag og menneskers planer og metoder.” ret
”Og Herren kon ned for at se byen og tårnet [den store afgudsbygning], som menneskebørnene byggede.” Engle blev sendt for at ødelægge bygfolkenes hensigter. ret
Tårnet havde nået knejsende højder, og det var umuligt for arbejdsfolkene på toppen at kommunikere direkte med dem på jorden; derfor var der placeret folk på forskellige steder, til at modtage og rapportere ordrer til den næste efter de materialer som manglede, eller give andre anvisninger om arbejdet. Idet budskaberne gik fra den ene til den anden, blev sproget forvirret, så at der blev sendt materialer frem som ikke var brug for, og anvisningerne blev ofte forandret efter de var sendt af sted. Forvirring og forfærdelse fulgte efter. Al arbejde gik i stå. Der kunne ikke længere være harmoni eller samarbejde. Bygmesterne kunne slet ikke forklare den besynderlige misforståelse iblandt dem, og i deres raseri og skuffelse bebrejdede de hinanden. Deres samarbejde sluttede med kamp og blodsudgydelse. Lynglimt fra himlen brød den øverste del af tårnet af, og kastede til grunden. Menneskene fik lov at mærke at der er en Gud som hersker i himlene, og at han er i stand til at forvirre og mangedoble forvirringerne for at lære menneskene at de kun er mennesker. ret
Gud bærer længe over med menneskenes hårdnakkethed, og giver dem en god anledning til anger; men han lægger mærke til alle deres bedrag og modstand mod hans retfærdighed og hellige lov. ret
Frem til dette tidspunkt hvad menneskene talt det samme sprog; de som kunne forstå hinandens sprog gik sammen i grupper; nogle den ene vej, andre den anden. ”Herren spredte dem her fra, over hele jordens overflade.” I vore dage ønsker herren at hans flok skal spredes udover jorden. De skal ikke gå sammen i kolonier. Jesus sagde: ”Gå ud i alverden, og forkynd evangeliet for al skabningen.” Da disciplene fulgte deres tilbøjeligheder og blive i stort antal i Jerusalem, fik forfølgelserne lov at komme over dem, og de spredes til alle dele af den beboede verden. ret
I årevis har advarselsbudskaber og inderlige anmodninger kommet til vore folk, tilskyndet dem til at gå ud i Mesterens store høstmarker, og arbejde uselvisk for sjæle. ret
Af vidnesbyrd skrevet i 1895 og i 1899 kopierer jeg følgende afsnit: - - ret
”Sande missionsarbejdere vil ikke sætte sig i kolonier. Guds folk skal være pilgrimme og fremmede på jorden. Det er ikke efter Guds orden at store summer penge bruges på at opbygge arbejdet på eet sted. Der skal plantes mange steder. Skoler og sanatorier skal etableres på steder hvor der nu ikke er noget der fremstiller sandheden. Disse ting skal ikke sættes i gang for at lave penge, men med det øjemål at sprede sandheden. Landområder et stykke fra byerne bør erhverves, hvor skoler kan bygges op og hvor de unge kan få en uddannelse i landbrug og maskiner (måske legemligt arbejde). ret
Den nærværende sandheds grundprincipper skal udbredes mere. Der er de mennesker, som ræsonnerer sig ud fra et forkert synspunkt. Fordi det er behageligere at have arbejdet (216) samlet på et sted, er de stemt for at samle alt sammen på ét sted. Følgevirkningen er et stort onde. Steder som burde være hjulpet efterlades nødlidende. ret
”Hvad skal jeg sige til vore folk så de vil følge en vej der er til deres nuværende og fremtidige gode? Vil dem i Battle Creek ikke give agt på det lys de har fra Gud? Vil de ikke fornægte selvet, løfte korset og følge Jesus? Vil de ikke adlyde deres Leders kald, at forlade Battle Creek og opbygge interesser på andre steder? Vil de ikke gå jordens mørke steder for at fortælle dem beretningen om Kristi kærlighed og stole på at Gud vil give dem held og lykke? ret
”Det er ikke Guds plan for vort folk at de skal samle sig i Battle Creek. Jesus siger: "Gå i dag ud i min vingård. Tag bort fra de steder, hvor der ikke er brug for jer. Plant sandhedens standard i stæder og byer som ikke har hørt budskabet. Bered vejen for mit komme. Dem på hovedveje og hegn skal høre kaldet. ret
”Herren vil gøre ørknen til et helligt sted, idet hans folk, fyldt med missionsånd, går frem for at danne centre for hans arbejde, for at etablere sanatorier, hvor der kan drages omsorg for syge og forpinte; og etablere skoler, hvor unge kan uddannes i de rette linier. ret
”Det er blevet ansporet at der var store fordele ved at have mange institutioner nær ved hinanden; så de vil bære styrke for hinanden og yde hjælp til dem som søger uddannelse og arbejde. Dette er efter menneskefornuft; det vil komme frem at mange fordele, ud fra et menneskesynspunkt, vil vindes ved at samle så mange ansvar i Battle Creek; men visionen må gøres større.” ret
På trods af nyttige råd til det modsatte, har menneskene fortsat med at centralisere magt, for binding af mange interesser under en kontrol. Dette arbejde blev først påbegyndt i Review and Herald kontoret. Tingene først ført en den ene retning, og så i den anden. Den var fjendens værk, som ansporede kaldet for forlagsarbejdets konsolidering under den styrende magt i Battle Creek. ret
Så kom tanken frem at sundhedsmissionsarbejdet skulle fremmes meget, hvis alle vore sundhedsinstitutioner og andre sundhedsmissionsinteresser var bundet op under sundhedsmissionsselskabets kontrol i Battle Creek. ret
Jeg fik fortalt at jeg måtte opløfte min røst i advarsel imod dette. Vi skulle ikke være under menneskers kontrol, som ikke kan kontrollere sig selv, og som ikke vil føje sig under Gud. Vi skal ikke ledes af mennesker, som ønsker at deres ord skal være den styrende magt. Et større ønske om kontrol har været meget markant, og Gud har sendt advarsel efter advarsel, og forbudt forbund og konsolidering. Han advarer os imod at påbyde os selv at gøre visse arrangementer som visse arbejder viser, for at kontrollere deres brødres bevægelser. ret
Et uddannelsescenter
Herren er ikke tilfreds med nogle af de arrangementer som er gjort i Battle Creek. Han har erklæret at andre steder er blevet berøvet for lys og fortrin, som er blevet samlet og mangedoblet i Battle Creek. Det er ikke Gud til behag at vore unge fra alle dele af landet kaldes til Battle Creek for at arbejde på Sanatoriet, og få deres uddannelse. Når vi tillader dette, gør vi os skyldige i at berøve de trængende marker de dyrebareste rigdomme. ret
Gennem det lys jeg har fået i Vidnesbyrdene, har Herren vist at han ikke ønsker at de studerende skal forlade deres hjemmeskoler og sanatorier for at blive uddannet i Battle Creek. Han har instrueret os til at flytte college’et fra dette sted. Dette er sket, men institutionerne som fortsætter med at ikke gøre det de burde gøre, at dele de gode ting med andre steder, samler sig stadig om Battle Creek. Herren har vist sit mishag, ved at lade hovedbygningerne til disse institutioner, udrydde ved brand. ret
På trods af de klare beviser på Herrens forsyn i disse udslettende brand, har mennesker ikke tøvet at stå frem for deres brødre i bestyrelsesmøder, og taget let på udtalelsen om at disse bygninger blev brændt fordi mennesker har rokket ved ting i ledelser som Herren ikke kan billige. ret
Principperne er blevet fordrejet. Mennesker har forladt de rigtige principper, for at udbrede det som institutionerne blev oprettet på. De gjorde ikke det arbejde som Gud havde forordnet skulle gøres, for at berede et folk, og ”opbygge de gamle øde steder” og stå på brudstedet, som det fremstilles i Esajas otteoghalvtredsindstyvende kapitel. I dette skriftsted står det arbejde som vi skal gøre, klart defineret som sundhedsmissionsarbejde. Dette arbejde skal gøres på alle steder. Gud har en vingård, og han ønsker at denne vingård skal bearbejdet uselvisk. Ingen dele skal forsømmes. Den mest forsømte del behøver lysvågne missionærere til at gøre det arbejde der portrateres i følgende skriftsted: ret
”Nej, faste efter mit sind er at løse gudløsheds lænker, at løsne ågets bånd, at slippe de kuede fri og sønderbryde hvert åg, at bryde dit brød til de sultne, . . . . . . og mætter en vansmægtende sjæl, skal dit lys stråle frem i mørke, dit mulm skal blive som middag; Herren skal altid lede dig, mætte din sjæl, hvor der er goldt, og give dig nye kræfter; du bliver som en vandrig have, som rindende væld, hvor vandet aldrig svigter. Da bygges på ældgamle tomter, du rejser længst faldne mure; da kaldes du »murbrudsbøder«, »genskaber af farbare veje« ret
For sit eget navns skyld vil Gud ikke lade den genstridige og egenmægtige gennemføre deres uhellige planer. Han vil hjemsøge dem for deres hårdnakkede handlinger. ”Der er ingen fred, siger min Gud, til den onde.” Men jeg er instrueret til at sige at Herren i sine domme vil huske barmhjertighed. Han erklærer: - - ret
“Thi evigt går jeg ikke i rette, evindelig vredes jeg ej; så vansmægted ånden for mit ansigt, sjæle, som jeg har skabt, for hans gridskheds skyld blev jeg vred, slog ham og skjulte mig i harme; han fulgte i frafald sit hjertes vej. Jeg så hans vej, men nu vil jeg læge og lede ham og give ham trøst til bod; hos de sørgende skaber jeg læbernes frugt, fred, fred for fjern og nær, siger Herren, og nu vil jeg læge ham.” ret
”Mit folks ånd bør slå fejl over for mig,” siger Herren, ”hvis jeg skulle behandle dem efter deres hårdnakkethed. De kan ikke klare mit mishag og min vrede. Jeg har set enhver synders forstokkede veje. Han som angrer og gør retfærdighedens gerninger, vil jeg omvende og helbrede, og genoprette ham til min billigelse. ret
Vedrørende dem som var været bedraget og ledt på vildspor af uhelliggjort mænd, siger Herren: ”Deres handlemåde har ikke været i overensstemmelse med min vilje; alligevel vil jeg for min egen retfærdighedsskyld, for sandhedens sag, for deres skyld som har bevaret deres gudsfrygt og kærlighed til Gud, jeg, som skaber læbernes frugt, vil lægge mit budskab i deres læber som ikke forvanskes. Selvom nogle kan bedrages og forblindes af deres egne ideer om mennesker og menneskers hensigter, vil jeg helbrede enhver som ærer mit navn. Al Israels anger skal se min frelse. Jeg, Herren, regerer, og jeg vil fylde alles hjerter med pris og taksigelse, som er nær og fjern, også hele det angrende Israel som har holdt sig på mine veje.” ret
Thi så siger den højt ophøjede, som troner evigt, hvis navn er »hellig«: I højhed og hellighed bor jeg, hos den knuste, i ånden bøjede for at kalde de bøjedes ånd og de knustes hjerte til live. ret
afsn nr:1 | |
afsn nr:2 | |
afsn nr:3 | |
afsn nr:4 | Egw Bibelkommentaren bind 1 side 1092 |
afsn nr:5 | |
afsn nr:6 | |
afsn nr:7 | |
afsn nr:8 | |
afsn nr:9 | |
afsn nr:10 | |
afsn nr:11 | |
afsn nr:12 | |
afsn nr:13 | |
afsn nr:14 | |
afsn nr:15 | |
afsn nr:16 | |
afsn nr:17 | |
afsn nr:18 | |
afsn nr:19 | |
afsn nr:20 | |
afsn nr:21 | |
afsn nr:22 | |
afsn nr:23 | |
afsn nr:24 | |
afsn nr:25 | |
afsn nr:26 | |
afsn nr:27 | |
afsn nr:28 | |
afsn nr:29 | |
afsn nr:30 | |