Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 10. december 1908

De gensidige forpligtelser for manden og konen

Angående de forpligtelser der hviler på husfædrene og hustruerne og den holdning de bør opretholde til hinanden, skriver apostlen Paulus Ef 5,22. "I hustruer skal underordne jer under jeres mænd som under Herren; thi en mand er sin hustrus hoved, ligesom Kristus er kirkens hoved, han som er sit legemes frelser. Ja, ligesom kirken underordner sig under Kristus, skal også hustruerne underordne sig under deres mænd i alt. I mæn! elsk jeres hustruer, ligesom Kristus elskede kirken og gav sig selv hen for den, for at han kunne hellige den, idet han rensede den i vandbadet ved ordet, og for at han således kunne fremstille kirken for sit åsyn som herlig, uden plet eller rynke eller andet sådant, nej, den skulle være hellig og dadelfri. På samme måde bør mændene elske deres hustruer som deres egne legemer; den, som elsker sin hustru, elsker sig selv."   ret

Som enhver anden af Guds gode gaver tydet med henblik på at bevare menneskeslægten, er ægteskabet blevet fordærvet af synd. Men det er evangeliets opgave at genetablere ægteskabets renhed og skønhed. I både det gamle og det nye testamente er forholdet til ægtefællen omvendt til at repræsentere den ømhed og det hellige fællesskab som findes nu. Kristus og hans folk, det folk som han har bragt forløsning ved Golgatas omkostning. "Frygt ikke," siger han; "din skaber er din Herre; Hærskarers Herre er hans navn; og din genløser er Israels Hellige." "Vend om, I frafaldne børn, sagde Herren: for jeg er gift med jer."   ret

Paulus skriver til de kristne i Efesus og erklærer at have indsat ægtemanden som hustruens hoved, til at være hendes beskytter, husbåndet, som binder familiens medlemmer sammen, ligesom Kristus er kirkens hoved og den der frelser den mystiske krop. Derfor siger han: "Ja, ligesom kirken underordner sig under Kristus, skal også hustruerne underordne sig under deres mænd i alt. I mænd! elsk jeres hustruer, ligesom Kritus elskede kirken. ....."   ret

Kristi nåde og alene den kan gøre så denne institution bliver således som Gud bestemte den skulle være -nemlig en agent til velsignelse og oprejsning for menneskeslægten. Og således skulle jordens familier, ved deres enhed og fred og kærlighed repræsentere den himmelske familie. Det nuværende samfunds tilstand præsenterer en dårlig anmeldelse af det himmelske ideal af dette hellige forhold. Selv for de der har fundet bitterhed og uoverensstemmelse, hvor de havde håbet på fællesskab og glæde, bringer Guds evangelium en trøst. Den tålmodighed og mildhed som Hans Ånd kan indgyde vil forsøde den bitre skæbne. Det hjerte hvor Kristus dvæler i vil blive så fyldt, så tilfredsstillet med hans kærlighed, at den ikke vil blive tilintetgjort med længslen efter at tiltrække sig opmærksomhed og sympati fra andre. Og gennem overgivelsen af sjælen til Gud, kan Hans visdom fuldføre hvad menneskelig visdom ikke magter at gøre. Gennem åbenbarelsen af hans nåde kan hjerter, der tidligere var uoverensstemmende eller fremmedgjorte, blive forenet med bånd som er stærkere og mere holdbare end nogen jordiske bånd, - de gyldne bånd der stammer fra den kærlighed der vil stå fristelsens prøve.   ret

Lige meget hvor forsigtigt og forstandigt man er gået ind i ægteskabet, er få ægtepar fuldstændig forenede efter den egentlige ægteskabsceremonis udførelse. Den virkelige forenelse af de 2 parter i ægtestanden er de følgende års arbejde.   ret

Som livet, med dets byrder af rådvildhed og omsorg, møder det nygifte par, så forsvinder ofte den romantik som fantasien ofte klæder ægteskabet i. Ægtemand og hustru lærer hinandens karaktertræk at kende på en måde som ikke var mulig i deres tidligere bekendtskab. Dette er meget kritisk periode deres erfaringer. Den lykke og brugbarhed som skal præge hele deres fremtidige liv, afhænger af om de står ind på den rigtige kurs nu. Ofte opdager de uventede svagheder og fejl hos hinanden. Men de hjerter som kærligheden har forenet vil udvise fortræffelige egenskaber som ogaå er af hidtil ukendt kvalitet. Lad alle prøve at opdage de stærke snarere end de svage sider. Ofte er det vores egen holdning den atmosfære der omgiver os selv, som bestemmer hvad vi synes at se i den anden. Der er mange der anser det at udtrykke en åbenlys kærlighed som en svaghed og de opretholder en reserveret holdning som afviser andre. Denne ånd hindrer en løbende gensidighed af sympati. Når de sociale og ædelmodige impulser er tilbageholdt, så visner de, og hjertet bilver koldt og ulykkeligt. Vi må være opmærksomme på denne fejl. Kærlighed kan ikke eksistere særlig længe uden udtryk. Lad ikke hjertet hos den du er forbundet med hungre efter venlighed og sympati.   ret

Selv om vanskeligheder, forviklinger og uoverensstemmelser opstår, så lad hverken mand eller hustru hylde den tanke at deres giftermål var en fejltagelse eller enskuffelse. Bestem jer til at være alt hvad det er muligt for jer at være for hinanden. Forsæt med at vise den opmærksomhed i begyndte med. Støt hinanden på enhver måde i livets kamp. Søg at skabe vækst for den andens lykke. Lad der være gensidig kærlighed, Gensidig overbærenhed. Så vil ægteskabet, instedet for at være afslutningen på kærligheden blive den egentlige begyndelse på kærligheden. Det varme og sande venskab, den kærlighed der knytter det ene hjerte til det andet, er en forsmag på den himmelske glæde.   ret

Lad hver give kærlighed, snarere end at fordre den. Opdyrk det der er mest ædelt i jer selv, og vær hurtig til at opdage de gode karakterer i den anden. Bevidstheden om at man bliver værdsat er vidunderligt stimulerende og tilfredsstillende. Sympati og respekt opmuntrer til stræben efter storsind og kærligheden selv øges samtidig med at den stimulerer til ædlere mål.   ret

Hverken manden eller konen skal søge at transplantere hans eller hendes individualitet over i den anden. Enhver har et personligt forhold til Gud. Ham må man spørge, "Hvad er rigtigt?" "Hvad er forkert?" "Hvordan kan jeg bedst fuldende livets formål?" Lad hengivenheds rigdom flyde frem for ham som gav sit liv for jer. Sæt Kristus først og sidst og mest i alle forhold. Som jeres kærlighed for ham bliver dybere og stærkere, vil jeres indbyrdes kærlighed blive renset og styrket.   ret

Den ånd Kristus fremviser for os er den ånd at mand og hustru skal åbne sig mod den anden. "Ligesom Kristus har elsket os," "skal I vandre i kærlighed." "Ja, ligesom kirken undertordner sig under Kristus, skal også hustruerne underordne sig under deres mænd i alt. I mænd! elsk jeres hustruer, ligesom Kristus elskede kirken og gav sig selv hen for den. ....." Ef 5,24-25   ret

Hverken ægtemanden eller hustruen skal / bør forsøge at udøve en vilkårlig kontrol over den anden. Prøv ikke på at tvinge den anden til at hylde dine opfattelser. Du kan ikke gøre dette og samtidig bibeholde den andens kærlighed. Vær venlig, tålmodig og overbærende, hensynsfuld og høflig. Ved Guds nåde kan I få held til at gøre den anden og jer selv lykkelige, som I jo har lovet i ægteskabsløftet.   ret

Overbærenhed og uselviskhed er kendetegnet på ord og handlinger fra den der lever det nye liv i Kristus. Når du søger at leve hans liv, kæmpende for at besejre selvet og selviskheden og at tjene opfyldelsen af andres behov, da vil du vinde sejr efter sejr. På denne måde vil jeres indflydelse blive til velsignelse for verden.   ret

Mænd og kvinder kan på Guds ideal for dem, hvis de vil antage Kristus som deres hjælper. Hvad menneskelig visdom ikke formår, vil hans nåde fuldføre for dem der giver sig selv til ham i kærlig troskal. Hans forsyn kan forene hjerter med bånd af himmelsk oprindelse. Kærlighed er ikke bare udveksling af bløde smigrende ord. Den himmelske væv, væver med en finere og mere holdbar tråd end nogen jordisk væv. Resultatet bliver ikke en maskinsyet klædning, men et stykke tøj der vil kunne holde til slid, prøvelser og fristelser. Hjerte vil blive bundet til hjerte med de gyldne bånd af en vedvarende kærlighed.   ret