Review and Herald d. 12. december 1912
Lær ved forskrift og eksempel
Hvis vi vil have at vore børn får en ren og ophøjet karakter, må vi se om deres daglige kammerater er som de burde være. Hvis børn har kammerater som ikke er ædle og sande, vil de i de fleste tilfælde ikke blive ædle og sande. De bør få kammerater som ikke latterliggøre det rene og værdige, men vil hellere forsvare det som er rigtigt. Faren for latterliggørelse leder mange unge mennesker til at give efter for fristelse, og vandre på de ugudelige vej. ret
Faren for at blive til grin får mange unge mennesker til at give efter for fristelse, og vandre på den ugudeliges vej. Mødre kan gøre meget ved sit eksempel, såvel som forskrift, og vise deres børn at stå fast midt i hån og latterliggørelse. Men mødre viser for ofte en sygelig følsomhed over for det andre må tænke om deres levevaner, klæder og meninger, og de er i for høj grad slaver af hvad andre tænker om dem. Er det ikke sørgeligt at domfælte skabninger skal kontrolleres mere af hvad deres næste tænker om dem, end at de tænker over deres pligt over for Gud? Vi ofrer for ofte sandheden for at være i harmoni med skikke, så vi ikke bliver til grin. Vi bærer ikke alle vore byrder til Herren; men higer efter menneskelig sympati, vi læner os op af brækkede siv, forsøger at drikke fra brudte cisterner, der ikke kan holde på vandet. ret
En moder kan ikke tillade sig at være træl for meninger; for hun oplære sine børn til dette liv og det tilkommende liv. I deres klæder bør mødre ikke prøve at gøre unødigt ud at udsmykningen. Frynser, pyntebånd, kniplinger og smykker er ikke nødvendigt, og for at købe disse ting rettes de penge, som Gud har betroet os, bort fra den rette kanal; for de bør flyde i den kasse der dækker manglerne i Guds sag. ret
Vi bør sørge for at vore børn før noget ud af at få en uddannelse, så de får et behageligt hjem, enkelt indrettet, og giver en behagelig og smagfuld møblering. Der er retsmæssige kanaler som vore midler kan flyde i, og fornægtes selvet, stolthedens tilfredsstillelse, mister vi intet; for vi har det bekvemt i et behageligt hjem, og forsynet med pæne og enkle klæder. Mødre, følger I verdens praksis, sætter I et eksempel i upålidelighed over for Gud, for jeres børn; I må sætte et eksempel for trofasthed over for Gud, og lære dem at sige nej. Lær jeres børn betydningen af forskriftet, ”hvis syndere forlokker jer, så gå ikke med.” Men hvis I vil at jeres børn skal sige nej til fristelse, så må I selv kunne sige nej. Det er lige så nødvendigt for mennesker at sige nej, som for barnet. ret
Hvordan kan en kvinde med en moders hellige ansvar, give sig selv over til verdens letsindige mode, og lære sine børn at tilpasse sig verdens standard? Demoraliserende ekstravagance er fremherskende overalt, og sjæle går til grunde som følge af deres kærlighed til fine klæder og prydelser. Ni tiendedele af dem, som er modens slaver, lever et liv; der er en åbenbar løgn. Bedrag og uærlighed er deres daglige praksis, for de ønsker at vise det frem, som de ikke har eller er. ret
Sjælens nobelhed, venlighed og blidhed bortkastes for at tilfredsstille deres lyst til dårlige ting. Tusinder sælger deres dyd, for at de kan skaffe midler til at følge verdens moder. Sådan galskab vedrørende verdens foranderlige moder burde kalde en armé af reformister frem, som vilde tage standpunkt for en enkel og ligefrem dragt. Satan opfinder stadig moder, som man ikke kan følge uden at ofre penge, tid og sundhed. ret
Hvorledes tør de, som bekender sig til at være kristne, følge de verdsliges sti når vi har for os billedet af verdens demoralisation med hensyn til moder? Skal vi give det udseende af, at vi sanktionerer disse demoraliserende moder ved at antage dem? Der er mange, som antager disse verdens moder, men det er, fordi Kristus ikke er dannet. inden i dem, han, som er herlighedens håb. Et liv i luksus og ekstravagant klædedragt er blevet så almindeligt, at det udgør et af de sidste dages tegn. ret
Stolthed og forfængelighed åbenbares overalt, men de, som er tilbøjelige til at se sig i spejlet for at beundre sig selv, har ikke stor lyst til at se sig i Guds lov, det store moralske spejl. Dette klædedragtens afguderi ødelægger alt, hvad der er ydmygt og elskeligt i karakteren. Det. optager de dyrebare timer, som burde være helliget til granskning, til hjerteransagelse, til studiet af Guds ord under bøn. I Guds ord har vi særskilte lektier, der er skrevet til vor undervisning. Paulus skriver, "Det samme skal kvinderne gøre, værdigt klædte med blufærdighed og ærbarhed, så de ikke smykker sig med håropsætning, guld eller perler eller kostbar dragt, (som passer sig for gudsfrygtsbekendende kvinder) men med gode gerninger.” Ingen kristen kan tilpasse sig verdens demoraliserende moder, uden at bringe sin sjæls frelse i fare. ret
Når vi er optagne, af vor påklædning, stjæler vi af de midler, der er os betroede til barmhjertighedens og velgørenhedens gerninger, og det vi bruger til ekstravagance, røver vi fra Gud. Vi har ikke fået vore midler, for at de skulle bruges til tilfredsstillelse af stolthed og pyntesyge. Vi skal være kloge husholdere, klæde de nøgne, mætte de hungrige og give af vore midler til Guds sags fremme. Dersom vi ønsker prydelser, så er ydmyghedens og mildhedens nåde og et beskedent og fordringsløst liv prydelser der passer ethvert menneske i enhver stand og stilling i livet. ret
Skal vi ikke indtage det standpunkt at være trofaste skildvagter, som ved tale og eksempel slår tilbøjeligheden til at følge denne generations ekstravagance og ødselhed ned? Skal I ikke sætte det rette eksempel for vor ungdom, og hvad enten vi spiser eller drikker, eller hvad vi gør, gøre alt til Guds ære? ret
afsn nr:1 | |
afsn nr:2 | |
afsn nr:3 | |
afsn nr:4 | |
afsn nr:5 | Budskaber til de unge 216 |
afsn nr:6 | Budskaber til de unge 216 |
afsn nr:7 | Budskaber til de unge 216 |
afsn nr:8 | Budskaber til de unge 216 |
afsn nr:9 | Budskaber til de unge 216 |
afsn nr:10 | Budskaber til de unge 217 |