Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 12. december 1899

Behovet for Kristus i sjælen

Ved en lignelse forsøger Kristus at gøre Satans spidsfindige og bedrageriske gerninger kendte, som holder menneskenes legemer og sind ved sin magt. ”Når den Stærke fuldt rustet vogter sin gård,” Siger Kristus ”bliver det, han ejer, i fred. Men når en, der er stærkere end han, angriber og overvinder ham, så tager han hans fulde rustning, som han satte sin lid til, og uddeler byttet.” Dem som ikke kender Gud, og Jesus Kristus, hvem han har sendt, er fjendens herredømme, under hans viljes trældom. Han behersker sindet og hengivenheden ved hans ånd. Men Kristus kom til verden for at bekæmpe fjendens krav, og Satan fik lov at forstå betydningen af løftet der blev givet i edens have: ”Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem din sæd og hendes sæd; den skal knuse dit hoved, og du skal hugge den i hælen!” En mand der er stærkere end den stærkt bevægende mand på slagmarken, en som kunne fordrive ham, med sine våben og begrænse hans magt.   ret

Men når den urene ånd er faret ud af mennesket,” fortsætter Kristus, ”vandrer den igennem vandløse steder og søger hvile, men finder den ikke. Så siger den: »Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg gik ud af;« og når den kommer, Matt.12,finder den det ledigt, fejet og pyntet. Så går den bort og henter syv andre ånder, værre end den selv, og de kommer ind og tager bolig dér; da bliver det sidste værre for dette menneske end det første.   ret

Der er ikke noget som er så naturligt som i Guds tjeneste. Han kan ikke stille sig tilfreds med noget mindre hel helligelse, - helligelse i tanke, stemme, ånd, ethvert organ i sin og krop. Det er ikke nok at karret tømmes, det må fyldes med Kristi nåde. Enhver person der oplyses af sandheden må fremstille Kristus. Kristus må formes inden i, herlighedens håb. Mennesket kan ikke acceptere Kristi retfærdighed, til at være et levende og blivende princip i sjælen, uden en forvandling af hele karakteren. Han må spise Guds Søns kød og drikke blodet, som er evigt liv for alle der tager imod det. Dem som overbevises om at Jesus er Kristus må forstå at de skal bruge alle deres kræfter til at samarbejde med deres Genløser. De skal bære hans åg, og arbejde i hans linjer.   ret

”Han som ikke er med mig er imod mig, og han som ikke samler med mig, spreder.” Dem som bærer Kristi lydighedsåg til Guds bud, vil samle med Kristus. Ligesom den sataniske kvinde, vil de, ligeså snart de blev overbevist om at de havde fundet Messias, arbejde for ham og ophøje hans navn. De vil være grene på den levende vin. ”Forbliv i mig, og jeg i jer,” sagde Kristus. ”Ligesom grenen ikke kan bære frugt af sig selv, men kun hvis den bliver på vintræet, således kan I heller ikke, uden I bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt.”   ret

Når Kristus tager sin Bolig i Hjertet, bliver Mennesket ét med ham. Og den, som er ét med ham. Og den, som er ét med Kristus og vedligeholder denne Enhed, sætter ham i Hjertets Højsæde, adlyder hans Befalinger, kan føle sig tryg for den ondes Snarer. Forenet med Kristus gør han Brug af Kristi rige Måde og anvender sine Kræfter og Evner i Arbejdet med at vinde Sjæle for Herren. Ved at samarbejde med Frelseren bliver han et Redskab, gennem hvilket Herren kan virke. Når da Satan kommer og søger at få Indgang i Sjælen, finder han, at Kristus har gjort den stærk, og han må gå bort med uforrettet Sag.   ret

Det ryddede hus repræsenterer den selvretfærdige sjæl. Satan drives ud af Kristus. Men han vender tilbage i håb for at få adgang. Han finder huset tomt, fejet og ryddet. Kun selvretfærdigheden kan blive der. ”Så går den bort og henter syv andre ånder, værre end den selv, og de kommer ind og tager bolig der; da bliver det sidste værre for dette menneske end det første.« Selvretfærdighed er en orbandelse, en menneskelig udsmykkelse, som Satan bruger til sin ære. Dem om pynter sjælen med selvros og smiger, bereder vejen for syv andre ånder, mere onde end den første. Når disse selv tager imod sandheden, bedrager disse sæle sg selv. De bygger på selvretfærdihedens grundlag.   ret

Menighedernes bønner kan sendes op til Gud med en række ceremonier, men hvis de sendes i selvretfærdighed, æres Gud ikke i dem. Herren erklærer: “Ja, jeg vil forkynde din retfærd og dine gerninger, for de skal ikke være dig til gavn.” På trods af al deres opvisning, kommer Satan ind med en trop af onde engle, og tager den pyntede bolig i besiddelse. Apostlen skriver: “Thi når de ved erkendelse af Herren og frelseren Jesus Kristus har undflyet verdens besmittelse, men igen lader sig indvikle deri og bukker under, så er det sidste blevet værre med dem end det første. Thi det havde været bedre for dem ikke at have lært retfærdighedens vej at kende fremfor efter at have erkendt den da at vende sig bort fra det hellige bud, som blev dem overgivet.”   ret

"De, som ikke har helliget sig til Herren, tilhører den Klasse, som bekender sig til at være retfærdige, men ikke udviser sin tro ved gode Gerninger. De omtales i Peters andet Brev, første Kapitel. Der er mange, som lig de skriftkloge og Farisæerne er ”blinde, tillukker Øjnene og har glemt Renselsen for deres forrige Synder”. Fordi de ikke samler for Kristus, fjernes de gode Indtryk fra deres Sind. Som utro Husholdere tager de ikke Bare på sit eget Hus. Dersom de, som er særlig bleven påmindede og påvirkede af Guds Ånd, som har kendt Sandheden og forstået Grundene for vor Tro, vil erholde Velsignelse af de for vor Frelse til en uendelig høj pris tilvejebragte Midler, så må de ikke ophøre med deres inderlige Bønner, før Retfærdighedens Sol skinner ind i deres Hjerte, og Kristus tager Bolig hos dem formedelst Troen."   ret

"Apostelen Peter formaner alle ”dem, der har fået samme dyrebare Tro som vi ved vor Guds og Frelsers Jesu Kristi Retfærdighed”, til at vokse i Guds Nåde og Kundskab. Han siger: ”Nåde og Fred vorde eder mangfoldig i Guds og Jesu vor Herres Erkendelse! Såsom hans guddommelige Magt har skænket os alle de Ting, som hører til Liv og Gudfrygtighed, ved hans Kundskab, som kaldte os med sin Herlighed og Kraft, ved hvilke de største og dyrebare Forjættelser er os skænkede, at I ved disse skal blive delagtige i den guddommelige Natur, når I flyr denne Verdens Forkrænkelighed i Lyster: så anvender al Flid just herpå og beviser i eders Tro Dyd, men i Dyden Kundskab, men i Kundskaben Afholdenhed, men i Kundskaben Afholdenhed, men i Afholdenheden, Tålmodighed, men i Tålmodigheden Gudfrygtighed, men i Gudfrygtigheden Broderkærlighed, men i Broderkærligheden Kærlighed til alle. Thi når dette findes hos eder og i Overflødighed, lader det eder ikke blive ørkesløse eller ufrugtbare i vor Herres Jesu Kristi Erkendelse. ..... Derfor, Brødre! anvender des mere Flid at befæste eders Kald og Udvælgelse, thi når I gjør dette, skal I ikke nogensinde støde an. Thi således skal eder rigelig gives Indgang i vor Herres og Frelsers Jesu Kristi evige Rige.”   ret

Dersom Kristi forgivne Efterfølgere vilde øve levende Tro på en personlig Frelser, dersom de ganske og aldeles vilde forlade sig på ham, på hvem deres Håb om evigt liv hviler, så vilde de være rene, hellige og ubesmittede. De vilde vandre med Gud. ”Vi har ikke en Ypperstepræst, som ej kan have Medlidenhed med vore Skrøbeligheder, men en sådan, som er forsøgt i alle Ting i lige Måde, dog uden Synd. Derfor lader os træde frem med Frimodighed for Nådens trone, på det vi kan få Barmhjertighed, og finde Nåde til betimelig Hjælp.   ret

Der bringes to klasser frem for os i Guds ord: “dem i deres løsagtighed, så sandhedensvej for deres skyld vil blive spottet,” og dem som, med Paulus kan sige: ”Vi bærer os nemlig ikke ad som så mange andre, der søger vinding ved Guds ord, men ud af et rent sind, ja, ud af Gud, taler vi i Kristus for Guds åsyn.” Vi skal vælge mellem det falske og det sande.   ret

Gud har gjort sit folk ”til et skuespil er vi jo blevet for hele verden, både for engle og mennesker.” ”Thi med et eneste offer har han for bestandig ført dem, der helliges, til fuldendelse. Også Helligånden vidner for os herom.” Hans børn vil ikke bære et trældomsåg, men Kristi åg, som sagde: ”Jeg har holdt min Faders bud.” Han siger om sit folk: ”Deres synder og deres overtrædelser vil jeg ikke mere komme i hu.” Derfor, “Og da vi har en stor præst over Guds hus, så lad os træde frem med et oprigtigt hjerte, i troens fulde vished, bestænkede på hjerterne og derved rensede fra en ond samvittighed, . . . . lad os urokkeligt holde fast ved håbets bekendelse; thi trofast er han.”   ret

Måtte Herren hjælpe sit folk til at få en klar dømmekraft, og leve og tale og handle som lysets børn, prøvet i alt for at behage ham, som gav sit liv så de kan blive hans repræsentanter over for verden.   ret