Review and Herald d. 13. december 1892
Lad basunen få en bestemt lyd. (konkluderet)
(konkluderet.)
Ligesom Gud kaldte Israels børn ud af Ægypten, så de kunne helligholde hans sabbat, således kalder han sit folk ud af Babylon, for at de ikke skal tilbede dyret eller dets billede. Syndens menneske, som påtænkte at ændre tider og love, har ophøjet sig selv over Gud, ved at præsentere en falsk sabbat for verden; kristenverden har accepteret pavedømmets barn, og næret og opfostret den, derved trodset Gud ved at fjerne mindesmærke, og sætte en rivaliserende sabbat op. ret
Efter at sandheden er blevet forkyndt til et vidnesbyrd for alle folkeslagene, vil enhver tænkelig ond magt træde i virksomhed og sindene vil blive forvirret af de mange røster, som råber: Se, her er Kristus, eller dér. Dette er sandheden, jeg har budskabet fra Gud, han har sendt mig med stort lys. Da vil landemærkerne blive flyttet og troens søjler vil blive søgt væltet. Der vil blive gjort et mere energisk forsøg på at ophøje den falske sabbat og krænke Gud ved at fortrænge den dag, han har velsignet og helliget. Den falske sabbat vil blive tvunget igennem ved en tyrannisk lov. Satan og hans engle er årvågne og i stadig aktivitet. De arbejder med energi og udholdenhed gennem de menneskelige redskaber for at udføre deres plan, nemlig at udtrykke kundskaben om Gud fra menneskenes alder. Men medens Satan arbejder med sine løgnagtige undere, vil tiden fuldendes som forudsagt i åbenbaringen og denne mægtige engel, som skal oplyse jorden med sin herlighed, vil udråbe Babylons fald og byde Guds folk forlade hende. ret
Tidspunktet for den tredje engels høje råb, som er blevet forblindet af fjenden, dem som i høj grad er blevet forblindet af fjenden, som ikke har kommet sig selv helt fra Satans snare, vil være i fare, fordi det vil være vanskeligt for dem at se lyset fra himlen, og de vil være tilbøjelige til at acceptere falsknerier. Deres fejlagtige erfaring vil farve deres tanker, deres bedrag, deres planer, deres råd. Beviserne for det Gud har givet, vil ikke være vidne for dem som har forblindet deres øjne, ved at vælge mørke frem for lys. Efter at have forkastet lyset, vil de skabe teorier som de vil kalde ”lys”, men som Herren kalder: ”Gnister fra deres egen optændte ild,” som de vil rette deres spor efter. Herren erklærer: ” Frygter nogen af jer Herren, han lytte til hans tjener, enhver, som vandrer i mørke og uden lys; han stole på Herrens navn, søge støtte hos sin Gud! Alle I, som optænder ild og sætter pile i brand, gå ind i eders brændende ild, i pilene, i tændte! Fra min hånd skal det ramme eder, i kval skal I ligge. Jesus sagde: »Til dom er jeg kommen til denne verden, for at de, som ikke ser, skal blive seende, og de, som ser, skal blive blinde.« ”Som lys er jeg kommen til verden, for at enhver, som tror på mig, ikke skal blive i mørket.” ”Den, der ringeagter mig og ikke tager imod mine ord, har sin dommer: det ord, som jeg har talt, det skal dømme ham på den yderste dag.” ret
Hos mange vil de ord Herren har sendt blive forkastet, og orden som mennesker taler vil antages som lys og sandhed. Jesus siger: ”Jeg er kommen i min Faders navn, og I tager ikke imod mig; hvis en anden kommer i sit eget navn, ham vil I tage imod.” Menneskers visdom vil føre bort fra selvfornægtelse, fra helligelse, og vil finde på mange ting som ikke har virkning på Guds budskaber. Vi kan ikke bero os sikkert på mennesker, som ikke er i nær kontakt med Gud. De vil accepterere menneskers meninger, men kan ikke se den Sande Hyrdes stemme, og deres indflydelse vil lede mange bort, skønt bevis står på bevis for at bekræfte sandheden for disse dage. Sandheden er kraftsfuld, og vender menensker til Kristus, for at opildne deres kræfter, og underlægge og blødgøre deres hjerter, og indbyde dem iver, helligelse og kærlighed til Gud. Sabbatssandheden må på ingen måde dækkes til. Vi må lade den stå frem i sin stærke modsætning til vildfarelse. ret
Idet enden nærmer sig, vil vidnesbyrdene fra Guds tjenere blive mere beslutsomme og mere kraftfulde, glimte sandhedlys over vildfarelsens og modstandens systemer som så længe har haft herredømme. Herren har sendt os budskaber til denne tid, som vil fæstne kristendommen på en evig platform; og alle som tror den nærværende sandhed, må stå, ikke i deres egen visdom, men i Guds visdom, og danne fundamenter for mange generationer; og de vil registreres i himlens bøger som ”bruddets reparatørere” og ”genoprettere af stierne at være på.” I lyset af den bitreste modstand, skal vi fastholde sandheden fordi det er sandhed. Gud arbejder med mennesker; det er ikke mennesker alene som arbejder. Den store oplysende kraft er fra Kristus; klarheden i hans eksempel skal holdes frem for folk i alle prædikener. Hans kærlighed er regnbuens herlighed der kredser sig om tronen deroppe. ret
Herren har sagt: "Min bue sætter jeg i skyen, og den skal være pagtstegn mellem mig og jorden! . . . . , vil jeg komme den pagt i hu, som består mellem mig og eder og hvert levende væsen, det er alt kød, og vandet skal ikke mere blive til en vandflod, som ødelægger alt kød." Regnbuen oven over tronen er et evigt vidnesbyrd om, at "således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv" En ordets forkynder fremholder loven for mennesker, bør han vise hen til Guds trone, som er omstrålet af løftets regnbue, Kristi retfærdighed. Lovens herlighed er Kristus. Han kom for at ære og ophøje loven. Gør det klart, at i ham mødes nåde og fred - retfærdighed og sandhed omfavner hinanden. Når du ser på hans trone, sender din anger, pris og taksigelse op så du må udvikle kristen karakter, og fremstille Kristus for verden, bliver du i Kristus, og Kristus bliver i dig; du har den fred der overgår al forstand. Vi behøver hele tiden at meditere over Kristi tiltalende ynde. Vi må rette sindene til Jesus, fæstne dem på ham. I enhver prædiken dvæle ved guddommelige egenskaber. ret
Ligesom buen i skyen dannes ved forening af solskinnet og regnbygen, således symboliserer regnbuen, som omgiver tronen, nådens og retfærdighedens forenede kraft. Det er ikke retfærdighed alene, som skal håndhæves, for det ville formindske glansen fra forjættelsens regnbue over tronen; menneskene ville da kun se lovens straf Men hvis der ikke var nogen retfærdighed og straf så ville der ingen stabilitet være i Guds regering. Det er blandingen af retfærdighed og miskundhed, som fuldkommer frelsen. Det er blandingen af de to der leder os, idet vi ser verdens Forløser, og Jehovas lov, udbryder vi: "Din nedladelse gjorde mig stor." Vi ved at evangeliet er et fuldkomment og komplet system, der åbenbarer Guds lovs uforanderlighed. Det indgyder hjertet med håb, og med kærlighed til Gud. Nåden indbyder os til at gå gennem portene ind i Guds stad og retfærdigheden er stillet tilfreds ved at tilstå enhver lydig sjæl det fulde privilegium som medlem af den kongelige familie, et barn af den himmelske konge. Hvis vi havde en mangelfuld karakter, kunne vi ikke gå gennem portene, som nåden har opladt for de lydige, for retfærdigheden står ved indgangen og kræver hellighed af alle, som ønsker at se Gud. Hvis retfærdigheden var ophævet og hvis det var muligt for Guds nåde at åbne portene for alle mennesker uden hensyn til deres karakter, så ville der i Himmelen blive en tilstand af misfornøjelse og oprør, som var værre, end før Satan blev udelukket. Himmelens fred, lykke og harmoni ville være brudt. Forvandlingen fra jorden til Himmelen forandrer ikke menneskenes karakter. De frelstes lyksalighed i Himmelen er et resultat af den karakter, som i dette liv er dannet efter Kristi forbillede. De hellige i Himmelen har først været hellige på Jorden. ret
Den frelse, som Kristus frembragte sådant et stort offer for at tilvejebringe for mennesket, er det, som alene har værdi, for det er det, der frelser fra synd, som er årsagen til al sorg og elendighed i vor verden. Guds barmhjertighed er det, som konstant drager synderen til Jesus. Hvis han svarer, angrer og bekender i tro griber det håb, der er fremsat for ham i evangeliet, vil Gud tage imod ham, ”et sønderbrudt, sønderknust hjerte agter du ikke ringe, o Gud.” Således bliver Guds lov ikke svækket af evangeliet, men syndens magt bliver brudt, og barmhjertighedens scepter rækkes til den angrende synder. ret
Regnbuen over tronen er løftets bue, der vidner for hele verden, at Gud ikke vil glemme sit folk i deres kamp mod det onde. Lad Jesus være vort tema. Lad os ved pen og stemme fremstille, ikke blot Guds bud, men Jesu tro. Dette vil fremme virkelig hjerte-fromhed, som intet andet vil gøre. Så længe vi forklarer mennesker at de er undersåtter under en guddommelig regering, vil deres fornuft sige dem at dette er sandhed, at de skylder Jehova en alliance, og at dette liv er vor prøvetid. I dette liv er vi under Guds disciplin og styring, for at forme karakter og få vaner for det højere liv. Alle de scener som vi skal deltage i, må studeres nøje; for de er en del af vor uddannelse, en del af Guds store plan. Vi bør bringe solidt tømmer til vor karakters bygning; for vi arbejder både for det liv og det evige liv. Når vi nærmer os slutningen af denne jords historie, så vokser vi hurtigt i kristen vækst, eller også vender vi tilbage til verden. ret
Fristelser vil komme som en flod; men vi behøver ikke at svigte eller blive modløse, så længe vi ved at løftes bue er over Guds trone. Vi skal underlægges svære trængsler, modstand, afsavn, pinsler, men vi ved at Jesus har gennemgået alt dette. Erfaringen er værdifuld for os; udbyttet fra de forskellige erfaringer er på ingen måde afgrænset til dette korte liv; de når ud i evige tider. Gennem tålmod, tro og håb, i alle jordens foranderlige scenerier, skal vi forme en karakter til evigt liv. Og uanset hvad vi kaldes til at bære, må vi forvisse os om at alle ting samvirker til gode for dem som elsker Gud. ret
afsn nr:1 | Herren kommer 0630 |
afsn nr:2 | Herren kommer 0630 og 0703; Guds folk i Krise I s. 22; III s. 17 |
afsn nr:3 | |
afsn nr:4 | |
afsn nr:5 | |
afsn nr:6 | Herren kommer 1114; 5BC 1133 |
afsn nr:7 | Herren kommer 1114 |
afsn nr:8 | Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 4.kv 2010. s. 37 |
afsn nr:9 | Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 4.kv 2010. s. 37; Guds folk i Krise IV s. 11 |
afsn nr:10 | |