Review and Herald d. 14. december 1886
Der har været nogle, som har gjort, hvad de kunne med selvfornægtende, selvopofrende anstrengelse. Gud glemmer ikke deres kærligheds- og hengivenhedsgerninger. Om Kornelius blev der sagt, at Gud var kommet hans bønner og almisser i hu. Enhver gerning af selvfornægtende godgørenhed og kærlig tjeneste er dyrebar i Guds øjne. Nogle har altid vist en villighed til at handle for hans sag, og Herren har velsignet disse villige mennesker og gjort dem til kanaler for hans gaver, så de kunne fortsætte med at handle og være velsignede i at handle. De kan sige sammen med David: “Hvad er jeg, og hvad er mit folk, at vi selv skulle evne at give sådanne frivillige gaver?” “Gud er ikke uretfærdig,” sagde apostelen Paulus, “så han skulle glemme jeres arbejde og den kærlighed.” Han vil heller ikke overse mangelen på disse gerninger hos sine menighedsmedlemmer, som sætter sig selv først og hans sag derefter. Enhver vil blive gengældt, efter som hans gerninger har været. ret
| afsn nr: | Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 2.kv 2010. s.17 |