Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 15. december 1885

En missionsappel

Kære brødre og søstre ved vor generalkonferense: Jeg er dybt interesseret i værket i alle dele af marken. Nu holder engle de fire vinde, og prøvetiden tilstås allernådigst, så vi selv kan blive opmærksomme og på læren. Der er intet, der står i vejen for at gøre vort store arbejde med at advare verden. Hjemmemissioner skal ikke mistes af syne for udlandsmissioner; men begges behov bør lægges frem for vore folk. Sjæle som er i vildfarelse og dækket af mørke, behøver vor hjælp.   ret

Vi må have den hellige salvelse fra Gud; vi må have Helligåndens dåb; for dette er den eneste agent der virker for at kundgøre hellig sandhed. Det er dog hvad vi mangler mest. Den guddommelige kraft kombineret med menneskers anstrengelser, forbinder første og sidste og altid med Gud, vor styrkes kilde, er en absolut nødvendighed for vort arbejde. Vi må hænge hele vor vægt på verdens Genløser; vi må være afhængig af Ham for styrke. Uden dette, vil alle vore anstrengelser være forgæves. Også nu er tiden komme hvor vi må erkende dette til fulde, ellers vil vi manøvreres ud af den kraftfulde og listige fjende. Vi må knytte os tættere til Gud; og alle vore planer og iscenesættelser må være i harmoni med Hans planer, ellers vil de ikke blive effektive.   ret

Helligånden såres og drives bort af selvtilstrækkelighed og de uforskammede karaktertræk, som der værnes om. Disse uhellige elementer må brændes bort af Guds Ånd. Når vi begår os med vore brødre, må vi huske på at de er Guds børn, og at han vil undervise alle af sine trofaste medarbejdere ligeså hurtigt som han vil undervise andre. Der er ingen personsanseelse hos ham. Han vil ikke at nogen får den tanke, at Gud kun vil undervise ham, og at alle må komme til hans lys. Brødre, gå til Jesus, faste og bed, og brydes med Gud. Lad enhver vide for sig selv hvad Herrens vilje er; så vil han ikke bevæge sig i blinde.   ret

Brødrene bør dog værdsætte hinanden, rådføre sig med hinanden, bede sammen indtil der er enighed blandt dem. Gud ønsker at vi skal arbejde med øjnene rettet til hans ære. En umådelig masse talenter for indflydelse og medfølenhed, de går tabt fordi den enkeltes ansvarlighed ikke indrømmes og respekteres. Hvis der begås fejl, som der bliver, så fald ikke tilbage, bero sig på at ikke gøre mere, men prøv igen. Kom til Ham, med pinefylde ønsker, i ydmyghed, med brydende tro, så kom til ham, som er for klog til at begå fejl, og som ikke går fejl i dit tilfælde; Ham som kender alle svagheder, som vil høre jeres hjertefølte bønner, og som vil lade ild fra himlen fortære jeres ofre. Måtte Gud gøre sine tjenere kloge ved guddommelig oplysning, så menneskenes formning ikke kan ses på nogen af de store og vigtige virksomheder der er foran os.   ret

Menighederne må vågne op, og ikke side magelig ned, og blot nyde prædikenerne. Lys glimter overalt omkring dem; lad dette lys skinne frem som en lampe der brænder. Lad menneskene gå ind i værket, og lad de penge Gud har lånt sine forvaltere, blive investeret. De som kan arbejde for Guds sag, bør brydes med deres hjemlængsel, sælge deres hårde, og give sig selv enten til hjemme- eller til udlands-missioner. I skal ikke brug tid på at diskuttere små ting. Gå til arbejdet, og det som nu ses så dunkelt, vil blive klart. Der er marker tæt på jeres egne døre også i udenlandske lande, som modnes til høst. Nu kalder Herren på frivillige. Gå frem, medarbejdere for Gud, græd, frembær den dyrebare sæd; for du vil utvivlsomt vende glade hjem, med jeres neg med jer. Jeres bønner og tårer må ledsage jeres arbejde, så jeres egne uhellige karaktertræk ikke vil ødelægge Guds hellige værk. Bero mindre på det I kan gøre, også gennem jeres bedste anstrengelser, og gør mere end Gud kan gøre for jer, i alle bestræbelser til hans navns ære.   ret

Vi er alle mennesker. Så skal man ikke stole helt og fuldt på noget menneskes dømmekraft. Gud vil bruge mennesker til hans ære; men de er ikke ufejlbarlige. I må gå til ham med alle jeres anmodninger, få styrke og nåde fra ham, og så rådføre jer med hinanden, tænke og bede planlægge og arbejde. Herren ønsker at enhver får sine egne erfaringer. Vi må fra den højeste til den laveste medarbejdere, hele tiden være i Kristi skole, daglig lære nye lektier i ømhed, broderlig kærlighed, og medfølenhed, ellers vil vi aldrig blive Mester-arbejderens virkningsfulde redskaber.   ret

Brødre, vi må have mindre af selvet og mere af Gud. Han gør krav på Menighedens energi; men vore folks evner optages i større grad af uværdige formål. Der bruges for megen tid på ubetydelige ideer og krav. Gud ønsker at vi skal komme frem til bjerget, direkte til hans nærvær. Vi kommer ind i en krise, som, på aldrig før verdens begyndelse, vil kræve fuldstændig opmærksomhed fra enhver, som har nævnt Kristi navn. Guds værk kræver alt der er af os. Men vore folk vil aldrig kunne hellige os, før deres hjerter forandret. De behøver ligesom megen omvendelse som Peter gjorde. Når de er blevet opildnet på den måde, kan Kristus sige til dem: ”Styrk dine brødre,” ”sørg for mine får,” ”sørg for mine lam.”   ret

Når guddommelig kraft forenes med menneskelig bestræbelse, vil værket spredes som ild i en stubmark. Gud vil bruge hjælpere, hvis oprindelse mennesker vil være ude af stand til at opspore; engle vil gøre et arbejde, som mennesker kunne have fået velsignelse ved at udføre, hvis de ikke havde negligeret Guds lov. Værket overbringes nu til mennesker. Vil de give agt på dette? Der er i øjeblikket mange ulåste døre og åbnet op for arbejderne. Vil de gå ind ad disse døre? Hvem er parat på Mesterens bud at sige: ”Her er jeg, Herre, send mig”? Det makedonske råb kommer til os i ynkelige appeller fra alle dele af verden: ”Kom over og hjælp os.”   ret

Missionerne i Europa behøver hjælp, og sjæles blod vil være på dem, som Gud har velsignet med stort lys, men som ikke har søgt i alvorlig tro og beslutsomhed for at de kan åbne Skrifterne for andre. Dem som har båret dagens byrder i dagens hede, bør ikke forlades, og synker under byrden; men svigter og falder som standard-bærer, som kommer frem for at hjælpe på deres sted? Der er London, med sine fem millioner indbyggere; men der er ingen virkelige medarbejdere der. Der er alle de store byer i England, som behøver mange missionærere; hvem vil reagere? Er der ikke mænd som vil hellige sig til Gud, sjæl, krop og ånd, at gå ud og oplyse andre? Vi ønsker ikke den klasse unge eller mænd som er ødeland, som ikke ved hvordan man skal økonomisere. Vi ønsker energiske mænd som vil følge deres Herres eksempel; mænd som gerne vil praktisere selvfornægtelse, som har håb, som vil gøre hvad som helst og ethvert offer for at frelse sjæle. De har ikke brug for at lære et fremmed sprog; men de må få en sandhedskundskab som den er i Jesus. Ydmyge mennesker som kan tilpasse sig situationen, kan gøre meget.   ret

Menighederne overalt i vore konferenser mister deres kraft og Guds velvillighed, fordi de ikke nærer nogen byrde for sjæle som ikke kender til sandheden. Mange behøver dette seriøse arbejde, for at frelse deres egne sjæle. Lad ikke Merozs sag hvile på jer. »Forband«, sagde Herrens engel »Forband Meroz og dem, der bor deri! fordi de ikke kom Herren til hjælp kom Herren til hjælp som helte!« Jeg ser at marker aldrig er blevet indtaget. Sandhedens berøring må føres ud på jordens mørke steder. Medens engle holder vindende tilbage, må vi arbejde ligesom Kristus arbejdede. Lad ingen fæstne sine øjne på sin egen arbejdssfære; og tror at det er vigtigere end alt andet. Alle missionsmarker skal have lige megen opmærksomhed. Marken er verden.   ret

Der er forskellige gaver, som kan bringes som Guds agenter under hans ledelse. Vil vi acceptere alle som har evne, ´hvis de kan hellige sig selv til ham i villig tjeneste. Mennesker fra enhver rang og evner, vil oprejses i disse lande, og samarbejde i frelsesarbejdet for deres medmennesker. Enhver skal bruge sine egne talenter, og derved lade dem vokse. Ve deres tro, deres bønner, deres alvorlige og hellige eksempel, mennesker som kun har en begrænset uddannelse, vil blive ligeså sande lysbærere som prædikanterne. Nogen vil dække andres mangler. Begavede med forskellige gaver, kan alle gøre en del, med at sprede lys, alle arbejder sammen til den store ende. Enhver udgør ikke blot en grens kraft, men opbygger dem alle.   ret

Derved ”skyldes det, at hele legemet vokser sin vækst, så det opbygges i kærlighed, idet alle de enkelte led hjælper til at knytte og holde det hele sammen, efter den kraft, der er tilmålt hver enkelt del.” Apostlen udbryder ”så vi ikke mere skal være umyndige, der kastes og drives hid og did af alle mulige lærdomme, efter som vinden blæser, ved menneskers terningspil, når de underfundigt forleder til vildfarelse. Nej, sandheden tro skal vi i kærlighed i ét og alt vokse op til ham, som er hovedet, Kristus selv.” ”Men nu har Gud sat lemmerne på legemet, og ethvert af dem således som han ville. Men hvis de alle var ét lem, hvad blev der så af legemet? Nu er der mange lemmer og dog kun ét legeme. Øjet kan ikke sige til hånden: »Dig har jeg ikke brug for,« ej heller hovedet til fødderne: »Jer har jeg ikke brug for.« Nej, tværtimod, de lemmer på legemet, som forekommer os at være de svageste, er nødvendige.” Her lærer Herren at intet menneske har alle de nødvendige kvalifikationer til at opbygge hans rige. Ingen skal føle at nogen del af værket påhviler dem. Herren har en lektie for de ældre såvels om for de yngre medarbejdere at lære, ”for at der ikke skulle være splid i legemet, men lemmerne have samme omsorg for hverandre. Når ét lem lider, lider alle lemmerne med; når ét lem bliver hædret, glæder alle lemmerne sig med.” Vi skal tænke nøje over alle dele af Guds ord, får at vi ikke arbejder imod de regler som er fastlagt.   ret

Hvis vore arbejdere er blevet døbt med Kristi Ånd, vil de udrette halvtreds gange mere end de har gjort for at oplære mennesker til medarbejdere. Ved en eller to, eller ved mange, har ikke båret prøven, bør vi ikke ophøre vore bestræbelser; for dette arbejde må gøres for Kristus. Frelseren blev skuffet; på grund af menneskenes hårde hjerter, hans anstrengelser blev ikke belønnet af succes; men han fortsatte arbejdet, og det må vi også. Hvis vi havde arbejdet ihærdigt, tålmodigt og med kærlighed, kunne vi have fået et hundrede medarbejdere, hvor der er en. Anledninger der ikke udnyttes skrives mod os i den samme bo, som bærer rapporter om jalousi og oprør imod Gud. Årene har gået tabt mod os på vore udlandsmissioner. Der har været nogle få medarbejdere; men deres energi har i stort omfang blevet brugt på at holde mennesker, der bekender sandheden, fra at gøre troens skribbrud. Var disse mænd, som krævede så meget hjælp og optaget ressourcer, havde disse arbejdet for at frelse deres medmennesker, ville de have glemt deres trængsler, og ville blive stærke af at hjælpe andre. Vi er i stand til at udføre meget mere end vi har gjort, hvis vi vil kalde alt til hjælp, som vi kan opdrive i arbejdet. Nogle vil vise sig som værdiløs; men når vi finder ud af dette, må vi fortsætte arbejdet. En værdig og gudfrygtig medarbejder vil gengælde al vor møje, bekymringer og omkostninger.   ret

Planen med at holde Bibellæsninger var en himmelsk-båret tanke. Der er mange, både mænd og kvinder, som kan gå ind i denne gren af missionsarbejdet. Der må således udvikles medarbejdere som vil blive mægtige mænd for Gud. Ved hjælp af disse, er Guds ord blevet givet til tusindvis; og medarbejderne vil komme i personlig kontakt med folk af alle nationer og tungemål. Bibelen kommes ind i familierne, og dets hellige sandheder kommer ind i samvittigheden. Mennesker bede indstændigt om at læse, ransage, og dømme for sig selv, og de må forblive ansvarlige for at modtage eller forkaste den guddommelige oplysning. Gud vil ikke lade dette dyrebare for ham, gå ubelønnet. Han vil krone med succes, enhver ydmyg anstrengelse gøres i hans navn.   ret

Vildfarelsens støv og skrammel har begravet sandhedens dyrebare juveler, men Herrens medarbejdere kan afdække disse rigdomme, så at tusindvis vil se på dem, med fryd og æresfrygt. Guds engle vil være ved siden af de ydmyge medarbejder, give nåde og guddommelig oplysning, og tusindvis vil ledes til at bede sammen med David: ”Åben du mine øjne så jeg kan se de forunderlige ting i din lov.” Sandheder, der har været usynlige og upåagtet i årevis, vil blusse fra de oplyste sider i Guds hellige ord. Kirker, der i almindelighed har hørt og afvist og trådt på sandheden, vil gøre mere ondt; men ”de kloge”, dem som er ærlige, vil forstå. Bogen er åben, og Guds ord når deres hjerter, som ønsker at kende hans vilje. Ved englens høje råb fra himlen, som slår i med den tredje engel, vil tusindvis vågne op fra den bedøvelse der har holdt verden i mange tider, og vi se sandhedens skønhed og værdi.   ret

Når vi studerer Guds ord, forstår det og lever efter det, vil et klart lys skinne for verden. Nye sandheder, som bliver modtaget og praktiseret, vil med stærke bånd binde os til Jesus. Bibelen og Bibelen alene skal være vor troslære, båndet som forener, og alle som lyder Guds hellige ord, vil være i indbyrdes harmoni. Vi må ikke lade os lede af vore egne opfattelser og ideer. Mennesket er ufuldkomment, men Guds ord er fuldkomment. Menneskene skulle ophøje Herren, i stedet for at strides med hverandre. Som Jesus gjorde, bør vi møde al modstand med "der står skrevet". Lad os løfte banneret som har denne indskrift: Bibelen er vor rettesnor for tro og liv. Kristiana, Norge.   ret