Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 15. december 1885

Helligdagsgaver

Helligdagsstunden er nær, og gamle og unge forsøger hvad de kan give deres venner, som et tegn på erindring. Når verden for det meste finder på gaver til jordiske venner; skal vi så ikke huske på vor himmelske Gavegiver? Vil Han ikke være glad hvis vi ikke viser at vi ikke har glemt ham? Når masser af mennesker fejrer jul, er der ganske få som viser ære for Kristus. Dagen bruges på selviske udsvævelser, og Genløserens store kærlighed og offer vækker ikke genklang. Sådan må det ikke være hos os. Lad de dyrebare tegn på hans kærlighed fremkalde en taknemmelighed på frivillige ofre, for hans sag.   ret

Gud æres ikke ved at give dyre gaver til nogle få foretrukne venner, fordi det er skik. Disse foretrukne venner er sjældent Herrens fattige. Mange er virkelig rådvilde over at afgøre hvilke gaver de skal vælge, som vil glæde dem, der er overmådeligt forsynet med dette livs gode ting. Der bruges tusindvis dollars hver år på julegaver. Midler går tabt, i stedet for til Guds sag. Ikke kun det, men det stiller forfængelighed, opmuntrer stolthed og giver ofte utilfredshed og beklagelser, fordi gaverne ikke var ønskede, eller værdi forventet. Som kristne, kan vi ikke ære en skik som ikke anerkendes af Himlen. Alt hvad vi har tilhører Gud, og han har gjort os til sine forvaltere. Lad os ikke bruge for midler til afguder der behager fantasi, og gør vore venner hengivne, og forsømmer vor allerbedste Ven, - ham som vi skylder alt. Når vi fristes til at købe dyre smykker, eller andre unyttige ting, så stil dig selv spørgsmålet: ”Kan jeg gøre dette til Guds ære?” Lad ingen tid og midler blive brugt på at forberede gaver, som hverken gavner giveren eller modtageren. Husk på at Gud vil drage dig til regnskab for den måde du bruger hans gaver på.   ret

Hvis alle de midler som vore folk sædvanligvis bruger i denne jule hellig-tid, kommer frem som takofre for Gud, der bruges på at fremme hans sag, hvilken masse vil da ikke flyde ind i pengekassen. Hvem er er i år villig til at forlade denne skik? Skal vi ikke, unge som gamle, undvære fornøjelsen at give gaver til hinanden, og lade pengene blive investeret i Herrens værk? Skal der ikke være en dyrebar selvfornægtende for Kristi skyld?   ret

Vore børn har lært at betragte julen som en glædens dag, og vi finder det vanskeligt at forbigå denne helligdag uden opmærksomhed. Det kan tjene som et godt formål. De unge bør ikke få lov til at finde deres egne fornøjelser i forfængelighed og fornøjelser. Hvis forældre vil gøre det nødvendige, at henlede børnenes tanker mod Gud, mod hans sag, og til sjæles frelse. Deres ønske om at gøre gaver, kan vendes om til kanaler for deres medmenneskers gode, til at støtte det arbejde som Kristus kom for at gøre.   ret

Lad alle menigheders medlemmer samles til jul, med ofringer fra villige hænder og hjerter, - kærlighedens og taknemmelighedens frugter til Gud. Lad alle udøve deres indflydelse og evner for at gøre disse samlinger tiltrækkende og interessante. Se hvor mange midler du kan samle for at fremme Herrens sag. Lad dem som hidtil har planlagt for selvet, nu begynde at planlægge for Guds sag. I har brugt jeres opfindsomme kræfter ved lignende anledninger tidligere, til at berede noget som vil overraske og tilfredsstille jeres venner. Vær ligeså alvorlig og udholdende med at give Gud det som tilkommer Ham. Lad børn lære velsignelsen ved at give, og bringe deres små gaver til deres forældres ofringer.   ret

Jeg bringer de europæiske missioner frem for jer, som mål for jeres gavmildhed. Disse missioner har stort behov for fondsmidler. Værket må gå fremad. Enhver penny som kan spares bør investeres i sagen. Lad os se om denne jul ikke kan vise tusinde, ja titusinde dollars, flyde ind i pengekassen.   ret

"Gud elsker en glad giver;" og hvis vi bringer vore gaver til ham af taknemmeligt hjerte, ”ikke tvært og tvungent,” hans velsignelse fil følge, som han har lovet: ”Jeg vil åbne himlens sluser, og udgyde jer en velsignelse”. Han vil ikke kun acceptere gaven, men giveren. Og selvom det har kostet selvfornægtelse og opofrelse fra vor side, vil samvittighedens anerkendelse og Himlens velsignelse gøre disse helligdage til et af de bedste tider vi nogen sinde har erfaret. Vi må have en kærligheds og glædes erfaring i vore hjerter og hjem som gøre englene glade.
E. G. White.   ret