Review and Herald d. 16. december 1890
Det er en pligt at bekende sig.
Bekend derfor jeres synder for hverandre og bed for hverandre, for at I må blive helbredt; en retfærdiges bøn har en mægtig virkende kraft Jakob. 5,16. Hvis disse inspirerede ord blev fulgt, ville det føre til de resultater, som apostlen Peter taler om: Da I har renset jeres sjæle i lydighed imod sandheden til at nære oprigtig broderkærlighed, så elsk hver andre inderligt af hjertet 1. Pet 1,22. ret
Alle er vi fejlende og gør alle fejltagelser og falder i synd; men hvis den, som gør fejl, er villig til at indse sine fejl, som de åbenbares for ham af Guds Ånd og med hjertets ydmyghed bekender dem for Gud og for sine brødre, så vil han blive genrejst og de sår, som hans synd har gjort, vil blive helet. Hvis denne kurs blev fulgt, ville der i menigheden være meget mere barnlig enkelhed, broderlig kærlighed og hjertere ville slå i samme takt. ret
Ordets tjenere og andre der har ansvarsfulde stillinger, ligesom menighedens legeme behøver ydmyghedens og angerens ånd. Apostlen Peter skriver disse ord til dem der arbejder i evangeliets tjeneste:" Vær hynder for Guds hjord, hos jer, ikke af tvang, men af fri vilje, efter Guds sind, ikke for skammelig vindings skyld men med villigt hjerte; heller ikke som strenge hjerter over menighederne, men som forbilleder for hjorden; og når overhyrden åbenbares, skal I få herlighedens uvisnelige sejrskrans. Ligeså skal I unge underordne jer de ældre og iføre jer alle ydmyghed over for hverandre; thi " Gud står de hovmodige imod, men de ydmyge giver han nåde". Så ydmyg jer da under Guds vældige hånd, så han til sin tid kan ophøje jer. Kast alle jeres bekymringer på ham, thi han har omsorg for jer" 1Pet 5,2-7. ret
Profeten Daniel kom meget nær til Gud da han søgte ham med sjælens bekendelse og ydmyghed. Han prøvede ikke på at undskylde sig selv eller sit folk, men vedkendte til fulde sig deres overtrædelser. På deres vegne bekendte han synder, som han ingen del havde i og bønfaldt Gud om nåde, således at han kunne bringe sine brødre til at se deres synd og sammen med ham ydmyge hjertere for Gud. ret
Men nu taler jeg om de fejltagelser og fejl, som de der virkelig elsker Gud og sandheden ind imellem gør. Der udvises fra mennesker i ansvarlige stillinger en uvillighed til at bekende hvor de har taget fejl; og denne mangel udvirker en ulykke ikke blot for dem selv, men også i menighederne. Overalt behøver vort folk i høj grad at ydmyge deres hjerter for Gud og bekende deres synder. Men når det bliver kendt at prædikanter, forstandere og andre med ansvarsfulde stillinger har indtaget en fejlagtig position og alligevel undskylder sig selv og ikke gør bekendelse, vil medlemmerne alt for ofte følge den samme kurs. På denne måde kommer mange sjæle i fare og Guds tilstedeværelse og kraft blive holdt borte fra hans folk. ret
Apostlen Paulus formaner: "Derfor" Ret de slappe hænder og de kraftesløse knæ," og træd lige spor med jeres fødder, så det, der er lammet, ikke vrides af led, men snarere helbredes" Hebr 12,12-13. Hvilken skade er der ikke blive gjort ved at forsømme at give agt på denne formaning! Antag at en bror fejlbedømmer en anden. Han kunne have fået en anledning til at finde ud af om hans antagelser var velbegrundet; men i stedet for at vente på dette, gentager han sine mistanker for andre. På denne måde blive dårlige tanker pirret hos dem og det onde spreder sig vidt omkring. Og alt imens den som udråbes skyldig ikke kendt med problemet; Der er ingen undersøgelse, ingen spørgsmål bliver stillet direkte til ham, således at han får chancen til enten at bekende sine fejl eller at rense sig selv fra en uretfærdig mistanke. En alvorlig fejl er blevet gjort overfor ham, fordi hans brødre ikke havde moralsk mod til at gå direkte til ham og tale frit med ham med en kristen kærligheds ånd. Fra alle der på denne måde har undladt deres pligt behøves der bekendelse og ingen, som anser det for betydningsfuld for dem, at søge at bevare Kristi bøn, vil kunne unddrage sig dette, om de ønsker at påkalde sig det vigtige i Kristi bøn: "Ikke alene for disse beder jeg, men også for dem, som ved deres ord kommer til tro på mig, at de alle må være et, ligesom du Fader i mig og jeg i dig, at også de må være et i os, så verden må tro at du har sendt mig og den herlighed du har givet mig, den har jeg givet dem, for at de skal være et, ligesom vi er et, jeg i dem og du i mig, for at de må være fuldkommen et, så verden kan forstå, at du har sendt mig og har elsket dem, ligesom du har elsket mig." Joh 17,20-23. ret
Hvordan kan denne bøn blive modtaget af en som har gjort sin bror ondt og hvis hjerte ikke er blevet berørt af Kristi nåde, så han vil gå til bekendelse? Hvordan kan hans brødre, som kender fakta, stadig kunne have urokket tillid til ham, når han synes at lade sig overbevise af Guds Ånd? Han gør en fejl overfor hele menigheden og især hvis han indtager en ansvarsfuld stilling, fordi han opfordrer andre til at tilsidesætte Guds ord, ved at lade synder ske uden at komme til bekendelse. Mange vil tænke i hjerte, om ikke i ord "Der er en forstander i menigheden, som ikke bekender sine fejl og alligevel vedbliver han at være et respekteret medlem af menigheden. Hvis han ikke bekender så vil jeg heller ikke. Hvis han føler, at det er i orden for ham ikke at vise anger, så vil jeg løbe samme risiko." ret
Denne måde at tænke på er forkert og dog er den almindelig. Menigheden er bebyrdet med selvretfærdighed og en tilbøjelighed til ingenting at bekende, ikke at vise noget tegn på ydmyghed. Hvem er villig til at tage ansvar for denne tilstand? ret
Hvem har vredet det lamme af led? Mine brødre, hvis I således har sat en anstødssten for andre, er jeres første pligt at fjerne den ved at udøve retfærdighed mod jeres bror. I har tænkt ondt om ham, sagt usande ting, fordi I har lyttet til rygter; jeres sind har været blændede og hvis I nu vil helbrede såret, må I bekende fejltagelserne og søge at komme i fuldstændig harmoni med jeres bror. Dette er den eneste måde til at rette jeres fejl. Bekend for jeres bror og bind ham tæt til jeres hjerter, så I kan arbejde sammen i kærlighed og enhed. Principperne er klart fremstillet i Guds Ord. Uanset om du er prædikant, konferenceformand, sabbatsskoleformand eller sabbatsskolelærer eller om du har andet vigtigt embede i arbejdet, er der kun een ret kurs for dig at følge. ret
Hvis du har fejldømt din bror, hvis du på nogen måder har svækket hans indflydelse, således at det budskab Gud har givet ham at bringe kun har fået lille eller ingen effekt, så er din synd ikke blot overfor; et individ, men du har stået imod Guds Ånd, din holdning og dine ord har været mod din Frelser. Jesus siger: "Hvad I har gjort imod en af mine mindste brødre der, har I gjort imod mig." Matt 25,40. Han identificerer sin interesse med hver eneste menneskelig sjæl, troende eller ikke troende. Den Gud, som bemærker enhver spurvs fald, mærker sig også din opførsel og dine følelser. Han mærker sig din misundelse og dine fordomme og dine forsøg på at retfærdiggøre dine handlinger om end de er uretfærdige. Når du misforstår andres ord og handlinger og dine egne følelser påvirkes, så at du kommer med forkerte udtalelser og at det bliver kendt at du er i strid med din bror, så vil du lede andre gennem deres tillid til dig til at se på ham ligesom du gør og bitterhedens rod spirer mange bliver besmudsede Når det blive klart at dine følelser er forkerte forsøger du så ligeså ivrigt at fjerne de forkerte indtryk, som du fremkom med dem? I sådanne sager bedrøves Kristi Ånd. Frelseren opregner disse ting, som om de var gjort imod ham selv. ret
Nu kræver Gud at du, som således har forvoldt uret overfor en anden skal bekende din fejl, ikke kun overfor den, som du har skadet, men også overfor dem, som din indflydelse er blevet ledt til at se på deres bror i et falsk lys og til at gøre det arbejde, som Gud har givet ham uden virkning. Hvis stolthed og hård nakket hed lukker dine læber, så vil din synd tale mod dig i den himmelske optegnelse. Gennem anger og bekendelse kan du få tilgivet til at stå ved dit navn; eller du kan modstå Guds Ånd og gennem resten af dit liv arbejde på at få det til at se ud som om at dine forkerte følelser og uretfærdige konklusioner var der ikke noget at gøre ved. Men tilbage står handlingen, det onde der er forvoldt og ødelæggelsen af den i hvis hjerte hvori du plantede bitterhedens rod, følelser og ord fremkaldt af misundelse af onde formodninger, som voksede til jalousi og fordom. Alt dette vidner imod dig. Herren erklærer: " Men jeg har det imod dig, at du har mistet din første kærlighed. Kom derfor i hu, hvorfra du er faldet og omvend dig og gør de samme gerninger som i den første tid; ellers flytter jeg din lysestage fra dens plads, hvis du ikke omvender dig." Åb 2,4-5. ret
Spørgsmålet er ikke om du ser tingene som din bror i omstridte spørgsmål; men hvilken ånd der har kendetegnet dine handlinger? Kender du i din erfaring til selvransagelse, til at ydmyge dit hjerte for Gud? Har du gjort det til vane i dit liv at bekende dine fejl for din Gud og for dine brødre? Alle kan begå fejl; Derfor fortæller Guds Ord os klart, hvordan vi skal rette og hele disse fejlgreb. Ingen kan sige at han aldrig har gjort fejl, at han aldrig har syndet; men det er vigtigere at overveje hvilken tendens du gør dine fejl til. Apostlen Paulus gjorde alvorlige fejl, samtidigt med at han troede han gjorde Guds arbejde; men når Ånden åbenbarede sagen i dens rette lys, bekendte han sine fejl og vedkendte sig bagefter Guds store nåde ved at tilgive ham hans overtrædelse. Du har måske også gjort fejl ved at, tro at du havde fuldstændig ret, men når tiden åbenbarer din fejltagelse så er det din pligt at ydmyge hjertet og bekende din synd. Kast dig på klippen og bliv brudt, da kan Jesus give dig et nyt hjerte og en ny ånd. ret
Davids ord er en bøn fra en angrende sjæl: "Gud, vær mig nådig efter din miskundhed, udslet mine overtrædelser efter din store barmhjertighed, tvæt mig fuldkommen ren for min skyld og rens mig for min synd. Mine overtrædelser kender jeg jo, min synd står mig altid for øje.....Rens mig for synd med ysop, tvæt mig hvidere end sne mæt mig med fryd og glæde lad de ben du knuste, juble; skjul dit åsyn for mine synder, udslet alle mine misgerninger; skab mig, o Gud et rent hjerte, giv en ny. en stadig ånd i mit indre; kast mig ikke bort fra dit åsyn, tag ikke din hellige ånd bort for mig; glæd mig igen med din frelse giv mig til støtte en villig ånd! Da vil jeg lære overtrædere dine veje og syndere skal vende om til dig. Fri mig fra blodskyld, Gud, min frelses Gud, så skal min tunge lovsynge din retfærd; Hjerte åben mine læber så skal min mund forkynde din pris." Sl. 51,1-3 og 9-17. For du higer ikke efter offer; ellers vil jeg give det: du glæder dig ikke over brændoffer. Guds ofre er af en sønderbrudt ånd: et brudt og brødebetynget hjerte, o Gud, vil du ikke foragte." ret
Uanset karakteren af din synd, så bekend den. Hvis den kun er imod Gud, bekend den kun over for ham. Hvis du har forurettet eller forulempet andre, så bekend det over for dem, og Herrens velsignelse vil hvile på dig. På denne måde dør du i selvet, og Kristus formes inden i. Derved skaber du tillid hos dine brødre, og du kan være en hjælp og velsignelse for dem. ret
Når mennesker under Satans fristelser falder i vildfarelse, og deres ord og optræden ikke ligner Kristus, indser de ikke altid deres tilstand, fordi synden er bedragerisk, og fører til moralske begrebers død. Men gennem selvransagelse, opsøge skrifterne, og ydmyg bøn, vil de, ved Helligåndens hjælp, være i stand til at se deres fejltagelse. Hvis de bekender så bekender deres synder og vender sig fra dem, og fristelsen ikke ser ud som en lysets engel for dem, men som en bedrager, en anklager for dem Gud ønsker at bruge til sin ære. Dem som anerkender irettesættelser og korrektioner som fra Gud, og er således i stand til at se og rette deres fejl, lærer dyrebare lektier, også fra deres fejltagelser. Deres tilsyneladende nederlag vendes til sejr. De står og ikke stoler på deres egen styrke, men på Guds styrke. De har alvor, iver og hengivenheden, forenet med ydmyghed og reguleret ved forskrifterne i Guds ord. Derved frembringer de retfærdighedens fredfyldte frugter. Herren kan undervise dem om hans vilje, og de skal kende læren, om den er fra Gud. De er ikke ved at snuble, men vandrer sikkert, på en sti hvorpå himlens lys skinner. ret
I al vort arbejde må der være en sagtmodighed og bodfærdighed. Gud forlanger at dem som tjener i ord og lære skal tjene ham med alle sindets og legemets kræfter. Vor helligelse til Gud må være uforbeholden, vor kærlighed brændende, vor tro må ikke vakle. Så vil det læberne siger bevidne den opvågnede forstand i sindet og Guds ånds dybe bevægelser på sjælen. ret
Mennesker i de højeste stillinger må indse at de er lige så afhængige af Gud, som den ydmygeste af deres brødre. Jo større deres lys og jo klarere kundskab om sandheden, des større er deres ansvar. Hvis de er iklædt Kristi retfærdighed, vil de se meget ydmygt på sig selv. I deres gudsdyrkelse og i deres syndsbekendelse vil de være som den ydmygeste af hans skabninger, medens de samtidig vil tage ledelsen og sætte et eksempel i alt som er rent og ædelt. Mange vil foragte dem for deres beskedenhed, ydmyghed og samvittighedsfuldhed. Imedens de bekender gudsfrygt vil de være berygtede og til mishag hos dem som ikke er knyttet til Gud. Men de vil blive æret i himlen, og af de mennesker hvis hjerter ikke er blevet forhærdet ved at afvise lyset. ret
Brødre, jeg ser jeres fare, og jeg spørger igen: Gør I som fejler noget for at rette de fejl? Sjæle snubler måske, vandrer i mørke, fordi de ikke har gjort lige stier for jeres fødder. Hvis I er i betroede stillinger, appellerer jeg meget alvorligt til jer, for jeres egne sjæles skyld og for deres skyld som ser på jer som vejledere, at angre jer for Gud for alle fejltagelser der er gjort, og bekende jeres fejl. ret
Hvis du lader hjertet blive hårdt, og ikke bekender dine fejl på grund af stolthed og selvretfærdighed, vil du overlades og blive underlagt Satans fristelser. Hvis Herren åbenbarer jeres fejl, angrer I ikke, eller gør bekendelser, hans forsyn vil bringe jer over grunden igen og igen. I vil overlades til at begå fejl af en lignende karakter, du vil fortsætte med at mangle visdom, og vil kalde synd for retfærdighed, og retfærdighed for synd. Rigtig mange fremherskende bedrag vil i disse sidste dage omkranse jer, og I vil anklage lederne, og ikke være klar over at du har gjort dette. ret
Jeg spørger jer som har med hellige ting at gøre, jeg spørger de enkelte medlemmer i menigheden: Har I bekendt jeres synder? Hvis, så begynd nu; for jeres sjæle er i stor fare. Hvis I dør med jeres fejltagelser i det skjulte, uden at have vedkendt dem, så dør du i dine synder. De boliger som Gud har gået for at berede for alle som elsker ham, vil befolkes af dem som er fri fra synd. De synder, der ikke bliver bekendt, vil aldrig blive tilgivet; Navnet på ham, som således forkaster Guds nåde, vil blive udslettet af livets bog. Tiden er nær, hvor enhver hemmelig ting vil blive bragt frem for dommen, og da vil der blive mange bekendelser, som vil forbavse verden. Alle hjerters hemmeligheder vil blive åbenbaret. Syndens bekendelse vil være meget offentligt. Den triste del af det er, at den bekendelse, der gøres på det tidspunkt, vil være for sen til at gavne synderen eller at frelse andre fra bedrag. Det bevidner ikke kun at hans dom er retfærdig. Han vandt intet ved sin stolthed og selvtilstrækkelighed , for hans eget liv var forbitret, han ruinerede sin egen karakter så at han ikke var egnet for himlen, og ved sin indflydelse lede andre til ruin. ret
I må vise jeres venner jeres handlemåde, som en ganske rimelig for jer selv. For dem som ikke kender til ubehagelige karaktertræk, er det en nemt for jer at komme med gode undskyldninger for jeres ubeslutsomhed, jeres uvillighed til at bekende jeres synder. Men hvordan vil disse undskyldninger virke hos Ham som dømmer retfærdigt? Vil I komme med den samme forklaring når i bringes for Guds domstol, når Herrens øje hviler på jer, og himlens engle ser til? Det er sådan at ethvert menneskes regnskab skal aflægges. Hvordan kan nogen af jer vinde noget ved at være uærlig for sig selv, og give andre en fremstilling af det som på ingen måde kan vises for Gud? ret
Herren læser enhver hemmelighed i hjertet. Han kender alle ting. Nu kan du lukke ihukommelses bogen for at undgå at bekende dine synder, men år dommen træder til, og bøgerne bliver åbnet, kan du ikke lukke dem. Den optegnende engel har bevidnet om det, der er sandt. Alt det, som du har prøvet at skjule eller glemme, er registerert og vil blive læst for dig, når det er for sent for fejlene at blive rettet. Så vil du blive overvældet af fortvivelse. O, det er en frygtelig ting at så mange spøger med evige interesser, lukker hjertet imod enhver handlemåde, som medfører en bekendelse! ret
Dig som har fejlet og gjort krogede stier for dine fødder, så at andre som ser på dig som et eksempel har vendt bort fra vejen, har du ikke noget at bekende? Dig som har sået tvivl og vantro i andres hjerter, har du intet at sige til Gud eller til dine brødre. Se tilbage hvad du har gjort for år tilbage, dig som ikke har fået for vane at bekende dine synder. Tænk over dine ord, din opførsel, du hvis indflydelse har modvirket budskabet fra Guds ånd, du som både har foragtet budskabet og budbringeren. Efter at have set de frugt der er båret af budskabet, hvad har du da at sige? Vej din ånd, dine handlinger, på den evige doms vægt, Guds lov: Du skal elske Herren af hele dit hjerte . . . . og din næste som dig selv." Medmindre dine synder bliver udslettet, vil de vidne imod dig på den dag hvor ethvert arbejde skal passere revy for Gud. ret
Bekendelse vil bryde hjertets braklagte grund; den vil befri jer for stolthed og selvtilfredshed. Så længe du forsømmer dette, så undres ikke at Helligånden ikke har blødgjort dit hjerte og ledt jer til hele sandheden. Gud kunne ikke velsigner jer uden billigelse i synd og bekræfter jer i vantro. I har bedraget jer selv og andre, og Helligånden vil aldrig gøre Gud til løgner ved dens arbejde eller vidne. ret
Læg jeres ordkløveri og smålige kævl bort! Sig ikke med et smil: "Det kan ikke forventes at nogen er fuldkomne;" at du ikke hævder at være inspirerede. Dette vil være en ynkværdig facade. Hvad er Helligånden; hvis den kun lærer at dig det din begrænsede dømmekraft allerede bifalder? I sit forsyn har Gud fulgt op på sit skrevne ord med advarselsvidnesbyrd der lader jer til hans ords sandheder. Han har vidst medynk for det udvidende mennesker, vist medynk for den stolte og oprørske sjæl, og har givet en hjælp der leder bort fra vantro til tro, hvis du vil lade dig lede. Gud har elsket dig så meget at dine følelser skånes; han har givet dig advarsler og irettesættelser for at frelse dig. Men du har taget let på advarsler og formaninger, og at nægtet at give agt på dem. ret
Vil du søge Herren i løbet af denne bede uge? Vil du ydmyge hjertet for Gud, bekende dine synder, og finde nåde og tilgivelse? Jeg beder dig indstændigt: " Søg Herren, medens han findes, kald på ham, den stund han er nær! Den gudløse forlade sin vej, urettens mand sine tanker og vende sig til Herren, at han må forbarme sig, til vor Gud, thi han er rund til at forlade." Se i tro på Guds lam, som tager verdens synd. ret
Nu er det ikke for sent at rette fejlene. Kristus indbyder dig til at komme og tage frit af livets vand. Lad ingen bedrage dig med de sofisteri der undskylder synd. Fortæl enhver som tager let på Guds Ånds advarsler og irettesættelser, at du ikke på nogen måde vover dette længere; at selvom dine forstående øje er blevet forblindet, og du er blevet ledt forkert, og har truffet forkerte beslutninger, ikke længere vil bedrages eller forblindes. Kom ud af hulen, og stå med Gud på bjerget, og se hvad Herren har at sige til dig. Hav uforbeholden tro på Gud, og bero dig ikke på dig selv. ret
Salig den, hvis overtrædelser er forladt, hvis synd er skjult: Saligt det menneske, Herren ej tilregner skyld, og i hvis ånd der ikke er svig. . . . Min synd bekendte jeg for dig, dulgte ikke min skyld; jeg sagde: mine overtrædelser vil jeg bekende for Herren! Da tilgav du mig min syndeskyld. ret
Offer for Gud er en sønderbrudt ånd; et sønderbrudt, sønderknust hjerte agter du ikke ringe, o Gud. Thi så siger den højt ophøjede, som troner evigt, hvis navn er hellig: I højhed og hellighed bor jeg, hos den knuste, i ånden bøjede for at kalde de bøjedes ånd og de knustes hjerte til live. ret
Og alle som søger ham i sand anger, giver Gud denne forvisning: "Jeg sletter som tåge din misgerning og som en sky dine synder. Vend om til mig, thi jeg genløser dig!" Disse løfter er fuld af trøst, håb og fred. ret
afsn nr:1 | Vor Faste Grundvold 1993 nr 3 s. 6 |
afsn nr:2 | At jeg må kende ham 0820 |
afsn nr:3 | |
afsn nr:4 | At jeg må kende ham 0820 |
afsn nr:5 | |
afsn nr:6 | |
afsn nr:7 | |
afsn nr:8 | |
afsn nr:9 | |
afsn nr:10 | |
afsn nr:11 | |
afsn nr:12 | |
afsn nr:13 | |
afsn nr:14 | |
afsn nr:15 | |
afsn nr:16 | |
afsn nr:17 | |
afsn nr:18 | |
afsn nr:19 | |
afsn nr:20 | Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 4.kv 2000. s. 20 |
afsn nr:21 | |
afsn nr:22 | |
afsn nr:23 | |
afsn nr:24 | |
afsn nr:25 | |
afsn nr:26 | |
afsn nr:27 | |
afsn nr:28 | |
afsn nr:29 | |
afsn nr:30 | |