Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 17. december 1889

Pligt til at betale tiende og gaver

Der er mange ting som burde oprøre sjælen til handling i denne tid. Nu kan vi ikke tillade os at være sovetryner, mine brødre. Herren har førstekrav på alt det vi har. De midler vi har, har vi fået betroet, og vi er kun forvaltere af Guds store gaver. Mange har begået fejl, når de holder det tilbage fra Herren, som han tydeligt har angivet er hans eget. Al den tiende som Gud har velsignet dig med, tilhører ham; og du har bedraget Gud, når du har brugt det til dine egne virksomheder. Herren har ikke overladt tiende-anbringelserne til dig, om du skal give eller holde tilbage efter hvad du finder for lyst. Han har gjort dette til et ubestridt spørgsmål, og mange af Guds bekendende folk har forsømt rigtig meget, at opflyde hans ord forlangende, når det gælder tiende.   ret

Profeten spørger: ”Skal et menneske bedrage Gud?” som om noget sådant, knapt kunne være muligt. Og svaret er: ”I bedrager mig jo! Og i spørger: ”Hvorved har vi bedraget dig?” Med tienden og offerydelsen! I trues med forbandelse og bedrager dog mig, ja alt folket gør det! Bring hele tienden til forrådshuset, så der kan være mad i mit hus; sæt mig på prøve dermed, siger Hærskares Herre, om jeg da ikke åbner eder himmelens sluser og udøser velsignelse over eder i overmål. Jeg vil for eders skyld skræmme æderne, så at de ikke ødelægger eder landets afgrøde, og vinstokken på marken skal ikke slå eder fejl, siger Hærskares Herre. Og alle folkene skal love eder, fordi I har et yndigt land, siger Hærskares Herre.” Mal.3,8-12.   ret

Af hvilken grund kan vi gøre krav på Guds rige løfter til fulde? Vi kan kun gøre krav på dem når vi har opfyldt betingelserne i hans ord. Herren giver hele tiden. Han udgyder regnen og solskinnet. Han lover at give sit folk retten til at spise af livets træ, og den skjulte manna. Han fremholder livets krone, den hvide sten med nye navne skrevet derpå. Han siger: “Den, som vil, skal modtage livets vand uforskyldt.” Gud gør mennesket til sit redskab. Han lægger de rige gaver i hans hænder, ikke for at gøre som det passer hans naturlige lyster, men som det bedst tjener Guds sag og fremmer sandheden på jorden. Hvis mennesket samarbejder med Gud sådan som han har anvist, vil alle dele af Guds værk bevæge sig i fuldkommen orden; der vil ikke være nogen tom pengekasse. Gud har givet mennesker ni tiendedele af sin indkomst, men en tiendedel, derudover gaver og ofre, har Herren reserveret til sig selv. Har du bedraget med Gud tiende og ofre? Hvilke skatte har du samlet dig i himlen, og givet Herren som hans eget? Dine hænder må miste deres greb på denne verdens ting, og så længe du får tilstået livet – hvorfor så ikke tage dine forsømte pligter op, og give som Guds trofate forvaltere af dine midler, hvor de vil virke for sjæles frelse og til din Genløsers ære?   ret

Mange har ventet på at hellige deres midler til Guds sag, indtil de har lagt sig på deres dødsleje. De har testamenteret en vis del af deres ejendomme til Guds værk; men testamenter er ikke sikre. De er ofte brudt, og midlerne flyder ikke ind i de kanaler giveren har tiltænkt. Det er meget bedre at give dine vilje til Gud, så længe du er sund og rask. En påholdenhed og selviskhed forhindrer tilsyneladende folk i at give Gud det som er Hans. Herren har gjort en særlig pagt med mennesker, og hvis de regelæsssigt sætter den del til side som er tiltænkt Kristi riges fremme, vil Herren velsigne dem overmådeligt, så at der ikke vil være plads til at få hans gaver. Men hvis mennesker holder det tilbage som tilhører Gud, erklærer Herren klart: ”I skal forbandes med en forbandelse.”   ret

Det er menighedens forstanders og embedsmænds pligt at instruere folk om denne vigtige sag, og bringe tingene i orden. Som medarbejdere sammen med Gud, bør menighedens embedsmænd have forstand på dette tydeligt åbenbarede spørgsmål. Prædikanter bør selv være strikse med at udføre Guds ords pålæg til bogstaven. Dem som har betroede stillinger i menigheden, bør ikke være forsømmelige, men de bør sørge for at medlemmerne er trofaste til at udføre denne pligt. Da Kristus påtog sig menneskelig natur, bandt han menneskelighed til sig, med kærlighedens bånd, som aldrig vil kunne brydes af andre kræfter, end menneskets eget valg. Gennem Kristus får vi det evige livs gave, hvis vi går med til de anførte betingelser; men hvis er forenet med Kristus, er vi også forenet med menneskeheden. Gud har en omsorgsfuld og upartisk omsorg for alle sine børn. Han har sindelag for de foragtede og nødlidende. Herren har givet os privilegiet at blive medarbejdere sammen med ham, så sandhed af himmelsk oprindelse kan komme inden for alles rækkevidde, i alle lande. Mennesker har privilegiet at blive til et redskab der ikke udvirker sine egne planer, men himlens planer. Hans ører må være åbne til at høre, når Gud taler, hans hjerte på betingelse af at reagere på hans krav.   ret

Der har været særlige anledninger til store samlinger, hvor der er givet appeller til Kristi bekendende efterfølgere, og hjerter er blevet oprørte, og mange har lovet højtideligt at støtte værket. Men mange af dem som har lovet dette, har ikke handlet ærligt over for Gud. De har forsømt, og har ikke indløst deres løfter over for deres Skaber. Men hvis mennesker er så ligeglade med deres løfter over for Gud, kan de så forvente at Herren vil opfylde et løfte, der er på betingelser som aldrig er overholdt? Det er bedst at behandle dine medmennesker og Gud ærligt. Med alle de gaver du får er du er afhængig af Kristus; du er afhængig af ham for det fremtidige evige liv; og du kan ikke tillade dig at ikke respektere lønnens gave. De som erkender deres afhængighed af Gud, vil føle at de må være ærlige over for deres medmennesker, - og de må frem for alt være ærlig over for Gud, hvorfra alle livets velsignelser kommer. Undgås Guds udtrykkelige bud angående tiende og giver, bliver det registreret i himlens bøger som bedrageri mod ham.   ret

Intet menneske som er uærlig overfor Gud eller sine medmennesker kan få virkelig fremgang. Den allerhøjeste Gud, himlens og jordens besidder, siger: ”Du må ikke have to slags vægtlodder i din pung, større og mindre. Du må ikke have to slags efaer i dit hus, en større og en mindre. Fuldvægtige lodder og efaer, der holder mål, skal du have, for at du kan få et langt liv i det land, Herren din Gud vil give dig. Thi en vederstyggelighed for Herren din Gud er enhver, der øver sligt, enhver, der begår svig.” Gennen profeten Mika, udtrykker Herren også sin afsky mod uærlighed: ”Skal jeg tåle skattene i den gudløses hus og den magre, forbandede efa, tilgive gudløsheds vægt og pungen med falske lodder? Dens rigmænd er fulde af vold, dens borgeres tale er løgn, og tungen er falsk i deres mund. Derfor tog jeg til at slå dig, ødelægge dig for dine synder.”   ret

Herren har købt os med sit eget dyrebare blod, og det er på grund af hans barmhjertighed og nåde, at vi kan håbe på frelsens store gave. Og vi er pålagt at handle retmæssigt, at elske barmhjertighed, og vandre ydmygt med vor Gud. Dog erklærer Herren: “I bedrager dog mig, ja alt folket gør det!” Når vi behandler vor medmennesker eller Gud uretmæsssigt, foragter vi Guds autoritet, og ignorerer at Kristus har købt os med sit eget liv. Verden bedrager Gud i stor stil. Jo mere rigdom han giver, des mere kræver mennesker det som sit eget, at bruge som det behager dem. Men skal Kristi bekendende efterfølgere følge verdens skikke? Skal vi tabe samvittighedens fred, samværet med Gud, og fællesskabet med vore brødre, fordi vi ikke giver hans sag den position, hvor han kræver det som sit eget. Lad dem som hævder at være kristne, have i sinde, at de har med Gudsbetroet kapital at gøre, og de er pålagt at følge Skrifternes anvisninger nøje, når det gælder forvaltning. Hvis dit hjerte er ret med Gud, vil du ikke begå underslæb med din Herres goder, og investere dem i dine selviske virksomheder. Hvis du er Jesu trofaste tjener, vil du ikke selv bedrage Gud, eller se igennem fingre med dem der gør det. Du vil ikke behage menneskesker, tjene verden. Du vil gøre din Herres interesser til dine interesser.   ret

Brødre og søstre, hvis Herren har velsignet jer med midler, så se ikke på dem som jeres egne. Se det som en betroelse for Gud, og vær oprigtig og ærlig med at betale tiende og ofre. Nå du afgiver et løfte, så vær sikker på hvad Gud forventer du betaler så nøje som muligt. Lov ikke Herren en del, så bruge den på dig selv, så dine bønner ikke bliver til afsky for ham. Det er forsømmelighed mod disse tydeligt åbenbarede pligter, som bringer mørke over menigheden. Lad menighedens forstandere og embedsmænd, følge det hellige ords anvisninger, og anspore deres medlemmer til den nødvendige trofaste indbetaling af løfter, tiende og gaver.   ret